Fra gift i februar til Gigtfeber
Gotisk skriftlæsning er en træningssag
Indholdsfortegnelse
Fra gift i februar til Gigtfeber
Det vanvittige projekt er til tider virkelig sjovt, og Trinitatis kirkebog (Sokkelund Herred) er vanskelig.
Jeg rydder op til den store guldmedalje, og til tider morer jeg mig storartet over mine gamle fejl; behovet for oprydning er tydeligt. Det er også tydeligt, at gotisk skriftlæsning er en træningssag. Hvor er der dog mange husmænd, jeg har gjort til gårdmænd, fordi jeg ikke kunne se forskel på et gotisk H og G. Og det kan af og til stadig drille.
I perioder, hvor jeg har været lidt borte fra genealogien, har jeg også kunnet mærke, at jeg lige skulle “ind i rytmen igen”.
En 4*tipoldefar var gift tre gange – og jeg havde noteret, at de var gift i februar (underforstået 1770). Andet stod der ikke, og det lever slet ikke op til mine nuværende kvalitetskrav. Men hvor kom det fra?
Det stammede fra hans første hustrus død den 4. maj 1770, så det var et kortvarigt ægteskab, men jeg kunne ikke finde vielsen i Trinitatis. Så jeg måtte tilbage til udgangspunktet: hendes død. Det viste sig, at der stod “Gigt.Feber” som dødsårsag 🙂 Der er immervæk en forskel.
Når jeg ser på det igen, bliver jeg faktisk i tvivl, om det overhovedet er rigtigt. Klikker du på billedet, kommer du til kirkebogen:
- Gigtfeber er i et ord.
- Hvad laver det punktum der? Det sættes normalt for at vise, at der er tale om en forkortelse. Det passer ikke med “Gigt.Feber”.
- Ligner det ikke meget mere “st” foran punktummet?
Nuvel, jeg synes, Trinitatis er svær, for der blev sparet på papiret. Det er ikke en kirkebog, man nemt får overblik over. Jeg tilgiver mig selv, at jeg i 2007 læste det som “Gift Februar”.
Som billedet viser, er der tale om en af de meddelsomme præster, der fortæller dødsårsagen for hver eneste person. Det viser også et udvalg af, hvad man nemt døde af i 1770: Brystsyge, Colik, Gigtfeber(?), Kopper, Slag og Tæring.
En lang trolovelse (ca. 10 år)
En enkelt tastefejl i et årstal bevirkede, at trolovelsen var i 1741 og vielsen i 1751. Den slags er rart at få korrigeret. Der skal meget lidt til, før resultatet bliver noget frygteligt vrøvl.
Jeg er udmærket klar over, at jeg ikke fanger alt; det bliver ikke perfekt, men det bliver meget bedre. Og det er fantastisk så mange detaljer, der nu kan tilføjes fra originale kilder hjemme ved skrivebordet. Der er sket meget på 20 år.
Andre detaljer
- Nu, hvor tiden er til det, tilføjer jeg også mere end en beskæftigelse for at vise livets op- og nedture. Af og til er der ingen ændringer: en indsidder forblev indsidder. Andre gange startede han som gårdmand og endte som indsidder. Altså en social deroute. Kan de forskellige kilder fortælle om årsagen? Eller omvendt: Han starter som indsidder og arbejder sig op til enten husmand eller måske helt til gårdmand. Den slags, synes jeg, er spændende, for det fortæller en historie om et menneske.
- Jeg har modtaget mange transskriptioner og har været meget glad for dem. Jeg tjekker dem for at se, om jeg er enig. Og det gælder ikke altid. Jeg foretrækker kildetro transskriptioner, hvorefter det er op til brugeren (evt. mig selv) at fortolke dem. Som eksempel skal store bogstaver være store, og “Peders Dat.” skal ikke blive til “Pedersdatter”. Det er ikke kildetro.
Har du kommentarer til artiklen?
Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.
Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.
Skriv en kommentar
Vil du deltage i debatten?Du er mere end velkommen!
Hej Hanne,
Jeg har på det sidste øvet mig i at læse skifter omkring 1750, og i den forbindelse er det blevet tydeligt at d er drilsk at læse af og til.
Belært af erfaringen er det tydeligt at 3. bogstav er d. For mig står der utvivlsomt hids.Feber, hidsigfeber eller hidsig Feber, febris ardens. Søger man hidsigfeber på nettet, er det tydeligt, at det er et velkendt ord i de gamle ordbøger. Jeg forstår tilstanden som høj feber i nogle uger, hvilket endte med døden eller at man overvandt tilstanden.
@ Hej Jørgen
Godt at høre fra dig!
Uha skifter ca. 1750 er svære. Jeg er ikke selv ret god til skifter, da jeg ikke helt kender terminologien. Men det kommer nok. Jeg er helt sikker på, at du har ret. Jeg tror også på “Hids. Feber”, for som Charlotte skriver, er der ved de øvrige med samme lidelse en tydelig prik over i’et. Det synes jeg, hun har helt ret i.
Og øh ja, enten klarede man den – eller også gjorde man ikke. Sådan er der så meget …
Det var dog voldsomt, så mange der døde af den samme årsag. Gigtfeber var vel heller ikke i gamle dage så almindeligt, så jeg kiggede på nogle af de andre steder, hvor der står det samme. Hast. Feber tror jeg ikke rigtig på, for der er helt tydeligt et “i” i ordet med en fin prik over hver gang. Jeg konsulterede ægtemanden, der læser Hids. Feber altså Hidsig feber – der nok rent medicinsk er det samme som Mia Dahl Gerdrups Hastige feber.
Jeg synes også det er skønt at følge med i dine oprydninger og noter, og Ih, hvor jeg dog lærer meget af det.
@ Hej Charlotte
Nej, du har ret. Jeg tænkte også selv over, at “Gigtfeber” – i hvert fald i 1700-tallet – var meget usædvanligt.
Åh, ja “Hids.Feber” er også et utrolig godt bud. Jeg må vist lige kigge lidt på de øvrige med samme dødsårsag. Og ja, “Hidsig” er nok i praksis det samme som “Hastig”, altså noget der går utrolig hurtigt.
Det glæder mig virkelig, at jeg kan formidle nogle erfaringer, som I måske kan bruge i jeres eget arbejde.
Det er så spændende at følge med i din oprydning. Det kommer hele tiden et tip eller to.
Jeg har kigget på “gigt.feber” og jeg tror, der skal stå “Hast.Feber”, altså hastig feber. Det er en hyppig dødsårsag og så passer punktummet.
Jeg har engang talt med en læge om udtrykkene hastig feber og det faktum, at mange små børn dør af krampe. Lægens bud var at begge betegnelser for dødsårsag formentlig dækkede over voldsom infektion. Det kan hos voksne få feberen til at stige voldsomt og når det handler om små børn, så kan det give feberkramper.
@ Hej Mia
Hvor er jeg glad for, at du kan lide at følge “oprydningen”, og at jeg kan komme med et par tips, du – som meget erfaren slægtsforsker – kan bruge.
Ja, mit håb var lige netop, at en af mine trofaste læsere vil kigge på “Gigt.Feber” 🙂 Jeg har vist aldrig hørt om “Hast.Feber” før, men det ser fuldkommen rigtigt ud. Du skal have mange tak for hjælpen. Den kunne jeg altså ikke klare selv.
Apropos dødsårsager, så slog jeg faktisk i dag “Slag” op i ODS. Jeg har aldrig undersøgt det nærmere. ODS skriver i pkt. 6.2 her: https://ordnet.dk/ods/ordbog?query=slag, at det kan dække over: “Pludselig lammelse af (en del af) nervesystemet; især: apoplektisk tilfælde; slagtilfælde; ogs. om anfald af krampe (jf. Krampeslag), epilepsi ell. om nervøst sammenbrud; undertiden om hjertelammelse, hjerteslag.”