,

Oprydningen i slægtsdatabasen: Jeg har nået de første 2.000 personer

Oprydningen i slægtsdatabasen: Jeg har nået de første 2.000 personer

Fra kaos til orden

Oprydningen i slægtsdatabasen: Jeg har nået de første 2.000 personer

Det er sjovt, men jeg talte i mandags med psykologen om det med at være god til at “rydde op”: utallige er de styrelser, hvor jeg har “ryddet op” i et eller andet. Det har været deres økonomi, økonomistyring, ledelsesinformation, tidsregistrering og den slags ting. Jeg elsker at rydde op og med tiden, er jeg blevet nogenlunde god til det. Det går nu ud over min slægtsdatabase.

Jeg har altid tanken: “Nåh, men så må vi jo bare begynde fra en ende af”. Det er en særdeles effektiv strategi. Jeg kommer af kaos, men det har bevirket, at jeg er god til at rydde op.

Jeg har i dag nået en vigtig milepæl: I oprydningen i slægtsdatabasen har jeg netop passeret de første 2.000 personer. Da jeg lige nu har 4.743 personer, er jeg altså lidt under halvvejs (42 pct.). Af de 4.743 er 626 nye personer. Det var jo meningen, at jeg “bare” skulle perfektionere de personer, jeg allerede havde, men det stod ret hurtigt klart, at det ville være forkert. For hvad så med alle de ægtefæller, der manglede? Hvad med de børn der manglede? Osv. Når jeg nu er i gang, kan jeg lige så godt prøve at gøre det så godt, som jeg kan, ellers sidder jeg jo om nye 20 år og ærgrer mig.

Tallet (de 42 pct.) vil ændre sig lidt undervejs, idet jeg jo af og til tilføjer nye personer, men det er ikke noget helt dårligt bud. Nogen videnskab er det dog ikke.

Oprydningen i slægtsdatabasen: Jeg har nået de første 2.000 personer

 

Den seneste tid har budt på Ods Herred

Jeg er i familie med det halve Odsherred (mormors mors side), og her er jeg godt hjulpet af Egil og Lilian Holm Nielsens fantastiske indsats, der må have stået på i mange år; hvor har de dog fundet meget, og hvor er det alt sammen perfekt. I formiddag havde jeg et eksempel, hvor ægteparret gik i rette med præsten. Hvem havde ret? Det var selvfølgelig Egil og Lilian, der havde ret. Min 6 * tipoldemor hed ikke Christensdatter men Sørensdatter.

Herudover har jeg stor glæde af Rost Nielsens side, hvor han har transskriberet starten (1700 – 1759) af Højby kirkebog. Den kirkebog er enorm og til tider vanskeligt tilgængelig, og så er det dejligt med lidt hjælp.

Hvor meget skal man spørge om i forum?

Danske Slægtsforskere har et fantastisk forum, der hedder “Hjælp til tydning af tekster m.v.“. Det er befolket af mennesker, der aldrig sover, og som kan svare på alt!

Jeg har besluttet, at jeg kun spørger om tydning af tekster vedr. aner. Der skal jo være plads til os alle, og det er så min måde at bidrage til fællesskabet på. Og derudover så lærer man gotisk ved selv at prøve.

Jeg hjælper dig gerne i gang med TNG (The Next Generation of Genealogy Sitebuilding)

Hvis du har lyst at oprette en slægtshjemmeside med TNG, hjælper jeg dig gerne i gang. Faktisk vil jeg gerne have lidt mere gang i den del af min “butik” (min bistand koster ikke noget, det er bare et udtryk).

Du kan spare tusindvis af kroner årligt i forhold til at dele dine data via MyHeritage, det er meget bedre, og det er ikke svært, du skal bare tænke i data og strukturer! Men det kræver, at du har et domæne = en hjemmesideadresse.

De, jeg har hjulpet i gang med TNG, har været ganske godt tilfredse. En af dem er Lene Rüsz, hvis side du ser her. Lene har selv lavet hele opsætningen; jeg har bare været “konsulent”. Du kan læse mere om min bistand her.

Da jeg ikke er ansat her som troldmand, forudsætter det, at du på forhånd har orden i dine data, så det er muligt, at der er nogle ting, du skal starte med at gøre orden i. Hvis du eksempelvis gerne vil have kort på din side, er du nødt til at have orden i dine steder. TNG viser de data, du har i din GEDCOM-fil, og hvis de er et kaos, tjah, så bliver kortet også et kaos. Det siger sig selv.

Kortet herunder viser kaos i mit liv 🙂

Oprydningen i slægtsdatabasen: Jeg har nået de første 2.000 personer

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

0 Svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i debatten?

Du er mere end velkommen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *