Man kan finde mange ting med Mediestream

Et spændende nyt værktøj

Man kan finde mange ting med Mediestream

Med (eller på?) Mediestream kan man lige nu søge blandt 35.464.209 avissider. Mediestream giver online adgang til Det Kgl. Biblioteks (det der tidligere kaldtes “Statsbiblioteket”) digitale samlinger af aviser, radio og tv samt reklamefilm. Noget kan kun ses på Det Kongelige Bibliotek eller på Det Danske Filminstitut i deres åbningstid, men en masse kan søges frem på den hjemlige PC.

Denne side viser, hvordan du kan få adgang og til hvad. Da avisartiklerne er omfattet af Lov om ophavsret (der er ophavsret 70 år fra forfatterens død), kan de ikke gøre hele deres materiale tilgængeligt og har så åbenbart valgt et skæringspunkt på 100 år.

Jeg skulle da lige prøve – bare for sjov, så jeg tastede mit efternavn ind i søgefeltet og fik dette resultat fra “Kjøbenhavns Amts Avis; Lyngby Avis (1883-1921)”:

Hvis du ikke er så habil til gotisk skrift, kan jeg fortælle, at der står: “1 Andrik, 3 Ænder, store hvide, 1. kl. Æglægger, er straks til Salg. Stegemüller, Brede.”. Hvis du klikker på billedet, kommer du til den originale avis på Mediestream. Fascinerende.

Gad nok vide hvordan 35,5, mio. avissider er blevet søgbare? Der er næppe nogen, der har siddet og tastet ind. Måske er det tilvejebragt ved det, der i hvert fald i fordums tid hed OCR-scanning? Nu er der sikkert bedre teknologier til rådighed, for OCR-scanningerne tog ofte fejl, hvis det tilgrundliggende billede ikke var knivskarpt. Fx blev  bogstavet “m” ofte til “1” kombineret med “n”, “l” blev til “1” osv.

Jeg var på forhånd klar over, at min oldefar hattemagermester Wilhelm Rudolf Stegemüller på Brede Klædefabrik havde høns og duer, som han selv slog ihjel ude i gården, efter de i 1913 flyttede med hattefabrikken til Skodsborg; men at han solgte andrikker og ænder i Brede, vidste jeg ikke. Det er en sjov lille detalje at have fundet.

Vigtigheden af primære kilder

Jeg talte med min ven i Esbjerg om vigtigheden af primære kilder. Vi er fra en tid, hvor der slet ikke var tvivl om, at hvis man ville finde noget, måtte man bladre og bruge sin logiske sans, og at det faktisk er det, der er det sjove, udfordrende og hyggelige ved slægtsforskning. Det tog lang tid, og det gør det fortsat, hvis den er den vej, man vil gå.

De nye slægtsforskere tror ofte, at alting er tastet ind, og at det bare er et spørgsmål om at bruge de rette søgeord på de rette hjemmesider. Eller et spørgsmål om at ofre de lidt mere end 600 kr. på en DNA-test. Og så er man i gang. Intet kunne være mere forkert. Man må tage fat i de primære kilder og analysere hver enkelt lille information for at se, om den passer med de andre informationer, man måske allerede er i besiddelse af. Det kan være rigtigt, selvom det ikke passer, men man skal tjekke, tjekke og tjekke.

Som eksempel har jeg i dag haft fat i en person fra en købt slægtsbog fra Dansk Slægtsforskning, “Slægtsbog for Efterkommere efter Niels Olesen født 1804” (Trykt Fredericia, 1960-1961), som bogen kalder “Aksel Marienlund”, hvilket jeg selvfølgelig ukritisk tastede ind for år tilbage.

Nu viser det sig, at han hedder “Axel Simon Andersen Marienlund”, og at han også har været gift med “Maren Matilde Thomsen”. Det står der ikke noget om i bogen. I baghovedet summer det naturligvis, om jeg tager fejl? Men jeg tror det ikke, for jeg kan få alt andet til at passe med forskellige primære kilder. “Maren Matilde” skal så være død (hvor og hvornår?), inden han gifter sig med Johanne Nielsen (hvor og hvornår?), som slægtsbogen har som hans ægtefælle.

Flere geni-sider har både ham og Johanne døde i Give Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt. Kontrolopslag viser, at de ikke er døde i Give. Dødsregisteret viser derimod, at de er døde i Københavns Kommune, der er et vidt begreb, men måske vil jeg prøve “Jesuskirken” i Valby, idet slægtsbogen har denne oplysning, der kan sætte mig på sporet: “Parret var bosat Valbygaardsvej 22, 2500 Valby pr. Kbh.”.

Jeg har allerede prøvet de store hospitaler, hvilket jeg typisk gør, hvis der er tale om dødsfald i de store byer, fx København, Vejle, Kolding osv. Der var ikke gevinst.

Alt i alt bare et simpelt eksempel på, hvordan man må hoppe fra tue til tue for langsomt at lægge det fascinerende puslespil. For 18 år siden faldt jeg i fælden med at ville samle flest mulige personer. Nu kan jeg jo så sidde og rydde op i alt det sludder og vrøvl, jeg selv har publiceret. Det er godt, jeg er blevet pensionist.

Angiv både kilderne og overvejelserne

Når man har fundet valide informationer og fx vil publicere dem på sin hjemmeside, skylder man læserne at angive, hvor man har informationerne fra. I min verden er en information uden en kilde ikke noget værd, og jeg undrer mig over alle informationer, man kan finde uden kilder. Efterhånden tror jeg, at geni- og MyHeritage-siderne slet ikke rummer mulighed for at angive kilder, men jeg ved det ikke konkret. Det er bare svært at forestille sig, at ingen overhovedet angiver kilder, uden der er en årsag. Nogen må da få idéen til at gøre deres informationer troværdige? Kan så store firmaer virkelig tjene styrtende med penge målt i USD på værktøjer, der ikke rummer mulighed for noget så grundlæggende for slægtsforskning som kildeangivelse? Jeg fatter det ikke.

En anden ting jeg savner, er at slægtsforskere offentliggør deres overvejelser/ræsonnementer. Tænk hvis vi alle gjorde vores ikke-fund tilgængelige, og fx skrev hvorfor vi ledte i en given kirkebog? Det kunne løfte validiteten af data væsentligt.

Jeg prøver mig fx frem med følgende:

“1) Dødsregistret har denne indførsel, som må være den rette person:

Fornavn: JOH
Efternavn: MARIENL
Pigenavn: NIELSEN
Sidste bopæl: Københavns Kommune
Fødselsdag: 18. aug 1884
Dødsdag: 21. jan 1956

2) 16/1-2022:

Slægtsbog angiver dødsfald til 21. januar 1956, men det er ikke noteret, hvor det skulle finde sted.

Ikke død:
1) København amt, Sokkelund, Bispebjerg – Grundtvigskirken, 1949-1957, KM, Døde
2) København amt, Sokkelund, Københavns Kommunehospital, 1947-1957, HM, Døde
3) København amt, Sokkelund, Rigshospitalet, 1955-1957, KM, Døde
4) København amt, Sokkelund, Øresundshospitalet, 1925-1963, KM, Fødte, Døde”

Det ville være en rigtig god måde at dele data på, men det ville selvfølgelig fratage mig fornøjelsen ved selv at finde ud af det.

Tilføjelse 19:21

Jeg fandt dem (sgu) i Johannes Døberens sogn, som også hører til i Valby:

Københavns amt, Sokkelund, Johannes Døber, 1941-1961, KM, Døde – opslag: 44 af 305 opslag:
Nr. 6. 1947 – 9′ April, Valbygaardsvej 22, Johannes Døbers Sogn, København. 1947 – 14′ April, Søndermark Krematorium, Frederiksberg. Axel Simon Andersen Marienlund. Kunstmaler og Tegnelærer. Født i Ilved Sogn, Vejle. Gift med Johanne, f. Nielsen. Forældre: Drejer og Husmand Anders Peter Terkelsen Marienlund og Hustru Kirstine Marie, f. Pedersen. Valbygaardsvej 22. 1878 6. Januar. Pastor Th. Balslev. Københavns Skifteret 10-4-1947.

Københavns amt, Sokkelund, Johannes Døber, 1941-1961, KM, Døde – opslag: 244 af 305 opslag
Nr. 2. 1956 – 21. januar, Rigshospitalet, København. 1956 – 25. januar, Søndermark krematorium, Frederiksberg. Johanne Marienlund, f. Nielsen. Enke. Født i Give Sogn. Enke efter kunstmaler Axel Simon Andersen Marienlund. Forældre: gaardmand Iver Nielsen og hustru Maren Skærhoved Johansen. Valbygaardsvej 22. 1884 18. august. Pastor Balslev. Københavns skifteret 23. januar 1956.

Tilføjelse kl. 22:00

Jeg har nu opdateret TNG-siden med de omtalte personer (og hvem der ellers er dukket op den seneste uge). Du kan se dem her. Min relation til Johanne Nielsen er, at hun er mine 3*tipoldeforældres oldebarn.