Hvorfor skal det gå så stærkt?

Slægtsforskning er ikke en hurtig hobby

I Facebookgruppen “Slægtsforskning” var der i går et medlem, der foreslog, at der oprettedes en database, hvor alt blev tastet ind. Argumentet var “tidsspilde”

Findes der ikke én database, hvor det vil give mening at taste alt ind i? Lige nu er der adskillige muligheder, og det virker lidt som spild af tid at folk sidder og indtaster de samme oplysninger flere forskellige steder.

Jeg spørger mig selv og andre: Hvorfor skal det gå så stærkt? Hvis der nu fandtes en sådan database, og vi antager, den ikke var fyldt med fejl, så var der jo ikke længere noget, der meningsfuldt kunne kaldes slægtsforskning. Pist borte var glæden ved det enkelte fund og fornøjelsen ved at have brugt eller udviklet sin logiske sans på korrekt vis. Der ville ikke længere være gåder, der skulle løses eller hyggelige timer med næsen i kirkebøger. Verschwunden ville være tilfredsstillelsen ved med årene at blive bedre til at tyde de gamle kragetæer. For nu slet ikke at tale om datavalideringen, som jeg kalder det forhold, at alle brikker i puslespillet skal passe sammen – og gør de ikke det, er resultatet jo nok forkert, med mindre man har særdeles vægtige argumenter for, at de ikke behøver passe sammen.

Når intet resultat også er et resultat

I går brugte jeg det meste af dagen på at finde Anna Marie SIMONSEN (f. RASMUSSEN HVID) død. Det lykkedes ikke, men nu har jeg disse notater, der kan gør gavn en anden gang både hos mig selv og andre, da intet resultat også er et resultat:

Ikke død:

Maribo amt, Lolland Nørre, Sandby, 1931-1938, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Maribo amt, Lolland Nørre, Sandby, 1939-1949, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Maribo amt, Lolland Nørre, Sandby, 1950-1963, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Maribo amt, Lolland Nørre, Sandby, 1964-1978, KM, Døde (tilgængelig til og med 08/1969)
Maribo amt, Lolland Nørre, Nakskov – Sankt Nikolaj, 1932-1937, KM, Døde
Maribo amt, Lolland Nørre, Nakskov – Sankt Nikolaj, 1938-1943, KM, Døde
Maribo amt, Lolland Nørre, Nakskov – Sankt Nikolaj, 1943-1949, KM, Døde
Maribo amt, Lolland Nørre, Nakskov – Sankt Nikolaj, 1949-1955, KM, Døde
Maribo amt, Lolland Nørre, Nakskov – Sankt Nikolaj, 1955-1960, KM, Døde
Maribo amt, Lolland Nørre, Nakskov – Sankt Nikolaj, 1960-1965, KM, Døde
Maribo amt, Lolland Nørre, Nakskov – Sankt Nikolaj, 1965-1968, KM, Døde
Maribo amt, Lolland Nørre, Nakskov – Sankt Nikolaj, 1968-1972, KM, Døde (tilgængelig til og med 12/1969)

Slægtsforskning handler ikke om

• De rigtige søgeord i
• den rigtige database

Jeg ville blive trist, hvis der pludselig ikke var noget, der hed slægtsforskning. Javist – jeg kunne bare lade være at bruge databasen og fortsat have glæden ved studiet af primærkilderne. Og det ville jeg helt sikkert undlade, da der findes så meget udokumenteret sludder og vrøvl på nettet – også hos mig selv fra mine første år, men jeg gør, hvad jeg kan for at rydde op i det – at det ikke kan kaldes slægtsforskning. Mit yndlingsobjekt er informationer i MyHeritage, der ofte er noget formørket vrøvl bestående af afskrift af noget andet formørket vrøvl. Og der er aldrig angivet kilder. Slægtsforskning uden kilder har intet med forskning at gøre. Jeg kalder det mytologi.

Konger, dronninger og adelige

Hver gang jeg falder over en side, der fx hedder noget a la: “Efterkommere af Gorm den Gamle” tænker jeg, at det er noget vrøvl, da en sådan side, for at være korrekt og medtage/dokumentere bare de fleste personer, jo skulle indeholde millioner af personer, eftersom Gorm muligvis blev født ca. 890 og muligvis døde 958. Hvilke primære kilder findes? Hvilken fornøjelse har man af at nå til 43. generation, når man ved, den nødvendigvis må være særdeles mangelfuld?

Mange fornøjer sig med adelige, der selvfølgelig har den fordel, at de kan spores længere tilbage end mine husmænd, arbejdsmænd og indsiddere. Men det er jo da dem, der er flest af her i landet, og det er dem, der ofte med de bare næver har grundlagt det Danmark, vi kender i dag.

Jeg er længe om at lede

• Min hjerne er så irriterende indrettet, at jeg sidder og udregner døde børns alder ved gennemgang af en kirkebogs afdøde personer.
• Gennemgår jeg april – juni 1945, føler jeg med de mange døde tyske krigsflygtninge i diverse opsamlingslejre. Mange af dem havde ikke engang et navn. Tænk at have gennemlevet krigen og så efter kapitulationen ende livet i en flygtningelejr. Det er da en trist skæbne.
• Nakskov var interessant på grund af de mange “strandvaskere”, man ofte ikke anede, hvem var. Ved sukkerfabrikkens mark fandt man endvidere et barn af ukendte forældre, og hvor man ikke var klar over, om det var levendefødt eller dødfødt.
• Jeg elsker “tilfældighedsfundene”, som jeg følger op på, men det leder mig naturligvis ud ad en tangent eller fem.

En fælles database ville “fritage” mig for disse overvejelser, men det ville selvfølgelig gå stærkere. Jeg har bare ikke noget, jeg skal nå.