Import af udenlandsk arbejdskraft

Danmark mangler hænder

Import af udenlandsk arbejdskraft

Indlægget er inspireret af et opslag på Facebook af Lotte Ladegaard og et opslag sammesteds af Sofie Carsten Nielsen (Radikale Venstre).

Lotte forstår ikke, der hentes arbejdskraft fra Sydeuropa, når

1. Der bruges millioner på at holde flygtning i udrejsecentre,
2. Når nogle flygtninge fra Syrien og Somalia søger til andre lande, fordi de ikke har en fremtid i Danmark,
3. Når nogle flygtninge lever under jorden,
4. Mange flygtninge er udvist – for eksempel til Afghanistan, og
5. Mange af disse mennesker taler dansk, har danske uddannelser og erfaring fra det danske arbejdsmarked.

Sofie Carsten Nielsen skriver blandt andet

Der mangler hænder både offentligt og privat. “…vi bør sænke beløbsgrænsen, hæve topskattegrænsen og sikre forsknings- og udviklingsfradraget…” og

Uden mennesker nok i økonomien risikerer vi, at vi ikke har råd til at løse de store problemer: Vi har stadig en folkeskole, hvor for mange mistrives. Og vi skal have råd til at løse den klimakrise, vi alle oplever.

Jeg har for to timer siden stillet dette – måske dumme – spørgsmål: “Hvilken sammenhæng er der mellem mistrivsel i folkeskolen og manglen på arbejdskraft?” Der er endnu ikke kommet et svar fra hverken Sofie selv eller nogle af de øvrige debatører. Måske skyldes det, at der ikke er en sammenhæng?

En helt anden tilgang end Sofies

1) Efter min opfattelse er det fuldkommen absurd at importere udenlandsk arbejdskraft, når man for det første indtænker det, Lotte ikke forstår om, at flygtninge ikke ansættes men udvises.

2) Hertil kommer de bruttoledige over 50 år: Lægger man de tre tal i tabellen sammen, får man 26.159.

*  “Bruttoledige” består af de ikke-aktiverede (nettoledige) og aktiverede ledige.

Jeg er klar over, at der er noget, der hedder “strukturel ledighed”, som dækker over sæsonudsving, de “forkerte” kompetencer, flytning mellem landsdele mv. Det er bare et faktum, at det er utrolig vanskeligt at komme ind på arbejdsmarkedet igen, hvis man er faldet ud og er over 50.

I 2013/14 søgte jeg rigtig mange jobs gennem et helt år, uanset sæsonen, jeg havde de rigtige kompetencer, jeg flyttede ikke og havde et ret pænt CV uden “huller”. Diverse konsulenter sagde samstemmende, at CV’et var rigtigt og at ansøgningerne næppe kunne optimeres yderligere. Jeg kom ikke engang til samtale en eneste gang. Til sidst blev jeg modløs og konkluderede, at det var fordi, jeg var blevet 50 år.

Seniorerne står klar, ansæt dem!. Erhvervslivet skriger på arbejdskraft. Alligevel indrømmer flere end hver femte af alle private arbejdsgivere, at de i strid med loven frasorterer ældre ansøgere til jobs i deres virksomhed. Det er uacceptabelt, og det skal stoppes. Kilde: FH og Ældresagen.

3) Når vi har brug for flere faglærte medarbejdere i industrien, kunne vi starte med at sørge for, at de 8.000 unge uden læreplads fik en læreplads. Tallet 8.000 har jeg fra Lizette Risgaard, der er formand for “Fagbevægelsens Hovedorganisation” (det vi tidligere kaldte “LO”). Hun må vel være den nærmeste til at vide det.

Endvidere er der alt for mange unge, der må uddanne sig i en skolepraktik. Tallet udgjorde i 2020: 5.141 (jf. Danmarks Statistik).

Noget kunne tyde på, at arbejdsgiverne ikke rigtig tager vores erhvervsuddannelsessystem til sig. Viljen øges næppe af Sofies model med sænkning af topskatten.

4)  Unge uden job og uddannelse: AEs chefanalytiker konkluderede 11. november 2021 i en stor analyse, at af de 15-29-årige er 76.600 er uden uddannelse og arbejde. Det er jo et fuldstændig absurd tal. Jeg har gået rundt og troet, det var halvt så stort. Set på tværs af landet er der tale om 7,6 pct.

Summa summarum

Lægger man mine tal sammen, får man 115.900 sæt hænder, vi bør gøre noget for, førend vi importerer arbejdskraft udefra. Nogle af Lottes mennesker går muligvis igen i disse tal, mens nogle kan lægges til – det må i hvert fald gælde staklerne i udrejsecentrene samt dem, der har været nødt til at gå under jorden. Altså er 115.900 udtryk for et minimumstal.

Jeg førte diskussionen en aften (indtil jeg ikke gad længere) med en person, der anklagede mig for nationalkonservatisme, fordi jeg synes, vi må sørge for mennesker i Danmark, før vi importerer udenlandsk arbejdskraft. Nationalkonservativ er jeg lige godt aldrig blev kaldt før – men en gang skal selvfølgelig være den første.

Hvilken sikkerhed er der for, at Sofie Carsten Nielsens og Lars Sandahl Sørensens (direktøren for Dansk Industri) model vil føre til flere arbejdspladser? Hvordan hænger fx lavere topskat sammen med flere arbejdspladser?