,

Servicekat?

Analogi

Anette skriver så ofte om, hvor vigtig hendes hund Zorro er for hende. Zorro er en servicehund.

I lang tid har jeg gået og tænkt på, om der ikke kunne findes en “servicekat”? I min lejekontrakt står der klart og tydeligt, at jeg ikke må holde husdyr, men hvad nu hvis jeg kunne dokumentere, at jeg havde behov for en “servicekat”?

Fra hund til kat

Fra ministeriet for by-, bolig og landdistrikter (2013):

Der er således tre betingelser, der alle skal være opfyldt, for at man har ret til at holde et servicedyr i strid med en husorden, der forbyder dyrehold:

1. Der skal være tale om en vedvarende fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse

2. Den handicappede skal være afhængig af et servicedyr og

3. Hunden skal være specielt trænet til at udføre en eller flere nytteopgaver for den handicappede Som det fremgår af pkt. 3 ovenfor, skal hunden være specielt trænet til at udføre en eller flere nytte-opgaver for den handicappede.

Ja det handler om hund og ikke kat, men jeg føler mig overbevist om, at jeg kan argumentere for nytten af en kat:

  1. Jeg vil så gerne have en lille kat.
  2. Det ville give mig en at komme hjem til,
  3. en at snakke med, og
  4. en at være noget for.
  5. Det kunne samlet set reducere min ensomhed.

 

Nu skriver jeg til min fleksjobkonsulent i kommunen i sikker forvisning om, at han vil hjælpe mig videre til den rette instans. Han plejer at være utrolig sød. Selv ved jeg ikke lige, hvor jeg skal henvende mig.

Måske ender jeg med en “servicekat” 🙂 Det ville gøre mig tæt på lykkelig.

36 replies
  1. Anette
    Anette says:

    Altså de fleste servicehunde grupper bede om at man har en ide til en løsning.
    Min er at Zorro kan blive passet hos min mor, hans opdrætter ville også men hun døde af et hjerteslag, så der Alfas ejer vi har lavet gensidig aftale om pasning, og min skp ville selvfølgelig sørger for at Zorro blev passet et godt sted skulle alt gå galt (tror næsten en af dem ville tage ham med hjem)
    Så selvfølgelig er det og økonomi noget man skal overveje.
    Jeg har valgt at forsikre så meget jeg kunne, men fik også super tilbud fordi Jackie havde været forsikret der og jeg forsikrede Zorro fra så lille. Ellers ville jeg lave en store sparebøsse til ham, det har jeg jo så stadigvæk, da forsikring ikke dækker 100%.
    dejligt at høre om dem der har fået dispensation.
    omformuleringen lyder godt, håber du bliver sendt til rette person.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Anette

      Det er dejligt for dig, at du har så fine pasningsmuligheder. Det har jeg desværre ikke.

      Pengene er ikke et problem. Henny skriver lidt om, at forsikringen vil være meget dyr, og at de derfor altid har lagt til side til dyrlægeomkostninger mv. Det lyder som en god idé.

      Svar
      • Anette
        Anette says:

        Jeg mener der findes en pasning ved sygdoms forening, som er en form for forsikring… ved ikke om det var alle dyr, måske var det dyrefondet der drev den… evt en mulighed? Selv om det så er ud af hjemmet. Ellers kan du måske finde nogle via kirken, selv om den evt gene vil nusset kan en kat godt klare sig med et par dag hvor det praktisk bare ordnes af en gæst, det giver jo også dig en opgave du kan udføre ved hjemme besøg. Køber du en race kat, så kan avler/race forening måske hjælpe (lige som min opdrætter ville)
        men ja dette skal du finde en løsning på.

        Svar
        • Stegemüller
          Stegemüller says:

          @ Anette

          Foreningen – hvad den end måtte bestå af – kunne være interessant.

          Noget via kirken tror jeg ikke rigtig på. Vi kender hinanden, men er kun bekendte. men dit kreativ forslag er selvfølgelig fint og imødekommende.

          Jeg vil have en racekat, helst en british shorthair. Så det vil være en god idé at kontakte dem forinden. Tak for dit forslag.

          Svar
          • Anette
            Anette says:

            God jagt efter en løsning, så håber jeg du får lov at havde kat… kom i tanke om det andet ord for de dyr i USA emotionelsupport animals

  2. Laila
    Laila says:

    Jeg synes, din omformulering er god, Hanne. Forståelig.

    Ja, hvad gør du, i fht. indlæggelser. Så godt, du tænker det ind, nu.
    Der findes jo internater, men de dyreejere, jeg kender, er ikke begejstrede for den mulighed. Der er mange der siger, at de føler det utrygt, selvom det er internater med god omsorg. Så er det en vældig anderledes situation for ens dyr at opholde sig der. Det er også dyrt. Selvom man vil gøre alt – og mere til – for sine dyr.

    Det allerbedste er, hvis nogen du kender vil rykke ind i din lejlighed og bo der med katten, til du er tilbage.
    Men det kan jo godt være sin sag – for alle – at kende et menneske eller flere, der til enhver tid kan det.

    Anette må kende til problematikken fra hendes erfaring fra servicehunde, tænker jeg? Måske kan hun hjælpe.

    Ellers også – jeg læste for noget tid siden på Mia Folkmans blog, at hun og hendes mand havde sådan en mobil – dyrepasserservice, dvs. at de tog rundt og passede andre folks dyr i eget hjem. Måske gør de det ikke mere. Men måske kender de til muligheder, du kan bruge?

    Held og Lykke.

    Kærlige hilsner herfra Laila

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Laila

      Lige for at få det på plads: Hele min barndom havde vi mindst tre katte. I mit voksenliv har jeg haft to katte – og elsket dem.

      De har begge af og til været i pensioner, når skulle noget. Det har ikke været et problem. Selvfølgelig kunne de ikke fortælle med ord, hvad de syntes om det. Jeg kender ikke lige nogen, der kan bo hos mig.

      Åh ja det er da en supergod idé at skrive til Mia Folkman.

      Kærlig hilsen
      Hanne

      Svar
  3. Laila
    Laila says:

    Kære Hanne

    Åh, hvor jeg håber, du må få dig en kat.
    Jeg forstår dig så godt.

    Jeg har aldrig selv haft kat – dog – men det er mit indtryk, at nogle er kælekatte og andre er ultra selvstændige, mere deres vilde selv.
    Det skyldes vel opvækst og menneske – miljø påvirkninger.

    Min bedste veninde voksede op, nærmest som Pippi Langstrømpe. Og hun havde – gudskelov – en kat i sit store hus og have. Og dét var en kælekat. Og hendes trofaste følgesvend.

    Min underbo, i den ejendom, hvor jeg bor nu, er en ung pige, som har lidt af OECD, og hvis forældre er døde for ikke så længe siden. Hun har også en kælekat – følgesvend – og hun må have fået dispensation til at have den her, for jeg hører mine naboer fortælle, vi ikke må have husdyr i ejendommen. Jeg har ikke studeret det nøje, da det desværre ikke er muligt for mig selv at have. Men så fantastisk for hende, at hun må have kat, da den tydeligvis betyder meget for hende.
    En ældre dame som bor her, har også haft en hund, som hun var meget knyttet til.

    Så umiddelbart – selvom jeg ikke har nærstuderet vores boligforhold på det punkt og kender til alle detaljer – vil jeg bringe lidt håb til din situation, med mine erfaringer. Hvis jeg kan.

    Held og lykke.

    Kærligst fra Laila

    Hæ. Jeg ved ikke, om du kan bruge min lange

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Kære Laila

      Jeg er rigtig glad for at læse din kommentar om et menneske, der har fået dispensation til at have en kat! Jeg har fået et fint svar fra min kontakt i kommunen, men jeg tror, han misforstod mit spørgsmål, så nu har jeg prøvet at omformulere det lidt, så det bliver klarere.

      “Kat: Det kan være, jeg har udtrykt mig uklart: Min idé med at få jeres hjælp til at undersøge en “servicekat” (praksis, lovgivning, analogier fra lovgivning om servicehund mv.), og hvis der sådan var årsagernes lighed, ville jeg med jeres svar i hånden kontakte udlejer og spørge, om jeg på den baggrund kunne få dispensation fra forbuddet mod at have husdyr.

      Jeg ville naturligvis aldrig anskaffe en kat og således trodse forbuddet med risiko for at skulle af med den igen.

      Kan du hjælpe med mailadresser til voksenrådgivningen og/eller socialforvaltningen? Eller kan du sende denne mail videre til dem?”

      Det eneste problem jeg kan se er, at hvad søren gør jeg med mis, når jeg bliver indlagt – og det gør jeg jo jævnt hen. At tro det ikke skete ville være at være fuldstændig utroværdig.

      Kærlig hilsen
      Hanne

      Svar
      • Henny Stewart
        Henny Stewart says:

        Det der med, hvad du gør med katten, når du ikke selv kan passe den, er et reelt problem, hvadenten du nu skal en tur til Harzen eller et andet sted hen. Jeg har ikke været ude og rejse, siden jeg fik kat. Der findes kattepensioner, men dels er de dyre, og katte er meget knyttet til deres “eget” territorium, så de fleste katte vil hade sådan et ophold. Den bedste løsning er at få et menneske, man stoler på, til at gå ind og fodre, skifte vand og fjerne hømmer, samt nusse og og snakke en gang om dagen. Jeg ved ikke, om du har den mulighed, men det kunne måske være en sund udfordring i sig selv?

        Desuden skal du være opmærksom på udgifterne. Katte skal til dyrlægen, måske ikke hvert år, men så hvert andet, til vaccination og helbredsundersøgelser. Det skal man regne med ca. 1000 kr. for pr. dyr. Dertil kommer dyrlægeudgifter til når kræet faktisk bliver syg, hvilket også forekommer. Det kan blive meget dyrt. Man kan forsikre dyrene, men den forsikring er meget dyr, så vi har i stedet valgt at lægge lidt til side, så vi har til når situationen opstår. Vores katte kommer jo ud, så der er bylder og andet fra når de har været oppe og slås. En indekat vil formentlig ikke få den slags. Mange mennesker mener iøvrigt, at det er synd at holde en enlig indekat. Hvis den ikke kan blive stimuleret ved at komme ud, bør den have en artsfælle at underholde sig med, mener mange. På den anden side er katte ikke udprægede flokdyr, så jeg ved ikke, hvor enig jeg er i den betragtning. Men i hvert fald skal man lege med katten og sørge for, at den bliver stimuleret tilstrækkeligt. Hvis man ikke gør det, kan katten udvikle adfærdsvanskeligheder. Sådan nogen enten lugter eller ødelægger overfladen på møblerne.

        Endelig er der foderet. Hvis man vil katten det bedste, skal den have kvalitetsfoder og ikke det bras, de sælger i supermarkederne. Vores æder for omkring 1000 kr. om måneden, men nu har vi altså også nogen stykker. 🙂

        Jeg forsøger ikke at regne på din parade, men katte er altså også et ansvar, man påtager sig. Udover at de er søde, sjove og hyggelige at have.

        Svar
        • Stegemüller
          Stegemüller says:

          @ Henny

          Tak for dit velovervejede svar!

          Lige for at få det på plads: Hele min barndom havde vi mindst tre katte. I mit voksenliv har jeg haft to katte – og elsket dem. Derfor kommer det ikke som en overraskelse for mig, at det koster noget med ordentligt foder (Hill’s Prescription Diet), dyrlæger, vaccinationer osv. Selvfølgelig er det et stort ansvar og et lille nyt familiemedlem. Men det er jo netop det, jeg gerne vil have. Pengene er ikke et problem. Det eneste reelle problem er pasning, hvis jeg af en eller anden grund ikke er her – og det kan jeg ikke lige hitte en løsning på, og det er et seriøst problem!

          I mit voksenliv:

          “Jason”: Jeg fik ham, mens jeg boede på kollegiet fra 1981 – 1990. I de ni år havde han gode udendørsmuligheder, og der var andre katte i vores gård, som han kunne lege og slås med. Han indyndede sig hos de øvrige kollegianere, og kunne dermed frit spadsere ud og ind også hos de andre. I 1990 flyttede jeg i lejlighed, og havde ham selvfølgelig med. Men det gik ikke. Jeg blev tung om hjertet af at se ham sidde på kanten af altanen og kigge ud på friheden. Resultatet blev, at dyrlægen fandt en rigtig god ny familie (uden børn!). Jeg besøgte ham flere gange og så, at han trivedes.

          “Pi”: chinchilla perseren havde jeg i 14 år i lejligheden som ene- inde-kat. Det er bestemt mit indtryk, at hun trivedes. Jeg arbejdede 37+ timer, og det var selvfølgelig længe for hende at være alene, men efter arbejde var jeg meget opmærksom på at lege, kæle, udfordre mv. Hun havde et Kradsetræ & Kradsebræt (selv om det fyldte en del i min lille stue). Der opholdt hun sig meget og legede ved at hoppe op og ned masser af gange lige efter hinanden.

          Hun døde ganske enkelt af alderdom, og jeg var virkelig ked af det længe.

          Svar
  4. Anette
    Anette says:

    Tak for linket.
    Der findes begrebet socialdyr, I USA kan det være en papegøje eller hest… så kat burde være muligt.
    Om det findes i Danmark eller er muligt ved jeg ikke.
    Men du kan jo læse på både de amerikanske socialdyr og danske socialhunde. disse er ikke special trænet (eller meget lidt), men venlige og hjælper netop specielt psykisk.

    Håber det lykkes

    Svar
      • Anette
        Anette says:

        vil også lige ret at Zorro er underuddannelse, og altså ikke har bestået sin eksammen endnu han kan først gå op til den når han er 2 år. I det daglige fungere han dog som servicehund, men jeg ser frem til at han må mere efter end eksammen.

        Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Anette

      Jeg deler gerne ud af links! Socialdyr har jeg aldrig hørt o m- er det et begreb, der bruges i Danmark? Har du links til sådant?

      Svar
      • Anette
        Anette says:

        ja det bruges delvis (har kun hørt om hundene) sth har noget http://www.servicehunde.dk/Socialhunde.aspx (men lige den forening er ikke meget for dyr til folk med psykisksygdom) tror også du kan finde noget hos foreningen Trinitas http://trinitas-st.dk/ (igen de fokuser på hunde, men specialiser sig i hunde til psykisk hjælp både servise og terapi)
        ellers kan du måske finde noget ved at søge på socialsuppert animals, altså noget fra USA
        tror begrebet er på vej frem i Danmark sammen med terapidyr og flere typer af servicehunde.
        men er ikke meget inde i lige det.

        Svar
        • Stegemüller
          Stegemüller says:

          @ Anette

          God morgen.

          Det ser alt sammen spændende ud, men igen: som du selv skriver, fokuseres der på hunde.
          Jeg har skrevet til min fleksjobkonsulent og spurgt, om han kan guide mig til den rigtige medarbejder.

          Svar
          • Anette
            Anette says:

            Måske har de dog en beskrivelse af socialhund som kan overføres til kat….
            men ellers tror jeg du skal se udenlands.
            spændt på projektet.

      • Anette
        Anette says:

        Nu har jeg i hvert fald linket tilbage, for den her snak er jo beslægtet med mit emne og kan derfor interesser dem der finder min blog, og måske som dig ikke er hunde mennesker. Jeg går nemlig klart ind for socialdyr i Danmark hvor de kan hjælpe. Det jo også en fordel for evt. hunde allergiker som kan bruge støtten fra et dyr. og dyr er bare gode til at lave grounding øvelser med (min erfaring specielt hunde, katte og heste)

        Svar
  5. mia gerdrup
    mia gerdrup says:

    Jeg kan godt forstå, at du gerne vil ha’ en kat!
    En kat er et dejligt levende væsen, der bliver glad, når man vender hjem. Og det går helt fint med at føre samtaler med en kat; – enhver katteejer vil skrive under på at katten forstår alt hvad man siger 😉

    Derimod er det tvivlsom om katte kan komme ind under begrebet “servicedyr”, – katte yder af princip ikke service, men vil gerne serviceres! Jeg taler af erfaring.
    Og dog – min indendørs musebestand steg betragteligt efter at min 18½ år gamle kat drog videre til kattehimlen.
    Men du kan næppe bruge det argument i din lejlighed.

    Jeg vil så meget krydse fingre for at du får lov at få en kat – xxxxxxxxxxxx

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Mia Gerdrup

      Ja det kunne være så dejligt med en kat!

      Jeg forstår dig til fulde, når du siger, at en kat vil serviceres – ikke yde service! Måske er det noget af det, jeg ved elsker ved katte. Det er vist et Piet Hein-digt, hvor det står “Jeg er sgu min egen” om katten. Det er sikkert også rigtigt, at en kat ikke kan “ansættes” til at yde service: jeg føler mig alligevel overbevist om, at jeg ville kunne gøre noget for den og vice versa.

      Jeg har sendt kommunen et link til denne blogpost, og så må jeg jo se, hvad de siger til dette skøre ønske. Jeg tænker bare, at det vil øge min livskvalitet – og det koster jo ikke dem så meget som 50 øre. Hele idéen er at kunne gå tilbage til min udlejer og sige “se kommunen anbefaler…”

      Svar
  6. Eric
    Eric says:

    Jeg har stor sympati for dit ønske, men jeg tvivler meget på, at dine bløde argumenter vejer så meget som et mikrogram. Vi har en kat, en husven, som følger fruen overalt og kommer,når hun kalder, men det er for at få godbidder og ikke yde service. Jeg er i øvrigt sikker på, at den ville følge hende på FaceBook, hvis den kunne finde ud af det, men det ville ikke røre hjerter af sten …

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Eric

      Du har nok ret, men jeg synes, det skal prøves. Jeg ville virkelig blive tæt på lykkelig, hvis jeg kunne få en lille kat. Min idé er heller ikke, at kommunen skal forære mig en servicekat til 85.000 kr. men at de skal hjælpe mig mod min lejekontrakt, hvor det står, at jeg ikke må have husdyr. Bare en lille almindelig huskat…

      Svar
  7. Henny Stewart
    Henny Stewart says:

    Punkt 3 duer ikke med en kat. Det er meget få katte, der er interesseret i at lære noget af mennesker, og jeg kan ikke forestille mig, at en kat kan dresseres til at udføre “nytteopgaver”.

    Måske skulle du i virkeligheden have en servicehund?

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Henny

      Jeg bryder mig ikke så meget om hunde. Det er min opfattelse, at de er dumme, uagtet jeg kan se på Anettes blog, at det er de absgolut ikke. Jeg handler aktså mod bedre viden!

      Jeg tror heller ikke på. at en kat skulle kunne udføre “nytteopgaver”. En kat er (sgu) sin egen. Og det er det dejlige ved en kat. Men jeg tror på. at jeg kunne profitere af en kat, måske bare en ganske almindelig huskat ad modum min gamle Jason.

      Det jeg gerne vil er også bare kommunens hjælp overfor lejekontrakten hvor der står, at jeg ikke må have husdyr. Hvis nu de kan gå ind og sige, at det ville være godt for mig, så ville jeg jo være fem-mile skridt videre.

      Svar
  8. kisser
    kisser says:

    Jeg vil håbe for dig at det lykkes.
    Jeg kan fortælle lange historier om servicehunden Felix og nu servicehunden Kenzo – det er min datters hunde.
    Men jeg skal nok “skåne” dig for de lange historier.
    Felix var meget dygtig (labber som Black), han kunne bl.a. trække min datter op fra gulvet, dengang kunne hun ikke komme op ved egen hjælp det kan hun godt i dag.
    Det sjoveste ved ham – jeg kaldte ham skub og luk-hunden, for han kunne åbne skabsdøre og hive skraldebøtten ud, og skubbe den på plads igen og lukke døren.
    Når min svigersøn stod med hovedet ind i køleskabet, kom Felix og skubbede døren i.
    Jo de dyr er gode til mange ting.
    Og specielt tror jeg på, at det også vil være skønt selskab for dig.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Kisser

      Ja det kunne være så dejligt, hvis det lykkedes!

      Fantastiske hunde (Felix og Kenzo) du skriver om. Mine tanker om, at hunde er lidt dumme, pakker jeg sammen med det samme! Tænk at hunde kan trænes til alle disse opgaver. Jeg er meget imponeret.

      Jeg er ikke så meget for hunde; jeg vil hellere have en kat – men jeg kan godt se, at det måske ville være klogere med en hund!

      Svar

Trackbacks & Pingbacks

  1. […] følge Google Analytycs har jeg dog 200 sessioner pr. dag. Jeg bliver dog fundet på termen “Servicekat” […]

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *