Tag Archive for: Hvidovre Kommune

,

Hurra, jeg har fået en tid

Hurra, jeg har fået en tid

Der er nogen i verden …

Hurra, jeg har fået en tid

Åh for pokker hvor jeg glæder mig til de kommende fire onsdage kl. 11:00. Min højelskede psykolog kan holde onlinesessioner de kommende onsdage kl. 11:00. Hun vil endda undersøge, om min egen læge kan udstede nye henvisninger, så det bliver temmelig meget billigere (en besparelse på ca. 66 pct.). Pyt med prisen, men kan det lade sig gøre, er det selvfølgelig fint.

Jeg har opgivet at vente på afsnittets psykolog; det bliver alligevel aldrig min tur. Det er så absurd, at man ikke på et så stort psykiatrisk center kan skaffe en psykolog. Jeg har opgivet dem på samme måde, som de vist har opgivet mig. Det rykker simpelthen ikke. Opgivelsen er vist gensidig. M. sagde ganske vist at de ikke har opgivet mig, men … (jeg kan ikke huske, hvad der kom efter “men”).

For pokker hvor er jeg glad for, at psykologen og jeg kan mødes online. Jeg kan ikke overskue at tage til Holbæk. Jeg glæder mig meget. Lige nu oplever jeg, at den bedste ro forefindes i at høre vores gamle lydfiler. Der er så meget ro i at høre hendes stemme igen. Det er måske svært for andre at forstå.

Skrivelse til kommunen

Jeg har også opgivet afsnittets socialrådgiver og har i stedet brygget nedenstående sammen til Hvidovre Kommune.

“Fra: Stegemüller <xyz@stegemueller.dk>
Dato: 19. juni 2023 kl. 09.58.41 CEST
Til: voksenraadgivningen@hvidovre.dk
Emne: Tilbud efter servicelovens § 82b?

Kære Voksenrådgivningen, Hvidovre Kommune

På baggrund af samtale med Kathrine Hesgaard sender jeg informationer om mig selv og mit behov, så I kan vurdere, om I kan hjælpe med et tilbud efter servicelovens § 82b.

Navn: Hanne B. Stegemüller
Alder: 59 år
Uddannelse: cand.jur. fra 1990

Diagnoser: Aspergers syndrom (2019) og bipolar affektiv sindlidelse (2014).

Indtægtsgrundlag: Invalidepension fra min pensionskasse P+ med virkning fra ca. 2017 samt førtidspension fra Udbetaling Danmark med virkning fra 05/2021. Pensionsafgørelsen er truffet af Hvidovre Kommune.

Mit behov: Jeg leder efter en eller anden form for aktivitet, hvor jeg skal bruge min hjerne, da jeg – hvilket er helt naturligt for mennesker med Aspergers syndrom – ikke har interesse i “hop og dans”, kreative ting, “krops-ting” mv. Jeg er i live, når jeg bruger min hjerne; ellers ikke. Jeg har ikke behov for støtte i hjemmet, hjælp til at ordne vasketøj, rengøring mv.

Jeg elsker: Læreprocesser, at skrive, at forsøge at lære at programmere, historie, slægtsforskning mv.

Lille hold: For mig er fem mennesker mange. Jeg har ikke mulighed for et gruppebaseret tilbud efter servicelovens § 82a.

Min udtrætning er uhyre konkret. Som eksempel kan jeg fortælle, at jeg en juleaften var sammen med fem mennesker, jeg kendte ret godt. Efter samværet sov jeg 17 timer og var meget forvirret, da jeg vågnede til TV Avisen 18:30 første juledag. Jeg håber, dette er et givende billede af min situation. Af samme årsag er jeg ikke i målgruppen for væresteder så som “Samleren” mv.

Lige p.t. er jeg for ca. 117. gang indlagt på Brøndbyøstervej (Psykiatrisk Center Glostrup) siden den 29. maj 2023. Det største problem er formentlig ensomhed, hvilket de (vist) ikke kan gøre noget ved, da mit behov er temmelig specifikt. Udskrivelsesdatoen er fastsat til den 14. juli 2023.

Jeg ser frem til at høre fra jer.

Venlig hilsen
Hanne B. Stegemüller”


Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

De skal dokumentere mens de cykler

De skal dokumentere mens de cykler

Statsministeren vil gerne gentænke ældreplejen

De skal dokumentere mens de cykler

Jeg har fået lov af min social- og sundhedsassistent (SSA) at skrive følgende indlæg om nogle helt vanvittige ting i hjemmeplejen:

1) I min – veldrevne kommune (Hvidovre Kommune) – er der ikke sat køretid af til social- og sundhedshjælperne (SSH). Altså skal de nok flyve mellem borgerne? Der er heller ikke sat tid af til den dokumentation, statsministeren gerne vil afskaffe eller i hvert fald reducere. Da social- og sundhedshjælperne alligevel skal dokumentere, må de gøre det, mens de cykler, i den tid der ikke er sat af, for de er nemlig på cykel i al slags vejr, mens assistenterne er i bil. Klasseforskellene fornægter sig ikke.

Man kan spørge, om det er trafiksikkerhedsmæssigt forsvarligt?

2) Da min SSA var her for at dosere medicinen i fredags, kom vi naturligvis til at tale om nytårstalen, dokumentationen og om hvorvidt det er et problem for medarbejderne. Det mente hun ikke, det var – og hun viste mig, hvordan det foregår på hendes iPad: Hvis alt er, som det plejer og der ikke er særlige problemer, skal hun bare trykke på et ikon. Det tager maks fem sekunder. Vi var ret enige om, at man ikke kan fjerne dokumentationen, når der fx er medicin involveret. Det kan også være sårpleje eller andet, som er tæt på borgerens krop. Det er man da også nødt til at dokumentere.

Hvis der er noget, der er unormalt: Hvis jeg nu fx var faldet, går hun ind og vælger typen “Fald”, hvor det er sket og hvad hun mener, der kan være sket og hvilken action, hun derfor har taget. Det kunne fx være “Hanne har måske brækket hoften ved fald på badeværelset. Ringet 112”. Det er da nødvendigt, og det kan vi ikke bare afskaffe med et pennestrøg, selvom det sikkert lyder godt i manges ører. Der er en eller flere grunde til, at der er krav om dokumentation.

Huskesedlen var blevet væk

3) Hun var blevet opmærksom på, at “Huskesedlen” vedr. mig var forsvundet, så den oprettede hun lige igen. Hun havde skrevet, at jeg ikke bryder mig om studerende, der lytter/kigger med (hverken i mit hjem, i Distriktspsykiatrien eller til ECT). Særligt sidstnævnte er vigtigt for mig: Det er fint, at de skal øve sig, det skal bare ikke være på mig, når jeg ikke ved, hvad der foregår. Kun det uddannede personale skal se mig krampe.

Jeg var ikke klar over, at hun havde oprettet en sådan “huskeseddel”, men jeg synes, det er fint, jeg slipper for at fortælle det samme igen og igen.

Sig mig lige: Kan hvem som helst passe vores ældre medborgere?

4) Statsministeren ser gerne, at kvinder fra ikke-vestlige lande, der har været her i mange år, kommer ud på arbejdsmarkedet og meget gerne ud i ældreplejen, da der virkelig mangler medarbejdere der. Det er selvfølgelig al ære og respekt værd at ville løse det enorme problem på en eller anden måde.

Det går lidt fremad med at få kvinderne ud på arbejdsmarkedet, og det er jo dejligt. Børsen og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd var i den forgangne uge ved at falde over deres egne tastaturer af begejstring over følgende:

Lønmodtagerbeskæftigelsesfrekvensen for ikke-vestlige indvandrere var på 55,8 pct. i tredje kvartal 2021. Det er den højeste beskæftigelse, der er målt i 13 år.

Jeg kan ikke lade være at tænke på, at der så er 44,2 pct. der ikke er på arbejdsmarkedet. Det er alt for mange. KVINFO har udarbejdet en rapport om, hvad det kan skyldes. Jeg har ikke andet end skimmet den indtil videre, men en af barriererne er sproget.

Min SSA og jeg talte også om det problem, og vi blev ret hurtigt enige om, at det ikke kan være sandt, at vores ældre/gamle skal leve med, at der måske kommer (søde) mennesker, der taler et næsten uforståeligt sprog.

Min nabo er enten SSH eller SSA, og når hun er færdig med sin barselsorlov, glæder hun sig meget til at arbejde i ældreplejen. Hun er fra et sted i Sydamerika, og hun taler så dårligt dansk, at jeg faktisk ikke forstår mere end halvdelen af, hvad hun siger. Det går ikke bedre på engelsk. Det kan da ikke være sandt, at vores ældre/gamle skal finde sig i det. Jeg vil tro, de forstår endnu mindre, end jeg gør.

Den seneste tids debatter har efterladt mig med følelsen af, at det er som om vores ældre/gamle bare kan passes af “hvem som helst”. Intentionerne er gode nok. Den politisk velvilje er stor. Problemet er stort. Men er det virkelig de rette løsninger?

,

Efter-valg-tanker

Efter-valg-tanker

Konstitueringer mv.

Efter-valg-tanker

Jeg har naturligvis gjort min pligt og udnyttet min ret til at stemme til kommunal- og regionsrådsvalget. Vi har et fantastisk demokrati med mulighed for hvert fjerde år at give vores mening til kende. Den dag er alle stemmer lige meget værd, uanset om de kommer fra raske eller syge, rige eller fattige, Whiskybæltet eller Vestegnen, og der kunne listets mange flere modsætninger. Meningen er dog allerede klar. Jeg har altid stemt og aldrig sprunget over. Man har ikke en juridisk pligt til at stemme, men jeg synes, man har en moralsk pligt til det.

Det gør mig trist, at i hovedstaden har mere end 40 pct. ikke stemt, og jeg tror ikke på, at det var frygten for Covid, der holdt folk hjemme i sofaen. Jeg tror – uden at have belæg for det – at der er tale om en form for dovenskab eller måske rettere afmagt, følelsen af at det jo alligevel ikke nytter noget.

Jeg tændte for TV ved 22:30-tiden i forventning om, at der på det tidspunkt ville være ved at være mange endelige resultater, så jeg kunne få fakta fremfor snik-snak, få-tiden-til-at-gå og gætterier. Jeg så og hørte Eva Kjer Hansen være skuffet over at “den blå familie” ikke havde inviteret Venstre med i forhandlingerne. Hun gentog sig selv mindst fem gange, så hun må have ment det alvorligt, eller også havde hun ikke andet på repertoiret.

Jeg så og hørte en Radikal et eller andet sted i landet på vej til konstitueringsforhandlingerne. Han blev spurgt, om han ville pege på højre eller venstre side. Det kunne han ikke svare på – eller rettere: det kunne blive både til den ene og den anden side. Så sad/lå jeg og var glad for, at jeg ikke havde stemt på de Radikale, når det er med den på. Jeg fik mest lyst til at slukke igen.

Jeg bryder mig ikke om alle de “aftaler”, der kan blive til hvad som helst, bare man kan få indflydelse. Hvor bliver min markering af min holdning så af? Et eksempel er, at Enhedslisten nu er det absolut største parti i Københavns Kommune, men det blev en socialdemokrat (Sofie Hæstorp Andersen), der blev overborgmester. Sådan er politik sikkert. Man søger indflydelse, “butikken” skal fungere og det gør, at man giver køb på principperne. Jeg kan selvfølgelig godt se idéen men oplever det som en form for vælgerbedrag, og forstår faktisk dem, der får politikerlede på den baggrund. Det er måske det, der gør, at over 40 pct. ikke kommer op af sofaen og hen i stemmeboksen?

Hvidovre får SF-borgmester

Vi har haft Helle Adelskov fra S som borgmester i 16 år, og jeg synes, hun har gjort det godt, og det kan jeg godt mene uden at stemme socialdemokratisk. Skriver man til hende, får man endda et svar, hun selv har skrevet. Kommunen er veldrevet og der er for det meste styr på tingene. Et lille dumt eksempel er, at det er den samme medarbejder fra hjemmeplejen, der kommer og hælder min medicin op hver 14. dag, med mindre hun da lige har ferie. Det er meget værd. Der er masser af kommuner (vist de fleste jf. Kirsten Nordmann Andersen, Folketingsmedlem for SF), hvor modtagere af hjemmehjælp og/eller hjemmepleje oplever, at deres hjem omdannes fra netop et hjem til en hovedbanegård, fordi der kommer 15 forskellige medarbejdere – og der er ingen af dem, der ved, hvad de øvrige 14 har foretaget sig.

Vi skal have en SF’er som borgmester, og det bliver spændende, hvad det kan medføre. Jeg håber ikke, det betyder, at en effektiv administration bliver udsultet og lagt ned.

SF har i hele landet markeret sig med, at der skal sættes ind overfor børnene og de ældre. Pudsigt nok har næsten ingen talt om, at der skal sættes ind overfor psykiatrien, der selvfølgelig er mit hjertebarn. Jeg er fuldt ud klar over, at det er en regional opgave, men uagtet hvor opgaven ligger, er den helt åbenlyst ikke særlig “sexet” og trækker ikke ret mange stemmer. Det gør børn og ældre åbenbart, selvom det kan undre, når man ved, at næsten 25 pct. af befolkningen på et eller andet tidspunkt i livet vil få kontakt med psykiatrien.

 

Skal de flyve i hjemmeplejen

Skal de flyve i hjemmeplejen

Der er ikke indregnet køretid

Skal de flyve i hjemmeplejen?

Der er enormt store fordele ved  at bo i en “lille” kommune fremfor fx Københavns Kommune. Fx kan man opleve at have den samme sagsbehandler i flere år og at det er den samme medarbejder fra hjemmeplejen, der kommer hver anden fredag og doserer medicinen. Det er muligvis også lidt lettere at få pension?

Det fungerer godt i Hvidovre, men der er ikke indregnet køretid

Jeg bor som bekendt i Hvidovre Kommune og jeg synes, det fungerer utrolig godt. Det er altid Stinna, der kommer og doserer medicinen. Efterhånden har vi lært hinanden at kende. Vi sludrer 10 minutter, før vi passer hver vores. Når hun er færdig med at dosere, og har tjekket, at der er tilstrækkeligt på lager og evt. bestilt mere hos egen læge eller psykiatrien, kalder hun på mig. Så kommer jeg med kalenderen, og vi tjekker, at jeg får lagt næste besøg ind på den rigtige dato. Vi synkroniserer med andre ord.

I dag spurgte jeg hende, om der i vores kommune er indregnet køretid? Hun kunne fortælle, at det er der ikke. Den enkelte medarbejder (sygeplejerske/hjælper/assistent) må selv få dagsplanen til at hænge sammen. Så hvis hun ved, at hun skal besøge en “tung” borger efter mig, må hun selv sørge for, at besøget hos mig kortes af, når hun skal nå at være fremme hos næste borger, på det rigtige tidspunkt, for ellers kan hun ikke nå at levere hele “ydelsen” til ham/hende. Hun kaldte det selv for “ydelsen”.

Hun sørger også selv for, at der er kortest mulig afstand mellem borgerne på hendes rute. Altså skal hun besøge andre i Hvidovre Nord på en dag, er det hendes eget ansvar at samle dem sammen.

Sig mig lige engang: regner kommunalbestyrelsen med, og det er jo dem, der fastsætter bevillingerne, at medarbejderne skal flyve i hjemmeplejen? Eller måske på en eller anden måde bippe sig ind med en eller anden app, så der ikke er transporttid mellem borgerne?

Sundhedsvæsenet fungerer, fordi den enkelte medarbejder er ansvarlig og dygtig

Denne lille fortælling bekræfter mig endnu engang i, at sundhedsvæsenet kun hænger sammen, fordi den enkelte medarbejder er enormt dygtig og ansvarlig overfor opgaven og overfor borgeren, patienten eller hvem det end måtte være.

Jeg synes, jeg har oplevet denne individuelle ansvarlighed så mange gange, de år jeg har færdedes i sundhedsvæsenet.

På et tidspunkt, hvor jeg var indlagt på 808, havde en af mine favorit-kontaktpersoner (Hanne) 13 patienter, hun var kontaktperson for. På en eller anden måde lykkedes det hende at tage sig af os alle. Jeg var der på det tidspunkt med svær depression og havde mest lyst til at “tjekke ud”. Hun brugte en hel time på at fortælle mig igen og igen, at verden bestemt ville være et ringere sted uden mig. Da hun gik, havde jeg det en µ bedre.

Gad vide hvordan hun havde det i maven, mens hun brugte så lang tid på mig med bevidstheden om, at der var 12 andre, der også havde behov for hendes nærvær og næsten kærlighed?

Et rehabiliteringsforløb

Jeg er jo den lykkelige ejer af en kugledyne. Den vejer syv kilo, og derfor kan man ikke bruge almindelige dynebetræk men specielle betræk fra firmaet Protac, hvor der er lynlås i bunden og den ene side. Mens jeg havde hjemmepleje på grund af Parkinsonismen, skiftede de betrækket hver anden uge. Da hjemmeplejen faldt bort, gik det op for mig, at jeg simpelthen ikke kunne finde ud af at lægge rent på. Jeg kunne ikke regne ud, hvordan jeg skulle skubbe de syv kilo ind fra siden.

Jeg spurgte Stinna, om det var noget, hun måtte hjælpe med, når hun alligevel var her. Det ville højst tage tre minutter, hvis jeg havde forberedt det. Det måtte hun ikke uden videre. Der skulle spørges højere oppe og jeg skulle visiteres til ydelsen.

Få dage efter blev jeg ringet op med besked om, at jeg var visiteret. Det var jo dejligt. Der kom en medarbejder og viste, hvordan hun selv ville gøre det, og vi aftalte at næste gang, var det min tur til at gøre det. Det gik ikke videre godt næste gang. Jeg kunne stadig ikke få det til at hænge sammen inde i hovedet.

Kort tid efter kom der brev i e-Boks om, at jeg var bevilget et “rehabiliteringsforløb”, så jeg på længere sigt kunne lære at klare mig selv på det område. Det vil jeg naturligvis også helst, for ellers skal kalenderen bookes en hel dag hver anden uge, for man ved aldrig, hvornår de kommer, men jeg synes, det er et voldsomt ord at sætte på det at lægge rent dynebetræk på.

En dag i den forgangne uge kom der en sød og dygtig medarbejder fra “Udredning- og rehabiliteringsenheden” (det er ikke mig, der har glemt et “s”; sådan står der på hendes kort) sammen med en ergoterapeut. De skulle hjælpe og var så venlige at sige, at de heller ikke selv vidste, hvordan opgaven kunne løses. Det lykkedes mig faktisk at gøre det selv på den måde, det tidligere var blevet vist. Om 14 dage kommer de igen og tjekker, at jeg virkelig også kan det. De følger med andre ord op.

Samlet set er det jo utrolig flot, og samlet set er det også billigere at “rehabilitere mig”, så jeg ikke koster kommunen noget på længere sigt. Og hvad der er sparet er som bekendt tjent. Men havde det nu ikke været billigere at lade Stinna hjælpe, når hun alligevel er her?