Dagbog fra psykiatrisk

Et indblik

Jeg keder mig, så jeg skriver. Det er frivilligt at læse med! Og det er endnu mere frivilligt at kommentere.

Det er vist de færreste af mine læsere, der har været indlagt på en psykiatrisk afdeling, så jeg prøver at berette lidt om, hvordan det kan se ud.

Glostrup

I modsætning til Hvidovre er her ro. Jeg har ellers altid syntes godt om at komme der, men nu tænker jeg, at det er en form for fabrik, der drives/løftes af de fantastisk hjertevarme medarbejdere.

Her har man sin egen stue, hvor man trække sig tilbage og være i fred og ro. Det er dejligt. Medarbejderne har ikke den samme varme, men skal jeg vælge mellem to onder eller goder, ved jeg godt, hvad jeg foretrækker, for det er belastende i en sårbar situation at skulle dele stue med to eller tre, der måske har det helt ad helvede til. Det får man det ikke ret meget bedre af. Jeg har prøvet at ligge på stue med en ung kvinde, der var fuldstændig overbevist om, at hendes hoved var ved at falde af. Det er ikke let at høre på i tre uger.

På Hvidovre har de altid overbelægning, der er altid et let kaos. Det er svært at finde ro blandt alle de mange mennesker. Når henses til bevillingerne til psykiatrien i dagens Danmark er det sådan, at er man indlagt, er man syg! Og er man syg, har man ikke behov for kaos.

Nogle går rundt

Der er kommet en udenlandsk mand, der har så meget uro, at han går rundt og rundt i den lille have. Først på stierne, så henover græsset, så tilbage til stierne, og når de hører op, tager han igen og igen turen henover den lille græsplæne. Det er til at blive bims af at se på. Og det må være frygteligt at have det sådan. Det har jeg vist aldrig prøvet.

Sød ung pige

Her er en sød ung pige, som jeg har talt en del med. Hun har en spiseforstyrrelse og er her, fordi hun har tabt sig yderligere. Hun har et kokainmisbrug og en skizzofrenidiagnose. Hun har fået plads på Sankt Hans senere på året. Hun er fuldstændig almindelig at tale med, og som skrevet vældig sød.

Afrusning

Jeg har ofte mødt mennesker her, der var til afrusning. De forsvinder lige så hurtigt, som de kommer, og jeg tænker på, hvor de bliver af? Hjem til vodkaflaskerne? Samtidig synes jeg, det er lidt sært, man kan blive indlagt på en psykiatrisk afdeling, fordi man har drukket for meget. Det er et nøglehul at komme igennem, skal man så det, når man selvforskyldt er blevet meget beruset? Det jeg mener er: burde der ikke være et andet og mere relevant tilbud til de mennesker, for sekvfølgelig skal de have hjælp. Det der med: “smut ned i AA” holder jo ikke en meter.

Venteværelset

Jeg hader normalt Glostrups venteværelse. Det er slet ikke usædvanligt at sidde der tre til fire timer. Det eneste, der foregår, er, at man gennem glasruden kan se, at medarbejderne sidder roligt bag deres skærme.

Denne gang kan jeg simpelthen ikke huske ventetiden, bortset fra en ung mand, der kom og gik rundt og rundt – og så rundt igen. Måske ventede jeg bare ikke ret længe? Jeg kan se på telefonen, at jeg ringede til 808 kl. 20:39, og jeg ved, jeg tog afsted med det samme. Kl. 02:30 kom der en læge. Det var nu lidt længe at vente, men hun havde jo nok sit at se til. Jeg havde fået et værelse. Lidt mystisk for det plejer da at være omvendt. Det er lidt underligt ikke at kunne huske detaljerne, da jeg normalt er ret god til detaljer 🙂 det er bare min Asperger 🙂

Sundhed.dk og Sundhedsplatformen

Jeg følger med på sundhed.dk, fordi jeg gerne vil vide, hvad de skriver. Jøsses hvor står der meget sludder, men de siger, de ikke kan rette i det. Der står fx, at jeg som bivirkning har “somnolens” som er en sygelig trang til at sove, det har jeg da ved Gud aldrig haft/sagt. Der står, at jeg er bange for smerterne ved at dø. Det er jeg for det første ikke, og for det andet har vi slet ikke talt om den slags. Det er jo ikke det, denne indlæggelse handler om. Der står, at jeg ikke har tidligere suicidalforsøg. Det er også forkert. Der står, at jeg var psykotisk, da jeg ankom. Vrøvl. Jeg ved ganske udmærket, hvornår jeg er psykotisk – det glemmer selv jeg ikke så let. Det er noget af det, man får ud af “stor sygdomsindsigt”.

Jeg synes altså, at det, der står, skal være rigtigt, for den næste, næste, næste læge vil jo læse det og tro, det er rigtigt. Hvordan skulle hun vide andet? Men det er som om, de ikke synes, det er så vigtigt, og så giver de Sundhedsplatformen skylden. Det kan de da ikke blive ved med. De spurgte i dag, om jeg ikke ville være konsulent på SP 🙂 jeg takkede pænt nej, men det kunne sikkert være fede opgaver – i mit gamle liv!

Når man ikke har et bælte

I psykiatrien handler ordet “bælte” jo typisk om fiksering. I mit tilfælde handler det bare om, at de lange bukser, jeg har  Med, kan tages af uden at lyne/knappe op. Jeg har ikke lyst at møde op i Securitas med hængerøv. Her har de ikke et bælte i “glemmekassen”, og hvad gør man så, når man ikke vil komme i shorts (det andet par jeg har med)? Jeg tager ledningen fra min oplader. Så kommer der strøm til mig, men pyt det har jeg jo prøvet så tit 🙂

Du må have en god aften. Jeg håber ikke, du har kedet dig for meget.

2 replies
  1. Henny Stewart
    Henny Stewart says:

    At være konsulent på Sundhedsplatformen ville ellers være en fremragende gang ulandshjælp! Jeg synes knageme, du skulle overveje det seriøst.

    Jeg har også haft besvær med, at de skriver vås i journalen på sygehuset og ikke vil/kan rette det. Mit var enda kun om noget somatisk. Jeg kan forestille mig, at det er endnu mere træls, når det handler om noget psykisk. Man kunne endda forestille sig, at når du fortæller den næste læge, at det er noget vrøvl, der står, at så vil vedkommende måske sætte spørgsmålstegn ved din oplevelse eller din erindring. Træls.

    Men det er godt, at de lytter efter det du siger og er fremkommelige.

    Det der med et ladekabel som bælte kunne måske gå hen og danne mode? Hvem ved? Hovedsagen er jo også at holde permissionerne oppe.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Henny

      Ja de trænger altså til hjælp med SP. Nu har jeg jo selv oplevet, at der skal udfyldes 25 felter ca angående suicidium, og de skal sikkert bare trykke næste, næste, næste, som når vi andre installerer et program, og så er det, de kan skrive nej, når der skaulle stå ja og vice versa.

      Jeg synes da, det er helt ligegyldigt, om fejl i journalen kan henføres til somatikken eller psykiatrien. Det skal da bare være rigtigt! Du har selvfølgelig ret i, at når det er psykiatrisk, kan man lettere komme i en situation, hvor de ikke tror en, for man er jo bare bims… de har fx stadig ikke rettet, det kan de ikke, men så tilføje, at jeg ikke var psykotisk, da jeg kom. Det synes jeg altså er en væsentlig oplysning, der ikke kan henføres til kategorien “detaljer”.

      Men bortset fra alt det: jeg er så lykkelig, at jeg kunne græde, over at de vil hjælpe mig med bivirkningerne, der har været slemme. Jeg bliver simpelthn nødt til at sige til DPC på tirsdag, at jeg er lidt skuffet over, at de ikke har sat noget i værk, når jeg nu har klaget min nød i flere år.

      Jeg tror, mange kunne have glæde af et ladekabel til at undgå hængerøv, og man har det jo ofte på sig alligevel. Måske kunne man koble både telefon og powerbank på samtidig, så man altid havde fuld strøn på…

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *