Tag Archive for: Slægtsforskning

,

Forsvundne eller ingen arvinger

Forsvundne eller ingen arvinger

Det arkivalske Mekka

Forsvundne eller ingen arvinger

I mit næste liv, vil jeg, hvis jeg idømmes straffen “arbejdsmarked”, være arkivar og køre rundt på løbehjul og med gaffeltruck i Rigsarkivets enorme bygning på Søren Kirkegaards Plads 1 (Den Sorte Diamant). Jeg har allerede indgået aftale med Helle T. H. om, at vi skal dele kontor. Forhåbentlig bruger Rigsarkivet ikke storrum.

Jeg har endnu en gang kastet mig over TV-serien “Forsvundne arvinger”, der ligger på DR’s hjemmeside, og er fremragende fjernsyn for mig, for det handler ikke bare om at finde nogle mennesker, der skal arve nogle millioner.

Det handler også om teknikken og logikken bag at finde frem til oplysningerne, om hvilke ganske almindelige kilder, der findes, hvordan man kombinerer dem og om hvordan man “hopper fra kilde til kilde”: Et succesfuldt opslag tilfører puslespillet en lille brik, man kan bruge som udgangspunkt for næste opslag. Det er lige præcis det, jeg er fascineret af ved slægtsforskningen. Heldigvis er der mange afsnit, jeg endnu ikke har set.

Serien begyndte i januar 2018 og jeg er således ca. fem år bagud, for allerede inden jeg så første afsnit, regnede jeg med at det var for populistisk. Fordomsfuld kan man jo altid være – og jeg må sige, at jeg er blevet klogere.

Et af de afsnit, jeg så i aftes/nat, medtog også fortællingen om de arbejdskampe, der førte frem til den første hovedaftale i 1899, og som dannede udgangspunkt for det, vi i dag kalder “Den danske model”. Pludselig kunne jeg godt huske, at det havde jeg da lært om i historie engang i fordums tid (1981-1983). På studenterkurset havde vi en fremragende historielærer – Jette Christensen – som forstod at koble historiske begivenheder med den nutid, der nu er datid.

460.000 hyldemeter gemmer vores fælles historie

I Danmark har vi været meget dygtige til at gemme dokumenter. Det er ikke stor kunst at komme et par hundrede år bagud. Arkivalierne i Rigsarkivet rummer vores fælles historie. Programvært Mette Frisk og arkivar Adam Jon Kronegh dykker ned i nogle af de mest almindelige kilder i relation til arvesager og personidentifikation: kirkebøger, folketællinger, folkeregisterkort og faderskabssager.

Arbejdsdelingen mellem de to er, at Mette er “on location”, tager ud og finder mennesker, der måske kan fortælle noget, der har betydning, mens Adam styrer løbehjulet i Rigsarkivet og vha. dygtighed, erfaring og logisk tænkning finder fakta i kilderne. Ind imellem er det tydeligt, at han bliver enten begejstret over et fund eller rammes af “det kan ikke passe” helt som os amatører hjemme ved skrivebordene.

Mette Frisks interviewteknik

Mette har en fantastisk interviewteknik. Ofte skal hun fortælle vanskelige sandheder for at få det næste spor i sagen, så Adam kan komme videre hjemme i det arkivalske Mekka. Tit taler hun med familiemedlemmer eller naboer til afdøde ensomme mennesker uden arvinger. Det kræver empati.

Hun spørger på en måde, så de interviewede fortæller ganske af sig selv. Hun begynder med “det lette” og bevæger sig langsomt ind til “det svære”, som ofte er det centrale i sagen. Det kan fx være noget om en mand, der flygtede fra hjemmet, udvandrere, kollaboratører, “tyskertøser”, kvinderne på Sprogø, mændene på Livø osv.

Der er nok af historier, der aldrig er fortalt, for det gjorde man bare ikke. Nu til dags er det ikke så svært at optrævle historien, men det kan kræve mod at genfortælle den.

Jeg skal have ændret mit testamente

Serien minder mig om, at jeg skal have ændret mit testamente. Det, jeg allerede har oprettet for mange år siden, er helt “Anders And” nu, da det blandt andet begunstiger mennesker, jeg desværre har mistet kontakten til (nære tyske venner gennem flere år) for mange år siden.

Arveloven bestemmer, hvem der skal arve, hvis der ikke foreligger testamente. Jeg har aldrig været god til arveret! og jeg tror, der er sket ændringer, siden jeg lærte det i 1984/85. Fx talte man dengang om tvangsarvinger, mens man nu bruger begrebet arveklasser.

Idet jeg ikke har livsarvinger (børn, børnebørn eller oldebørn) eller levende forældre, vil jeg tro, at min halvbror (barn af “min mor” og psykopaten) skal arve 100 pct., da han er i det, man nu kalder “anden arveklasse”.

Da han er et menneske, jeg ikke kender, er der ingen idé i, at han skal arve mig. Derfor skal jeg lave testamente. Og ændrer jeg ikke det testamente, jeg allerede har oprettet, vil det selvfølgelig være gældende.

Er der meget tilbage i boet, har jeg regnet forkert! Dog vil jeg gerne sørge for, at der er så meget tilbage, at min hjemmeside kan opretholdes fx 10, 15 eller 20 år efter min død, da jeg forestiller mig, at siden med slægtsdata kan være brugbar for nogle nogle år frem og i hvert fald rummer 25 – 30 års arbejde. Er der mere tilbage, kan resten gå til fx Psykiatrifonden.

Jeg skal bare tage mig sammen til at få det ordnet. Formentlig kan jeg skrive det selv med udgangspunkt i det allerede foreliggende. Og den største hurdle: at tage mig sammen til at bestille tid hos notaren i Glostrup og tage derud.

Jeg tager mig sammen som første punkt på to-do-listen i januar 2023. Når man ikke har arvinger eller nære relationer, må man selv tage ansvar!


Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Din IP-adresse vil blive gemt og cookies gemmes, hvis du tillader det. Tillader du det ikke, kan besvarelsen ikke indsendes.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Mit 20 års jubilæum som slægtsforsker

Mit 20 års jubilæum som slægtsforsker

Et jubilæum

Mit 20 års jubilæum som slægtsforsker

Jeg er ganske sikker på, at det i dag er 20 år siden, jeg første gang var på arkiv. Det er således 20 år siden, jeg betrådte arkivaliernes fantastiske sti for første gang. Det er der grund til at fejre, for det har betydet uendeligt meget for mig. Desværre måtte jeg grundet sygdom holde nogle års pause, så man kan ikke sige, at jeg har slægtsforsket i 20 år. Pausen varede nogle år, men jeg er ikke klar over hvor mange.

Der er sket meget på de 20 år. Det vigtigste er naturligvis fremkomsten af arkivalier online (AO), der er Rigsarkivets største læsesal. Før AO havde jeg kun adgang til originale kilder lørdage, ferier og afspadseringsdage og mine fund fra dengang bærer præg af, at der måtte prioriteres. Det betyder fx, at jeg ikke noterede faddere, for det tog for lang tid. Jeg noterede, hvad der var nødvendigt for personidentifikationen men heller ikke mere. Nu kan vi sidde hjemme og blive kloge på stamdata og så gå på arkivet efter noget mere “intelligent”. Det er fantastisk.

Bortset fra det savner jeg de fællesskaber, der opstod, når vi stod på trappen i Viborg eller foran døren på Jagtvej og ventede på at blive lukket ind lørdag morgen. Der lærte jeg mange dedikerede genealoger at kende. Venskaber og fællesskaber opstod der. Dem savner jeg! Jeg lærte meget foran de to døre. Snakken gik: “har du prøvet at …?”, tips og idéer gik fra de erfarne til os uerfarne. Nu sker det selvfølgelig meget hurtigere på nettet og det er skønt, men det interpersonelle aspekt mangler.

Uenighederne med Hans H. Worsøe

Den første bog om slægtsforskning, jeg købte, var “Politikens håndbog i slægtshistorie” af Hans H. Worsøe (4. udgave, 1. oplag 2001). I min står “12/2002”. Jeg var – og er – uenig med ham på to punkter:

  1. Side 97: “Man bør være kommet så langt med at læse gotisk håndskrift at man uden besvær kan læse det meste af en almindelig skriftside, inden man første gang aflægger besøg på et arkiv”. Jeg tænker, at så var man jo aldrig kommet hen på arkivet. Han har selvfølgelig ret i, at medarbejderne på arkiverne ikke kan bistå med at læse banaliteterne, men man kunne jo ikke sidde hjemme og øve sig på ingenting. Øvelsen kom (og kommer stadig) fordi man sidder med en kilde, man ikke kan tyde. Nu til dags kan man spørge i forskellige genealogiske fora og på den måde kan man blive bedre til at læse, hvad der blev skrevet før 1875.
  2. Side ? Jeg kan simpelthen ikke finde det igen trods flere gennembladringer, men jeg ved 100 pct. sikkert, at han skriver, at fx en adoptivfamilie ikke hører hjemme på anetavlen. Det er jeg lodret uenig med ham i og det har altid provokeret mig. En anetavle er ikke kun dem, man er blodsbeslægtet med. Det er også der, hvor man føler, man hører til og kender historierne, skrønerne og detaljerne, fordi man er vokset op der. Jeg føler mig 100 pct., som en Stegemüller, hvilket jeg er enormt stolt af, men blodets bånd vil gøre, at jeg er halvt Jørgensen og halvt Nielsen. De mennesker har jeg bare ikke ret mange følelser for og deler kun en ganske lille smule historie med. I nutidens slægtsprogrammer håndteres det let!

Bortset fra det er “Politikens håndbog i slægtshistorie” en fantastisk bog og Worsøe skriver jo i vidt omfang om forhold, der ligger 100 år eller mere tilbage, og de ændrer sig jo ikke. Derfor bliver bogen ved at have gyldighed. Hvad han skriver om internet osv. er selvfølgelig forældet, men det kan man så bare springe over.

Nygaards sedler

Sammen med Merete Nielsen og 35-40 andre indtastere stod jeg for digitaliseringen af Nygaards 425.000 sedler. Det var et hamrende godt projekt. Vi private og Statens Arkiver stod sammen om at digitalisere Nygaards livsværk. Ordet “Crowdsourcing” var ikke opfundet dengang, men sådan ville vi kalde det i dag. Har man slægt i det jyske med et lidt specielt efternavn er Nygaards sedler et godt sted at starte.

Dansk KirkegårdsIndex (DKI)

Sammen med min ven Leif Sepstrup fra Herning startede jeg Dansk KirkegårdsIndex (DKI). Projektet blev aldrig den succes, vi havde forestillet os. Jeg er ikke helt klar over hvorfor, men jeg vil tro, det skyldtes for store krav til bidragyderne. Det var muligvis for svært at forstå, hvordan man selv skulle oprette en hjemmeside, hvor gravsten og data blev vist, selvom jeg/vi leverede tydelige brugsanvisninger. Når jeg ser tilbage på det, tænker jeg også, at der er noget mere eller mindre manisk over at ville forestå digitaliseringen af samtlige danske gravsten … Nåh, men det var det.

Og hvad så nu? Hvad er fremtiden?

Man spørger vel altid sig selv om, hvad der så skal komme? Hvad næste skridt er? Jeg ved ikke, hvad de andre laver, men for mit eget vedkommende perfektionerer jeg mine egne data og hjælper gratis folk i gang med TNG.

Angående egne data skal ringen sluttes her: Jeg har besluttet at gennemgå min slægtsfil fra ende til anden for at supplere med alle de data, der nu er tilgængelige på nettet. Indtil videre har jeg gennemgået 307 personer (ud af 4.801) og fundet virkelig mange supplerende data og rettet et ukendt antal Gårdmænd til Husmænd. Opgaven er enorm, men jeg kan godt lide den. Mange elsker en enorm database. Jeg elsker en database baseret på kilder, logiske overvejelser og ikke-fund.

Ikke-fund er også et fund, og jeg savner utrolig meget, at slægtsforskere angiver deres overvejelser (han burde være død her, fordi …) og ikke-fund (ikke død i x-, y-, z-sogn). Det ville helt sikkert bringe slægtsforskningen et par skridt nærmere Nirvana. Og jeg kan slet ikke se nogen grund til ikke at angive disse overvejelser og fund. Det ville være en sund måde at samarbejde på.

Jeg savner, at slægtsforskere angiver deres kilder. På MyHeritage findes mange data og nogle af dem er måske valide, men hvorfor findes der ingen kilder?

DNA i slægtsforskningen …

Det næste, vi skal forholde os til, er DNA i slægtsforskningen. Selv har jeg det sådan, at det er noget mystisk noget, som jeg har svært at have med at gøre og samtidig lytter jeg til de med erfaring, som siger “DNA lyver ikke”.

Jeg er tryggere ved de skrevne kilder, som jeg har studeret i ca. 20 år. Men for pokker hvis det er nu sandt at “DNA lyver ikke”? Jeg har tænkt mig at undersøge, hvad det har med mig at gøre. Er svaret: “ingenting” er det også fint, men det skal tjekkes og det er spændende. Om 20 år vil DNA være noget, vi tror på og det er måske der, slægtsforskningen er op vej hen? Uha – der er langt tilbage til lørdagen på trappen i Viborg og foran døren på Jagtvej.

Slægtsforskning er imidlertid kommet for at blive i mit liv.

Slægtsforskning er ikke en hobby – det er en lidelse


Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Din IP-adresse vil blive gemt og cookies gemmes, hvis du tillader det. Tillader du det ikke, kan besvarelsen ikke indsendes.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Slægtsforskning er sjovest for forskeren selv

Slægtsforskning er sjovest for slægtsforskeren selv

Nye erkendelser

Slægtsforskning er sjovest for slægtsforskeren selv

Jeg kommer tilbage til overskriften, men prøv at se billedet øverst.

Da jeg så det, blev jeg næsten bange og følte, det var mig selv, der lå med hovedet på blokken. Min næste tanke var: Tænk hvis ham, der svinger øksen, rammer forkert i første hug? Det må da let kunne ske. Det er svært at sigte helt præcist, når man svinger så højt oppe fra. Ganske forfærdeligt.

Tænk at vi har haft den straf her i landet og eksekveret den frem til 1822. Der findes masser af bevarede kirkebøger med letlæselig skrift, der er omkring 75 år ældre. Bare for at sige noget om tiden …

  • Bemærk pastoren i baggrunden. Han skal nok legitimere det eller gøre det lettere for Thomas, som offeret hed.
  • Ham længst til venstre med hjulet: Jeg vil tro, at liget skal anbringes på hjul og stejle som en ekstra ydmygelse af den dømte og til afskrækkelse for de forbipasserende. Det var datiden generalprævention. “Sådan går det dig, hvis du ikke opfører dig pænt”.
  • Ham længst til højre: Han har det flotteste tøj af dem alle – prøv at se guldknapperne. Jeg ved ikke, hvilken rolle han spiller, eller hvem der har sendt ham, men han virker “udsendt”, som han står der med et gevær (må det vel være?).

Jeg abonnerer på nyhedsbrevet fra historie-online.dk, og de havde billedet med den 23. november. Det er dem, jeg har tyvstjålet hos. Jeg tror, det går an, når jeg samtidig reklamerer lidt for dem.

De bragte billedet, fordi det den 23. november var “… præcis 200 år siden blev den sidste henrettelse i Hjørring gennemført …”. Det skal nu nok forstå som “… den sidste henrettelse blev gennemført i Hjørring”. Deres spændende artikel er her.

Den første borgerlige straffelov er fra 1866, og altså 44 år efter ovenstående forfærdelige straf. Hjemlen, forud for 1866-loven, var Christian den 5tes Danske Lov kapitel 6, der i høj grad hjemlede legemsstraffene fx kagstrygning og dødsstraf, eller “bare” afhugning af lemmer. Danske lov var fra 1683.

Jow, vi har i Danmark altid været foregangsmænd …

Retur til “Slægtsforskning er sjovest for slægtsforskeren selv”

Da “min mor” i maj 2005 blev 70 år, forærede jeg hende en enormt fornem slægtsbog. Læderindbundet og med guldtryk i vældig god kvalitet.

Jeg havde da slægtsforsket i ca. 2½ år, og der er helt sikkert meget af det, der står i bogen, der er sandt, men der er helt sikkert også meget, der mangler eller er forkert. Med hensyn til det sidste så er et eksempel, at jeg ikke har tal på alle de Husmænd, jeg gjorde til Gårdmænd, fordi jeg ikke kunne skelne “H” fra “G”, men sådan er det. Det er noget af det, jeg prøver at rette op på nu i den store oprydning, som er et skønt projekt.

Indpakningen af bogen er flot, men selve indholdet er temmelig røvkedeligt og sådan er traditionelle slægtstavler, der bare består af datoer. Den tidligere landsarkivar Christian R. Jansen kaldte den slags for “Hundetavler”, og der er nu noget om snakken. Jeg har selv masser af hundetavle-ting, og de er skønne for mig selv og andre slægtsforskere, der finder min TNG-side, men ikke-slægtsforskere synes ikke, der er noget fascinerende over et dødsfald i fx 1822, som det tog to aftener at finde. De synes derimod, det er ret naturligt, da vedkommende måske var født i 1787.

Det er historierne, der er spændende. Datoerne er uinteressant for andre end os selv. Vi kan jo falde i svime over en folketælling. Det kan de andre altså ikke. Vi elsker processen, de andre fokuserer naturligt nok kun på resultaterne.

Jeg har for flere år prøvet at lave en side her med historier om de nærmeste, hvor jeg prøver at grave et spadestik dybere. Læs og fortæl i en kommentar til artiklen, hvad du synes.

20 års jubilæum som slægtsforsker

Et eller andet sted, som jeg bare ikke kan finde, har jeg noteret datoen for mit første besøg på Jagtvej, hvor landsarkivet lå. Der har jeg stået i kø til en plads mange lørdag morgener.

Jeg mener helt bestemt, det var den 5. december 2002. I hvert fald vil jeg – indtil det modsatte er bevist – fejre dagen den 5. december 2022.


Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Din IP-adresse vil blive gemt og cookies gemmes, hvis du tillader det. Tillader du det ikke, kan besvarelsen ikke indsendes.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Det hastigt voksende stedregister

Det hastigt voksende stedregister

Tusind nye steder på 15 måneder

Det hastigt voksende stedregister

Jeg synes, jeg engang for flere år siden læste en mere officiel artikel om “Det hastigt voksende stedregister”, men jeg kan ikke finde den igen, så nu skriver jeg selv en.

Jeg ved med sikkerhed, at jeg den 1. august 2021 havde 2.014 steder i min database. Nu har jeg 2.986. Jeg undrer mig lidt over, hvor de er kommet fra, da jeg jo ikke “opfinder” dem, men faktisk prøver at “spare” på dem. Men der skal være de steder, der skal være!

Hvert sted har i TNG to koordinater: længdegrad og breddegrad. Altså er der 5.972 små ekstra stykker data at holde rede på, når kortene skal give mening og mormors gravsted skal ligge i Brande Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt, Denmark og ikke et sted i Afrika.

Sikkerhedskopi!

Det var hårdt (og kedeligt) arbejde at geokode (dvs. sætte koordinater på) de første 2.014 steder. Nu går det nemt, for jeg tjekker ved hver opdatering af TNG om der er kommet nye steder til, som mangler koordinater. Og så geokoder jeg dem med det samme, så jeg altid er ajour.

Jeg laver en eksport i phpMyAdmin af stederne både før og efter opdateringen, for jeg gider simpelthen ikke lave arbejdet en gang til. Og jeg gemmer den eksporterede fil godt, så den er let at genindlæse, hvis noget skulle gå galt. Jeg har lige nu 36 af dem efter en let sanering. Herudover laver jeg backup af tabellen tng_places i selve TNG, inden jeg importerer den nye GEDCOM-fil fra Legacy.

Jeg går altså med livrem og seler, for jeg gør det altså ikke en gang mere. Og jeg kan så godt lide at se kortene i TNG. Det tager ti sekunder at lave sikkerhedskopierne, men det ville tage tre måneder at indsætte 5.972 koordinater på ny.

Datafelter skal ikke være kildetro

Hvis man vil styre stedregisteret, skal selve datafeltet ikke være kildetro. Den kildetro afskrift findes jo i kildeangivelsen, der rummer transskriptionen.

Hvis man nu et øjeblik tænker, at man alligevel gerne vil være kildetro i datafelterne, skal man være parat til at stedregisteret vokser tifoldigt, for datidens kancellister og andre “unødige bureaukrater” (det er så moderne) skrev jo ikke ensartet. Dels skrev de ikke altid selv det samme hver gang og både forgængeren og efterkommeren skrev helt sikkert noget andet.

Et eksempel fra min egen database er: Tÿregod, Tyregod og Thyregod. Det er det samme sted, dvs. ét sted i stedregisteret, men var man kildetro i datafeltet, ville man skabe tre forskellige steder. Og det er vel ikke meningen?

Imod at være kildetro taler tillige, at de redskaber, der findes til at hjælpe med at geokode, ikke kan finde ud af, hvad der menes med hverken Tÿregod eller Tyregod, eftersom det hedder Thyregod. Og det vil sige, at man selv kan få “fornøjelsen” af at geokode alle de overflødige steder fra bunden. Og det er vel heller ikke meningen?

Et komma skaber et nyt sted i de “dumme” tabeller

Det hastigt voksende stedregister

Hvis man vil have styr på stedregisteret, skal man have luppen frem, for et komma for lidt eller for meget skaber et nyt, overflødigt og forkert sted.

Alle stederne findes i en tabel i fx Legacy, TNG eller et helt andet sted. Det er lige meget. Tabeller er dumme! De fatter simpelthen ikke, at følgende to steder reelt er de samme.

Min far var fra Brede pr. Lyngby:

  1. Brede, Kongens Lyngby Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Denmark
  2. Brede Kongens Lyngby Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Denmark

Mine opmærksomme læsere har selvfølgelig for længst gennemskuet, at i nr. 2 mangler kommaet efter “Brede”. Det kan vi mennesker se, men tabeller vil altid “opleve” dem som to forskellige steder.

Det må gerne se pænt ud

Hvis man laver en hjemmeside med TNG eller noget andet, må resultatet gerne blive pænt. Hver gang jeg laver et nyt sted, tjekker jeg, om jeg har gjort det konsistent.

Har jeg husket, at ordene Sogn, Herred og Amt skal med stort, at der skal stå Denmark og ikke Danmark, og at sætte de kommaer, der adskiller niveauerne.

Ved kommunalreformen den 1. januar 1970 blev herrederne nedlagt, men jeg bruger dem stadig, og jeg tager ikke hensyn til de utallige senere reformer. For eksempel har jeg ikke en eneste region, og jeg vil heller aldrig nogensinde få det. I modsat fald ville der jo igen opstå mange steder, der reelt dækkede over det samme sted.

Man kan sige, at mine angivelser fra 1970 og frem er forkerte. Men det valg har jeg truffet, blandt andet fordi jeg (indtil videre) baserer mig på krabsen.dk, så hvis det er noget vrøvl, er jeg klar over, hvorfor det er noget vrøvl. Herudover har jeg ikke videre mange data, der hidrører tiden efter 1970, da jeg aldrig har interesseret mig for efterkommere.

Ingen kritik af Krabsen.dk

Jeg er vild med krabsen og har lavet tusindvis af opslag der. Noget af det, den er rigtig god til, er at agere læsehjælp, når man sidder med en indførsel og der står noget “volapyk” om et sted i et sogn, man ikke kender specielt godt. Kan man læse bare nogle af bogstaverne, kan krabsen bruges som en genvej til at se/gætte, hvad der kan stå, fordi de fleste steder pr. sogn er oplistede.

Når jeg alligevel skriver “indtil videre” om krabsen.dk skyldes det, at jeg synes, der for tiden sker noget “mærkeligt” i den database, som jeg ikke kan gennemskue.

Fx dukker der nye forkortelser op, som jeg ikke kan gennemskue. Et eksempel er “Lb.”, som jeg vil gætte på betyder “Landsby”, men det er ikke forklaret nogetsteds. Et andet eksempel på noget, der pludselig dukker op, er “old”. Det skal jo nok forstås som henvisning til en gammel stavemåde. Men det ville have været godt med lidt ordforklaring/notation et sted på siden.

Herudover dukker der forskellige stavemåder op for  steder, som reelt er de samme. Et af “mine sogne” er Højby Sogn i Ods Herred, hvor jeg er ret godt kendt for 150-200 år siden. Der finder jeg fx disse: Slagelse-Nykjøbing Landevej, Ellingegaard, Ellingegård, Lumbsaas, Lumsås og Lumsås Old.

Så er der jo ikke noget at sige til, at der lige p.t. findes 100 forekomster i Højby Sogn, Ods Herred. Men det er nok Gert Krabsen, der gør det rigtigt og mig, der gør det forkert! Vores formål er forskellige.

Og heldigvis findes der ikke et slægtsforskningspoliti, hvor jeg ellers ville elske at være politimester. Det er nemlig så rart med orden i data.

God weekend!


Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Din IP-adresse vil blive gemt og cookies gemmes, hvis du tillader det. Tillader du det ikke, kan besvarelsen ikke indsendes.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.