Indlæg

, ,

Man skal læse gotisk hver dag

Om gotisk skriftlæsning

Gotisk skriftlæsning handler mindre om talent og mere om kontinuitet. En enkelt vielse i Lillerød i 1740 blev afsættet for en fornyet fordybelse i de gotiske bogstaver, deres skjulte faldgruber og de forskelle, der følger med tid og skriver. Artiklen kredser om erfaringen af, at lidt daglig læsning virker bedre end lange, sporadiske sessioner – og om hvordan viden, der engang syntes tabt, langsomt blev genfundet. Undervejs flettes nemlig personlige erfaringer med sygdom, hukommelsestab og genlæring sammen med helt konkrete observationer fra kirkebøgerne.

Man skal læse gotisk hver dag

Jeg døjer lidt med forskellige skrivere i Frederiksborg Amt, men det går efterhånden bedre. I den forbindelse har jeg læst nogle artikler med eksempler på gotisk skift.

Det begyndte egl. med, at der ganske rigtigt stod “Enckmand” ved denne vielse den 20. efter trinitatis i 1740. Kilde: Frederiksborg Amt, Lynge-Frederiksborg, Lillerød, 1739-1814, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 49 af 95 opslag.

Jeg var i tvivl, om det kunne være rigtigt, hvad jeg læste, så jeg spurgte eksperterne i Danske Slægtsforskeres Forum. De kunne oplyse, at det er rigtigt, at der står “Enckmand”, men at det skal læses som Enkemand, fordi “e” er indlejret i “k”. Det havde jeg vist ikke set før, så jeg gav mig til at læse forskellig litteratur om gotisk skrift. Fx skriver Adam i “Adam i arkivet” på side 48 ff om de mest drilagtige bogstaver i de forskellige århundreder. Kort og godt: Hvad skal man være mest på vagt overfor hvornår i de forskellige århundreder?

En af eksperterne sendte mig dette gode link, hvor det blandt andet i afsnittet “Lektielæsning” fremgår, at det ikke drejer sig om mængden af gotisk skrift, man læser, men at det drejer sig om, at man læser hver dag.

Det passer helt til min erfaring.

Da jeg lagde slægtsforskningen på hylden

Da jeg blev syg i 2014, troede jeg, det var slut med mig og slægtsforskning. Koncentration og hukommelse var helt væk, og psykiatrien vidste ikke, hvordan de kunne hjælpe mig. Det var en hård tid.

  • Jeg kunne ikke se, hvordan jeg igen skulle kunne koncentrere mig om det i mange timer.
  • Og jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle få hukommelsen igen, så hvordan skulle jeg overhovedet lære nyt?
    • Jeg var blandt andet til en længerevarende hukommelsestest – to gange flere timer – på det daværende Psykiatrisk Center Hvidovre.
    • Kaj Bjerring Andersen konstaterede, at det var rigtigt, at der var problemer med hukommelsen, men han kunne ikke se, hvad de skyldtes, eller hvordan de kunne afhjælpes. Der var simpelthen “noget” i hjernen, der var “forkert”, og det bevirkede blandt andet det, en anden psykiater havde kaldt “absencer”, hvor tidsperioder på hele 14 dage bare var væk.
    • Det var så galt, at jeg ikke kunne huske, hvordan jeg kom på arbejde, selvom jeg havde cyklet den samme vej til Udenrigsministeriet et utal af gange.

Ergo smed jeg en masse bøger ud (det ærgrer mig stadig) og ryddede grundigt op. I det mindste gemte jeg mine data godt på et eksternt lager.

Det varede vist et par år, før jeg igen åbnede et slægtsforskningsprogram og dermed et arkvalie med gotisk skrift, og det var næsten som at begynde forfra. Det var simpelthen som om, jeg aldrig havde set et gotisk bogstav før. Atter var der ikke forskel på G og H. Det var virkelig en underlig oplevelse.

Men nej, det var ikke helt som at begynde forfra, for den gamle viden blev langsomt hentet fra et eksternt neuralt lager. Noget kunne jeg altså huske. Så det gik selvfølgelig hurtigere end første gang med at lære det på ny.

Jeg synes, det er rigtig, at man skal læse lidt hver dag, for så er det meget nemmere.

Og min erfaring er også, at det nemmeste er at blive ved et sogn, og dermed som hovedregel den samme skriver, og blive færdig med at “støvsuge” det for interessante personer, deres erhverv og deres relationer. Lige nu sidder jeg i Lillerød, hvor jeg har fået en ny tip-4-oldemor, der bliver jordet i 1781, koblet på. Hendes mand Bendt Hansen “kendte” jeg på forhånd. De bliver viet den 12. oktober 1749 i Lillerød kirke. Kilde. Frederiksborg Amt, Lynge-Frederiksborg, Lillerød, 1739-1814, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 52 af 95 opslag.

Alle de andre hedder Søren Bentsen og Bent Sørensen …

Det er en interessant udfordring.

En tilståelse

Alle, der skriver om gotisk skriftlæsning, skriver at den nemmeste måde at lære at læse gotisk er ved selv at skrive bogstaverne på nogle stribede ark.

Det må jeg tilstå, at jeg aldrig har fået gjort – det kan selvfølgelig være derfor, det har taget sin tid, men det går nu egentlig meget godt uden. Det kan være jeg en dag gør det.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Dreng på Svendborg kirkegård og ihjelligning

Kirkebøgerne afslører døde børn

To vidt forskellige glimt fra historien mødes her: fortællingen om et lille barn, der i 1919 blev fundet skjult på Svendborg kirkegård og et tilbageblik på Danske Lovs strenge bestemmelser om det, man kaldte “ihjelligning”. De deler et fælles tema – hvordan samfundet gennem tiden har håndteret de mest sårbare liv, og hvordan kirkebøger og lovgivning kan give os et råt og ærligt indblik i fortidens vilkår.

Dreng på Svendborg kirkegård og ihjelligning

Dagens historie er i virkeligheden to historier, og der er flere hundrede år mellem dem.

  • For det første kan du læse om en lille dreng, der i 1919 var skubbet ind under løvet på Sankt Nikolaj Kirkegård.
  • For det andet fortæller jeg lidt om Danske Lovs (DL) bestemmelser om “Ihjelligning”.

Den lille dreng på Sankt Nikolaj kirkegård i 1919

For nogle dage siden ledte jeg efter et dødsfald, der burde være sket i Svendborg – Sankt Nikolaj, men et er burde, et andet er faktum. Jeg fandt ikke det, jeg ledte efter, men jeg fandt den lille dreng, der blev fundet den 22. juli 1919. Han var skubbet ind under løvet ved en grav. Han blev placeret i en kasse og bragt til politistationen, hvor ligsynet fandt sted. Det anslås, at han var ca. seks uger gammel.

Her mere end 100 år efter er det jo nemt at være klog, men hvorfor skjuler en moder (eller fader) liget af en lille dreng, der formentlig døde af en dobbeltsidig lungebetændelse? Hvad var deres motiv? Havde de ikke penge til begravelsen? Gjorde man noget for at lede efter dem? Havde de gjort noget strafbart?

Kilder:

Svendborg Amt, Sunds, Svendborg – Sankt Nikolaj, 1916-1921, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 287 af 368 opslag. Her har du link til kirkebogen.

Dødsattester: Fyn, Svendborg lægekreds, Dødsattester-1919 – opslag: 26 af 762 opslag. Her har du link til ligsynsattesten.

Dele af ligsynsattestens indhold

Punkt 8 om “Dødsstedet”

Liget, der var paaklædt og yderligere omviklet
med Tøj og Papir, fandtes paa den herværende
Kirkegaard, stukket ind under Løvet paa en Grav.
Det blev lagt i en Kasse og bragt til Politi-
stationen, hvor Ligsynet foretoges.

Punkt 10 om “Findes paa Liget Tegn paa Vold?”

Huden paa venstre Øjes Øjenlaag og Øjets om-
givelser er blodig som efter Blødning under Huden.
___ Sædepartiet, nederste Parti af Ryggen og begge
Laars Bagside er mørkerøde og misfarvede(?), og Huden
paa disse Partier er i begyndende Forraadnelse.
Liget er noget magert, særlig Lemmerne er tynde og
magre. Det har en Længde af 56 cm.

Punkt 12 om “Dødsaarsagen”

Ukendt

Bagsiden med Embedslægens Paategning

Legal Obduktion har fundet sted med det Resultat,
at der paavistes dobbeltsidig Lungebetændelse, der kunde
forklare Dødens Indtræden. Der blev ikke fundet Tegn paa
Vold mod eller Vanrøgt af Barnet.

Øvrighedens Paategning

Der er intet til Hinder for, at
Begravelse finder Sted.

Den 28. Juli 1919

Danske Lov (DL) om Ihjelligning

Det er nyt for mig, at der i DL fandtes bestemmelser om ihjelligning

Det var ikke kun strafbart at ligge sine egne børn ihjel, det var også strafbart at ligge andres børn ihjel. Og straffen var hård. Efter omstændigheder kunne gerningspersonen idømmes dødsstraf.

Ihjelligning omtales af og til som “Opprimering”. Lex.dk skriver

Opprimere, (af lat. opprimere trykke sammen, trykke ned, af ob- + premere trykke), undertrykke; nedtrykke.

14. [DL 6-11-14]

Ligge Forældrene deris egne Børn ihiel af Forsømmelse, stande iligemaade aabenbare Skrifte og give noget til de Fattige første Gang. Skeer det anden Gang, da straffis den,  som det giort haver, paa sin Formue, eller Liv, efter Sagens Beskaffenhed og Omstændighederne.

15. [DL 6-11-15]

Ligger nogen andens Barn ihiel, straffis med Spindehuset første Gang; Skeer det anden Gang, have forbrut sit Liv.

Bestemmelserne rettede sig primært mod fattige bønder, der ikke havde råd til en vugge, og derfor havde børnene hos sig i sengen. Reglerne havde altså klar social slagside og vendte den tunge ende nedad. Det var ikke det bedre borgerskab, der ikke kunne finansiere en vugge. Det er svært at forestille sig i dag.

Beth Grothe Nielsen fortæller side 36 i “Letfærdige Qvindfolk”, at præsterne havde pligt til i deres prædiken at indskærpe det forkastelige i at have spædbørn liggende i samme seng som forældrene. Hvor denne pligt var beskrevet fremgår ikke, men det ville da være spændende at se hjemmelsgrundlaget.

Søger man med Google får man en masse hits om “optimering” men absolut intet om “opprimering”. Bedre er søgemaskinen altså ikke.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

Præsten i Søllerød udrullede alle omstændigheder ved dødfødsler

Jordemødres og præsters pligt til at indberette

Præsten i Søllerød udrullede alle omstændigheder ved dødfødsler

Igen faldt jeg over noget – for mig – usædvanligt:

Præsten i Søllerød var meget omhyggelig med at beskrive stort set samtlige omstændigheder ved dødfødsler. Jeg har mine eksempler fra begyndelsen af 1800-tallet. Der er tale om gifte kvinder, dvs. ikke “letfærdige kvindfolk”, så der var ikke risiko for dødsstraf efter Danske Lovs (DL) vanvittige regler i 6-6-7 og 6-6-8. Jeg har skrevet flere artikler om barnedrab og reglerne i Danske Lov.

Ergo skriver han ikke side op og side ned for at beskytte kvinderne i sin menighed mod bødlens sværd eller økse.

Jeg har støvsuget mange kirkebøger både på land og i by, og jeg synes ikke, jeg har set dødfødslerne beskrevet omhyggeligt i kirkebøgerne, men det kan naturligvis være manglende opmærksomhed fra min side.

Af cirkulæreskrivelsen af 24. december 1802, som jeg gennemgår herunder, fremgår, at udtog af anmeldelserne skulle skrives i ministerialbogen. Men at han stort set skriver det hele af fra jordemoderens indberetning, synes jeg ikke, jeg har set før.

Der fandtes regler om, hvordan og hvornår jordemødrene skulle indberette dødfødsler. Det er John Dam Sørensen, der har gjort mig opmærksom på regler og links. Mange tak for hjælpen John. Jeg elsker af og til at fordybe mig i et emne. Det er noget af det, der bevirker, at slægtsforskning vedbliver at være så spændende og lærerigt.

Reglerne om jordemødrenes indberetningspligt

Cirkulæret fra 1802

Den første sikre regel om “Jordemødres Indberetninger om dødfødte Børn” findes i kancelliets cirkulære af 24. december 1802. Eller rettere: Det var faktisk ikke første gang, man forsøgte at regulere området; det havde man forsøgt allerede ved en cirkulæreskrivelse af 14. juni 1800, men de indberetninger, der var kommet ud af det, var ikke tilstrækkeligt præcise til at medvirke til at løse det problem, man stod med, så nu prøvede man en gang mere.

Hver gang en jordemoder forsømte at indberette efter cirkulæret fra 1802, ville hun få en bøde på fem Rigsdaler.

Hun skulle indberette om ethvert dødfødt barn og ethvert barn, der var  levendefødt, men som døde indenfor 24 timer. Hun skulle oplyse følgende:

  • hvad hed forældrene?
  • i hvilken svangerskabsmåned fødtes barnet?
  • hvis hun kendte årsagen til en evt. for tidlig fødsel, hvad var den så?
  • kom barnet let eller besværligt til verden og måtte hun bruge instrumenter?
  • var barnet levende eller dødfødt?
    • hvis barnet var levende født: hvor længe levede det så?
    • hvis barnet var dødfødt: brugte hun så håndgreb eller “midler” for at få det vakt til live? (Jeg ved ikke, hvad det er for “midler, der altid skrives om (også i DL 6-6-8))
  • havde moderen tidligere født dødfødte børn?

Disse oplysninger skulle oplæses for en eller flere af de tilstedeværende. Det kunne fx være “een eller to af de fornuftigste koner”. De, der havde fået omstændighederne læst op, skulle skrive under på, at det var sandt. Havde jordemoderen begået fejl, hun forsøgte at skjule, skulle det også fremgå.

“Præster bør derefter anføre disse Anmeldelser udtogsviis i Ministerialbogen …”

Sammendragene skulle sendes til stiftets Physikus, som inden otte dage skulle videreformidle dem til biskoppen, som derefter skulle videresende dem til kancelliet. Hvem sagde bureaukrati?

Cirkulæret fra 1806

Det førstnævnte cirkulære fra 1802 blev modificeret af “Cirkulære ang. Jordemødres Anmeldelser af dødfødte Børn af 25. januar 1806” i erkendelse af, at jordemødre på landet i almidelighed var fattige koner, der stort set ikke fik nogen betaling for fødselshjælpen og ofte havde langt at gå for at komme til præsten.

Man fjernede med reglen fra 1806 reglen om bødestraffen på de fem Rigsdaler for jordemødre på landet, men resten var uændret. Indberette skulle hun altså stadig, og præsten skulle stadig skrive udtog i kirkebogen. Og alle de andre, der skulle have besked om dødfødte børn og børn, der levede kortere end 24 timer, skulle også fortsat underrettes.

Ergo: Det er i orden at undre sig over, at der ikke findes flere udtog i kirkebøgerne om dødfødte børn.

Nu til Søllerød

Kilde til følgende: Københavns Amt, Sokkelund, Søllerød, 1799-1823, EM, FKVD – opslag: 89 af 142 opslag.

Dette link fører til kirkebogen, hvor der på blot én dobbeltside beskrives fire dødfødsler og omstændighederne ved dem. Det illustrerer ganske godt, at man lovgiver, når man har et stort problem, man ønsker at løse. Det gælder også i dag.

De to første eksempler herunder er allerede valideret i Danske Slægtsforskeres Forum. De to næste venter jeg svar på.

Venstre side:

“Døde i aaret 1809 og 1810

Nov 25. 1809
Papiermagersvend Wilhelm Sørensens og Hustrue Mette
Christensdatters dødfødte Drengebarn paa Nyemølle
Omstændighederne ved denne Fødsel vare følgende: Barnet
var fuldbaarent, men død før Fødselen, laae forkert i Mo
ders Liv, men kom dog uden Besværlighed eller instruments
Hjælp til Verden. Moderen har tilforn ingen dødfødte
børn faaet – Aarsagen til denne Dødfødsel vides ikke – Ved
Fødselen vare tilstæde. Barnets Fader, Giordemoderen Mad. Witte ?
Smidts, Erfeldts og Lindbergs Koner.

Længere nede ad siden:

Blandt October Maaneds begravede skal henføres
Gartner Köhlers >fra< Holte og Hustrue Ane Katrines dødfødte Drengebarn
Giordemoder Ane Marie Jensen fra Lyngbye anmeldte følgen-
de Omstændigheder: Barnet blev født i den 9de Maaned
og kom ved en meget besværlig Vending til Verden.
Da Barnet var død i Moders Liv, blev ingen Mid-
ler anvendt til at faae Liv i samme – ved Fødselen
vare tilstædet Barnets Fader og ovenmeldte Ane Marie Jensen.

NB. Da Fosteret blev iordet i Stilhed her paa Kirkegaarden
uden mit Vidende saa kunde dets Begravelse, som ieg
først længe efter fik at vide, ikke af mig blev indført
paa det behørige Sted her i Bogen.

Højre side:

Døde i Aaret 1810.

Febr. 18
Ao 1810 d. 12 Febr. blev arbejdsmand Niels Olsens
Kone, Trine Ottos Datter i Nærum forløst ned et dødfødt
Drengebarn. Omstændighederne vare følgende. Barnet
var fuldbaarent. Kom paa naturlige Maade og uden instru
ments hjælp til Verden. Aarsagen til denne Dødfødsel
vides ikke. Moderen har før ingen dødfødte børn faaet.
Ingen Midler blev anvendte til skaffe liv i Fosteret
da det var dødt inden Fødselen. Af Tilstædeværende vare
Mortens Enke, Ole Nielsens Enke, Niels Mortensens Kone
med flere. Efter Faderens(?) Anmeldelse er dette anført.

Maij 13.
Arbejdsmand Peder Borresens og Hustru Dorte Jacobs
Datters dødfødte Pigebarn paa Frederikslund. Om-
stændigederne ved denne Dødfødsel vare følgende
Barnet var fuldbaarent men død før Fødselen
kom med nogen Besværlighed og ved Instru
menters Hjælp til Verden. Moderen har tilforn
ingen dødfødte Børn faaet. Aarsagen til denne
Dødfødsel vides ikke ___ Følgende vare tilstæde
Hr.(?) Distriktstslægen(?) Hr. Bandrup fra Lyngbye, Gjorde(?)
moder Madam Bauers. s. alle Stuart S fra samme(?)
Gaard(?), ___ Faderen og 2de Koner Marie
og Johanne – efter faderens angivelse.”

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Formidling af slægtsdata

At skrive slægtshistorie

Formidling af slægtsdata

I august i år læste jeg med stor glæde og interesse Kathrine Tobiasens bog “At skrive slægtshistorie” (jeg har 2. udgave, 3. oplag). Da jeg netop syntes, det var så fantastisk en bog, har jeg taget den frem igen og er begyndt forfra.

Jeg vil nemlig gerne kunne huske flere af hendes tips til, hvordan det kan gøres – ikke hvordan det skal gøres.

Jeg husker primært to ting fra den første gennemlæsning. Jeg citerer her frit efter hukommelsen:

  1. En slægtshistorie/-tavle genereret af slægtsforskningsprogrammet, der kun består af navne og datoer, er så spændende som en telefonbog.
  2. Dokumenter, man vil dele med andre, bør findes i to versioner:
    1. Selve Worddokumentet man har brugt til at skrive i.
    2. Når det er gemt med et sigende navn som Worddokument, bør det også gemmes som pdf-fil, for så kan andre ikke umiddelbart ændre i det.
  3. Bevar Worddokumentet så du nemt selv senere kan tilføje nyt eller rette fejl.

Små slægtshistorier

Jeg elsker at skrive små slægtshistorier, og nogle gange handler de ikke om mine egne slægter, men ting jeg falder over i kirkebøger, som jeg synes fortjener en eller anden form for omtale. Det kan være, jeg pludselig lærer noget om pesten, opdager en præst i Søllerød, der er begejstret for at beskrive alle omstændighederne om hver enkelt dødfødsel eller noget helt andet, der er lidt ud over det sædvanlige.

Meget ofte er det fordi, jeg synes, jeg lærer noget nyt og har været igennem en læreproces, jeg gerne vil dele med andre. Det gjorde sig fx gældende med artiklen “Letfærdighed og barnemord”, hvor jeg syntes, jeg havde fået et stof godt ind under huden og havde fundet gode og nyttige links, der måske kunne interessere andre slægtsforskere.

Jeg formidler mine små historier via artikler på min hjemmeside, da jeg ikke har hverken efterkommere eller anden familie. Jeg vil aldrig nogensinde få læsere af en stor historie, så jeg må nøjes med de små. Og Google er tilfreds (= indekserer og prioriterer) bare man når op på 600 ord.

Min slægtsdatabase rummer kun ca. 3.400 personer, og det er jo ingenting sammenlignet med mange andres, men jeg er tilfreds med det. Det betyder selvfølgelig ikke, at jeg ikke gerne vil udbygge den.

Databasen rummer – som ordet siger – bare en masse data struktureret i nogle tabeller. Men disse data repræsenterer mennesker, der har levet, og som har en form for krav på at få fortalt deres historie. Altså gør jeg data til de mennesker, de var engang, når jeg prøver at fortælle deres historie.

Eksempelvis har jeg haft meget glæde af at fortælle om de store tyverier fra Dansk Hattefabrik i Skodsborg, hvorfra topbilledet – som jeg har tilladelse til at bruge – stammer. En dag vil jeg kontakte lokalarkivet i Rudersdal Kommune for at spørge, om de kunne være interesserede i, at jeg kommer en aften og fortæller historien om min slægts gang på hattefabrikken (selvfølgelig inkl. tyverierne), og hvordan oldefar Stegemüller egl. kom til Danmark som hattemester og begyndte i filthatteafdelingen på Brede Klædefabrik i 1890, og som hattemagermester flyttede sammen med fabrikken til Skodsborg i 1913. Det tror jeg nemt, jeg kan få en halvanden times tid til at gå med.

Om afsnittenes værdi – det drejer sig om læsbarhed

Når du går i gang med at skrive – det være sig til den store slægtsbog eller til små historier om din slægt – så husk afsnit. Det drejer sig om læsbarhed, der er en nødvendighed i al formidling.

Fortæl mig, hvilken af de to tekster herunder, du har nemmest ved at læse og forstå.

Tekst nummer 1:

Tekst nummer 2:

Må jeg gætte på, at du har nemmest ved at læse tekst nummer 2? Jeg tror faktisk, du lyver, hvis du mener, at læsbarheden er bedst i tekst nummer 1.

Selv har jeg det sådan, at jeg ikke kan fokusere på en tekst som den i nummer 1, og det gælder både, hvis jeg finder den i en bog eller på nettet. Det er som om, jeg ikke ved, hvor langt jeg er kommet. Øjnene kan ikke fastholde den rigtige linje.

Jeg begynder ikke en gang at læse en sådan tekst; jeg springer den helt konsekvent over, jeg gider ikke en gang forsøge, og jeg undrer mig over, at folk ikke indsætter afsnit, hvis de gerne vil have deres budskab ud over rampen. Og det er vel derfor, de skriver? De skriver vel for at blive læst og forstået – ikke for at blive sprunget over? Jeg tror ikke, jeg er den eneste, der giver op på forhånd.

Man ser ofte tekster som nr. 1 på Facebook, fordi folk har kopieret en hel masse fra et Worddokument og så trykket enter (= udgiv/slå op). I Worddokumentet var der afsnit, og alt var læsbart der, men afsnittene forsvinder af sig selv under kopieringen. Hvorfor det er sådan, ved jeg ikke, men jeg ved, at det er sådan.

Jeg har talt med mennesker, der sagde til mig: “Jamen man kan da ikke lave afsnit på Facebook, for trykker man på enter, bliver det jo udgivet/slået op”.

Det har de også ret i. Hemmeligheden er, at man i Windows skal trykke både SHIFT og ENTER på en gang – så ryger teksten ned på næste linje. Hvis du er på Mac, må du selv eksperimentere lidt.

Da man skal lave et afsnit, gør man det lige en gang til – og så er læsbarheden øget med ca. 500 pct. Keine Hexerei nur Behändigkeit!

Jeg vil om kort tid skrive en artikel om, hvor lange – eller korte – afsnit bør være for at være læsbare. Kan man sige noget om det? Ja det kan man faktisk. Jeg har fundet nogle internationale kilder men foretrække nogle danske studier med forsøgspersoner.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.