Dreng på Svendborg kirkegård og ihjelligning
Kirkebøgerne afslører døde børn
To vidt forskellige glimt fra historien mødes her: fortællingen om et lille barn, der i 1919 blev fundet skjult på Svendborg kirkegård og et tilbageblik på Danske Lovs strenge bestemmelser om det, man kaldte “ihjelligning”. De deler et fælles tema – hvordan samfundet gennem tiden har håndteret de mest sårbare liv, og hvordan kirkebøger og lovgivning kan give os et råt og ærligt indblik i fortidens vilkår.
Dreng på Svendborg kirkegård og ihjelligning
Dagens historie er i virkeligheden to historier, og der er flere hundrede år mellem dem.
- For det første kan du læse om en lille dreng, der i 1919 var skubbet ind under løvet på Sankt Nikolaj Kirkegård.
- For det andet fortæller jeg lidt om Danske Lovs (DL) bestemmelser om “Ihjelligning”.
Den lille dreng på Sankt Nikolaj kirkegård i 1919
For nogle dage siden ledte jeg efter et dødsfald, der burde være sket i Svendborg – Sankt Nikolaj, men et er burde, et andet er faktum. Jeg fandt ikke det, jeg ledte efter, men jeg fandt den lille dreng, der blev fundet den 22. juli 1919. Han var skubbet ind under løvet ved en grav. Han blev placeret i en kasse og bragt til politistationen, hvor ligsynet fandt sted. Det anslås, at han var ca. seks uger gammel.
Her mere end 100 år efter er det jo nemt at være klog, men hvorfor skjuler en moder (eller fader) liget af en lille dreng, der formentlig døde af en dobbeltsidig lungebetændelse? Hvad var deres motiv? Havde de ikke penge til begravelsen? Gjorde man noget for at lede efter dem? Havde de gjort noget strafbart?
Kilder:
Svendborg Amt, Sunds, Svendborg – Sankt Nikolaj, 1916-1921, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 287 af 368 opslag. Her har du link til kirkebogen.
Dødsattester: Fyn, Svendborg lægekreds, Dødsattester-1919 – opslag: 26 af 762 opslag. Her har du link til ligsynsattesten.
Dele af ligsynsattestens indhold
Punkt 8 om “Dødsstedet”
Liget, der var paaklædt og yderligere omviklet
med Tøj og Papir, fandtes paa den herværende
Kirkegaard, stukket ind under Løvet paa en Grav.
Det blev lagt i en Kasse og bragt til Politi-
stationen, hvor Ligsynet foretoges.
Punkt 10 om “Findes paa Liget Tegn paa Vold?”
Huden paa venstre Øjes Øjenlaag og Øjets om-
givelser er blodig som efter Blødning under Huden.
___ Sædepartiet, nederste Parti af Ryggen og begge
Laars Bagside er mørkerøde og misfarvede(?), og Huden
paa disse Partier er i begyndende Forraadnelse.
Liget er noget magert, særlig Lemmerne er tynde og
magre. Det har en Længde af 56 cm.
Punkt 12 om “Dødsaarsagen”
Ukendt
Bagsiden med Embedslægens Paategning
Legal Obduktion har fundet sted med det Resultat,
at der paavistes dobbeltsidig Lungebetændelse, der kunde
forklare Dødens Indtræden. Der blev ikke fundet Tegn paa
Vold mod eller Vanrøgt af Barnet.
Øvrighedens Paategning
Der er intet til Hinder for, at
Begravelse finder Sted.
Den 28. Juli 1919
Danske Lov (DL) om Ihjelligning
Det er nyt for mig, at der i DL fandtes bestemmelser om ihjelligning
Det var ikke kun strafbart at ligge sine egne børn ihjel, det var også strafbart at ligge andres børn ihjel. Og straffen var hård. Efter omstændigheder kunne gerningspersonen idømmes dødsstraf.
Ihjelligning omtales af og til som “Opprimering”. Lex.dk skriver
Opprimere, (af lat. opprimere trykke sammen, trykke ned, af ob- + premere trykke), undertrykke; nedtrykke.
14. [DL 6-11-14]
Ligge Forældrene deris egne Børn ihiel af Forsømmelse, stande iligemaade aabenbare Skrifte og give noget til de Fattige første Gang. Skeer det anden Gang, da straffis den, som det giort haver, paa sin Formue, eller Liv, efter Sagens Beskaffenhed og Omstændighederne.
15. [DL 6-11-15]
Ligger nogen andens Barn ihiel, straffis med Spindehuset første Gang; Skeer det anden Gang, have forbrut sit Liv.
Bestemmelserne rettede sig primært mod fattige bønder, der ikke havde råd til en vugge, og derfor havde børnene hos sig i sengen. Reglerne havde altså klar social slagside og vendte den tunge ende nedad. Det var ikke det bedre borgerskab, der ikke kunne finansiere en vugge. Det er svært at forestille sig i dag.
Beth Grothe Nielsen fortæller side 36 i “Letfærdige Qvindfolk”, at præsterne havde pligt til i deres prædiken at indskærpe det forkastelige i at have spædbørn liggende i samme seng som forældrene. Hvor denne pligt var beskrevet fremgår ikke, men det ville da være spændende at se hjemmelsgrundlaget.
Søger man med Google får man en masse hits om “optimering” men absolut intet om “opprimering”. Bedre er søgemaskinen altså ikke.
Har du kommentarer til artiklen?
Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.
Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.
Skriv en kommentar
Vil du deltage i debatten?Du er mere end velkommen!
Hanne B. Stegemüller 
For øvrigt kom jeg i tanke om at spædbørn i bøndergårde ofte sov i uld- eller garnkurven, hvis man ikke havde vugge til dem. Garnet/ulden indeholder lanolin, der forsæber i kontakt med urin, så det er ikke så uhygieinisk., som det lyder, desuden varmt og isolerende og lukket, så barnet ikke så let får træk eller falder ud og kommer i ildstedet … alle mødres skræk.
Hvor jeg har det fra, kan jeg ikke huske, jeg har “altid” interesseret mig for gamle dage og gammelt håndværk og samlet meget sært op undervejs.
… men det slog mig i morges, at det jo nok kun var om dagen, man lagde børnene dér. Om natten, når de skulle ammes, var det ulig meget nemmere bare at have dem hos sig i sengen, med den deraf følgende risiko for ihjelligning.
Og ja, gad vide, hvor præsterne bliver fortalt at de i deres prædikener skal indskærpe folk ikke at sove med børnene i sengen … og gjorde de det mon?
På en eller anden måde forekommer en sådan detailstyring af præstens prædikener mig at være meget “kontrol-agtig” hvis du forstår. Gad vide, hvad de ellers blev beordret at prædike om?
Har du nogen som helst idé til, hvor man finder den slags ordre?
@ Charlotte
Nej desværre har jeg ikke kunnet finde hjemmelsgrundlaget – dvs. hvor stod det, at (direkte citat af Beth Grothe Nielsen s. 36) “præsterne havde pligt til i deres prædiken at indskærpe det forkastelige i at have spædbørn liggende i samme seng som forældrene”.
Der var noget, der hed en “reces”, hvor DDO skriver: “lov, traktat el.lign. der oftest var baseret på resultatet af en forhandling bl.a. om større love og håndfæstninger fra 1400-1600”.
Jeg vil tro, at præstens pligt stod i en “reces”, men jeg ved ikke, hvordan man skal finde den. Jeg har forsøgt mig lidt med Google uden held. Og jeg har også prøvet at spørge ChatGPT, der skriver en hel masse, men ikke noget brugbart (synes jeg). Men det kunne være sjovt at finde det.
Jeg prøver lige at spørge den klogeste jeg kender udi slægtsforskning, nemlig Anton Blaabjerg. Måske ved han det.
Jeg spørger ægtemanden når han kommer hjem, han er historiker med speciale i 1600-tallet 😉 Han må da vide det.
@ Charlotte
Der burde da bestemt være en chance.
Ægtemanden spørger om en tidsperiode for Benthe Groth Nielsens citat.
Han henviste ud af hovedet til “Danske Kirkelove 1536 – 1683” og havde et par andre bud også.
Fundet: Det står i Danske Kirkelove: https://www.kb.dk/e-mat/dod/113428026669.pdf
PDF-side 98 (originalens side 89)
@ Charlotte
Det er sørme godt fundet!
Uh, jeg husker en masse diskussioner om den slags, fra jeg var mor til små, og havde dem sovende sammen med mig i min seng. Min konklusion blev, at ihjelligning enten var en form for postnatal børnebegrænsning, eller også var den ihjelliggende part meget syg eller beruset, for jeg vågnede askillige morgener fuldstændig værkbruden efter at have snoet mig rundt om et spædbarn i sengen. Diskussioner på “co-sleeping” hjemmesider bekræftede mig i den udlægning. Der er altså god grund til straffene for ihjellignng.
PS: jeg får 138 hits på “Opprimering” – deribalndt din side 😉
@ Charlotte
Mærkeligt …
@ Charlotte
Jeg tror, man skal passe på med at bruge nutidige erfaringer på 2-300 år gamle forhold. Det er nok svært at få det til at passe sammen.
Tjoo, det kan du måske have ret i … men jeg synes, at straffen er meget hård, hvis det var et uheld.
Jeg er ikke så skrap til jura og den slags, og jeg kan ikke bruge al den tid, jeg gerne ville på nettet med at søge efter mere om det (det er tungt, når jeg ikke aner, hvor jeg skal begynde), men jeg synes, at det er tankevækkende, at opprimering så vidt jeg kan se, straffes på linje med fosterfordrivelse og den slags. Ville man det, hvis det var et uheld?
Apropos egne erfaringer er vi jo stadigvæk skabt efter præcis samme model som vore forfædre, og jeg står netop ikke alene med mine erfaringer. Måske er der dog forskel på en flad nutidsseng og en alkove med halmmadras i et bondehus
@ Charlotte
Jamen lige præcis. Straffen for ihjelligning kunne alt efter sagens beskaffenhed sammenstilles med straffen for fødsel i dølgsmål. Det var da forfærdeligt.
Jeg synes, det er spændende, at præsterne var forpligtede til at indrullere i sine prædikener, at man ikke måtte have børn hos sig i sengen. Det kunne være spændende at se, hvor det stod, at de skulle det.