Gennemgang af Rønne 1940

Alternativ anvendelse af en folketælling

Folketællinger eller mandtal kendes meget langt tilbage i tiden som i Bibelen: Lukas 2, 1-5: “Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra Kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden. Det var den første folketælling, mens Kvirinius var statholder i Syrien.” Kilde: Wikipedia.

I Danmark er der afholdt folketællinger fra 1769 til og med 1970. CPR kom til i 1968, og så var der ikke længere brug for folketællingerne. Tællingerne er, i det omfang de er bevarede, gjort tilgængelige online til og med 1940. Millioner af data til og med 1916 er indtastet af tusindvis af frivillige som led i “Kildeindtastningsprojektet”.

Selvom folketællingerne er et vigtigt led i slægtsforskningen, bruger jeg dem ikke til mere end fingerpeg, da der:

• for det første står en masse sludder i dem. Det var nemlig ikke altid de kvikkeste, man sendte ud for at notere, hvem der var gift med hvem, hvor de boede, hvor de var født (fødested er med fra 1845 og frem), hvilke børn de havde osv.
• og for det andet er det pokkers nemt at få en masse mennesker til at opstå, men de skal også “slås ihjel” igen, hvis ens data skal virke gennemprøvede. Jo længere vi kommer op i tid, jo mere øges den geografiske mobilitet selvfølgelig. Selvom Danmark er et lille land, har vi alligevel rundt regnet 2.300 sogne, og det er ikke altid lige let at gætte, hvor folk rejser hen efter konfirmationen.

Min “mors” ægtefælle nummer to (1929-2011) bliver moderløs, da han er 1 år, 4 måneder og 24 dage gammel (for nu at være helt præcis). Han bor formentlig nogen tid på et “drengehjem”, men hvor ligger det? Og han oplever formentlig russernes bombardement af Bornholm den 7. maj 1945, der er en begivenhed, der sidder dybt i enhver bornholmer. Det hørte jeg meget om som barn.

Hvis det med bombardementet er sandt, er der en mulighed for, at han også bor på Bornholm den 5. november 1940, hvor folketællingen afholdes det år. Derfor er jeg gået i gang med at gennemse Rønne, der, selv om det ikke er en storby, alligevel rummer tusindvis af sider. Bladre, bladre…

Det går trods alt nogenlunde hurtigt, da de sædvanlige bornholmske efternavne som fx Funch, Ipsen, Kjøller, Koefoed, Kofoed, Kure, Marcher, Munch, Pihl, Sode, Sonne og Westh hurtigt kan scannes med øjnene og springes over – især hvis tællingskommissæren har overholdt reglen om at skrive efternavn komma fornavn. Jeg er nået til “L” for “Lindevej”.

Og hvad vil jeg så med det?

Jeg leder efter indikationer på det, der former et menneske. Et eller andet sted må det jo vokse op. Nogen må have taget sig af det. Hvem, hvad og hvor? Lå “drengehjemmet” på Bornholm? Kom det til noget familie? Fundet i en folketælling kan være fine indikationer, som kan føre til videre efterforskning, noget at tage fat i og måske også medføre nogle svar. Pludselig er en folketælling mere værdifuld end sædvanligt.

Den første vielse i april 1953 finder sted i Hjallerup, som dengang var en del af Dronninglund Sogn og Herred i Hjørring Amt. Begge ægtefæller har imidlertid bopæl på Frederiksberg (hhv. Bülowsvej og Forhåbningsholms Allé). Det er ikke usædvanligt, at man trods bopælen rejser “hjem” og bliver gift i kvindens fødesogn, hvor forældrene ofte stadig bor.

Begge brudeparrets fædre bliver angivet som vidner, men det kan tildels ikke passe, idet hans far er død af hjertelammelse tre år før i 1950 på Nørre Hospital i København. Gad vide hvad det kan tyde på? En adoption så der er “en ny far”?

En adresseforespørgsel giver både svar og rejser nye spørgsmål

Min “mor” fik i marts 1976 en søn med den nye ægtefælle. Sønnen er altså nu 46 år. Jeg kender ham ikke. Jeg så ham til min “mors” mærkværdige bisættelse i julen 2006, men det var også det. Mit gæt er, at vi har meget lidt til fælles.

Adresseforespørgsler er geniale. For 70 kr. kan man få oplyst adresse, datoen for tilflytning samt død/levende. Til formiddag har jeg ofret to gange 70 kr. for at få status for ham og hans far. Det var de 140 kr. værd.

Hans far er død  i Nykøbing Sjælland i 2011. Sønnen bor formentlig nu i Radsted, der er på Lolland tæt ved Sakskøbing. Han er antageligt levende, idet adresseforespørgslen ikke angiver en dødsdato. Det er overraskende, for hverken jeg eller nogen af hans øvrige halvsøskende har kunnet finde frem til ham. Det er ellers ikke let at gemme sig i et gennemdigitaliseret samfund som det danske og når “Google rules the world”. Gad vide hvad der får et menneske til det? Og hvordan bærer man sig i det hele taget ad?

Det puslespil, jeg forsøger at lægge, er pludselig blevet meget mere nærværende.