Engang hed det “DIS-Danmark”

Slægt & Data

“DIS” betød “Databehandling i Slægtsforskning”, og det var en forening, der blev stiftet 21. maj 1987 af en arbejdsgruppe i “Samfundet for Dansk Genealogi og Personalhistorie”. Arbejdsgruppen skulle undersøge, om der var interesse for at danne en underafdeling, der beskæftigede sig med databehandling i slægtsforskningen. DIS-Danmark udgav det flotte blad “Slægt & Data”. Det er bemærkelsesværdigt, at redaktør Katrine Tobiasen stadig er ved roret bag bladet “Slægtsforskeren”.

Ak ja. Det var dengang, det hed EDB, jeg stadig var stud.jur. og der skulle bruges en 5¼” diskette for at starte en form for PC på Kriminalistisk Institut, hvor jeg var ansat som forskningsassistent. Det kan vi jo slet ikke forestille os i dag hvor vi sidder med en 1.000/100 forbindelse derhjemme. I mit første job i det hedengangne Arbejdsskadestyrelsen, var jeg i januar 1992 med til at sørge for, at alle medarbejdere fik en computer. Det krævede en særbevilling fra Finansministeriet.

I nogle år holdt jeg selv en ufrivillig pause fra slægtsforskningen grundet sygdom og det er lige gået op for mig, at en af pionererne Charlotte S. H. Jensen er afgået ved døden i 2019 kun 57 år gammel. Det må være, mens jeg pauserede, for det er nyt for mig. Ære være Charlottes minde. Hun gjorde noget fantastisk.

Jeg har altid været medlem. DIS-Danmark og senere Danske Slægtsforskere er en form for “fagforening” for mig, og det er ikke gratis at drive hjemmesiden, så selvfølgelig skal jeg være betalende medlem! Så har jeg det også bedre med at stille spørgsmål på foreningens Facebookside, hvor der blandt andet sidder sindssygt dygtige tydere, der træder til, hvor jeg må stå af.

Over årene er der sket en voldsom professionalisering, og det er godt. Hjemmesiden er blev super professionel. Enten er det tiden, der af sig selv har bevirket det, eller også skyldes det ihærdige ildsjæle, der har sagt til sig selv og hinanden at noget måtte ske.

Mine egne Slægt & Data

Jeg har genoptaget mit arbejde med at perfektionere og supplere data. Jeg kalder det for “Den store oprydning” og jeg startede i august i år. På et tidspunkt beregnede jeg, at det vil tage et par år, før jeg er igennem mine ikke en gang 5.000 personer.

Jeg tager simpelthen en person ad gangen og undersøger, om jeg kan tilføje og/eller rette nogle data. Det er mere data end slægt. Selvfølgelig ville det være sjovere at fortsætte med at finde nyt fremfor at rydde op. Men oprydningen bringer meget nyt med sig.

Det er fascinerende, hvor meget det er muligt at sidde hjemme og validere og supplere nu. Nu kan jeg gøre mange af mine personer “færdige”. Jens Andersen født 1783 er jo nok død, så selvfølgelig må jeg lede efter dødsfaldet. Det var nogenlunde nemt at få personer til at opstå via folketællingerne, der dog stadig var i deres vorden, på DDD.DDA. Nu opfatter jeg det som sjusket, at så gamle folk ikke også er fundet døde. Selvfølgelig er der nogle, jeg må opgive, men det er dog forholdsvis let at få mange slået ihjel = gjort “færdige”. Det lyder måske ikke så pænt, men jeg glæder mig over hvert enkelt dødsfald, for det betyder, at jeg har fået en person “gjort færdig”.

Og så vil jeg jo gerne fremstå som en seriøs slægtsforsker, så alle de “Husmænd”, jeg engang – grundet manglende erfaring – gjorde til “Gårdmænd”, må degraderes. For som Anton Blaabjerg skriver “Sådan er det jo. Vi må holde os til sandheden”.

Da jeg startede, for 20 år siden, var tiden på arkivet kostbar. Jeg var altid velforberedt og medbragte en prioriteret liste over det vigtigste at nå denne lørdag, denne afspadseringsdag eller denne feriedag. Det var noget stressende.

Det betyder, at Jens Andersens vielse ikke er med, det er ikke med, at konen gifter sig igen efter hans alt for tidlige død, det er ikke med, hvad der sker med næste ægtefælle osv. Det vil sige, at de nye personer kun medtages, hvis de skal “bruges til noget”. Jens Andersens ægtefælles næste vielse fortæller jo om hendes liv. Det er interessant at se på, hvor kort tid (ofte bare et par måneder) der gik mellem et dødsfald og så den næste vielse. Her er et meget godt eksempel på det med nye hustruer og deres nye ægtefæller.

Efter min død

Nu til dags kan slægt ikke adskilles fra data. Slægt er ganske enkelt lig data. Selv foretrækker jeg at publicere via min hjemmeside, fordi den er dynamisk. Det betyder bl.a., at jeg kan rette gamle fejl, uden at det uden videre bliver opdaget. Kopierer folk fra min side, er de velkomne, men er det deres eget ansvar, at det måske ser anderledes ud i næste uge.

Tre år efter jeg var begyndt at slægtsforske blev “min mor” 70 år og jeg forærede hende en slægtsbog på 300 sider, læderindbunden og med guldtryk. Det har været i 2005. Bladrer jeg i den nu, korser jeg mig – men der er også en del, der er okay. Alligevel er jeg stor tilhænger af online-medier. Jeg har nul slægtsforskning på papir. Papiret låser et øjebliksbillede, mens diverse online medier er dynamiske. Der kan man opdatere, så snart man bliver klogere.

Jeg har ingen arvinger, så min beslutning er, at min hjemmeside skal videreføres 50 år efter min død. Er der alligevel noget til overs, skyldes det, at jeg har regnet forkert.

Det er ikke, fordi jeg tror, jeg kan tilføre eftertiden noget sublimt, men at jeg alligevel har en formodning om, at mine dokumenterede fund vil kunne bringe andre en anelse videre.

Alle mine fund har vedhæftede kilder. Mange af dem er selvfølgelig henvisninger til tiden med mikrokort på arkivet og de mikrokort, jeg havde derhjemme ved mit eget mikrokortapparat. Jeg brugte tusindvis af kroner på kirkebøger på mikrokort. Nogle referencer ajourfører jeg. Andre må folk selv finde frem til efter gældende praksis.

---

Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Din IP-adresse vil blive gemt og cookies gemmes, hvis du tillader det. Tillader du det ikke, kan besvarelsen ikke indsendes.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.