Tag Archive for: Data

/0 Kommentarer/i , , /af , ,

Podcasts letter motion som ellers keder mig

Podcasts letter motion som ellers keder mig

Jeg bryder mig ikke om motion

Podcasts letter motion som ellers keder mig

Det har aldrig sagt mig noget at bruge min krop. Jeg synes, det er spild af tid, og jeg vil langt hellere bruge min hjerne. Det er sjovt. Men eftersom jeg langsomt og umærkeligt er ved at blive småfed, må jeg gøre en indsats og omlægge nogle vaner.

Min aversion mod at bruge min krop kan måske spores til min sære barndom og dårlige oplevelser med gymnastik. Jeg blev altid valgt til sidst i rundbold, og det lykkedes mig aldrig at komme over i højdespring.

Men 50 år gamle traumer må pakkes af vejen, hvis jeg ikke skal dø af fedt om hjertet, få type 2-diabetes og alle mulige andre ubekvemme livsstilssygdomme. Nu har kroppen tålmodigt slæbt rundt på mig i 60 år, uden jeg har skænket den en tanke. Det er som om, den ikke har noget med mig at gøre.

Jeg er blevet kropsdoven

Jeg er blevet kropsdoven og har i flere år haft dårlig samvittighed overfor min krop. Da jeg i januar/februar i år konsulterede flere læger i forbindelse med den frosne skulder, krympede jeg mig, når de spurgte “Dyrker du motion?” og jeg svarede “Nej”. De tænkte sikkert deres, mens jeg var flov. De var høflige nok til ikke at kommentere mit ikke-eksisterende aktivitetsniveau.

Nuvel der var engang, jeg havde en (af mig) håndbygget kulfiberracercykel stående i stuen. På den kørte jeg Sjælland rundt nogle gange. På Amagerkollegiet havde jeg en racercykel hængende i loftet over sengen, og Amager Rundt var en tilbagevendende begivenhed ligesom turen fra Amager til Münstersvej på Frederiksberg blev gentaget hver morgen og eftermiddag. I 10. klasse gik jeg Bornholm Rundt. Engang var jeg medlem af Dansk Vandrelaug og vandrede rent faktisk. Jeg har besteget Kilimanjaro samt vandret i Bayern og Østrig med tyske venner.

Jeg elskede at bevæge mig ved egen kraft og fascineredes af, hvor langt jeg kunne komme ved bare at sætte den ene fod foran den anden.

Men det er alt sammen historie. Det er dejlige minder, men de reducerer ikke den aktuelle mængde af fedt om organerne (det viscerale fedt) og andre steder.

Realistiske mål eller lovbefalede mål?

Man må sætte realistiske mål. At man bør gå 10.000 skridt om dagen, kan jeg ikke bruge til noget. “Burde” motiverer ikke mig. Jeg har aftalt med min kontaktperson i Distriktspsykiatrien, at jeg indledningsvist går ca. 5.000 skridt om dagen. Jeg glæder mig til temperaturen stiger i næste uge.

Det svarer til ca. 60 minutter, og dem kan jeg lige finde i mit til tider travle seniorliv, der er fyldt med artikler, slægtsforskning, transskription af kilder fra Stadtarchiv i Frankfurt, data i tabeller, jagten på børnehjemmets ansatte og anbragte, madlavning i lidt nyt grej fra “Le Creuset”, planlægning af rejsen til Frankfurt an der Oder og andre skønne ting.

Når de 5.000 skridt er blevet en smal sag, må jeg sætte dem op til 5.500 osv. På den måde må jeg vel tabe mig. Jeg har tabt 1,9 kilo på 14 dage, jeg er i gang, og alle de herlige data er placeret i et Excelark. Det sjoveste var dataene.

Podcasts letter motion som ellers keder mig

Min kontaktperson siger, at én ting er vægttab. En anden ting er sundhed, som kan opnås ved fitness eller lignende styrketræning et par gange om ugen. Jeg forstår, hvad hun mener, men jeg skulle betales godt for at komme et sted med høj pumpende musik, maskiner og en masse smarte mennesker.

Jeg har lovet at tænke over det, til vi ses igen. Det er blevet ved tanken. Der findes noget i Hvidovre, der kaldes Seniormotion men … det er vist ikke lige mig. Så gammel er jeg altså endnu ikke.

Podcasts er som at læse avis, mens jeg går

Mens jeg går halvdelen af det lovbefalede antal skridt, lytter jeg til podcasts. Det gør, at det er langt mindre kedeligt. Det er næsten som at læse avis samtidig. Jeg får lov at bruge hjernen, og ubehaget ved motionen er mindre.

I dag hørte jeg fx

  • “Coop er ikke OK” i Genstart på DR Lyd, der var en glimrende gennemgang af andelsbevægelsen og dens snarlige død, selvom Pernille Skipper nu er formand for bestyrelsen
    • Jeg husker tydeligt, da det hed FDB, som ud over dagligvarer også solgte FDB-møbler, og vi klistrede dividendemærker ind i små hæfter, der kunne indløses en gang om året.
  • “Squat-butt eller balder af stål” i Klog på sprog fra den 23. februar.
    • De skriver bl.a. sådan om udsendelsen: “Den, der ranker sig, slanker sig  (… ) Vi bevæger os for at vedligeholde vore kroppe, men sproget i fittness-centeret har løftet sig et par armstræk fra klassisk spring-over-buk-gymnastik.”
    • De havde en glimrende gennemgang af, hvordan legemsøvelsernes ord har invaderet dagligdagens sprog.
    • Fx at:
      • stå på mål for noget
      • tackle en problemstilling
      • score
      • skyde sagen til hjørne
      • være et hestehoved foran
      • få bolden over på egen banehalvdel
      • kaste håndklædet i ringen
      • sænke overliggeren
      • hæve barren
      • sende til hjørne
      • osv.

Antal skridt i april 2024

Herunder har jeg indsat et billede fra telefonen af appen “StepsApp” af antal skridt i april.

Det fremgår, at jeg (torsdag) den 25. april gik 5.746 skridt, at målet var 5.000, at jeg forbrændte 178 kcal., at jeg gik 4,1 km., og at jeg brugte 56 minutter på det.

Når cirklen er helt grøn har jeg nået målet, som jeg den 23. april satte ned til 5.000 skridt fra 6.500. Det er sjovest, når man når målet.

Podcasts letter motion som ellers keder mig

Rammer mine artikler dine interesser?

Her kan du deltage i en lille enquete og helt anonymt fortælle om dig selv. Formålet er, at jeg måske kan skrive mere om det, der interesserer netop dig. Hvis du er interesseret, kan du se de hidtidige resultater, ved at klikke på knappen “Vis resultater” nederst. Når du holder musen over en af cirklerne, kan du se antal respondenter bag procentangivelserne:

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/1 Kommentar/i /af

Fra data til personlig sundhedsrapport

Fra data til personlig sundhedsrapport

Avanceret Excel og ChatGPT

Fra data til personlig sundhedsrapport

At håndtere data er en afgørende del af vores hverdag, især når det kommer til personlig sundhed og trivsel. For mange mennesker kan det være en udfordring at holde styr på deres vægttab eller træningsmål, men med de rigtige værktøjer og teknikker kan selv komplekse opgaver blive håndterbare.

Fra data til personlig sundhedsrapport

I denne artikel dykker jeg ned i en samtale med en AI-assistent i form af ChatGPT for at få Excel til at skabe en personlig sundhedsrapport.

Rapporten, der er kommet ud af det, udnytter flere forskellige funktioner i Excel, jeg ikke kendte på forhånd. Det vil sige, at det har taget noget tid, men nu står jeg med en rapport, der kan bruges i årevis.

Jeg kommer hos en kontaktperson i Distriktspsykiatrien, og jeg ønsker at tabe mig. Jeg har brugt Excel til at organisere og analysere mine sundhedsdata, som stammer fra en vældig avanceret vægt og en app på telefonen, for bedre at holde øje med fremskridt og mål.

Helt umærkeligt er jeg bare gået hen og blevet småfed. Men jeg har jo sådan set også siddet stille foran computeren i tre år … Nu har kontaktpersonen og jeg noget helt konkret at forholde os til, når vi mødes. Hun kan heldigvis også lide data i tabeller. Det er det ikke, alle der kan. Jeg viste fx rapporten til en ven, fordi jeg er lidt stolt af den, men jeg kunne godt fornemme, at han blev lidt fjern i blikket 🙂 Derfor pakkede jeg den hurtigt væk igen.

Strukturering af data

Jeg begyndte med at organisere mine sundhedsdata i et Excelark ved hjælp af forskellige kolonner for datoer, vægt og andre relevante oplysninger. Ved at strukturere dataene på denne måde kan jeg nemt tilføje nye oplysninger og se ændringer over tid.

Behandling af komplekse opgaver

Et af de problemer, jeg stod overfor, var at sammenligne mine ændringer i vægten fra uge til uge for at vurdere mine frem- eller tilbageskridt. Ved hjælp af avancerede formler og funktioner som INDEKS og SAMMENLIGN kunne jeg automatisere denne proces og generere en rapport over ændringer i vægt og andre indikatorer over tid.

Visualisering af resultater

Med dataene korrekt organiseret og analyseret var det næste skridt at præsentere resultaterne på en visuelt tiltalende måde. Jeg oprettede en personlig sundhedsrapport med blokke af informationer, der viser min vægt over tid samt andre relevante oplysninger såsom aktivitet.

Fra data til personlig sundhedsrapport

Fra data til personlig sundhedsrapport

Udnyttelse af data til behandling og målsætning

Ved at have adgang til en omfattende oversigt over mine sundhedsdata kunne min kontaktperson i Distriktspsykiatrien og jeg bedre forstå sammenhængen mellem forskellige faktorer såsom kost, motion og mental sundhed. Dette gjorde det muligt for os at identificere mønstre og træffe informerede beslutninger om min behandling og mine målsætninger.

Eksempel 1: Beregning af ændringer i vægt:

ChatGPT og jeg har brugt INDEKS-funktionen til at hente vægtdata fra mit datasæt og SAMMENLIGN-funktionen til at finde den korrekte række baseret på datoer. Lad os fx sige, at i mit ‘Data’-ark, har datoerne i kolonne A og tilsvarende vægte i kolonne G. I ‘Rapport’-arket, har jeg de samme datoer i kolonne B. Ved at bruge følgende formel i celle D22 beregner jeg ændringen i vægt fra den aktuelle dato og den foregående dato:

=INDEKS(Data!$G:$G; SAMMENLIGN(B22; Data!$A:$A; 0)) - INDEKS(Data!$G:$G; SAMMENLIGN(B22-1; Data!$A:$A; 0))

Denne formel henter vægten for den aktuelle dato ved hjælp af INDEKS-funktionen og trækker derefter vægten for den foregående dato fra ved hjælp af SAMMENLIGN-funktionen.

Eksempel 2: Identifikation af den nyeste dato:

Vi har også brugt INDEKS og SAMMENLIGN til at identificere den nyeste dato i datasættet. For eksempel ønsker jeg at finde den seneste dato med data i ‘Data’-arket. Her bruger jeg følgende formel i ‘Rapport’-arket:

=INDEKS(Data!$A:$A; SAMMENLIGN(9^99; Data!$A:$A; 1))

Denne formel fanger den nyeste dato i kolonne A i ‘Data’-arket ved at finde den højeste værdi (9^99) ved hjælp af SAMMENLIGN-funktionen i Excel.

Disse er blot nogle få eksempler på, hvordan man kan bruge INDEKS og SAMMENLIGN-funktioner i en Excelrapport. Ved at bruge disse funktioner kan man oprette mere dynamiske og effektive regneark, der automatiserer og letter overblikket over selv store datamængder. Ingen ville jo kunne overskue mine (bare indtil videre) 109 rækker i dataarket.

Konklusion

Excel er en kraftfuld ressource til at organisere, analysere og visualisere sundhedsdata. Ved at bruge avancerede teknikker og funktioner, som jeg har fået hjælp til af ChatGPT, har jeg opnået en meget dybere forståelse af min sundhed og trivsel samt forbedret samarbejdet med Distriktspsykiatrien for at nå mine mål.

Rammer mine artikler dine interesser?

Her kan du deltage i en lille enquete og helt anonymt fortælle om dig selv. Formålet er, at jeg måske kan skrive mere om det, der interesserer netop dig. Hvis du er interesseret, kan du se de hidtidige resultater, ved at klikke på knappen “Vis resultater” nederst. Når du holder musen over en af cirklerne, kan du se antal respondenter bag procentangivelserne:

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i , , /af , ,

Jeg rydder stadig op – det er skønt

Jeg rydder stadig op - det er skønt

Oprydning i slægtsdata

Jeg rydder stadig op – det er skønt

Billedet herunder viser fremdriften i oprydningen, som man også kunne kalde en form for hovedrengøring. De gule rækker er direkte aner. LICHT’erne stammer fra min biologiske mormors side.

Jeg skal bare indtaste RIN-nr. (et ID fra Legacy), hvis der er tale om en direkte ane, og trykke på det lille orange ikon i Excel, så hentes fornavn(e), efternavne og kolonnen dir.anes tekst “Ja” fra en anden tabel, Legacy har genereret for mig med direkte aner i både min biologiske familie og min adoptivfamilie på en gang. Det er vældig praktisk.

Når oplysningerne er hentet, tilføjes den gule farve for at hjælpe med at bevare overblikket. Det sker alt sammen ved hjælp af en lille VBA-kode, som ChatGPT har skrevet for mig, idet jeg ikke selv kan og for 17. gang har opgivet at lære det. Min hjerne egner sig ikke til det.

Er det omvendt ikke en direkte ane, må jeg selv til tastaturet. Processen er dog efterhånden blevet ret effektiv.

Det er fascinerende, hvad man nu til dags kan sidde på hjemmekontoret og tilføje. Det holder jeg styr på i kolonnen “Stikord om ‘nyt'”, som også er data, der vælges fra en rulleliste/drop down-liste, for at de bliver konsistente. Tabellen med stikord og forklaring til dem, vises nederst i denne artikel.

Som det fremgår af kolonnen “Tilføjet nyt”, har jeg kunnet tilføje noget nyt om langt størstedelen af personerne.

Jeg rydder stadig op - det er skønt

Ikke at finde noget er også et resultat

Som det fremgår af billedet, går den aktuelle jagt på LICHT, og især Heinrich LICHT, der måske er slægtens ældste i Danmark.

Jeg har brugt meget tid på at lede efter hans død/begravelse, og jeg har fået uendeligt meget god hjælp og inspiration i Danske Slægtsforskeres forum, men det er ikke lykkedes, trods gennemgang af alle de relevante københavnske kirkebøger omkring det tidspunkt, hvor han, på baggrund af forskellige kilder, må være død. Det mest sikre, vi nu kan sige er, at han er død før 11. marts 1722, idet konen da anføres som enke i forbindelse med en ejendomshandel.

I forbindelse med denne jagt har jeg lært flere nye søgemuligheder at kende.Og den evindelige læreproces er noget af det, der fascinerer mig ved genealogien. Man bliver aldrig færdig, og der er altid noget, man ikke vidste. Og da slægtsforskere er nogle meget hjælpsomme mennesker, vil de gerne lære fra sig.

Fx var jeg ikke klar over, hvordan man kunne komme fra de københavnske kvarterer til sogne via matrikelkortene på Stadsarkivets hjemmeside. Det er utrolig nyttigt, måske især når jeg aldrig har været gode venner med digdag.dk, fordi jeg aldrig har fundet noget, for jeg kan ikke finde ud af det. Jeg har rodet lidt med nogle lægedistrikter, men er aldrig blevet klogere.

Jeg var heller ikke klar over, at der findes en ordbog kaldet “HolbergOrdbog”, som rummer oplysningstidens ord fra 1700 til 1750. Heinrich Licht var nemlig “Hof Balbeer” i december 1699, og sådan en havde jeg ikke hørt om før, så jeg regnede med, at jeg læste det forkert. Det betyder i følge den nævnte ordbog “Hofbarber(er)”.

Ikke at finde noget er imidlertid også et resultat. Vi ved nu en masse om, hvor han ikke er død. Derfor er det en mulighed, at han med sit tyskklingende navn er begravet fra Sankt Petri Kirke, hvis kirkebøger om dødsfald/begravelser desværre gik tabt ved branden i 1728. Så nu må jeg i gang med at lede efter et skifte.

Der findes en fin bog om slægten, der fortæller, at Heinrich LICHT er slægtens ældste mand her i landet og at slægten stammer fra Tyskland. Bogens forfatter er H. G. Olrik og titlen er “Firmaet C. LICHT 1875-1925”. Bogen er udarbejdet i anledning af Murermester Christian Wilhelm Rask LICHTs 50 års jubilæum i 1925. Murermesteren er min biologiske tipoldefar (min biologiske mormors fars slægt).

Jeg har i flere år noteret mine ikke-fund. Først og fremmest af hensyn til mig selv, så jeg ikke om 20 nye år skal lede i de samme kirkebøger igen, men også af hensyn til de, der evt. måtte bruge mine data i TNG. Om de gør meget andet end at “høste” lidt datoer hist og her, ved jeg ikke, men de har i hvert fald chancen.

Data til rullelisten

Tabellen herunder viser de forskellige data til rullelisten og er altså de aktuelle stikord. Tabellen rummer ikke alt, og den har det også med at vokse lidt. Nu hvor jeg har gennemgået 1.163 personer, vil jeg dog tro, at jeg har fanget det meste af det, der er brug for.

Jeg rydder stadig op - det er skønt

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/11 Kommentarer/i , , /af , ,

Når kirkebøgerne fortæller samtidshistorie

Når kirkebøgerne fortæller samtidshistorie

Christen MADSEN 1805 blev ligget ihjel

Når kirkebøgerne fortæller samtidshistorie

Mestendels er oprydningen og ajourføringen hårdt arbejde, også selvom jeg elsker de dejlige detaljer og data. Jeg kan blive helt høj af at få det hele til at hænge sammen og være så rigtigt, som det nu kan blive. Det er nok en særinteresse, der følger gratis med Aspergers syndrom.

Jeg er vist igennem de første 678 personer. Der er nogle tal, der ikke helt passer sammen, så det er lidt usikkert. Men ca. deromkring.

Men så sker det til tider, at jeg ramler ind i en inskription, der sætter tanker i gang. Tanker om at det ikke er ret længe siden, Danmark så helt anderledes ud. Herregud – et par hundrede år. Hvad betyder de? Min fascination af data og detaljer drejer sig også om indblikket i historien. Det er ikke bare datoer. Datoerne udgør kun rammeværket.

Lille Christen MADSEN var fra september 1805. I hvert fald blev han døbt i Brande Kirke den 29. september samme år. Hans mor passede godt på ham, for hun sov med ham om natten. Det skulle hun bare ikke have gjort, for det endte med, at “Moderen laa Barnet ihjel om Natten”. Derfor blev han kun tre måneder gammel og blev begravet på Brande Kirkegård den 18. december 1805. Dette link fører til kirkebogen ved begravelsen.

Hvor må det være forfærdeligt for en mor at vågne op en morgen og konstatere, at man har ligget sit barn ihjel. Det kan jeg slet ikke forestille mig.

Mon ikke man havde de mindste børn hos sig i sengen om natten i vintermånederne, for at de ikke skulle fryse? Det var i hvert fald før, man bare drejede op for termostaten.

1805 er kun 18 år efter den franske revolutions begyndelse. Af en eller anden grund kan jeg altid huske 1787 – endda uden det allestedsnærværende Google. Så Christens fætre er fæstehusmænd i Nørre Askjær i Brande Sogn. Hans far er vist nok Gårdmand – jeg er ikke nået til ham endnu – med mindre, han er en af de utallige, jeg engang fik opgraderet fra Husmand til Gårdmand, fordi jeg ikke kunne læse, hvad der stod. Det er noget af det, jeg sidder og prøver at rette op på, da det er en væsentlig detalje.

Kirkebøgerne bugner af historie om et sogn

Studiet af kirkebøger for et specifik sogn gennem bare et par hundrede år giver meget viden om sognet og dets indbyggere. Jeg har virkelig meget slægt i Brande og har stor forkærlighed for sognet, fordi jeg selv boede der til maj 1973. For en del år siden kunne jeg næsten kirkebogen udenad, fordi jeg havde finkæmmet den.

Det var det sogn, jeg begyndte med i 2003, for der var morfar og hans tre søstre og deres forældre fra. Mange dygtige mennesker hjalp mig i gang, fordi de på forhånd vidste så meget om sognet. For bare at nævne nogle stykker drejer det sig om Villy Sørensen dernede i München, Aksel Thomsen og Arne Feldborg. Måske vil jeg en gang være i stand til at hjælpe nogen i gang?

Men nu til dags søger man jo bare med Google, hapser det man skal bruge, og lader hånt om at blive meget klogere. Det er synd for de nye slægtsforskere. Hvordan skal de nogensinde lære håndværket?

Jeg genkender de specielle navne i Brande:

  • “Månson” var mormors malermester,
  • “Himmelstrup” var mormors læge,
  • “Hauge” hørte til en Gunnar Hauge, som min far tale om; det var noget med fabrikken,
  • “Martensen”, en meget tidlig klædefabrikant, min far var direktør på Martensens fabrikker og vi boede på Martensens Allé 2,
  • “Schnedler” – hrm, tjah, jeg ved ikke helt, hvorfor jeg genkender det; formentlig bare fordi det er så specielt,
  • “Baunsgaard” er bare mit eget “B.”, som jeg i virkeligheden slet ikke bryder mig om at hedde, og derfor vises det aldrig.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.