Indlæg

/0 Kommentarer/i , , /af , ,

Danske Slægtsforskeres podcast ad bagdøren

Insiderviden om podcast

En podcast bliver ikke god af tilfældigheder. Den kræver hjerteblod, erfaring – og en klar idé. Her får du et kig bag kulissen på Danske Slægtsforskeres podcast og en anderledes vej ind i værtsrollen.

Danske Slægtsforskeres podcast ad bagdøren

En forrygende podcast er altid lavet ud fra hjerteblod. Man skal kunne mærke, at folkene bag brænder for det emne, den omhandler – ellers hopper lytterne hurtigt af igen.

Jeg læser og hører mange artikler om, hvordan man laver en podcast, for der er mange, der leverer gode tips. På min vej gennem junglen fandt jeg denne: “Sådan laver man en podcast – 10 trin for begyndere”. Desværre er artiklen udateret, men vurderet ud fra sammenhængen er den formentlig fra 2020-2022.

1 – Det hele begynder med en super god idé

Når man læser deres afsnit, virker det lidt som: “Jeg hedder Gurli. Nu vil jeg lave en podcast. Gad vide hvilket indhold den skal have; hvad kan jeg mon finde på?”

Sådan gjorde jeg altså ikke.

Jeg har et emne, jeg brænder for: “Datakvalitet i slægtsforskning”, for jeg elsker data i tabeller, og jeg har efterhånden en del erfaring med slægtsforskning. Jeg vil utrolig gerne skubbe emnet “datakvalitet” meget længere ud over rampen, end jeg kan med artikler på min hjemmeside.

Så jeg kontaktede den tidligere vært på Danske Slægtsforskeres podcast. Foreningen besvarede lynhurtigt min henvendelse og fortalte, at “stillingen er ledig”, og at de gerne ville bakke min idé op. Det er derfor, jeg kalder det “ad bagdøren”. Jeg gjorde det stik modsatte af det, artiklen foreslår.

Klik på billedet fører dig til podcasten.

Artiklens ti bud

1 – Det hele begynder med en super god idé

2 – Find en god titel til din podcast

3 – Gør dig klart hvem målgruppen er

4 – Fokusér på dit sprog

5 – Opbyg en passende struktur

6 – Jingle eller start lige på og hårdt

7 – Gæster i studiet eller kun dig selv foran mikrofonen

8 – Investér i noget ordentligt optageudstyr

9 – Lydeffekter kan betyde en hel del

10 – Distribuering af din podcast

Kommentarer til nogle af de ti bud

I 1. bud “Det hele begynder med en super god idé” skriver de blandt andet “Vælg et emne, du alligevel bruger tid på hver eneste dag.” Det kan jeg skrive under på 🙂

Hvis man bare plukker ned fra hylden og vælger et tilfældigt emne, er der jo ikke tale om hjerteblod. Hvis hjerteblodet mangler, hører lytterne det nemt, og de keder sig hurtigt.

Jeg tror herudover, at man som vært hurtigt løber tør for stof. Selv kunne jeg tale om data og datakvalitet i ugevis …

“2 – Find en god titel til din podcast” havde jeg ingen problemer med, for den var givet på forhånd.

Jeg har foreslået nogle ændringer til teksten, der introducerer podcasten (se billedet herover). Den bør omformuleres lidt, så den favner bredere og rummer flere aspekter af slægtsforskningen.

Danske Slægtsforskeres podcast er en podcast om alle aspekter af slægtsforskning.

Episoderne rummer alt fra slægtsforskerens værktøjskasse til livshistorier til datakvalitet.

Du kommer i kontakt med din vært ved at klikke på “Send en fanmail”, der vises i hver episode.

“3 – Gør dig klart hvem målgruppen er”

En podcast, som henvender sig til dem, der ikke er helt unge mere, er måske bedst tjent med et mere roligt tempo.

Så har jeg ramt noget, måske ligefrem “en åre”, for her er tale om et ret roligt tempo? Jeg gætter på, at de fleste af foreningens lyttere er over 50 – men konkret viden har jeg ikke.

“Man kommer først frem til den rette præsentation af emner, når man har øvet sig i adskillige timer. Indholdet bliver kun bedre med erfaringen.”

Det er fuldkommen rigtigt. Episode 1 brugte jeg mange timer på, og jeg forsøgte nok 35 gange. Jeg læste heldigvis et sted, at det er normalt, at episode 1 tager ti gange så lang tid som de følgende episoder. Det er en læreproces, og dem elsker jeg lige så højt som data.

Jeg har lyttet til mange af de podcasts, jeg selv holder af, for at aflure dem tips og tricks.

  • Et af dem er, at de åbner munden, når de taler.
  • Udlandskorrespondent Matilde Kimer på DR1 står heller ikke og mumler ned i mikrofonen.

Et andet er, at selv de professionelle bliver bedre undervejs.

Nogle journalister spiser nogle stavelser, og jeg irriteres over ord som fx “Socialmokratiet” og “orginisioner”

“5 – Opbyg en passende struktur“.

Jeg er ikke sikker på, om jeg har helt fat i “Indledning – hoveddel – afslutning”, og jeg tror, mine episoder er lidt for korte, for man skal som vært være vidende om, at lytterne meget ofte også foretager sig noget andet end at lytte, når de lytter.

De går tur, laver mad, kører bil osv.

Artiklen skriver blandt andet

Pas også på med helt korte podcasts, da man gerne skal kunne nå en cykeltur af en vis længde med din stemme i ørene.

Mine episoder er ikke længere end 12-14 minutter, da de er videnstunge og rummer et læringselement, så man kan vist kun nå ned til stationen.

“7 – Gæster i studiet eller kun dig selv foran mikrofonen“.

På den ene side kunne jeg tænke mig at have gæster i “studiet”, men det er ikke lykkedes mig at finde nogen, der ville være naturlige deltagere og på den anden side, foretrækker jeg, at alt er planlagt ned til mindste detalje, og at jeg bare skal koncentrere mig om at levere de mest centrale pointer på en måde, lytterne bryder sig om.

“8 – Investér i noget ordentligt optageudstyr“.

Lige netop af dette punkt kan man aflæse, at artiklen formentlig er nogle år gammel. Foreningens podcast optages bare på min iPad Pro 13” (M4), og selvom et udvalg eller formanden havde accepteret mit budget på 2.900 kr., foreslog jeg selv, at vi sparede de penge. Teknologien har simpelthen overhalet artiklen. Nutidens mikrofoner er af en langt højere kvalitet, og ingen har indtil videre brokket sig over lyden – tværtimod.

Testlyttere er også datakvalitet!

Det undrer mig, at artiklen ikke nævner testlyttere med et eneste ord.

Efterhånden har jeg selv fået sammensat et panel af fire skarpe testlyttere. Og de er guld værd. Jeg sætter den tid, de bruger på at lytte og den tid, de bruger på at skrive kommentarer, meget højt. De hører alt fra kirkeklokker og boremaskiner, til tiltaleformer, til for korte eller for lange pauser osv.

Ingen af foreningens episoder udkommer uden at være lyttet igennem og kommenteret af de fire testlyttere og måske en eller to af de løst tilknyttede testlyttere. Det er også en form for datakvalitet.

En rejse

Når lytterne har kæmpet sig gennem de første 6 episoder i denne sæson (2. sæson), har de været på en “rejse”, der opsummeres i episode 7.

“Rejsen” består i at:

  • se slægtsforskningen som en database
  • arbejde bevidst med datakvalitet
  • forstå hvad der sker ved GEDCOM-eksport
  • bruge data til at analysere og se på mønstre
  • tage ansvar for backup. Nabohuset brændte ned til grunden sidste år, så det sker. Nogle måtte have et IT-firma til at redde data, da PC’en crashede
  • styre strukturen
  • lave arkivhenvisninger, der holder over tid

🎯 Kort sagt:
Lytterne går fra at samle data til at styre data.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/1 Kommentar/i , , , /af , , ,

Lydfiler er min nye verden, for jeg øver mig på podcasten

Slægtsforskning er også data

Lydfiler er min nye verden, for jeg øver mig på podcasten

Slægtsforskning handler om mennesker – men uden gode data falder historierne fra hinanden. Nu øver jeg mig på at formidle datakvalitet i slægtsforskning gennem en ny podcast, og det har åbnet en helt ny verden af lydfiler, stemmetræning og redigering.

Jeg må vist godt afsløre, at åbningen bliver sådan:

Slægtsforskning handler om mennesker.

Men det handler også om data.

Og hvis data ikke er gode, bliver historien heller ikke god.

Du lytter til Danske Slægtsforskeres podcast om datakvalitet i slægtsforskning.

Foreningen er heldigvis med på min idé om en række podcastepisoder om datakvalitet i slægtsforskning. Det er rigtig dejligt med en forening, der er med på at videreudvikle og følge op på de 12 episoder, der allerede ligger på hjemmesiden.

Jeg glæder mig enormt, til jeg får foreningens endelige “go”, så vi kan købe det nødvendige udstyr. På den anden side er lydkvaliteten på min iPad 13″ Pro overraskende god, så måske behøver vi slet ikke at købe noget?

Jeg er helt hæs nu

Jeg har øvet mig hele dagen og den halve nat, for jeg vil så gerne udbrede andre slægtsforskeres interesse for – og kendskab til – data. Og det skal være til at holde ud at høre på. Jeg har talt og talt, begyndt forfra og kasseret et utal af gange, så nu er jeg fuldkommen hæs. Det har selvfølgelig den fordel, at jeg nu kan mit manuskript udenad.

Jeg må vente til i morgen med at sige mere.

Dog holdt jeg pause for at gå min tur, hvor jeg lytter til podcasts. Det sjove er, at jeg pludselig hører dem på en helt anden måde end tidligere.

En gæst i DR Lyds “Lyssky” er ofte DR’s retsanalytiker Louise Dalsgaard. Hun er fantastisk at høre på, for hun taler tydeligt, hun åbner munden og sluger ikke endelserne. Det er ellers så nemt at sluge endelser. Man tænker ikke over det, når man fører en samtale med et andet menneske, men eksempelvis i både “kirke” og “ikke” sluger man ofte det sidste e, og det går ikke. Så nu har jeg på mit bord en udprintet side, hvor jeg har sat streg under e’et, så jeg husker at sige alle bogstaverne, for det er tydeligt, hvis de mangler i en lydfil.

Og hvor er det nem at sige “øh”, hvilket er ulideligt i en lydfil. Jeg skal have lært at klippe dem ud med programmet Audacity, for det tager for lang tid at begynde helt forfra gang på gang, også selvom jeg laver små selvstændige filer med hvert afsnit, som jeg så klipper sammen og mixer efterfølgende.

Det er heldigvis helt almindeligt, at den første episode tager ti gange så lang tid som de følgende.

Det er en fantastisk ny verden at lære at kende. Det er virkelig en spændende læreproces. Og dem elsker jeg. Men måske ville det være nemmere, hvis jeg ikke var perfektionist?

Programvalg

Og jeg øver mig også på det gratis program Audacity, som lige ved første øjekast ser fuldkommen utilgængeligt ud, men når man importerer sine lydstumper for 25. gang og får dem mixet i den rigtige rækkefølge, får indsat en lille introfil med en lydeffekt, der toner ind, og det der hedder en “outtro”, der toner ud til slut, så begynder det efterhånden at give mening, og så er Audacity måske det rigtige programvalg?

Programmet ocenaudio har også været afprøvet, for jeg troede, det var nemmere. Men der tog jeg fejl.

Min testlytter

Jeg har en testlytter, hvem jeg opfordrer til at komme med både kritik og ros. Det er dejligt med et menneske, der vil bruge tid på ærlig feedback.

Det sidste udkast ryger i skraldespanden, for jeg er kommet til at læse op, og det dur ikke. Det bliver stift og unaturligt. Det er meget bedre at fortælle frit.

Og jeg behøver ikke læse op, for jeg ved for det meste godt, hvad jeg taler om.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/6 Kommentarer/i /af

Slægtsforskning er også data. Er du interesseret i en podcast om dem?

Tanker om en podcast

Slægtsforskning er også data. Er du interesseret i en podcast om dem?

(Dagens billede har intet med teksten at gøre. Det stammer fra gårsdagens vandretur i det skønne forår ved Rebæk Sø i Hvidovre.)

Slægtsforskning handler ikke kun om historier – det er også store mængder data. Hver kirkebogsindførsel eller anden kilde rummer små stykker information om mennesker, begivenheder og livsforløb. Jeg overvejer derfor at lave en podcast om slægtsforskning set som data. Men giver det mening? Og er det noget, du kunne have lyst til at lytte til?

Jeg overvejer at lave en podcast, og måske kan jeg få Danske Slægtsforskere med på idéen. Der ligger allerede en podcast på foreningens side, som rummer 12 episoder fra 2020. Den drejer sig om selve slægtsforskningen. Det vil min ikke komme til, for det er der så mange, der kan gøre meget bedre end mig, og dem vil jeg ikke gå i bedene.

Jeg vil i stedet fokusere på de data, der kommer ud af slægtsforskningen og som evt. kan blive til en hjemmeside med The Next Generation of Genealogy Sitebuilding (TNG). Min egen TNG-side finder du her.

De indledende øvelser tager sin tid. Det er heldigvis sædvanligt, at første episode tager ti gange så lang tid som de følgende.

At juice kirkebogen og andre kilder

Prøv at se denne indførsel fra Randbøl Sogn, Tørrild Herred, Vejle Amt, som jeg fik hjælp til i Danske Slægtsforskeres fantastiske Forum. De mennesker kan læse alt.

1770
d 1ste Januar Fest. Nov. An. Jacob Thomasen Skræder af Bindeballe Jordet
ao 57. Hand gik Fest. Steph. fra Daldoure og paa hjemvejen
til Bindeb. fandtes død dagen efter. Hans død blev foraarsaget
af eet Ham paakommende Sneefog og stærk frost.

Hvis man smider indførslen i juicemaskinen, får man disse data:

  • Begravelsesdagen
  • Selvfølgelig navnet på afdøde
  • Beskæftigelsen
  • Bopælen
  • Omtrentligt fødselsår (omtr. 1713)
  • Findedagen (3. juledag)
  • Dødsårsagen

Kilde: Vejle Amt, Tørrild, Randbøl, 1748-1809, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 157 af 196 opslag

Det er mange små stykker data ud af en ret kort indførsel. Hvis man behandler alle sine indførsler fra diverse kilder på den måde, ender man med tusindvis af små stykker data, der skal holdes styr på med slægtsforskningsprogrammet. Jeg har 3.389 personer i Legacy men 11.052 begivenheder. Hver begivenhed rummer en masse data.

Jeg har tidligere skrevet mere om “at juice kirkebogen eller en anden kilde”.

At blive podcastvært?

Jeg har aldrig tidligere prøvet at lave en podcast, så jeg ved overhovedet ikke, om jeg kan finde ud af det, om jeg egner mig til det, eller om min stemme egner sig til det. Podcasten skulle jo gerne være til at holde ud at høre på.

Jeg hører selv mange podcasts, når jeg går tur.

Jeg kan lide følgende, som findes i DR lyd:

  • Den giftige tvivl
  • Genstart
  • Lyssky
  • Magten
  • Stjerner og striber (men de er ved at have for meget indledende snik snak.)
  • Tiden

Jeg bryder mig ikke om:

  • Damerne først (for lang og de er for glade for sig selv).
  • Sarah og monopolet (larm/råben)

På TV kan jeg ikke udholde Clement Kjersgaard, fordi han render råbende rundt, samtidig med at han gestikulerer.

De podcasts, jeg kan lide, har en klar struktur, en temmelig kort indledning, ingen larmende lydeffekter – men gerne en lille smule lyd, er ikke for lange (20-25 minutter er passende). Dvs.: emne, tre hovedpointer og en opsummering.

Det tager sikkert lang tid at lave en episode, som er værd at lytte til, så jeg kan nok kun udkomme hver 3. eller 4. uge. Hellere lidt men godt.

Af og til er jeg stødt ind i podcasts på mindre professionelle platforme end DR Lyd, hvor jeg irriteres over, at værten forsøger at lyde professionel uden at være det.

“Velkommen til denne podcastproduktion hvor vi i dag vil belyse …” Det lyder stift.

Jeg ville selv foretrække “I dag vil jeg prøve at forklare, hvorfor slægtsforskning også er data.”

Egner emnet sig?

Jeg ved faktisk ikke, om emnet egner sig. Kan man overhovedet fortælle om data? Er det noget, nogen gider høre på?

Herunder viser jeg mine foreløbige tanker om, hvad en podcast kunne indeholde.

Er det noget, du gider lytte til?

Bemærk at der er tre sider:

Tanker om en podcast – version 1

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i , /af ,

Datafelter skal ikke indeholde transskriptioner

Big data

Datafelter skal ikke indeholde transskriptioner

Store mængder slægtsdata kræver disciplin. Hvis datafelter og transskriptioner flyder sammen, mister man både overblik og dokumentation. Her får du en forklaring på, hvorfor datafelterne skal være rene og kilderne ordrette – og hvordan du undgår, at din database vokser sig uendeligt stor på grund af stavevarianter og kreative løsninger.

Når man har slægtsforsket i mange år, har man samlet uendelige mængder af data sammen. Og det kan være svært at holde styr på dem. Denne artikel prøver at hjælpe lidt på vej.

Der er stor forskel på det, man på den ene side kan kalde “datafelter” og på den anden side det, der står i kilderne og som rummer transskriptionerne.

Datafelterne skal være “rene”, mens transskriptionerne skal være en ordret gengivelse af kilderne.

De første eksempler stammer fra mit stedregister fra nogle af “mine store steder”, hvor jeg har utallige både aner og familiemedlemmer: Disse steder staves i kilderne på mange sindrige måder: Thyregod er Tyrgoed eller Thyrgoed, Snejbjerg i Hammerum Herred er i kilderne fx Sneiberg, Askær i Brande Sogn er måske Askier, og Hindskov i Thyregod Sogn er ofte Hindskou.

I mine transskriptioner bevarer jeg selvfølgelig de ordrette angivelser. Man skal aldrig rette i kilderne. De skal stå rene, så man altid nemt kan finde tilbage til det, der egentlig stod. Det har man behov for, når/hvis man senere vil fortolke teksten.

I stedregisteret skriver jeg det samme som krabsen.dk skriver: fx Snejbjerg, Askær, Hindskov og Thyregod. Og når jeg nu ser på dette billede, kan jeg se, at Store Toustrup selvfølgelig skal rettes til Store Tovstrup. Ellers ville stedregisteret vokse til det uendelige, når de forskellige angivelser reelt dækker over det samme. Både Tyrgoed og Tyregoed er jo Thyregod i Nørvang Herred i det gamle Vejle Amt.

Og bare helt enkelt: Kirkegaard er selvfølgelig Kirkegård.

Jeg har også tidligere skrevet om dette, og i den artikel skriver jeg også om at juice kirkebogen (eller anden kilde). Med det mener jeg, at man skal forsøge at presse alle data ud af kirkebogen. Hver eneste transskription rummer utrolig meget information, der kan blive til utrolig mange data.

Andre eksempler stammer fra beskæftigelserne: I kilderne står ofte Huusmand, og det skriver jeg ordret af i transskriptionen. Men i datafeltet skriver jeg Husmand. Og fx Cancellieraad i kilden bliver til Kancelliråd i datafeltet. Og så videre.

Kilder og transskriptioner skal holdes skarpt adskilte

De to typer skal holdes skarpt adskilte, så man altid ved, hvad der er hvad. Man skal aldrig tolke i selve transskriptionen.

Hvis den direkte dokumentation mangler, må man konstruere argumenter på grundlag af indicier og sandsynlighedsvurderinger. Det skal bare ske adskilt af selve kilden. Man må altså placere det et andet sted. Jeg placerer det selv typisk i feltet, Legacy kalder for “Forskning”, og som egentlig er et meget dækkende ord:

Eller dette eksempel, hvor flere MyHeritage-sider angiver et dødsfald uden at angive hverken sted eller kilde:

Brug felterne til deres formål

Når jeg hjælper andre slægtsforskere med at få en TNG-side op at køre, ser jeg mange interessante eksempler på datafelternes anvendelse.

Et eksempel fra det seneste er, at beskæftigelsen er placeret i navnefeltet. Så kunne min biologiske tipoldefar fx blive til “Peter Waldemar Eliasen Korsanger ved Det Kongelige Teater”. Han hed Peter Waldemar ELIASEN, og han var (på et tidspunkt) korsanger ved det kongelige teater.

Men der er jo en grund til, at udviklerne af fx Legacy har opfundet de mange felter i programmet til os. Der er fx et særskilt felt til beskæftigelserne, og beskæftigelser må angives i flertal, eftersom folk ikke har den samme beskæftigelse livet igennem. Et banalt eksempel er Gårdmænd der – på grund af social deroute – blev husmænd og endnu senere indsiddere.

Min omtalte tipoldefar var livet igennem cigarfabrikant, cigarmager, sanger, korsanger, tobaksfabrikant og fabrikant. Hver gang en mand bliver far, og når han dør, ved man som regel også, hvad hans beskæftigelse var. Jeg noterer altid alle beskæftigelserne, for de er geniale til at fylde hullerne mellem folketællingerne ud. Han blev far mange gange mellem fx folketællingen 1855 (han var fra København) og folketællingen 1870. Alle disse beskæftigelser søger jeg at holde styr på.

Hvis jeg nu brugte navnefeltet imod dets formål, hvilken af beskæftigelserne skulle jeg så vælge at skrive? den “fineste”, som jeg ofte ser? Hvis en mand ved flere fødsler er fængselsfunktionær men på et tidspunkt stiger i graderne og bliver fængselsinspektør, ser jeg, at det er fængselsinspektøren, der angives – men hvad med alle de andre beskæftigelser, der jo skal med for at beskrive hans liv og sociale opstigning?

Andre sindrige anvendelser af felterne

I forbindelse med, at jeg prøvede at hjælpe en ny TNG-bruger, var jeg nødt til at spørge, hvorfor nogle af fornavnene var skrevet med versaler (store bogstaver). Det viste sig, at det var hendes måde at angive, at det var hendes ægtefælles aner og familiemedlemmer. Nu kan man jo selvfølgelig gøre fuldkommen, som man vil, og måske kan man selv huske de “regler”, man har opfundet. Men når man præsenterer sine data på nettet, er det svært for de besøgende at forstå disse regler. De vil bare blive forvirrede over, hvorfor nogle fornavne er med versaler og andre ikke.

Der er mange andre måder at angive, hvorfor de forskellige personer findes i TNG. Et eksempel er Legacys system med “Mærker”, der kan eksporteres som en del af GEDCOM-filerne.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.