Tag Archive for: Data

, ,

Jeg rydder stadig op – det er skønt

Jeg rydder stadig op - det er skønt

Oprydning i slægtsdata

Jeg rydder stadig op – det er skønt

Billedet herunder viser fremdriften i oprydningen, som man også kunne kalde en form for hovedrengøring. De gule rækker er direkte aner. LICHT’erne stammer fra min biologiske mormors side.

Jeg skal bare indtaste RIN-nr. (et ID fra Legacy), hvis der er tale om en direkte ane, og trykke på det lille orange ikon i Excel, så hentes fornavn(e), efternavne og kolonnen dir.anes tekst “Ja” fra en anden tabel, Legacy har genereret for mig med direkte aner i både min biologiske familie og min adoptivfamilie på en gang. Det er vældig praktisk.

Når oplysningerne er hentet, tilføjes den gule farve for at hjælpe med at bevare overblikket. Det sker alt sammen ved hjælp af en lille VBA-kode, som ChatGPT har skrevet for mig, idet jeg ikke selv kan og for 17. gang har opgivet at lære det. Min hjerne egner sig ikke til det.

Er det omvendt ikke en direkte ane, må jeg selv til tastaturet. Processen er dog efterhånden blevet ret effektiv.

Det er fascinerende, hvad man nu til dags kan sidde på hjemmekontoret og tilføje. Det holder jeg styr på i kolonnen “Stikord om ‘nyt'”, som også er data, der vælges fra en rulleliste/drop down-liste, for at de bliver konsistente. Tabellen med stikord og forklaring til dem, vises nederst i denne artikel.

Som det fremgår af kolonnen “Tilføjet nyt”, har jeg kunnet tilføje noget nyt om langt størstedelen af personerne.

Jeg rydder stadig op - det er skønt

Ikke at finde noget er også et resultat

Som det fremgår af billedet, går den aktuelle jagt på LICHT, og især Heinrich LICHT, der måske er slægtens ældste i Danmark.

Jeg har brugt meget tid på at lede efter hans død/begravelse, og jeg har fået uendeligt meget god hjælp og inspiration i Danske Slægtsforskeres forum, men det er ikke lykkedes, trods gennemgang af alle de relevante københavnske kirkebøger omkring det tidspunkt, hvor han, på baggrund af forskellige kilder, være død. Det mest sikre, vi nu kan sige er, at han er død før 11. marts 1722, idet konen da anføres som enke i forbindelse med en ejendomshandel.

I forbindelse med denne jagt har jeg lært flere nye søgemuligheder at kende.Og den evindelige læreproces er noget af det, der fascinerer mig ved genealogien. Man bliver aldrig færdig, og der er altid noget, man ikke vidste. Og da slægtsforskere er nogle meget hjælpsomme mennesker, vil de gerne lære fra sig.

Fx var jeg ikke klar over, hvordan man kunne komme fra de københavnske kvarterer til sogne via matrikelkortene på Stadsarkivets hjemmeside. Det er utrolig nyttigt, måske især når jeg aldrig har været gode venner med digdag.dk, fordi jeg aldrig har fundet noget, for jeg kan ikke finde ud af det. Jeg har rodet lidt med nogle lægedistrikter, men er aldrig blevet klogere.

Jeg var heller ikke klar over, at der findes en ordbog kaldet “HolbergOrdbog”, som rummer oplysningstidens ord fra 1700 til 1750. Heinrich Licht var nemlig “Hof Balbeer” i december 1699, og sådan en havde jeg ikke hørt om før, så jeg regnede med, at jeg læste det forkert. Det betyder i følge den nævnte ordbog “Hofbarber(er)”.

Ikke at finde noget er imidlertid også et resultat. Vi ved nu en masse om, hvor han ikke er død. Derfor er det en mulighed, at han med sit tyskklingende navn er begravet fra Sankt Petri Kirke, hvis kirkebøger om dødsfald/begravelser desværre gik tabt ved branden i 1728. Så nu må jeg i gang med at lede efter et skifte.

Der findes en fin bog om slægten, der fortæller, at Heinrich LICHT er slægtens ældste mand her i landet og at slægten stammer fra Tyskland. Bogens forfatter er H. G. Olrik og titlen er “Firmaet C. LICHT 1875-1925”. Bogen er udarbejdet i anledning af Murermester Christian Wilhelm Rask LICHTs 50 års jubilæum i 1925. Murermesteren er min biologiske tipoldefar (min biologiske mormors fars slægt).

Jeg har i flere år noteret mine ikke-fund. Først og fremmest af hensyn til mig selv, så jeg ikke om 20 nye år skal lede i de samme kirkebøger igen, men også af hensyn til de, der evt. måtte bruge mine data i TNG. Om de gør meget andet end at “høste” lidt datoer hist og her, ved jeg ikke, men de har i hvert fald chancen.


Data til rullelisten

Tabellen herunder viser de forskellige data til rullelisten og er altså de aktuelle stikord. Tabellen rummer ikke alt, og den har det også med at vokse lidt. Nu hvor jeg har gennemgået 1.163 personer, vil jeg dog tro, at jeg har fanget det meste af det, der er brug for.

Jeg rydder stadig op - det er skønt


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

Når kirkebøgerne fortæller samtidshistorie

Når kirkebøgerne fortæller samtidshistorie

Christen MADSEN 1805 blev ligget ihjel

Når kirkebøgerne fortæller samtidshistorie

Mestendels er oprydningen og ajourføringen hårdt arbejde, også selvom jeg elsker de dejlige detaljer og data. Jeg kan blive helt høj af at få det hele til at hænge sammen og være så rigtigt, som det nu kan blive. Det er nok en særinteresse, der følger gratis med Aspergers syndrom.

Jeg er vist igennem de første 678 personer. Der er nogle tal, der ikke helt passer sammen, så det er lidt usikkert. Men ca. deromkring.

Men så sker det til tider, at jeg ramler ind i en inskription, der sætter tanker i gang. Tanker om at det ikke er ret længe siden, Danmark så helt anderledes ud. Herregud – et par hundrede år. Hvad betyder de? Min fascination af data og detaljer drejer sig også om indblikket i historien. Det er ikke bare datoer. Datoerne udgør kun rammeværket.

Lille Christen MADSEN var fra september 1805. I hvert fald blev han døbt i Brande Kirke den 29. september samme år. Hans mor passede godt på ham, for hun sov med ham om natten. Det skulle hun bare ikke have gjort, for det endte med, at “Moderen laa Barnet ihjel om Natten”. Derfor blev han kun tre måneder gammel og blev begravet på Brande Kirkegård den 18. december 1805. Dette link fører til kirkebogen ved begravelsen.

Hvor må det være forfærdeligt for en mor at vågne op en morgen og konstatere, at man har ligget sit barn ihjel. Det kan jeg slet ikke forestille mig.

Mon ikke man havde de mindste børn hos sig i sengen om natten i vintermånederne, for at de ikke skulle fryse? Det var i hvert fald før, man bare drejede op for termostaten.

1805 er kun 18 år efter den franske revolutions begyndelse. Af en eller anden grund kan jeg altid huske 1787 – endda uden det allestedsnærværende Google. Så Christens fætre er fæstehusmænd i Nørre Askjær i Brande Sogn. Hans far er vist nok Gårdmand – jeg er ikke nået til ham endnu – med mindre, han er en af de utallige, jeg engang fik opgraderet fra Husmand til Gårdmand, fordi jeg ikke kunne læse, hvad der stod. Det er noget af det, jeg sidder og prøver at rette op på, da det er en væsentlig detalje.

Kirkebøgerne bugner af historie om et sogn

Studiet af kirkebøger for et specifik sogn gennem bare et par hundrede år giver meget viden om sognet og dets indbyggere. Jeg har virkelig meget slægt i Brande og har stor forkærlighed for sognet, fordi jeg selv boede der til maj 1973. For en del år siden kunne jeg næsten kirkebogen udenad, fordi jeg havde finkæmmet den.

Det var det sogn, jeg begyndte med i 2003, for der var morfar og hans tre søstre og deres forældre fra. Mange dygtige mennesker hjalp mig i gang, fordi de på forhånd vidste så meget om sognet. For bare at nævne nogle stykker drejer det sig om Villy Sørensen dernede i München, Aksel Thomsen og Arne Feldborg. Måske vil jeg en gang være i stand til at hjælpe nogen i gang?

Men nu til dags søger man jo bare med Google, hapser det man skal bruge, og lader hånt om at blive meget klogere. Det er synd for de nye slægtsforskere. Hvordan skal de nogensinde lære håndværket?

Jeg genkender de specielle navne i Brande:

  • “Månson” var mormors malermester,
  • “Himmelstrup” var mormors læge,
  • “Hauge” hørte til en Gunnar Hauge, som min far tale om; det var noget med fabrikken,
  • “Martensen”, en meget tidlig klædefabrikant, min far var direktør på Martensens fabrikker og vi boede på Martensens Allé 2,
  • “Schnedler” – hrm, tjah, jeg ved ikke helt, hvorfor jeg genkender det; formentlig bare fordi det er så specielt,
  • “Baunsgaard” er bare mit eget “B.”, som jeg i virkeligheden slet ikke bryder mig om at hedde, og derfor vises det aldrig.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Alle slægtsforskeres drøm er Synology NAS

Alle slægtsforskeres drøm er Synology NAS

Backup af slægtsdata

Alle slægtsforskeres drøm er Synology NAS

Formålet med denne artikel er – i menneskesprog og nede på jorden – at formidle nogle begyndererfaringer med Synology NAS, som andre slægtsforskere måske kan have glæde af.

Det ville være lyv at sige, at det er helt så “quick”, som denne (engelske) guide fortæller. Jeg måtte begynde forfra et par gange. Herefter sad det lige i skabet. Og nu er jeg tryg. De data og billeder, jeg har samlet gennem 20 år, er sikrede. Man skal nok synes, det er lidt sjovt at nørde med det, men hvem vil ikke gerne ofre nogle timer på at sikre adskillige års arbejde? Når man først er i gang, er det faktisk ret enkelt.

Hjælpen på skærmen er virkelig flot og oversættelserne til dansk er utrolig gode; det er ikke maskinoversættelser. Man er ikke på noget tidspunkt overladt til sig selv. Det er, hvad man må kalde brugervenligt.

Jeg måtte begynde forfra, fordi jeg ikke havde styr på kodeord og mistede overblikket over, hvor det var, jeg var på vej til at logge ind. Der kommer flere konti i spil med login hid og did og det kræver selvfølgelig lidt tålmodighed og opmærksomhed at forstå, hvad det egentlig er, man laver. Sådan er det med alt nyt.

Det der drillede

Når du har fået bestilt både “kassen” og diskene (og det er bestemt ikke altid tydeligt, at diskene ikke følger med “kassen”. De skal købes særskilt.), og begge dele er leveret, er det første, der skal ske, at du skal have lagt diskene i holderne og fikseret dem, så de ligger præcis, som de skal. Hvis de ikke ligger helt rigtigt, kan din PC ikke få kontakt til dem, og de kan formentlig heller skubbes rigtigt på plads i “kassen”. I tidligere versioner af NAS skulle man have skruetrækkeren frem; sådan er det i hvert fald ikke længere med DS220+.

Jeg baksede længe med den ene disk, og måtte til sidst opgive at få “sideklemmen” i den ene side til at klikke helt ind, hvor den skulle være. Til sidst besluttede jeg alligevel at prøve at skubbe den på plads i “kassen”. Og det gik fint. Jeg undrede mig over det, men glædede mig, for det betød, at jeg kunne komme videre i processen.

Instruktionsvideoer på fx YouTube

Noget af det, YouTube virkelig kan, er at vise instruktionsvideoer og der er millioner og atter millioner af dem. Jeg ser selv videoer om lidt “nørdede” emner, men jeg har en veninde, der finder tips og tricks om at fremstille smykker. Jeg har besluttet mig for, at jeg i en periode gerne vil betale 119 kr. om måneden for et Premiumabonnement, fordi jeg så slipper for reklamerne. Det gør det noget lettere at følge en instruktionsvideo, at man ikke konstant afbrydes af en tåbelig reklame.

Hvis et emne er helt nyt for mig, som fx NAS, ser jeg videoen et par gange, før jeg går i gang, fordi jeg så er forberedt på, hvad der vil komme. Når jeg går i gang for alvor, afspiller jeg videoen med adskillige stop, hvor jeg prøver at følge ophavsmanden. Jeg gør simpelthen det samme som ham. Det tager selvfølgelig sin tid, men jeg er ret sikker på at ende med noget, der er brugbart.

Forud for dette ligger selvfølgelig en proces med at udvælge videoer, man kan stole på. Karl Børge fra Sønder Bøvelse, der pludselig fik lyst at lave en video, skal man måske ikke stole på. Google er naturligvis en stor hjælp, men det gøres ikke uden en portion sund fornuft. Og her iblandt er at finde videoer, der har gode brugeranmeldelser og som drejer sig om den nyeste hardware og software; og præcis drejer sig om den version af hardware og software, jeg er på vej til at bruge.

For mig betyder det ikke så meget, om videoen er på dansk eller engelsk, men det kan være en parameter for nogle af jer. Fagudtryk, jeg ikke kender, slår jeg op med DeepL, der er mere præcis end Google Translate.

Lidt mere om versioner

Jeg fandt en 252 lang sider guide på dansk til DSM (Disk Station Manager). Som computeren har sit operativsystem, fx Windows, har også NAS sit operativsystem, der kaldes Disk Station Manager. Jeg tænkte, at det måtte være lige noget for mig. Først da jeg begyndte at søge efter “QuickConnect” og ikke fandt det, opdagede jeg, at guiden angik DSM 3.1, men den aktuelle version er 7.1.

Guiden har ingen datering, hvilket ofte ses, og hvilket er utroligt irriterende. Jeg forstår ikke, hvorfor folk ikke daterer deres ting.

Synology NAS rummer mange muligheder

Alle slægtsforskeres drøm er Synology NAS

Billedet herover stammer fra Acronis, der er et backupprogram. En af grundene til, at jeg bruger Acronis er, at det med et par museklik kan indstilles til altid at validere backuppen. Programmet undersøger så af sig selv, om backuppen vil virke, hvis der skulle blive behov for den. Ingen falsk tryghed her.

Jeg er (heldigvis) slet ikke færdig med at udforske mulighederne, for der er så mange, at det vil tage et stykke tid. Indtil videre har jeg – ved bare at følge videoen – fundet ud af, hvordan jeg laver en daglig backup af al min slægtsforskning og hele mit C-drev med Acronis og gemmer det på NAS. Det er bare et stykke kage (“piece of cake”). Man kan se resultatet med Stifinder med det samme. Selv kan jeg godt lide at kunne se tingene med det blotte øje frem for bare at regne med, at alt er i orden. Skal trygheden være falsk eller ægte?

Det kan fx se sådan ud:

Alle slægtsforskeres drøm er Synology NAS

Alle slægtsforskeres drøm er Synology NAS

Bemærk at Stifinder fortæller, at vi er på et netværk. Det er hele fidusen ved NAS. Når data ligger på et netværk, har man lavet sin egen private “sky”. Og man kan kigge på sine data alle mulige steder fra fx både telefon og tablet og selvfølgelig også alle andre computere. Har man behov for det, fx i forbindelse med support, kan man oprette en bruger, der må logge ind på netværket og se de data, man har liggende der. Det er altså smart.

RAID 0 eller RAID 1?

Jeg har købt to diske a 4 TB. Ud af dem kan jeg enten få 8 TB eller 4 TB plads til data. Forskellen ligger i, om man vælger RAID 0 eller RAID 1. I videoen, jeg refererer til ovenover, anbefaler han RAID 1, som betyder, at man får redundante data. Står disk 1 af, har man altid disk 2; med andre ord har man spejlede diske, og det skulle da være underligt, om de begge stod af på en gang. Så selv om jeg har betalt for 8 TB, har jeg “kun” 4 TB at arbejde på. 4 TB er dog alt rigeligt til mit behov.

Vælger man i stedet RAID 0, har man summen af begge diske (hos mig i alt 8 TB), men altså ingen redundans. DDO forklarer ordet redundans her.

Vælg altid de foreslåede indstillinger

Jeg gør, som han foreslår, da jeg helt sikkert ikke er dygtigere end ham. Han har i øvrigt en god betragtning om det med standarder: “Vælg altid det foreslåede”. Det gør jeg også altid selv, da jeg helt sikkert ikke er klogere end programmerne.

Jeg havde på et tidspunkt en TNG-bruger, der, i forbindelse med eksport af databasen fra TNG, valgte “Brugerdefineret – vis alle indstillinger” i stedet for bare “Hurtig – vis kun de minimale indstillinger”. Det betød, at han fik åbnet for mindst 25 muligheder, han ikke kendte betydningen af. Og det betød atter, at hans eksporter ikke kunne bruges til noget. De var en falsk tryghed.

Med tiden bliver man selvfølgelig (lidt) klogere og man får lært, hvad de forskellige indstillinger betyder. Når man ved, hvad man gør, kan det være relevant at lege med mulighederne.

Sidste trin for nu: Dropbox

Jeg tager backup af hele hjemmesiden hver nat og placerer den i Google Drev, men jeg er aldrig blevet gode venner med Google Drev, fordi det er så uoverskueligt. Derfor foretrækker jeg Dropbox.

Billedet herunder er en fin illustration af forskellen på NAS og Dropbox.

  • NAS er til salg. Man har betalt og har fuld kontrol. Prisen kan ikke pludselig stige. Ingen kan pludselig indeksere data på en ny “smart” måde. Ingen kan give tredjemand adgang til data osv.
  • Dropbox er til leje. Man bor til leje og skal betale en månedlig eller årlig leje, hvis man kommer udover de gratis 3,75 GB. Lejen har et fornuftigt niveau. For fx. 2 TB, der svarer til ca. 2.053 GB, er prisen ca. 900 kr. ved årlig betaling.

Alle slægtsforskeres drøm er Synology NAS

I min Dropbox har jeg de 2 TB at gøre godt med.

A) Selve datafilen fra Legacy (*.fdb) plus nogle filer, der formentlig hører til, uden at jeg er sikker, fylder hos mig 14,1 MB, for det er bare ren tekst i nogle tabeller. Det betyder, at jeg kvit og frit kunne gemme ca. 272 versioner af selve datafilen i Dropbox. Man har 3,75 GB i den gratis version. Det er en god forretning. Og der opstår jo ikke en ny version, hver gang man gemmer. Man arbejder i den samme fil og gemmer bare oveni, lige til man af en eller anden årsag gemmer som en ny fil.

B) Billederne er vigtige for alle slægtsforskere, sikkert fordi de gør datoerne til de mennesker, de var engang, så billederne skal også med til:

  1. NAS
  2. og derfra videre til Dropbox.

Lige nu har jeg 500 billeder. Legacy lægger dem i mappen “Media”, og der vil du finde dem, hvis du bruger Legacys standardindstillinger (hvilket anbefales, jfr. ovenfor).

I alt fylder min datafil (*.fdb), de små filer, der måske hører til samt billederne, lige knapt 84 MB.

NAS laver det hårde arbejde med at overføre til Dropbox, og det er ganske simpelt:

  1. Gå til Pakkecenter ->
  2. Cloud Sync ->
  3. Dropbox ->
  4. Tillad ->
  5. Agree.

Det var det hele. Som en ekstra sikkerhed sender Dropbox en mail om, at man har forbundet en ny app til Dropbox.

Med mindre du har ændret på indstillingerne, vil du fra nu af altid have en synkroniseret version af backuppen af dine slægtsdata. Det giver god ro i maven.

Alle slægtsforskeres drøm er Synology NAS

Glædelig jul.


Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Din IP-adresse vil blive gemt og cookies gemmes, hvis du tillader det. Tillader du det ikke, kan besvarelsen ikke indsendes.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Det hastigt voksende stedregister

Det hastigt voksende stedregister

Tusind nye steder på 15 måneder

Det hastigt voksende stedregister

Jeg synes, jeg engang for flere år siden læste en mere officiel artikel om “Det hastigt voksende stedregister”, men jeg kan ikke finde den igen, så nu skriver jeg selv en.

Jeg ved med sikkerhed, at jeg den 1. august 2021 havde 2.014 steder i min database. Nu har jeg 2.986. Jeg undrer mig lidt over, hvor de er kommet fra, da jeg jo ikke “opfinder” dem, men faktisk prøver at “spare” på dem. Men der skal være de steder, der skal være!

Hvert sted har i TNG to koordinater: længdegrad og breddegrad. Altså er der 5.972 små ekstra stykker data at holde rede på, når kortene skal give mening og mormors gravsted skal ligge i Brande Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt, Denmark og ikke et sted i Afrika.

Sikkerhedskopi!

Det var hårdt (og kedeligt) arbejde at geokode (dvs. sætte koordinater på) de første 2.014 steder. Nu går det nemt, for jeg tjekker ved hver opdatering af TNG om der er kommet nye steder til, som mangler koordinater. Og så geokoder jeg dem med det samme, så jeg altid er ajour.

Jeg laver en eksport i phpMyAdmin af stederne både før og efter opdateringen, for jeg gider simpelthen ikke lave arbejdet en gang til. Og jeg gemmer den eksporterede fil godt, så den er let at genindlæse, hvis noget skulle gå galt. Jeg har lige nu 36 af dem efter en let sanering. Herudover laver jeg backup af tabellen tng_places i selve TNG, inden jeg importerer den nye GEDCOM-fil fra Legacy.

Jeg går altså med livrem og seler, for jeg gør det altså ikke en gang mere. Og jeg kan så godt lide at se kortene i TNG. Det tager ti sekunder at lave sikkerhedskopierne, men det ville tage tre måneder at indsætte 5.972 koordinater på ny.

Datafelter skal ikke være kildetro

Hvis man vil styre stedregisteret, skal selve datafeltet ikke være kildetro. Den kildetro afskrift findes jo i kildeangivelsen, der rummer transskriptionen.

Hvis man nu et øjeblik tænker, at man alligevel gerne vil være kildetro i datafelterne, skal man være parat til at stedregisteret vokser tifoldigt, for datidens kancellister og andre “unødige bureaukrater” (det er så moderne) skrev jo ikke ensartet. Dels skrev de ikke altid selv det samme hver gang og både forgængeren og efterkommeren skrev helt sikkert noget andet.

Et eksempel fra min egen database er: Tÿregod, Tyregod og Thyregod. Det er det samme sted, dvs. ét sted i stedregisteret, men var man kildetro i datafeltet, ville man skabe tre forskellige steder. Og det er vel ikke meningen?

Imod at være kildetro taler tillige, at de redskaber, der findes til at hjælpe med at geokode, ikke kan finde ud af, hvad der menes med hverken Tÿregod eller Tyregod, eftersom det hedder Thyregod. Og det vil sige, at man selv kan få “fornøjelsen” af at geokode alle de overflødige steder fra bunden. Og det er vel heller ikke meningen?

Et komma skaber et nyt sted i de “dumme” tabeller

Det hastigt voksende stedregister

Hvis man vil have styr på stedregisteret, skal man have luppen frem, for et komma for lidt eller for meget skaber et nyt, overflødigt og forkert sted.

Alle stederne findes i en tabel i fx Legacy, TNG eller et helt andet sted. Det er lige meget. Tabeller er dumme! De fatter simpelthen ikke, at følgende to steder reelt er de samme.

Min far var fra Brede pr. Lyngby:

  1. Brede, Kongens Lyngby Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Denmark
  2. Brede Kongens Lyngby Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Denmark

Mine opmærksomme læsere har selvfølgelig for længst gennemskuet, at i nr. 2 mangler kommaet efter “Brede”. Det kan vi mennesker se, men tabeller vil altid “opleve” dem som to forskellige steder.

Det må gerne se pænt ud

Hvis man laver en hjemmeside med TNG eller noget andet, må resultatet gerne blive pænt. Hver gang jeg laver et nyt sted, tjekker jeg, om jeg har gjort det konsistent.

Har jeg husket, at ordene Sogn, Herred og Amt skal med stort, at der skal stå Denmark og ikke Danmark, og at sætte de kommaer, der adskiller niveauerne.

Ved kommunalreformen den 1. januar 1970 blev herrederne nedlagt, men jeg bruger dem stadig, og jeg tager ikke hensyn til de utallige senere reformer. For eksempel har jeg ikke en eneste region, og jeg vil heller aldrig nogensinde få det. I modsat fald ville der jo igen opstå mange steder, der reelt dækkede over det samme sted.

Man kan sige, at mine angivelser fra 1970 og frem er forkerte. Men det valg har jeg truffet, blandt andet fordi jeg (indtil videre) baserer mig på krabsen.dk, så hvis det er noget vrøvl, er jeg klar over, hvorfor det er noget vrøvl. Herudover har jeg ikke videre mange data, der hidrører tiden efter 1970, da jeg aldrig har interesseret mig for efterkommere.

Ingen kritik af Krabsen.dk

Jeg er vild med krabsen og har lavet tusindvis af opslag der. Noget af det, den er rigtig god til, er at agere læsehjælp, når man sidder med en indførsel og der står noget “volapyk” om et sted i et sogn, man ikke kender specielt godt. Kan man læse bare nogle af bogstaverne, kan krabsen bruges som en genvej til at se/gætte, hvad der kan stå, fordi de fleste steder pr. sogn er oplistede.

Når jeg alligevel skriver “indtil videre” om krabsen.dk skyldes det, at jeg synes, der for tiden sker noget “mærkeligt” i den database, som jeg ikke kan gennemskue.

Fx dukker der nye forkortelser op, som jeg ikke kan gennemskue. Et eksempel er “Lb.”, som jeg vil gætte på betyder “Landsby”, men det er ikke forklaret nogetsteds. Et andet eksempel på noget, der pludselig dukker op, er “old”. Det skal jo nok forstås som henvisning til en gammel stavemåde. Men det ville have været godt med lidt ordforklaring/notation et sted på siden.

Herudover dukker der forskellige stavemåder op for  steder, som reelt er de samme. Et af “mine sogne” er Højby Sogn i Ods Herred, hvor jeg er ret godt kendt for 150-200 år siden. Der finder jeg fx disse: Slagelse-Nykjøbing Landevej, Ellingegaard, Ellingegård, Lumbsaas, Lumsås og Lumsås Old.

Så er der jo ikke noget at sige til, at der lige p.t. findes 100 forekomster i Højby Sogn, Ods Herred. Men det er nok Gert Krabsen, der gør det rigtigt og mig, der gør det forkert! Vores formål er forskellige.

Og heldigvis findes der ikke et slægtsforskningspoliti, hvor jeg ellers ville elske at være politimester. Det er nemlig så rart med orden i data.

God weekend!


Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Din IP-adresse vil blive gemt og cookies gemmes, hvis du tillader det. Tillader du det ikke, kan besvarelsen ikke indsendes.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.