Indlæg

/1 Kommentar/i /af

Hr. Kirsebærtræs (Kirschbaum) efterkommere

Hr. Kirsebærtræs (Kirschbaum) efterkommere

Johan Kirschbaum (Beregnet 1677 – 1765)

Hr. Kirsebærtræs (Kirschbaum) efterkommere

Johan KIRSCHBAUM er min 5 * tipoldefar på min mormors mors side. Du kan se os i denne grafik. Hvis du står på en person, kan du eksempelvis vælge Aner, hvorved du får vedkommendes aner i fire generationer. På samme måde kan du vælge efterkommere. Hvis du vælger efterkommere til Johan KIRSCHBAUM, får du et enormt træ med en masse “Kirschbaum” og “Carlsen” i Odsherred.

Jeg tror, jeg har fået styr på de fleste, der hedder noget med “Kirschbaum”, og dem var der ganske mange af, og de havde også en stor bunke ægtefæller. Jeg har ikke medtaget alle oldeforældres børnebørn osv. Hvis de fandtes i forvejen, men var lidt “for langt ude”, har jeg simpelthen slettet dem. Der må trods alt være mening med galskaben, og jeg vil hellere have lidt men godt. Jeg har såmænd ikke en gang 5.000 personer.

Når du ruller helt ned i bunden af en person, får du vist kilder med transskriptioner. På vejen derned bør du også få vist et begivenhedskort. Hvis der bare er en blank firkant, skal du trykke CTRL F5 en gang eller to, så dukker kortet op. Hvorfor det pludselig er nødvendigt, ved jeg ikke, men det er dødirriterende, og jeg har ikke ændret noget ved min cache.

Mere om Sidse Jensdatter

Forleden dag skrev jeg fortællingen om den forståelige skilsmisse, hvor en af hovedpersonerne hed Sidse JENSDATTER  (1775 – 1863). Hende vidste jeg ikke andet om, end hvad der stod ved hendes tre uægte børns dåb. Faderen til dem alle må være Jacob Gotlieb KIRSCHBAUM.

Nu er Sidse faktisk blevet helt god. Efter Jacob Gotliebs død gifter hun sig i Nykøbing med skomager Andreas ANDRESEN (beregnet 1786 – 1849) fra Sundbyøster. Ved sin død beskrives han som “Skomagermester”. Tårnby kirkebog overstiger desværre mine kompetencer, så hans dåb er ikke fundet.

Nyttige begivenheder

Jeg har opfundet et par begivenheder, som jeg selv synes er nyttige. Jo mere man gør til data i felter, jo nemmere bliver det at finde det, man leder efter.

Det svarer lidt til, at jeg har meget glæde af at registrere en beskæftigelse på en bopæl, hver gang en mand bliver far. Det er især nyttigt i “hullet” mellem 1801 og 1834, og når vi er før 1787.

  • Civilstand er vældig god til hurtigt at skabe overblik over personerne, fordi det nu bliver til data, i stedet for at man skal ned og lede i noget tekst for at finde ud af, at hun er enke, og så må manden jo være død. Og der er masser af andre muligheder. Det kan fx være, at der ved en vielse står, at manden er enkemand, så registrerer jeg det og giver mig til at kigge efter hans øvrige kone(r).
    • Jeg er klar over, at hun også kan være skilt, når hun er “enke”, men det sker sjældent. Sidse JENSDATTER er et godt eksempel på, at “Civilstand” er praktisk.
    • Jeg registrerer kun civilstand, når det er fornuftigt, og jeg skal bruge oplysningen til noget. De tusindvis af piger og ungkarle, der skal giftes, er der ingen grund til at notere.
  • Indskrevet til ægteskab giver lidt overblik, og er måske bare lidt “sjov”. Det er ikke så tit, oplysningen findes i kirkebogen, men Højby-præsten har været flittig, så der findes den i en længere årrække.
  • Lysning til ægteskab: Det er jo sådan set en del af vielsen, og derfor medtager jeg disse, når de findes.
  • Står fadder: For det første bliver det meget tydeligt, at vedkommende i hvert tilfælde ikke er død.
    • Begivenheden er også nyttig, hvis vedkommende bor i et andet sogn end dåbsbarnet. Jeg har fx en person, der bor i Svinninge i Vig Sogn, men han står fadder i Højby Kirke. Når man – måske om mange år – ser på listen over hans begivenheder, træder det tydeligt frem, at han har en eller anden relation til Højby.
    • Jørgen Friedrich KIRSCHBAUM står eksempelvis fadder i Højby Kirke, da han er 29 år. Det er godt nok samme sogn, som han bor, arbejder og dør i, men du kan sikkert sagtens se idéen alligevel.

Fremdrift med gennemgangen/oprydningen

Måske bliver jeg en gang færdig med at rydde op? 🙂 Om kort tid skal jeg til at håndtere den 2.000-ende person. Så holder jeg en lille fest.

Jeg har et regneark, hvor jeg holder øje med, hvem jeg har haft fat i (igen: danne overblik). De grønne rækker er aner. Arket har et par kolonner mere, men dem har jeg skjult, for at billedet kan være her:

Hr. Kirsebærtræs (Kirschbaum) efterkommere

Data fra regnearket har Excel venligt og nemt omdannet til en grafik, som jeg bare skal trykke på en tast for at opdatere, så der er sammenhæng mellem grafikken og de mange rækker i regnearket.

Jeg har valgt at tælle efternavne, da (næsten) alle har et efternavne. Der var en eller anden årsag til, at man ikke kunne tælle ID’er, hvilket ellers ville være logisk, da alle helt sikkert har et ID.

Hr. Kirsebærtræs (Kirschbaum) efterkommere

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/i /af

Et studenterjob der matcher slægtsforskningen

Et studenterjob der matcher slægtsforskningen

Slægtsforskning er også data

Et studenterjob der matcher slægtsforskningen

Engang i 1980’erne (vist 1987/1988 eller deromkring) var jeg ansat som studentermedhjælper hos en forsker på Kriminalistisk Institut under Københavns Universitet. Hun forskede i “Gadevold”.

Vi gennemgik hundredvis af straffesager fra fem storkøbenhavnske politikredse og uddrog data, som vi skrev ned i såkaldte “kodeskemaer”. Altså fx “Kender offer og gerningsmand hinanden?” Ja = 1, Nej = 2 osv. Hele formålet var at gøre hver eneste politirapport til data.

Vi sad (dvs. mest mig) ude på de forskellige politistationer og skrev vores fund ned på papir. Når vi nu mødes, behøver vi bare at sige “Arrestforvarerens soveværelse i Roskilde”, så ved vi, hvad vi tænker på, for det var der, vi fik tildelt et kontor, da vi skulle gennemgå sagerne fra Roskilde politikreds.

Retur på instituttet i Sankt Pedersstræde skulle kodeskemaerne tastes ind på “EDB”, hvilket ikke var specielt interessant, så det var selvfølgelig mig, der vandt den opgave. Sådan er det jo at være studentermedhjælper. Det var dengang, man startede PC’en og programmet (det hed vist SPSS) ved hjælp af 5 1/4″ disketter.

Når data var tastet ind, kunne det sjove begynde nemlig analyserne af data. Jo flere dødssyge data, der var tastet ind, jo flere interessante analyser kunne der laves. Som jeg husker det, fik jeg lov at være med til at lave analyserne.

Vi havde det sjovt, for vi havde også den fuldstændig den samme opfattelse af “arbejde”: Når vi arbejdede, så arbejdede vi. Så kunne vi altid snik snakke på et andet tidspunkt.

Slægtsforskning er også at uddrage data

I vidt omfang er slægtsforskning, der skal gøres tilgængelig i fx TNG, også at uddrage data.  En banal vielse eller konfirmation rummer masser af data. Se følgende eksempel:

Kilde: Holbæk amt, Ods, Højby, 1800-1814, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 100 af 141 opslag:

Den 13de Novemb 1808 meldte sig at indgaae Ægteskab Ungkarl Niels Charlsen og Enken Dorthe Sørensdatter, begge af Stenstrup. Som Forlovere efter de kongelige Anordninger underskriver og indestaar hans: Peder Hansen(?) Gaardmand i Stenstrup (og) hendes Søren Pedersen(?) Gaardmand i Stenstrup. Begge med paaholden Pen. I venstre margin: “Kopulerede 13de Januar 1809.”

Her får vi en masse at vide: Selvfølgelig navnene og datoerne, at hun har været gift før, da hendes civilstand er “enke”, begges bopæle og hendes fader og i hvert fald hans beskæftigelse (Gaardmand).

En enkelt vielse eller konfirmation er måske mindre interessant i relation til data, (men selvfølgelig ikke i relation til den enkelte person), men når man har samlet nogle hundrede eller nogle tusinder, kan der begynde at tegne sig billeder af levede liv før vores. TNG tilbyder som standard en række forskellige statistikker.

Et eksempel er “Gennemsnitlig livslængde: 63 år 292 dage”, som ikke er nogen videnskab, men det fås ikke bedre. Aldersrelaterede beregninger er baseret på personer med angivne fødsels- og dødsdatoer. Fordi der findes ukomplette datofelter (f.eks. en dødsdato, der kun er skrevet som “1945” eller “før 1860”), kan disse beregninger ikke være 100 pct. præcise.

Du har min redesignede slægtsside her.

Et studenterjob der matcher slægtsforskningen

Hvis jeg nu var ung igen …

Hvis jeg nu var ung og stod med mit eksamensbevis foran Københavns Universitet, ville jeg forske. Jeg ville elske at indsamle data af en eller anden slags, at analysere data og dernæst at formidle de resultater, der kom ud af analyserne af de mange data.

Nåh, men det er jeg jo altså ikke, så jeg nøjes med mine slægtsdata, som jeg også har stor glæde af. Jeg er simpelthen fascineret af data.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/4 Kommentarer/i , /af ,

Jeg skifter alligevel ikke til Family Historian

Jeg skifter alligevel ikke til Family Historian

For mange fejl i Family Historian

Jeg skifter alligevel ikke til Family Historian

  • Det er så ærgerligt, for jeg ville gerne skifte program, da jeg ikke bryder mig om Legacys forlovelse med MyHeritage.
  • Jeg er rasende over, at MyHeritage har slettet hjemmesiden, der blandt andet indeholdt Legacy Forum med de tusindvis af spørgsmål, der er stillet gennem årene sammen med svarene, der er givet i årenes løb.
    • Tænk på al den viden, der er gået tabt. Jeg synes, det er en mindre katastrofe.
    • I det mindste kunne de have udtrukket tekstfiler, så de kunne importeres i et nyt forum. Det skal man ikke være ingeniør for at finde ud af.

I mit arbejdsliv har jeg gentagne gange migreret store systemer, altså ført data fra et program til et andet, så jeg ved lidt om, hvad man skal kigge efter, og hvordan man gør det, men det er selvfølgelig helt forskelligt fra program til program. Og herudover så er mange – eller måske de fleste? – fejl nogle, man kun opdager ved at bruge det nye program. Man kan altså sige, at det er baseret på tilfældigheder.

Det lykkedes mig at få mine penge tilbage fra Family Historian. De skrev godt nok følgende:

You asked about a refund. Normally we do not offer refunds post-purchase. We offer a 30-day free trial pre-purchase so users can make up their own minds if they are happy with what the program offers. However, we have decided to make an exception in your case. If you want a refund, we are willing to give you one if you deactivate the software (following the steps outlined below), and get back to us confirming that you have deactivated the software and want a refund, within the next 7 days. 

Jeg blev sat i stå i den 30-dages prøveperiode, da jeg opdagede, at detaljeteksterne ikke kom med fra Legacy, hvorefter jeg ventede på, at det ville blive rettet. Derfor var der selvfølgelig en del ting, jeg først opdagede efter de 30 dage og efter købet.

Fejl skal ikke på en ønskeliste. De skal rettes

Jeg konstaterede følgende fejl ved direkte import fra Legacy:

  • Detaljetekster kom ikke med fra Legacy
  • Efter de havde set på ovenstående, var det ikke altid detaljeteksterne kom med, men nogle gange kom de med
  • Hvis jeg i stedet importerede via en GEDCOM-fil, kom det meste med
  • Af og til kom hele kilden slet ikke med
  • Forskningsnoter kom ikke med
  • Tidsperioder (fx 1807-1815) blev vist som en serie underscores: ___

Jeg sendte dem flere gange hele min Legacy-fil, så de ved selvsyn kunne konstatere, at jeg havde ret. En meget dygtig bruger, der har udviklet mange af deres plugins, bekræftede gang på gang, at jeg havde ret.

De fejl, jeg har fanget, er jo sådan set tilfælde. De er ikke resultater af en total gennemgang. Hvor mange andre fejl er der, som jeg bare ikke har opdaget?

Til sidst informerede de om, at de fik mange ønsker, og at jeg kunne indsende mine ønsker til deres “wish list”.

I’m sorry you feel annoyed. As I’m sure you appreciate, we get a great many requests for features and improvements. Everything we do takes time, and we have to prioritise.

You might wish to propose the features you want on the Family Historian Wish List (on the Family Historian User Group website). If others vote for these features too, that can only add weight to your request.

De eksempler, jeg har listet, kan ikke henføres til “ønsker”. Det er helt centrale og deciderede fejl i et slægtsforskningsprogram, og de skal rettes. Det skrev jeg til dem, og derefter fik jeg mine penge retur. Det var ikke mit slutmål, for jeg ville gerne skifte program, men jeg vil ikke betale næsten 600 kr. for et program med så mange fejl. Jeg håber, de på et eller andet tidspunkt får rettet fejlene, for så er jeg klar igen, da det, jeg nåede at opdage i programmet, var lækkert.

Jeg blev utryg

De fejl, jeg har listet, gjorde, at jeg blev utryg. Hvordan skulle jeg kunne arbejde i Family Historian, når der var såvel periodiske (»af og til«, »ikke altid« eller »det meste«) som aperiodiske fejl? Jeg kunne da ikke skifte og vide, at der var data fra Legacy, der måske eller slet ikke kom med – derfor må jeg blive ved Legacy. Forbliven på Family Historian ville gøre, at jeg dels mistede data, dels mistede overblik over 20 års slægtsforskning. Hvilke data havde jeg hvor?

Den mest fremherskende følelse, jeg fik ved at bruge Family Historian, er »utryg«.

Jeg skifter alligevel ikke til Family Historian

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/9 Kommentarer/i /af

Vandrehistorier når man spørger de gamle

Vandrehistorier når man spørger de gamle

Slægtsforskning drejer sig om kilder og kildekritik

Vandrehistorier når man spørger de gamle

Det er god latin, at man skal starte sin slægtsforskning med at spørge de gamle i familien. Det var i hvert fald det, de erfarne lærte os begyndere for 20 år siden. Jeg vil tro, det stadig gør sig gældende. Der er den fornuft i det, at så når man det, mens tid er.

Det, de glemte at lære os, er, at man altid skal tjekke i de originale kilder, om det er sandt. I min familie har det vist sig, at der er mange vandrehistorier, som enten skyldes, at man husker forkert så mange år efter, eller at man har ønsket at pynte på virkeligheden. Man kan forstå begge dele.

Mange slægtsforskere viser deres arbejde på nettet, og det er der ikke noget at sige til. Man er selvfølgelig glad, når man mener at have fundet sammenhænge, ingen andre synes at have fundet.

Når man har en hjemmeside af en eller anden slags (fx via geni.com, MyHeritage eller TNG) følger der en gratis forpligtelse med til at sørge for, at data er valide. Selv er jeg i gang med en større oprydning for forhåbentligt at finde (alle) mine gamle fejl og for at supplere med alle de data, det nu er blevet så uendeligt nemt at finde hjemmefra. Jeg håber i den forbindelse at fange det utal af “Husmand”, jeg gjorde til “Gårdmand”, fordi jeg ikke kunne skelne et gotisk H fra et gotisk G, hvilket stadig kan drille.

Vandrehistorier fra min familie

Kai Pedersen blev ikke skudt på åben gade

Den skønneste vandrehistorie er den om Kai PEDERSEN (1906 – 1945), om hvem man sagde, at han blev skudt på åben gade, da han var på vej hjem på cykel. Det skulle efter sigende være sket den 5. februar 1945.

For mange år siden spurgte jeg Politikens Oplysning, om de kendte til et drab på åben gade den 5. februar 1945. De svarede:

Jeg har nu kigget Politiken igennem fra dagene 5.-8. februar 1945 og ikke fundet noget om Kai Pedersen, selvom der nævnes flere drab.

8. februar er der en omtale af en Kaj Petersen – men ham er det vel næppe:
“Røveren Kaj Petersen, Rodosvej 7A, der i Mandags skød sig selv i Tindingen efter et mislykket Forsøg paa at røve Penge fra Lotterikollektionen Classensgade 56, er afgaaet ved Døden paa Militærhospitalet”.

Med venlig hilsen
Aase Andreasen
Politikens Oplysning

Ham hun næppe tror det er, er det altså, for han bor på Rodosvej 7A, og han er gift med Gunhilda Elisabeth Pouline PEDERSEN (Kilde: Københavns Amt, Sokkelund, Simon Peter, 1935-1953, KM, Døde – opslag: 86 af 286 opslag). Altså var Kai røver eller rettere: han forsøgte i hvert fald på at blive det. Det er der næppe nogen, der hidtil har været klar over.

Dødsårsagen er i følge den medicolegale dødsattest “Vulnus sclopetarium (suicidium)”. “Vulnus sclopetarium” betyder “Skudsår” og “suicidium” betyder “selvmord”.

Efter hans død gifter enken Gunhilda Elisabeth Pouline PEDERSEN (1913 – 2001) sig med en af min farfars brødre Frits Felix STEGEMÜLLER (1911 – 1974).

Vi er ikke i familie med statsminister Hilmar Baunsgaard

Jeg hedder Baunsgaard til mellemnavn, og jeg kan ikke fordrage det, men jeg sletter det ikke, fordi jeg synes, det lille B ser pænt ud i underskrifter, profiler mv. Det er min netidentitet..

“Min mor” sagde, at vi er i familie med den tidligere statsminister Hilmar BAUNSGAARD (1920 – 1989). Han skulle være min morfars fætter. Det er også en vandrehistorie, som stammer fra, at min morfar Carl Frederik KRISTENSEN (1899 – 1982) altid blev kaldt Carl BAUNSGAARD.

Lidt af forklaringen ligger i, at en datter af morfars farfar Christen Bertelsen – Birthe Marie Christensen – gifter sig med Hans Christian Thomsen fra Baunsgaard i Give sogn. Hans Christian Thomsen var søn af Thomas Mathiasen i Baunsgaard, der atter var søn af Mathias Christensen i Grarup. Disse data er bekræftede, men om det er derfor “Carl F. Kristensen” blev til “Carl Baunsgaard”, kan jeg selvfølgelig ikke vide.

Og hvor Birthe Marie Christensens data er blevet af, ved jeg heller ikke! Måske har jeg ryddet for grundigt op?

Vandrehistorier når man spørger de gamle

Min tyske oldefar var ikke fra Baden Baden

Da jeg i fordums tid startede med at slægtsforske, var det i virkeligheden bare for at finde ud af, hvor “Stegemüller” kom fra. Da det dengang i 2003 var stort set umuligt at besøge tyske arkiver hjemmefra, kastede jeg mig over alle mulige andre familiemedlemmer. Jeg var ikke klar over, at det ville udvikle sig fra en hobby til en lidelse 🙂 , som vi siger.

Man fortalte mig, at Wilhelm Rudolf STEGEMÜLLER (1862 – 1937) indvandrede fra Baden Baden. Hvor de havde det fra, er jeg ikke klar over, men det er det pure opspind. Han blev født i Carl Straße 14, Frankfurt an der Oder, Brandenburg, og han blev døbt 11. juni 1862 i Sankt Georg Kirche, Sankt Georg Gemeinde, Frankfurt an der Oder, Brandenburg.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.