Et studenterjob der matcher slægtsforskningen

Et studenterjob der matcher slægtsforskningen

Slægtsforskning er også data

Et studenterjob der matcher slægtsforskningen

Engang i 1980’erne (vist 1987/1988 eller deromkring) var jeg ansat som studentermedhjælper hos en forsker på Kriminalistisk Institut under Københavns Universitet. Hun forskede i “Gadevold”.

Vi gennemgik hundredvis af straffesager fra fem storkøbenhavnske politikredse og uddrog data, som vi skrev ned i såkaldte “kodeskemaer”. Altså fx “Kender offer og gerningsmand hinanden?” Ja = 1, Nej = 2 osv. Hele formålet var at gøre hver eneste politirapport til data.

Vi sad (dvs. mest mig) ude på de forskellige politistationer og skrev vores fund ned på papir. Når vi nu mødes, behøver vi bare at sige “Arrestforvarerens soveværelse i Roskilde”, så ved vi, hvad vi tænker på, for det var der, vi fik tildelt et kontor, da vi skulle gennemgå sagerne fra Roskilde politikreds.

Retur på instituttet i Sankt Pedersstræde skulle kodeskemaerne tastes ind på “EDB”, hvilket ikke var specielt interessant, så det var selvfølgelig mig, der vandt den opgave. Sådan er det jo at være studentermedhjælper. Det var dengang, man startede PC’en og programmet (det hed vist SPSS) ved hjælp af 5 1/4″ disketter.

Når data var tastet ind, kunne det sjove begynde nemlig analyserne af data. Jo flere dødssyge data, der var tastet ind, jo flere interessante analyser kunne der laves. Som jeg husker det, fik jeg lov at være med til at lave analyserne.

Vi havde det sjovt, for vi havde også den fuldstændig den samme opfattelse af “arbejde”: Når vi arbejdede, så arbejdede vi. Så kunne vi altid snik snakke på et andet tidspunkt.

Slægtsforskning er også at uddrage data

I vidt omfang er slægtsforskning, der skal gøres tilgængelig i fx TNG, også at uddrage data.  En banal vielse eller konfirmation rummer masser af data. Se følgende eksempel:

Kilde: Holbæk amt, Ods, Højby, 1800-1814, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 100 af 141 opslag:

Den 13de Novemb 1808 meldte sig at indgaae Ægteskab Ungkarl Niels Charlsen og Enken Dorthe Sørensdatter, begge af Stenstrup. Som Forlovere efter de kongelige Anordninger underskriver og indestaar hans: Peder Hansen(?) Gaardmand i Stenstrup (og) hendes Søren Pedersen(?) Gaardmand i Stenstrup. Begge med paaholden Pen. I venstre margin: “Kopulerede 13de Januar 1809.”

Her får vi en masse at vide: Selvfølgelig navnene og datoerne, at hun har været gift før, da hendes civilstand er “enke”, begges bopæle og hendes fader og i hvert fald hans beskæftigelse (Gaardmand).

En enkelt vielse eller konfirmation er måske mindre interessant i relation til data, (men selvfølgelig ikke i relation til den enkelte person), men når man har samlet nogle hundrede eller nogle tusinder, kan der begynde at tegne sig billeder af levede liv før vores. TNG tilbyder som standard en række forskellige statistikker.

Et eksempel er “Gennemsnitlig livslængde: 63 år 292 dage”, som ikke er nogen videnskab, men det fås ikke bedre. Aldersrelaterede beregninger er baseret på personer med angivne fødsels- og dødsdatoer. Fordi der findes ukomplette datofelter (f.eks. en dødsdato, der kun er skrevet som “1945” eller “før 1860”), kan disse beregninger ikke være 100 pct. præcise.

Du har min redesignede slægtsside her.

Et studenterjob der matcher slægtsforskningen

Hvis jeg nu var ung igen …

Hvis jeg nu var ung og stod med mit eksamensbevis foran Københavns Universitet, ville jeg forske. Jeg ville elske at indsamle data af en eller anden slags, at analysere data og dernæst at formidle de resultater, der kom ud af analyserne af de mange data.

Nåh, men det er jeg jo altså ikke, så jeg nøjes med mine slægtsdata, som jeg også har stor glæde af. Jeg er simpelthen fascineret af data.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

0 Svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i debatten?

Du er mere end velkommen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *