Indlæg

Alle slægtsforskeres drøm er Synology NAS

Backup af slægtsdata

Alle slægtsforskeres drøm er Synology NAS

Formålet med denne artikel er – i menneskesprog og nede på jorden – at formidle nogle begyndererfaringer med Synology NAS, som andre slægtsforskere måske kan have glæde af.

Det ville være lyv at sige, at det er helt så “quick”, som denne (engelske) guide fortæller. Jeg måtte begynde forfra et par gange. Herefter sad det lige i skabet. Og nu er jeg tryg. De data og billeder, jeg har samlet gennem 20 år, er sikrede. Man skal nok synes, det er lidt sjovt at nørde med det, men hvem vil ikke gerne ofre nogle timer på at sikre adskillige års arbejde? Når man først er i gang, er det faktisk ret enkelt.

Hjælpen på skærmen er virkelig flot og oversættelserne til dansk er utrolig gode; det er ikke maskinoversættelser. Man er ikke på noget tidspunkt overladt til sig selv. Det er, hvad man må kalde brugervenligt.

Jeg måtte begynde forfra, fordi jeg ikke havde styr på kodeord og mistede overblikket over, hvor det var, jeg var på vej til at logge ind. Der kommer flere konti i spil med login hid og did og det kræver selvfølgelig lidt tålmodighed og opmærksomhed at forstå, hvad det egentlig er, man laver. Sådan er det med alt nyt.

Det der drillede

Når du har fået bestilt både “kassen” og diskene (og det er bestemt ikke altid tydeligt, at diskene ikke følger med “kassen”. De skal købes særskilt.), og begge dele er leveret, er det første, der skal ske, at du skal have lagt diskene i holderne og fikseret dem, så de ligger præcis, som de skal. Hvis de ikke ligger helt rigtigt, kan din PC ikke få kontakt til dem, og de kan formentlig heller skubbes rigtigt på plads i “kassen”. I tidligere versioner af NAS skulle man have skruetrækkeren frem; sådan er det i hvert fald ikke længere med DS220+.

Jeg baksede længe med den ene disk, og måtte til sidst opgive at få “sideklemmen” i den ene side til at klikke helt ind, hvor den skulle være. Til sidst besluttede jeg alligevel at prøve at skubbe den på plads i “kassen”. Og det gik fint. Jeg undrede mig over det, men glædede mig, for det betød, at jeg kunne komme videre i processen.

Instruktionsvideoer på fx YouTube

Noget af det, YouTube virkelig kan, er at vise instruktionsvideoer og der er millioner og atter millioner af dem. Jeg ser selv videoer om lidt “nørdede” emner, men jeg har en veninde, der finder tips og tricks om at fremstille smykker. Jeg har besluttet mig for, at jeg i en periode gerne vil betale 119 kr. om måneden for et Premiumabonnement, fordi jeg så slipper for reklamerne. Det gør det noget lettere at følge en instruktionsvideo, at man ikke konstant afbrydes af en tåbelig reklame.

Hvis et emne er helt nyt for mig, som fx NAS, ser jeg videoen et par gange, før jeg går i gang, fordi jeg så er forberedt på, hvad der vil komme. Når jeg går i gang for alvor, afspiller jeg videoen med adskillige stop, hvor jeg prøver at følge ophavsmanden. Jeg gør simpelthen det samme som ham. Det tager selvfølgelig sin tid, men jeg er ret sikker på at ende med noget, der er brugbart.

Forud for dette ligger selvfølgelig en proces med at udvælge videoer, man kan stole på. Karl Børge fra Sønder Bøvelse, der pludselig fik lyst at lave en video, skal man måske ikke stole på. Google er naturligvis en stor hjælp, men det gøres ikke uden en portion sund fornuft. Og her iblandt er at finde videoer, der har gode brugeranmeldelser og som drejer sig om den nyeste hardware og software; og præcis drejer sig om den version af hardware og software, jeg er på vej til at bruge.

For mig betyder det ikke så meget, om videoen er på dansk eller engelsk, men det kan være en parameter for nogle af jer. Fagudtryk, jeg ikke kender, slår jeg op med DeepL, der er mere præcis end Google Translate.

Lidt mere om versioner

Jeg fandt en 252 lang sider guide på dansk til DSM (Disk Station Manager). Som computeren har sit operativsystem, fx Windows, har også NAS sit operativsystem, der kaldes Disk Station Manager. Jeg tænkte, at det måtte være lige noget for mig. Først da jeg begyndte at søge efter “QuickConnect” og ikke fandt det, opdagede jeg, at guiden angik DSM 3.1, men den aktuelle version er 7.1.

Guiden har ingen datering, hvilket ofte ses, og hvilket er utroligt irriterende. Jeg forstår ikke, hvorfor folk ikke daterer deres ting.

Synology NAS rummer mange muligheder

Billedet herover stammer fra Acronis, der er et backupprogram. En af grundene til, at jeg bruger Acronis er, at det med et par museklik kan indstilles til altid at validere backuppen. Programmet undersøger så af sig selv, om backuppen vil virke, hvis der skulle blive behov for den. Ingen falsk tryghed her.

Jeg er (heldigvis) slet ikke færdig med at udforske mulighederne, for der er så mange, at det vil tage et stykke tid. Indtil videre har jeg – ved bare at følge videoen – fundet ud af, hvordan jeg laver en daglig backup af al min slægtsforskning og hele mit C-drev med Acronis og gemmer det på NAS. Det er bare et stykke kage (“piece of cake”). Man kan se resultatet med Stifinder med det samme. Selv kan jeg godt lide at kunne se tingene med det blotte øje frem for bare at regne med, at alt er i orden. Skal trygheden være falsk eller ægte?

Det kan fx se sådan ud:

Bemærk at Stifinder fortæller, at vi er på et netværk. Det er hele fidusen ved NAS. Når data ligger på et netværk, har man lavet sin egen private “sky”. Og man kan kigge på sine data alle mulige steder fra fx både telefon og tablet og selvfølgelig også alle andre computere. Har man behov for det, fx i forbindelse med support, kan man oprette en bruger, der må logge ind på netværket og se de data, man har liggende der. Det er altså smart.

RAID 0 eller RAID 1?

Jeg har købt to diske a 4 TB. Ud af dem kan jeg enten få 8 TB eller 4 TB plads til data. Forskellen ligger i, om man vælger RAID 0 eller RAID 1. I videoen, jeg refererer til ovenover, anbefaler han RAID 1, som betyder, at man får redundante data. Står disk 1 af, har man altid disk 2; med andre ord har man spejlede diske, og det skulle da være underligt, om de begge stod af på en gang. Så selv om jeg har betalt for 8 TB, har jeg “kun” 4 TB at arbejde på. 4 TB er dog alt rigeligt til mit behov.

Vælger man i stedet RAID 0, har man summen af begge diske (hos mig i alt 8 TB), men altså ingen redundans. DDO forklarer ordet redundans her.

Vælg altid de foreslåede indstillinger

Jeg gør, som han foreslår, da jeg helt sikkert ikke er dygtigere end ham. Han har i øvrigt en god betragtning om det med standarder: “Vælg altid det foreslåede”. Det gør jeg også altid selv, da jeg helt sikkert ikke er klogere end programmerne.

Jeg havde på et tidspunkt en TNG-bruger, der, i forbindelse med eksport af databasen fra TNG, valgte “Brugerdefineret – vis alle indstillinger” i stedet for bare “Hurtig – vis kun de minimale indstillinger”. Det betød, at han fik åbnet for mindst 25 muligheder, han ikke kendte betydningen af. Og det betød atter, at hans eksporter ikke kunne bruges til noget. De var en falsk tryghed.

Med tiden bliver man selvfølgelig (lidt) klogere og man får lært, hvad de forskellige indstillinger betyder. Når man ved, hvad man gør, kan det være relevant at lege med mulighederne.

Sidste trin for nu: Dropbox

Jeg tager backup af hele hjemmesiden hver nat og placerer den i Google Drev, men jeg er aldrig blevet gode venner med Google Drev, fordi det er så uoverskueligt. Derfor foretrækker jeg Dropbox.

Billedet herunder er en fin illustration af forskellen på NAS og Dropbox.

NAS er til salg. Man har betalt og har fuld kontrol. Prisen kan ikke pludselig stige. Ingen kan pludselig indeksere data på en ny “smart” måde. Ingen kan give tredjemand adgang til data osv.
Dropbox er til leje. Man bor til leje og skal betale en månedlig eller årlig leje, hvis man kommer udover de gratis 3,75 GB. Lejen har et fornuftigt niveau. For fx. 2 TB, der svarer til ca. 2.053 GB, er prisen ca. 900 kr. ved årlig betaling.

I min Dropbox har jeg de 2 TB at gøre godt med.

A) Selve datafilen fra Legacy (*.fdb) plus nogle filer, der formentlig hører til, uden at jeg er sikker, fylder hos mig 14,1 MB, for det er bare ren tekst i nogle tabeller. Det betyder, at jeg kvit og frit kunne gemme ca. 272 versioner af selve datafilen i Dropbox. Man har 3,75 GB i den gratis version. Det er en god forretning. Og der opstår jo ikke en ny version, hver gang man gemmer. Man arbejder i den samme fil og gemmer bare oveni, lige til man af en eller anden årsag gemmer som en ny fil.

B) Billederne er vigtige for alle slægtsforskere, sikkert fordi de gør datoerne til de mennesker, de var engang, så billederne skal også med til:

NAS
og derfra videre til Dropbox.

Lige nu har jeg 500 billeder. Legacy lægger dem i mappen “Media”, og der vil du finde dem, hvis du bruger Legacys standardindstillinger (hvilket anbefales, jfr. ovenfor).

I alt fylder min datafil (*.fdb), de små filer, der måske hører til samt billederne, lige knapt 84 MB.

NAS laver det hårde arbejde med at overføre til Dropbox, og det er ganske simpelt:

Gå til Pakkecenter ->
Cloud Sync ->
Dropbox ->
Tillad ->
Agree.

Det var det hele. Som en ekstra sikkerhed sender Dropbox en mail om, at man har forbundet en ny app til Dropbox.

Med mindre du har ændret på indstillingerne, vil du fra nu af altid have en synkroniseret version af backuppen af dine slægtsdata. Det giver god ro i maven.

Glædelig jul.

Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Din IP-adresse vil blive gemt og cookies gemmes, hvis du tillader det. Tillader du det ikke, kan besvarelsen ikke indsendes.

[yop_poll id=”2″]

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Det hastigt voksende stedregister

Tusind nye steder på 15 måneder

Det hastigt voksende stedregister

Jeg synes, jeg engang for flere år siden læste en mere officiel artikel om “Det hastigt voksende stedregister”, men jeg kan ikke finde den igen, så nu skriver jeg selv en.

Jeg ved med sikkerhed, at jeg den 1. august 2021 havde 2.014 steder i min database. Nu har jeg 2.986. Jeg undrer mig lidt over, hvor de er kommet fra, da jeg jo ikke “opfinder” dem, men faktisk prøver at “spare” på dem. Men der skal være de steder, der skal være!

Hvert sted har i TNG to koordinater: længdegrad og breddegrad. Altså er der 5.972 små ekstra stykker data at holde rede på, når kortene skal give mening og mormors gravsted skal ligge i Brande Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt, Denmark og ikke et sted i Afrika.

Sikkerhedskopi!

Det var hårdt (og kedeligt) arbejde at geokode (dvs. sætte koordinater på) de første 2.014 steder. Nu går det nemt, for jeg tjekker ved hver opdatering af TNG om der er kommet nye steder til, som mangler koordinater. Og så geokoder jeg dem med det samme, så jeg altid er ajour.

Jeg laver en eksport i phpMyAdmin af stederne både før og efter opdateringen, for jeg gider simpelthen ikke lave arbejdet en gang til. Og jeg gemmer den eksporterede fil godt, så den er let at genindlæse, hvis noget skulle gå galt. Jeg har lige nu 36 af dem efter en let sanering. Herudover laver jeg backup af tabellen tng_places i selve TNG, inden jeg importerer den nye GEDCOM-fil fra Legacy.

Jeg går altså med livrem og seler, for jeg gør det altså ikke en gang mere. Og jeg kan så godt lide at se kortene i TNG. Det tager ti sekunder at lave sikkerhedskopierne, men det ville tage tre måneder at indsætte 5.972 koordinater på ny.

Datafelter skal ikke være kildetro

Hvis man vil styre stedregisteret, skal selve datafeltet ikke være kildetro. Den kildetro afskrift findes jo i kildeangivelsen, der rummer transskriptionen.

Hvis man nu et øjeblik tænker, at man alligevel gerne vil være kildetro i datafelterne, skal man være parat til at stedregisteret vokser tifoldigt, for datidens kancellister og andre “unødige bureaukrater” (det er så moderne) skrev jo ikke ensartet. Dels skrev de ikke altid selv det samme hver gang og både forgængeren og efterkommeren skrev helt sikkert noget andet.

Et eksempel fra min egen database er: Tÿregod, Tyregod og Thyregod. Det er det samme sted, dvs. ét sted i stedregisteret, men var man kildetro i datafeltet, ville man skabe tre forskellige steder. Og det er vel ikke meningen?

Imod at være kildetro taler tillige, at de redskaber, der findes til at hjælpe med at geokode, ikke kan finde ud af, hvad der menes med hverken Tÿregod eller Tyregod, eftersom det hedder Thyregod. Og det vil sige, at man selv kan få “fornøjelsen” af at geokode alle de overflødige steder fra bunden. Og det er vel heller ikke meningen?

Et komma skaber et nyt sted i de “dumme” tabeller

Hvis man vil have styr på stedregisteret, skal man have luppen frem, for et komma for lidt eller for meget skaber et nyt, overflødigt og forkert sted.

Alle stederne findes i en tabel i fx Legacy, TNG eller et helt andet sted. Det er lige meget. Tabeller er dumme! De fatter simpelthen ikke, at følgende to steder reelt er de samme.

Min far var fra Brede pr. Lyngby:

Brede, Kongens Lyngby Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Denmark
Brede Kongens Lyngby Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Denmark

Mine opmærksomme læsere har selvfølgelig for længst gennemskuet, at i nr. 2 mangler kommaet efter “Brede”. Det kan vi mennesker se, men tabeller vil altid “opleve” dem som to forskellige steder.

Det må gerne se pænt ud

Hvis man laver en hjemmeside med TNG eller noget andet, må resultatet gerne blive pænt. Hver gang jeg laver et nyt sted, tjekker jeg, om jeg har gjort det konsistent.

Har jeg husket, at ordene Sogn, Herred og Amt skal med stort, at der skal stå Denmark og ikke Danmark, og at sætte de kommaer, der adskiller niveauerne.

Ved kommunalreformen den 1. januar 1970 blev herrederne nedlagt, men jeg bruger dem stadig, og jeg tager ikke hensyn til de utallige senere reformer. For eksempel har jeg ikke en eneste region, og jeg vil heller aldrig nogensinde få det. I modsat fald ville der jo igen opstå mange steder, der reelt dækkede over det samme sted.

Man kan sige, at mine angivelser fra 1970 og frem er forkerte. Men det valg har jeg truffet, blandt andet fordi jeg (indtil videre) baserer mig på krabsen.dk, så hvis det er noget vrøvl, er jeg klar over, hvorfor det er noget vrøvl. Herudover har jeg ikke videre mange data, der hidrører tiden efter 1970, da jeg aldrig har interesseret mig for efterkommere.

Ingen kritik af Krabsen.dk

Jeg er vild med krabsen og har lavet tusindvis af opslag der. Noget af det, den er rigtig god til, er at agere læsehjælp, når man sidder med en indførsel og der står noget “volapyk” om et sted i et sogn, man ikke kender specielt godt. Kan man læse bare nogle af bogstaverne, kan krabsen bruges som en genvej til at se/gætte, hvad der kan stå, fordi de fleste steder pr. sogn er oplistede.

Når jeg alligevel skriver “indtil videre” om krabsen.dk skyldes det, at jeg synes, der for tiden sker noget “mærkeligt” i den database, som jeg ikke kan gennemskue.

Fx dukker der nye forkortelser op, som jeg ikke kan gennemskue. Et eksempel er “Lb.”, som jeg vil gætte på betyder “Landsby”, men det er ikke forklaret nogetsteds. Et andet eksempel på noget, der pludselig dukker op, er “old”. Det skal jo nok forstås som henvisning til en gammel stavemåde. Men det ville have været godt med lidt ordforklaring/notation et sted på siden.

Herudover dukker der forskellige stavemåder op for steder, som reelt er de samme. Et af “mine sogne” er Højby Sogn i Ods Herred, hvor jeg er ret godt kendt for 150-200 år siden. Der finder jeg fx disse: Slagelse-Nykjøbing Landevej, Ellingegaard, Ellingegård, Lumbsaas, Lumsås og Lumsås Old.

Så er der jo ikke noget at sige til, at der lige p.t. findes 100 forekomster i Højby Sogn, Ods Herred. Men det er nok Gert Krabsen, der gør det rigtigt og mig, der gør det forkert! Vores formål er forskellige.

Og heldigvis findes der ikke et slægtsforskningspoliti, hvor jeg ellers ville elske at være politimester. Det er nemlig så rart med orden i data.

God weekend!

Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Din IP-adresse vil blive gemt og cookies gemmes, hvis du tillader det. Tillader du det ikke, kan besvarelsen ikke indsendes.

[yop_poll id=”2″]

Har du kommentarer til artiklen?

18. november 2022/i Slægt /af StegemüllerSlægt

Slægt & Data

Engang hed det “DIS-Danmark”

Slægt & Data

“DIS” betød “Databehandling i Slægtsforskning”, og det var en forening, der blev stiftet 21. maj 1987 af en arbejdsgruppe i “Samfundet for Dansk Genealogi og Personalhistorie”. Arbejdsgruppen skulle undersøge, om der var interesse for at danne en underafdeling, der beskæftigede sig med databehandling i slægtsforskningen. DIS-Danmark udgav det flotte blad “Slægt & Data”. Det er bemærkelsesværdigt, at redaktør Katrine Tobiasen stadig er ved roret bag bladet “Slægtsforskeren”.

Ak ja. Det var dengang, det hed EDB, jeg stadig var stud.jur. og der skulle bruges en 5¼” diskette for at starte en form for PC på Kriminalistisk Institut, hvor jeg var ansat som forskningsassistent. Det kan vi jo slet ikke forestille os i dag hvor vi sidder med en 1.000/100 forbindelse derhjemme. I mit første job i det hedengangne Arbejdsskadestyrelsen, var jeg i januar 1992 med til at sørge for, at alle medarbejdere fik en computer. Det krævede en særbevilling fra Finansministeriet.

I nogle år holdt jeg selv en ufrivillig pause fra slægtsforskningen grundet sygdom og det er lige gået op for mig, at en af pionererne Charlotte S. H. Jensen er afgået ved døden i 2019 kun 57 år gammel. Det må være, mens jeg pauserede, for det er nyt for mig. Ære være Charlottes minde. Hun gjorde noget fantastisk.

Jeg har altid været medlem. DIS-Danmark og senere Danske Slægtsforskere er en form for “fagforening” for mig, og det er ikke gratis at drive hjemmesiden, så selvfølgelig skal jeg være betalende medlem! Så har jeg det også bedre med at stille spørgsmål på foreningens Facebookside, hvor der blandt andet sidder sindssygt dygtige tydere, der træder til, hvor jeg må stå af.

Over årene er der sket en voldsom professionalisering, og det er godt. Hjemmesiden er blev super professionel. Enten er det tiden, der af sig selv har bevirket det, eller også skyldes det ihærdige ildsjæle, der har sagt til sig selv og hinanden at noget måtte ske.

Mine egne Slægt & Data

Jeg har genoptaget mit arbejde med at perfektionere og supplere data. Jeg kalder det for “Den store oprydning” og jeg startede i august i år. På et tidspunkt beregnede jeg, at det vil tage et par år, før jeg er igennem mine ikke en gang 5.000 personer.

Jeg tager simpelthen en person ad gangen og undersøger, om jeg kan tilføje og/eller rette nogle data. Det er mere data end slægt. Selvfølgelig ville det være sjovere at fortsætte med at finde nyt fremfor at rydde op. Men oprydningen bringer meget nyt med sig.

Det er fascinerende, hvor meget det er muligt at sidde hjemme og validere og supplere nu. Nu kan jeg gøre mange af mine personer “færdige”. Jens Andersen født 1783 er jo nok død, så selvfølgelig må jeg lede efter dødsfaldet. Det var nogenlunde nemt at få personer til at opstå via folketællingerne, der dog stadig var i deres vorden, på DDD.DDA. Nu opfatter jeg det som sjusket, at så gamle folk ikke også er fundet døde. Selvfølgelig er der nogle, jeg må opgive, men det er dog forholdsvis let at få mange slået ihjel = gjort “færdige”. Det lyder måske ikke så pænt, men jeg glæder mig over hvert enkelt dødsfald, for det betyder, at jeg har fået en person “gjort færdig”.

Og så vil jeg jo gerne fremstå som en seriøs slægtsforsker, så alle de “Husmænd”, jeg engang – grundet manglende erfaring – gjorde til “Gårdmænd”, må degraderes. For som Anton Blaabjerg skriver “Sådan er det jo. Vi må holde os til sandheden”.

Da jeg startede, for 20 år siden, var tiden på arkivet kostbar. Jeg var altid velforberedt og medbragte en prioriteret liste over det vigtigste at nå denne lørdag, denne afspadseringsdag eller denne feriedag. Det var noget stressende.

Det betyder, at Jens Andersens vielse ikke er med, det er ikke med, at konen gifter sig igen efter hans alt for tidlige død, det er ikke med, hvad der sker med næste ægtefælle osv. Det vil sige, at de nye personer kun medtages, hvis de skal “bruges til noget”. Jens Andersens ægtefælles næste vielse fortæller jo om hendes liv. Det er interessant at se på, hvor kort tid (ofte bare et par måneder) der gik mellem et dødsfald og så den næste vielse. Her er et meget godt eksempel på det med nye hustruer og deres nye ægtefæller.

Efter min død

Nu til dags kan slægt ikke adskilles fra data. Slægt er ganske enkelt lig data. Selv foretrækker jeg at publicere via min hjemmeside, fordi den er dynamisk. Det betyder bl.a., at jeg kan rette gamle fejl, uden at det uden videre bliver opdaget. Kopierer folk fra min side, er de velkomne, men er det deres eget ansvar, at det måske ser anderledes ud i næste uge.

Tre år efter jeg var begyndt at slægtsforske blev “min mor” 70 år og jeg forærede hende en slægtsbog på 300 sider, læderindbunden og med guldtryk. Det har været i 2005. Bladrer jeg i den nu, korser jeg mig – men der er også en del, der er okay. Alligevel er jeg stor tilhænger af online-medier. Jeg har nul slægtsforskning på papir. Papiret låser et øjebliksbillede, mens diverse online medier er dynamiske. Der kan man opdatere, så snart man bliver klogere.

Jeg har ingen arvinger, så min beslutning er, at min hjemmeside skal videreføres 50 år efter min død. Er der alligevel noget til overs, skyldes det, at jeg har regnet forkert.

Det er ikke, fordi jeg tror, jeg kan tilføre eftertiden noget sublimt, men at jeg alligevel har en formodning om, at mine dokumenterede fund vil kunne bringe andre en anelse videre.

Alle mine fund har vedhæftede kilder. Mange af dem er selvfølgelig henvisninger til tiden med mikrokort på arkivet og de mikrokort, jeg havde derhjemme ved mit eget mikrokortapparat. Jeg brugte tusindvis af kroner på kirkebøger på mikrokort. Nogle referencer ajourfører jeg. Andre må folk selv finde frem til efter gældende praksis.

Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Din IP-adresse vil blive gemt og cookies gemmes, hvis du tillader det. Tillader du det ikke, kan besvarelsen ikke indsendes.

[yop_poll id=”2″]

Har du kommentarer til artiklen?

23. juli 2022/i Psykiatri, Slægt /af StegemüllerPsykiatri, Slægt

Fascination af kat og data

British Shorthair og datafascination

Fascination af kat og data

Noget af det rare ved at have sin egen hjemmeside er, at man kan skrive om præcis det, man vil. Der er kun en selv til at sætte standarden til høj eller lav. Ingen andre bestemmer over emner, tags (etiketter), frekvens eller noget som helst andet. Det er en vældig frihed. Således kan jeg også skrive om både katten og datafascinationen i en og samme post. Der er ingen sammenhæng ud over fascinationen.

Hun hedder Jenny

Hvis vi nu bare et kort øjeblik antager, at min ansøgning om dispensation fra forbuddet mod dyrehold går igennem, kan og skal katten på billedet nydes, for det er hende, jeg kan købe til en særdeles favorabel pris hos en avler på Fyn. Kattens navn er Jenny. Er hun ikke smuk?

Hun er syv år (altså katten), er “brugt”, men har i alle sine syv år boet hos den samme familie. Familien skal nu skille sig af med hende, da de skal flytte i lejlighed. Avleren vurderer, at Jenny og jeg vil gå godt i spænd. Af uvisse årsager kender avleren til mine to diagnoser, som jeg selvfølgelig har fortalt åbent om. Det var det, der fik hende til at sige, at vi ville være et godt match.

Jeg er kommet i kontakt med denne avler ved at ringe til den øverste københavner på listen hos “Specialklubben for British og Burmeser“. Han havde ikke katte, der savnede hjem, men anbefalede den fynske avler som værende seriøs. Vedkommende flytter til Odense, og så er det jo bare omkring 75 minutter med lyntoget. På udvejen er transportkassen tom. På hjemvejen vejer den sikkert godt til.

Nåh, øjeblikket er ovre. Drømmen må ikke overstige virkeligheden.

Det med datafascinationen

P.t. triller jeg gennem Østofte kirkebog for at afkode søskende til en tipoldefar ved navn Hans Hansen (1844 – 1904). Forældrene bliver gift i 1823 og selvfølgelig får de børn før 19 år efter i 1844. De er bare ikke fundet endnu.

Hans Hansens søskende skal også hedde “Hansen”, og dem er der jo en del af. Foreløbig har jeg fundet tre brødre til ham (Niels i 1828, Jørgen i 1831 og Rasmus i 1839) ved simpelthen at bladre og læse frem til 1858, hvor moderen er 54 år og helt sikkert forbi den fødedygtige alder. Det synes der ikke at være andre, der har gjort, i hvert fald ikke nogen, der har lagt resultaterne på MyHeritage, og det kan man jo undre sig over.

Næste skridt er at finde søstrene. Og næste skridt er derefter at finde konfirmationerne for dem alle. Er de ikke konfirmerede, er de måske døde?

Da mange også dengang hed Hansen, består datafascinationen af, at alt skal stemme (det skal det selvfølgelig altid uanset navnet): faderens navn, faderens erhverv, moderens for- og efternavn samt geografien. Herudover skal det ikke være et “Slegfredbarn” (dvs. et barn født uden for ægteskab), når de nu for længst er gift. Heldigvis flyttede folk ikke så meget dengang, så det er bare at rulle gennem Østofte kirkebog. Der skal nok dukke op til flere søstre op.

Hans Hansens far, Hans Jørgensen, skifter erhverv på et tidspunkt mellem 1831 og 1839. Han går fra at være bødker til at være boelsmand. En boelsmand ejede et boelssted, som er en landejendom, der er større end et husmandssted og mindre end en gård, ca. 10-15 hektar med 1-2 tønder hartkorn. Hans Jørgensen er altså steget i graderne gennem livet.

Når jeg finder søstrene, vil årstallet for karriereskiftet sikkert blive indsnævret. Det er en af fordelene ved at registrere de skiftende erhverv livet igennem. Erhvervene er ikke bare data i et program; de fortæller om det levede liv.

Politikens håndbog i Slægtshistorie

Jeg købte denne bog af Hans H. Worsøe (han er forfatteren, ikke sælgeren) i december 2002. Han var landsarkivar i Aabenraa fra 1981 – 1996, så han ved, hvad han skriver om. Det er længe siden, bogen har været nede af hylden. Meget er forældet fx det om “EDB” og “Internet”, men der er sørme også meget, der er eviggyldigt, eftersom han jo skriver om 100 – 300 år gamle forhold. Jeg vil læse den igen og genopfriske dengang, hvor alt var nyt og fascinerende. Nu er det kun fascinerende.

I dag var jeg i tvivl, om jeg læste et gotisk bogstav rigtigt. Og selvfølgelig rummer bogen billeder af de gotiske bogstaver, og jeg fandt mit “T”

Tag Archive for: Data

Indlæg

Her bor jeg