Skiftende erhverv gennem livet

Skiftende erhverv gennem livet

At registrere flere erhverv

Skiftende erhverv gennem livet

For godt og vel et halvt til et helt år siden har jeg indført en ny praksis i Legacy: Jeg registrerer adskillige erhverv, sådan som billedet i toppen viser. Det har en række fordele:

  • Det bliver tydeligt, om der er tale om social op- eller nedstigning livet igennem
  • Det er let at se, hvor et menneske udøvede hvilket erhverv og hvornår
  • Jeg slipper for at vælge, hvilket af flere erhverv, jeg synes er vigtigst, hvis der var flere forskellige. For hvem siger, mit valg er rigtigt?

Topbilledet er muligvis et rigtig dårligt eksempel, idet Hans Hansen for det meste er “Husmand”. Men som 27-årig er han graver, så bliver han husmand, så husejer (det står der altså), så husmand igen, så tjenestemand (som er noget helt andet end i dag), og så husmand. Og hvad man ikke lige kan se på billedet er, at han ender sine dage som “kirkebetjent”. Samlet set: Han har gjort karriere ved Fejø Kirke. Han er steget i graderne fra graver i 1871 til kirkebetjent i 1904 via mange år som husmand.

Et andet og måske bedre eksempel er Jørgen Pedersen Ahm, som kan ses i TNG, og som er daglejer, husmand * 2, husmand og kurvemager og ender som indsidder. Her er det altså tydeligt, at det går både op og ned for ham gennem livet.

Det kan sagtens være, det er forkerte oplysninger, men det var nu engang det, præsten eller degnen skrev, så de fås ikke bedre.

Hverken “husejer” eller “bilejer”, det sidste støder man jo af og til på, er noget, man kan leve af, så egentlig er det forkert, at kalde det for et “erhverv”. Alligevel siger det en del om et menneskes sociale profil, og når der ikke står andet, registrerer jeg derfor det. Hverken huse eller biler var dengang hver mands eje.

Bare jeg dog havde gjort sådan allerede for 20 år siden. Det gjorde jeg imidlertid ikke, og der er ikke rigtig noget at gøre ved det. Nu gennemfører jeg den nye praksis for nye personer og retter op på dem, jeg støder på i databasen, for jeg synes selv, det fungerer ret godt.

Hvad synes du?

Hvor kommer data fra, og hvor kommer de ikke fra?

Data kommer fra:

  • Kirkebøger vedrørende børnenes fødsler/dåb
  • Kirkebøger vedrørende vielser
  • Kirkebøger vedrørende dødsfald
  • Data kommer ikke fra konfirmationer, idet de oftest bare var præstens/degnens afskrift af oplysningerne ved barnets dåb. Det ville give nogle uinteressante og forkerte dubletter vedrørende ca. 14 år gamle forhold
  • Data kommer ikke fra folketællinger, da det kan være ret tilfældigt, hvad der står i dem. Jeg giver dem kun troværdigheden “1”. Kirkebogsindførsler får derimod troværdigheden “4”.

Særligt om de underrepræsenterede kvinder

Kvinderne fyldte ikke meget i fortiden. De var ofte “Forbemeldte Mands Hustru”, “Hans Nielssöns Moder” eller ved død: “Jordet Peder Danielsens Hustru”. De havde således ofte ikke engang et navn.

Når de ikke engang havde et navn, havde de selvfølgelig heller ikke et erhverv (udover at være “fødemaskiner”, det står der dog ikke).

Når vi kommer op i nyere tid, vel egl. 1900-tallet, er de ved vielsen ofte “Husassistent” og ved død “Husmoder”. Er de enlige, eller har de et erhverv, fremgår det, ofte fx “Fabriksarbejderske”, “Hjælper til ved Malkning” eller lignende. Det med “Husassistent” er vel i nyere tid bare et andet ord for at være “i Huset”. Sådan er min mor fx beskrevet ved vielsen med min far.

Dette blot for at sige, at eftersom kvinderne kun sjældent var udearbejdende, er der selvfølgelig også kun sjældent data at registrere. Og altså virker min selvopfundne (geniale 🙂 ) praksis ikke særlig godt vedrørende kvinder. De bliver kort sagt underrepræsenterede.

Kunne det gøres anderledes?

Kilder

Metoden gøres så slagfast som muligt ved hver evig eneste gang at medtage kilden. Det er såre enkelt, da jeg jo alligevel har fat i den, for at dokumentere en fødsel/dåb, en vielse eller et dødsfald.

2 Svar

Trackbacks & Pingbacks

  1. […] registrere skiftende erhverv livet igennem, så de sociale profiler med op- og nedture i erhvervslivet bliver […]

  2. […] vil årstallet for karriereskiftet sikkert blive indsnævret. Det er en af fordelene ved at registrere de skiftende erhverv livet igennem. Erhvervene er ikke bare data i et program; de fortæller om det levede […]

Der er lukket for kommentarer, da posten er mere end et år gammel.