British Shorthair og datafascination

Fascination af kat og data

Noget af det rare ved at have sin egen hjemmeside er, at man kan skrive om præcis det, man vil. Der er kun en selv til at sætte standarden til høj eller lav. Ingen andre bestemmer over emner, tags (etiketter), frekvens eller noget som helst andet. Det er en vældig frihed. Således kan jeg også skrive om både katten og datafascinationen i en og samme post. Der er ingen sammenhæng ud over fascinationen.

Hun hedder Jenny

Hvis vi nu bare et kort øjeblik antager, at min ansøgning om dispensation fra forbuddet mod dyrehold går igennem, kan og skal katten på billedet nydes, for det er hende, jeg kan købe til en særdeles favorabel pris hos en avler på Fyn. Kattens navn er Jenny. Er hun ikke smuk?

Hun er syv år (altså katten), er “brugt”, men har i alle sine syv år boet hos den samme familie. Familien skal nu skille sig af med hende, da de skal flytte i lejlighed. Avleren vurderer, at Jenny og jeg vil gå godt i spænd. Af uvisse årsager kender avleren til mine to diagnoser, som jeg selvfølgelig har fortalt åbent om. Det var det, der fik hende til at sige, at vi ville være et godt match.

Jeg er kommet i kontakt med denne avler ved at ringe til den øverste københavner på listen hos “Specialklubben for British og Burmeser“. Han havde ikke katte, der savnede hjem, men anbefalede den fynske avler som værende seriøs. Vedkommende flytter til Odense, og så er det jo bare omkring 75 minutter med lyntoget. På udvejen er transportkassen tom. På hjemvejen vejer den sikkert godt til.

Nåh, øjeblikket er ovre. Drømmen må ikke overstige virkeligheden.

Det med datafascinationen

P.t. triller jeg gennem Østofte kirkebog for at afkode søskende til en tipoldefar ved navn Hans Hansen (1844 – 1904). Forældrene bliver gift i 1823 og selvfølgelig får de børn før 19 år efter i 1844. De er bare ikke fundet endnu.

Hans Hansens søskende skal også hedde “Hansen”, og dem er der jo en del af. Foreløbig har jeg fundet tre brødre til ham (Niels i 1828, Jørgen i 1831 og Rasmus i 1839) ved simpelthen at bladre og læse frem til 1858, hvor moderen er 54 år og helt sikkert forbi den fødedygtige alder. Det synes der ikke at være andre, der har gjort, i hvert fald ikke nogen, der har lagt resultaterne på MyHeritage, og det kan man jo undre sig over.

Næste skridt er at finde søstrene. Og næste skridt er derefter at finde konfirmationerne for dem alle. Er de ikke konfirmerede, er de måske døde?

Da mange også dengang hed Hansen, består datafascinationen af, at alt skal stemme (det skal det selvfølgelig altid uanset navnet): faderens navn, faderens erhverv, moderens for- og efternavn samt geografien. Herudover skal det ikke være et “Slegfredbarn” (dvs. et barn født uden for ægteskab), når de nu for længst er gift. Heldigvis flyttede folk ikke så meget dengang, så det er bare at rulle gennem Østofte kirkebog. Der skal nok dukke op til flere søstre op.

Hans Hansens far, Hans Jørgensen, skifter erhverv på et tidspunkt mellem 1831 og 1839. Han går fra at være bødker til at være boelsmand. En boelsmand ejede et boelssted, som er en landejendom, der er større end et husmandssted og mindre end en gård, ca. 10-15 hektar med 1-2 tønder hartkorn. Hans Jørgensen er altså steget i graderne gennem livet.

Når jeg finder søstrene, vil årstallet for karriereskiftet sikkert blive indsnævret. Det er en af fordelene ved at registrere de skiftende erhverv livet igennem. Erhvervene er ikke bare data i et program; de fortæller om det levede liv.

Politikens håndbog i Slægtshistorie

Jeg købte denne bog af Hans H. Worsøe (han er forfatteren, ikke sælgeren) i december 2002. Han var landsarkivar i Aabenraa fra 1981 – 1996, så han ved, hvad han skriver om. Det er længe siden, bogen har været nede af hylden. Meget er forældet fx det om “EDB” og “Internet”, men der er sørme også meget, der er eviggyldigt, eftersom han jo skriver om 100 – 300 år gamle forhold. Jeg vil læse den igen og genopfriske dengang, hvor alt var nyt og fascinerende. Nu er det kun fascinerende.

I dag var jeg i tvivl, om jeg læste et gotisk bogstav rigtigt. Og selvfølgelig rummer bogen billeder af de gotiske bogstaver, og jeg fandt mit “T”