Vi skrev gotisk til 1875

På gotisk skriftkursus hos Rigsarkivet

Jeg faldt over en virkelig nyttig side på Rigsarkivets hjemmeside, hvor man kan tage et onlinekursus i gotisk skriftlæsning.

At kunne læse gotisk er utrolig nyttigt, eftersom det var den officielle skrifttype her i landet ind til 1875. I praksis blev skrifttypen brugt i mange år efter, idet en så stor ændring ikke blev implementeret “Mette Vuns”. Præster, degne og andre skriftkloge kunne selvfølgelig ikke uden videre gå fra det, de selv havde lært og måske brugt i 50 år, og så over til den latinske skrift, vi bruger i dag. Udbredelsen af ændringer tog lang tid dengang.

• Rigsarkivet har en utrolig god og nyttig indledning, hvor de blandt andet giver tips til, hvad man kan gøre med drilagtige ord.
• De har også generelle forklaringer om, hvad man skal lægge mærke til ved de enkelte bogstaver, der ofte forveksles. Jeg lærte flere ting, jeg aldrig havde overvejet.
• De forklarer de mest anvendte latinske ord og vendinger i kirkebøger – inkl. disses forkortelser.
• Nu skal jeg naturligvis ikke gøre mig klogere end Rigsarkivet, og det er slet ikke det, jeg forsøger på, men jeg er ikke helt enig i nedenstående forklaring. “Sammesteds” hedder “ibidem” på latin, og at det så kan forkortes “ibid.” eller “idb”.
  • Sidstnævnte forkortelse undrer mig, da bogstaverne så kommer i den forkerte rækkefølge. Men der er sikkert et eller andet, jeg bare ikke har lært endnu. Og sådan er det med slægtsforskning: der er altid mere at lære. Det er en del af det sjove.

Man skal træne sit gotiske og man skal holde det vedlige

Grundet sygdom holdt jeg nogle års pause fra min slægtsforskning. Da jeg vendte tilbage, var det som at begynde forfra med det gotiske. Det var som om, det hele var glemt og jeg sad bare og stirrede på skærmen. Men det vendte heldigvis hurtigere tilbage, end da jeg skulle lære det fra grunden og første gang.

Det er en proces at lære at læse gotisk, og processen tager tid. Herudover er der det problem, at den enkelte præst/degn eller tællingskommissær (dem der udfyldte folketællingerne) opfandt egne forkortelser.

Når man arbejder med et bestemt sogn i en længere periode, lærer man deres (u-)vaner at kende, og man lærer de enkelte familier at kende. Når der en gang har stået fx “Tobaksspinder”, så er der stor sandsynlighed for, at der også står “Tobaksspinder” næste gang. Sådan kan man hjælpe sig selv.

Jeg har en del tyske relationer, og der døjer jeg med diverse hjemmelavede forkortelser. For det første skal man kende det tyske ord; og når man først har en fornemmelse for, hvad der evt. kan stå, kan man begynde at overveje forkortelsen. Heldigvis er der nu til dags fine steder at spørge. I Danske Slægtsforskeres forum er der en bestemt hjælper, der er utrolig dygtig til tysk. For at fange hendes opmærksomhed skriver jeg altid ordet “Tysk” i overskriften. Og det slår aldrig fejl. Hun bider altid på. Tak Inger!

For at træne prøver jeg altid selv, inden jeg beder om hjælp, og jeg offentliggør mit eget foreløbige resultat. Det kan selvfølgelig være svært, hvis min fornemmelse er, at det, jeg selv har, er det rene Anders And. Så udstiller jeg jo min egen uformåenhed. Men sådan må det være. For det er sådan, jeg lærer.

Når man ikke kan skrive og læse skråskrift

Det er så dejligt, at så mange unge begynder at dyrke slægtsforskning. Når vi gamle dør, er der nogle, der er parate til at tage over efter os.

Jeg følger med i Facebookgruppen “Slægtsforskning”, hvor jeg kan se, at mange ikke en gang kan læse de ret nye kirkebøger op til 1960/1970, fordi de aldrig har lært skråskrift men kun formskrift. Der er sørme langt fra formskrift til gotisk. Heldigvis har de steder at spørge, men de skulle jo gerne kunne få erfaring og med tiden kunne klare sig selv. Men der er langt, og det må være svært …

Gotisk i 1600-tallet

Når jeg kommer til gotisk skrift skrevet i 1600-tallet (det sker ikke så ofte), kommer jeg virkelig til kort. Det siger mig ikke ret meget, og jeg kan næsten ikke nogen af bogstaver. Det er som om, det er et helt andet alfabet. Det skyldes selvfølgelig, at jeg kun har ganske lidt erfaring med de år.

Der nyder jeg virkelig godt af Danske Slægtsforskeres forum, hvor folk er utrolig dygtige og ditto hjælpsomme.

Jeg fører mig lige frem

Billedet herunder stammer fra onlinekurset hos Rigsarkivet. Jeg skulle gerne kunne det, men det er nu alligevel rart at få det bekræftet.

Gå selv i gang med kurset. Det er vældig sjovt. Du kan også komme til kurset ved at klikke på billedet.

 

---

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.