Jeg fik tilbudt 50.000 personer

Jeg fik tilbudt 50.000 personer

Hvis du har orden i data, laver jeg en TNG-side for dig

Jeg fik tilbudt 50.000 personer

Efterhånden har jeg mange års erfaring med at opsætte TNG (The Next Generation of Genealogy Sitebuilding), som denne side er lavet i. Jeg tilbyder at lave en side for dig, hvis du ikke selv tør give dig i kast med det, men alligevel gerne vil præsentere dine data på nettet.

Min bistand koster ikke noget, men du skal selvfølgelig selv betale for selve TNG, evt. for en flot skabelon hos Marsha fra Genealogy Web Templates, for webhotellet og afgiften til dk-hostmaster. En sådan skabelon koster pr. marts 2022 $59, hvilket svarer til ca. 400 danske kr.

Det er en helt afgørende forudsætning, at du på forhånd har orden i data og billeder, for ellers er arbejdet for stort, og jeg gider ikke gøre orden i dine ting for nu at sige det lige ud. Du kan evt. kontakte mig her på forhånd.

Herudover skal du selvfølgelig selv kende dit eget slægtsforskningsprogram. TNG kan ikke vise data korrekt, hvis de ikke er systematisk og stringent indrapporterede i slægtsforskningsprogrammet. Så det kan være, du må i gang med en “hovedrengøring” som trin et, inden du kan drømme om en hjemmeside.

Hvis du vil læse om TNG på dansk, er der mulighed her i den FAQ, jeg på et tidspunkt begyndte på men aldrig blev færdig med. Det kommer nok. Opdatering den 4. marts 2022: FAQ’en nu færdig.

Jeg blev kontaktet af en potentiel “kunde”, der var glad for tilbuddet og som modydelse tilbød mig en GEDCOM-fil (GEDCOM er en tværgående standard for data i slægtsforskningsprogrammer). Jeg takkede pænt nej, selvom det var et fint og venligt ment tilbud, da 1) vi nok ikke er beslægtede og 2) kun en del af informationerne var dokumenterede. Hvad skulle jeg dog med 50.000 personer?

Jeg har indtil videre rigeligt at gøre med at rydde op i, og dokumentere, de 4.500 personer, jeg selv har. Slægtsforskning uden dokumentation er skrøner. Nutildags er det blevet muligt at lave grundlæggende, seriøs slægtsforskning hjemme ved computeren døgnet rundt. For 18 år siden havde vi lørdag fra 9:00 til 16:00. Så det er bare at gå i gang.

Mine egne mål for slægtsforskningen i 2022

Jeg arbejder fortsat på at rydde op i de data, jeg kritikløst tastede ind fra en slægtsbog for 16 – 18 år siden. Det er en skøn opgave, som medfører, at tusindvis af detaljer korrigeres og tilføjes. Jeg elsker data! Uægte børn og skilsmisser dukker op og smedemestre ændres til smedesvende for nu bare at nævne nogle eksempler. Jeg startede med en 16 siders rapport fra Legacy indeholdende informationer om 372 personer. Jeg er nået til nr. 321, så det går den rigtige vej. Når jeg er færdig med den opgave, er der flere slægtsbøger at verificere. Herligt!

Det tager sin tid, idet opmærksomheden henledes på personer, der ligger ud over de 372. Således er mange dødsfald for forældre til “hovedpersonen” kommet på plads via det helt fantastiske “Register over døde i Danmark“. Jeg har indarbejdet en rutine med altid at slå op i registeret. Der er kun gevinst i 10 pct. af tilfældene, men de 10 pct. har jo også værdi, og jeg finder folk, jeg aldrig nogensinde ville have kunnet afslutte på anden vis, fordi den geografisk mobilitet i samfundet er vokset. Hvordan skulle man vide, hvor folk fandt på at flytte hen?

I aftes fandt jeg eksempelvis forældre til Karl Kristian Pedersen, der er født i Brande i 1927. Jeg havde kun navne på forældrene – intet andet. Moderen var fra Mors i Thisted Amt, faderen fra Blåhøj i Vejle Amt, og de to døde i hhv. Ringe og Hillerslev (begge sogne lå i Svendborg Amt) med 12 dages mellemrum midt i tresserne. Dem havde jeg aldrig nogensinde fundet frem til uden “Register over døde i Danmark”, der er Guds (og Rigsarkivets) gave til os slægtsforskere. Hvem er ikke i bekneb for dødsdatoer?

Målet er ikke at samle en masse personer sammen. Målet er at “afslutte” dem, jeg allerede har, så godt jeg nu kan gøre det: Personer fundet frem via folketællinger skal afsluttes med dødsdatoer, men ikke nødvendigvis tilføjes ægtefæller med mindre “aneinteressen” er stor.

Ikke-fund er også fund

Hvis du klikker på den nævnte Karl Kristian Pedersen, vil du under hans forældre se et eksempel på de ikke-fund, jeg er begyndt at registrere helt systematisk. Først og fremmest af hensyn til mig selv, så jeg ikke leder efter det samme en gang til men også af hensyn til de, der måske finder min TNG-side.

Mit håb er naturligvis, at hvis andre finder det, jeg ikke fandt, at de så giver mig besked. Jeg tror væsentligt mere på denne måde at dele genealogiske data end via en pengemaskine som fx MyHeritage med “16,3 milliarder historiske optegnelser”, der vel at mærke ikke er dokumenterede. Det tager selvfølgelig længere tid, men hvorfor skal det nu gå så stærkt? Det fulde abonnement hos dem koster 3.000 kr. om året – og vil man også have DNA med, koster det ekstra. Man kan drive en TNG-side for rundt regnet en femtedel.

DNA i slægtsforskningen?

Der opstår mere og mere om DNA i slægtsforskningen. Fx:

Danske Slægtsforskere afholder weekend-kursus 12-13. marts 2022 i Bjerringbro med korte oplæg med hovedvægt på personlig hjælp til lige netop dig med udgangspunkt i dine DNA-resultater.

Jeg er også af og til blevet spurgt, om jeg kunne tænke mig at forsøge med en DNA-test (det sker, når folk er færdige med “hvor langt er du så kommet tilbage?”). Det er ikke noget for mig af følgende årsager:

  1. Jeg er adopteret, så jeg ville (måske) få nogle informationer om min biologiske slægt – men den interesserer mig faktisk ikke.
  2. Det er alt for dyrt og jeg foretrækker de skrevne primærkilder.
  3. Man får selvfølgelig kun match, hvis andre i den biologiske slægt tilfældigvis også har fået lavet en DNA-test.
  4. Man skal være interesseret i kontakt til nulevende personer i den biologiske slægt. Det er jeg ikke.
  5. Et eller andet sted har jeg læst, at man evt. vil kunne få oplyst, at man stammer fra Amerika. Hvad skulle jeg med det?
  6. Jeg er nok for traditionel en slægtsforsker.

Bladet “Slægtsforskeren” havde i 2017 en rigtig god artikel af overlæge Jacob H. Gren og seniorkonsulent hos ATP Anders Morup-Petersen, der forklarer alt det basale om “DNA i slægtsforskning – hvad kan det bruges til, og hvordan gør man?

1 svar

Trackbacks & Pingbacks

  1. […] har også haft skrevet lidt om DNA i slægtsforskningen i januar her, og der kom jeg til de samme konklusioner. Denne gang er det på et mere oplyst grundlag. Nu holder […]

Der er lukket for kommentarer, da posten er mere end et år gammel.