Tag Archive for: FAQ

Hvert fund begejstrer mig stadig

Hvert fund begejstrer mig stadig

Mere slægtsroderi

Hvert fund begejstrer mig stadig

Har I det også fortsat sådan, at hvert fund begejstrer? Altså det lille (evt. blot indvendige) “Yes”, når data passer sammen, når der ikke er tvivl om, at I har fat i den rette, når en vanskelig tydning lykkes, når I finder informationer, andre ikke synes at have, eller I bare kan gøre det bedre?

Jeg elsker logikken, der fører frem til et fund:

  • Når deduktioner åbner for nye led længere bagud,
  • Når man finder hidtil ukendte børn af et ægtepar,
  • Når andre følgeslutninger fører frem til dødsfald, der kan være utrolig svære at finde, når vi nærmer os nyere tid, hvor den geografiske mobilitet øges, og folk kan flytte nærmest hvor som helst hen. Danmark rummer ca. 2.300 sogne, og “Danmark bliver større”, når man slægtsforsker, eller
  • Når man lige rammer det rigtige opslag i en kilde ved første tryk på “enter”.

I snart lang tid har jeg rodet i små landsogne i Thy og nu på Lolland. Hvor er det rart bare at skulle bladre et par sider frem eller tilbage, fordi der kun er fire døde og tre vielser pr. år i modsætning til København, hvor der er 500. Det tager altså noget længere tid og det er let at overse noget.

Selvfølgelig bruger jeg alle de søgemidler, der findes nu, men jeg tjekker alt. Og det er blevet mange, mange gange lettere end for 20 år siden. Der findes ufatteligt mange kilder på nettet. Frivillige har indtastet vist nok (jeg kan ikke lige finde tallet) 14 millioner poster fra folketællingerne til Dansk Demografisk Database. Der pågår fortsat masser af indtastning, selv om det irriterende GDPR har sat en stopper for meget. Så jeg bladrer stadig – og jeg elsker det. For det er det at bladre, der giver det lille gib, når det lykkes.

Frustrerende?

Jeg blev spurgt: “Kan det ikke være frustrerende at slægtsforske?” Næh, det synes jeg ikke. Selvfølgelig er der grene, man må opgive for så at vende tilbage måske årevis senere. Det kan være lidt ærgerligt, hvis man nu ejer genet, hvor mennesker helst skal “gøres færdige”; med det mener jeg, at personer, der er uendeligt lette at få til at opstå ud fra folketællingerne, helst også skal have både en vielses- og en dødsdato. Dem fra 1834 eller 1787 er jo altså døde. Ellers oplever jeg det som “sjusk”, hvilket jeg selv har meget af fra mine tidlige år, hvor jeg gerne ville have så stor en database som muligt, og hvor både tiden på arkivet og søgemidlerne var underlagt begrænsninger. Herregud – Internettet var dårligt opfundet, og det hed vist stadig “EDB”.

På et eller andet tidspunkt vil jeg ajourføre alt det “skrammel”, jeg har fra den tid; det er bare sjovere at finde nyt, og jeg ved heller ikke, hvor jeg skal ende og begynde.

Slægtsforskere er hjælpsomme mennesker

Engang stod vi i kø på Jagtvej eller i Rigsdagsgården i København lørdag kl. 8:45, og der opstod venskaber og udveksledes fund. Der blev udvekslet idéer og metoder: “Har du prøvet at …?”. Det var meget givende. Jeg kan godt savne de personlige fællesskaber, hvor man traf virkelige mennesker i levende live. Fællesskaberne findes stadig, de er bare blevet skriftlige og lettere tilgængelige.

Jeg har fx en ven i Odense, der er lige så (vanvittigt) optaget af slægtsforskning, som jeg er. Han fortæller, at vi har mødtes engang i en eller anden genealogisk sammenhæng, men det husker jeg ikke. Han har været i gang i 40 år … og glæder sig også stadig over hvert fund.

For kort tid siden havde jeg brug for opslag i svenske kirkebøger, som jeg ikke har erfaring med. Han har abonnement på de svenske kirkebøger og folketællinger – det er kun i Danmark, vi betaler den slags via skatten – og selvfølgelig lavede han nogle opslag for mig. Tusind tak!

Kan jeg selv hjælpe, gør jeg det også gerne. Jeg får primært spørgsmål til koblingen mellem slægtsprogrammet Legacy og TNG, som jeg har lavet en FAQ til. Det er fint, da jeg efterhånden har mange års erfaring med det og har indset logikken, da intet er baseret på mystik. Det er alt sammen enkelt, men selvfølgelig skal man lige finde melodien. Det kommer med tiden.

I det hele taget involverer slægtsforskning masser af læreprocesser – og dem er jeg ret vild med.

 

, ,

Færdig FAQ til TNG

Færdig FAQ til TNG

Det har taget tid

Færdig FAQ til TNG

Hold da op hvor har jeg brugt meget tid på det, men FAQ (Ofte Stillede Spørgsmål) til TNG (The Next Generation of Genealogy Sitebuilding) er langt om længe færdig. Du finder FAQ’en her. Den øverste sektion er for brugere. Den nederste sektion er for administratorer (in spe).

Sektion for administratorer

Sektionen er skrevet til mennesker, der aldrig har lavet en hjemmeside før, og som måske har købt TNG hos Darrin Lythgoe og nu sidder med en bunke filer, de ikke ved, hvad de skal stille op med. En sådan henvendelse har jeg faktisk haft.

Jeg forklarer det hele stille og roligt. Sektionens første videoguide drejer sig om den grundlæggende installation. Følger du guiden, der varer 28 minutter, ender du med en hjemmeside. Det vil jeg faktisk godt garantere. For på forhånd at udrydde misforståelser: det betyder ikke, at du laver en hjemmeside på 28 minutter.

Der er ingen magi knyttet til det at etablere en hjemmeside; det er alt sammen uhyre logisk – men det er alting selvfølgelig, når man først har lært det. Der er derimod tale om en spændende læreproces.

Du kan spare tusindvis af kroner hvert år ved at lave din egen hjemmeside fremfor at betale til fx MyHeritage.

Den anden videoguide handler om at bruge FileZilla, der er et FTP-program. FileZilla bruges til at sende filer til hjemmesiden, hente filer fra hjemmesiden og også til at sætte rettigheder. FileZilla kalder rettigheder for “Filtilladelser”. Man kan sige, at FileZilla sørger for, at du har forbindelse med omverdenen – her konkret din hjemmeside/din server. Det er let at huske, at FTP kan siges at betyde “FilTransportProgram”.

Inspiration fra virkelighedens verden

Selv har jeg brugt TNG siden august 2006. Det betyder, at de emner, FAQ’en behandler, har jeg god erfaring med. Det betyder selvfølgelig også, at jeg har glemt, hvad det var, der drillede dengang for 15½ år siden.

Her har jeg haft god inspiration af at bistå Steen Riis Thomsen, der p.t. knokler med sin side, for når man lige går i gang, er der naturligvis mange ting, der skal bringes på plads. Trin for trin – og en ting ad gangen. Der er ikke andet at gøre. Steen har ikke tidligere arbejdet med hjemmesider, så alt er selvfølgelig nyt. Vi graver os igennem det og løser et problem ad gangen. Det skal nok blive godt.

Vi gik i gang den 11. januar (dog i år), og han har ryddet op i mange ting. De fleste vil skulle rydde op i stedkoder, og mange kan have glæde af at omdøbe billedfilerne, så navnene bliver konsistente.

Oprydning i stedkoder

Steen har fx reduceret antallet af steder til cirka det halve og sørget for, at der nu er tale om steder Google Maps eller en anden kortplotter på et tidspunkt kan forstå, og at tilføjelsen til TNG, der hedder “GeoCode Assistant“, vil kunne hjælpe med længde- og breddegrad i 95 pct. af tilfældene, så mormors død ikke pludselig placeres et sted på det afrikanske kontinent men faktisk i “Hårby Sogn, Båg Herred, Odense Amt, Denmark”og begravelsen her: “Brande Østre Kirkegård, Brande Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt, Denmark”.

Steder bør efter min opfattelse have denne struktur: (Evt. lokalitet), Sogn, Herred, Amt, Land. Mine ser eksempelvis sådan ud: “Brede, Kongens Lyngby Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Denmark” eller “Vedbæk Kirkegård, Vedbæk Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Denmark”.

Mange er kildetro, når de opretter nye steder. Det er efter min opfattelse helt forkert at være kildetro i datafelter.

  1. For det første fordi man vil havne med tusindvis af overflødige steder, der dækker over det samme, da myndighedspersonerne jo ikke skrev dem ens. Man kan ikke engang være sikker på, at den samme præst altid skrev sit eget sogn efter samme mønster. Så “Thyregod” er måske samtidig “Tÿregod” og “Tyregod”, men de dækker jo over det samme sogn, og det er der ingen logik i. Man skal selvfølgelig være kildetro i den tekst, man taster ind, altså selve transskriptionen, men ikke i et datafelt.
  2. For det andet fordi GeoCode Assistant formentlig ikke kan løse opgaven med at tilknytte længde- og breddegrader på de underlige stedsangivelser. Og så ligger der en stor og ikke videre interessant opgave foran dig med selv at slå dem op et eller andet sted.

Omdøbning af billedfilerne?

Indledningsvist: TNG er fuldkommen ligeglad med, hvad du kalder dine billeder. Et filnavn er et filnavn. Derfor er det følgende bare et tip, du kan følge, hvis du vil have en fælles systematik for alle billedfilernes navne, som gør det meget lettere at finde rundt i dem:

Hvis du har samlet billeder i 20 år eller måske flere, er det mere end sandsynligt, at du ikke har en fælles systematik i navngivningen af dem. Nogle hedder måske “Oldefar i krigen 1864”, “farmor og farfar” osv.

Mit forslag er, at du tager fat i hvert billede og omdøber det efter følgende systematik:

  1. Efternavn komma fornavn(e).
  2. Er der flere personer på billedet, navngives filen fx således med personerne fra venstre mod højre. Et eksempel er: “Stegemüller, Fritz Felix, Pedersen, Gunhilda Elisabeth Pouline, Christiansen, Clara Jensine og Stegemüller, Robert Rickardt.jpg”. Det er dem, du ser på billedet i toppen af dette indlæg.

Hvis du løser denne (ret kedelige) opgave, får du et væsentlig bedre overblik over dine billeder. Det er de omdøbte billeder, du skal hente ind i slægtsprogrammet, for det er det nye filnavn, der skal inkluderes i GEDCOM-filen. Men igen: TNG er ligeglad med, hvad du kalder billederne. Kan du selv finde rundt i dem, er der måske ikke grund til at ændre filnavnene?

Support

Jeg yder support til TNG i rimeligt omfang. Jeg laver ikke arbejdet for dig men lærer dig, hvordan du selv løser de problemer, der måtte opstå. Det er en forudsætning, at du på forhånd har gennemlæst FAQ’ens poster for administratorer, da jeg regner med, at en mængde spørgsmål kan afklares allerede ad den vej. Det er i hvert fald intentionen.

Hvis du vil i kontakt med mig om TNG, skal du bruge dette link. Jeg besvarer konsekvent ikke SMS’er, henvendelser via Messenger eller lignende tjenester.

, ,

Video om at komme i gang med TNG

Video om at komme i gang med TNG

Det tog oceaner af tid

Video om at komme i gang med TNG

Jeg bliver så harm, når jeg ser og læser, hvad folk betaler for fx MyHeritage for at præsentere deres slægtsdata, når det kan gøres for allerhøjst 20 pct. af prisen ved selv at oprette en hjemmeside. Der er så mange (især ældre) mennesker, der er vanvittig dygtige slægtsforskere, og som har oceaner af fine data samlet gennem måske 30-40 år, men som aldrig har arbejdet med en hjemmeside før.

De hopper ikke lige ud i at lave en hjemmeside, for de ved ikke, hvordan man gør. De har ikke den ringeste idé om, hvordan man får data fra egen computer og “ud på nettet”. Og hvor skulle de også vide det fra? De har måske læst om TNG (The Next Generation of Genealogy Sitebuilding), men tør ikke gå i gang.

Andre igen har købt TNG og sidder med en pakke filer undrende over, hvordan de kommer videre. De mennesker har jeg af og til kontakt med. Derfor har jeg nu lavet en video, der på 28 minutter stille og roligt gennemgår hele den grundlæggende installation.

Jeg prøver at tage magien ud af det. Hvis du selv er vant til at arbejde med hjemmesider, vil du kede dig grusomt over at se den. Den er beregnet for absolutte novicer. Det meste kan læses i en af filerne i den købte pakke, men både udviklerens og min erfaring er, at folk ikke læser filen, selvom den hedder readme.html (“Læs mig”). Og selvom de gør, er der meget, der ikke er selvindlysende.

Nu foregår det hele på dansk

Der er masser af hjælp til TNG rundt om på nettet, men den er som absolut hovedregel på engelsk, som nogle ældre viger tilbage fra – og det gælder selvfølgelig især alle de mere tekniske udtryk.

Jeg har sørget for, at den vigtige fil (readme.html) nu også findes på dansk – og derudover kan det hele nu ses på 28 minutter i videoen. Du finder videoen her, når du ruller ned i sektionen med overskriften “Sektion for administratorer – sektionen er under udarbejdelse”.

Ser det vel svært ud?

Det er min første videoguide og video i det hele taget

Der er helt bestemt stadig ting, der kunne blive bedre, men et sted skal man starte, og jeg er virkelig begyndt forfra mange gange. Nu må det være godt; jeg gider ikke mere og det bliver ikke bedre lige nu. Fx var der i de første versioner alt for meget tekst på hver af de ni slides. Så manglede der bogstaver eller kommaer. Så havde jeg maksimeret PowerPoint, så jeg ikke kunne skifte mellem programmerne. Så glemte jeg at fortælle, hvordan data importeres. Så var der for mange “øh” og så videre. Der var hele tiden noget galt. Nu synes jeg selv, det er acceptabelt.

Jeg kan mærke, at det bestemt ikke er min sidste video(-guide), for måske er videoer virkelig den rette vej frem for så vidt angår guides? De kan næppe erstatte det skrevne ord, men de kan formentlig supplere det. Og videoer vinder helt sikkert frem – folk er så vant til, at vil de vide noget om noget, går de til YouTube, hvor der vitterligt også er mange gode guides. Selv vil jeg gerne se en video og dernæst læse noget tekst. Sådan lærer jeg bedst og hurtigst.

Får jeg modet til det, vil der også komme blogposter via video en sjælden gang imellem. Der skal jeg bare lige over et par hurdler mere. Jeg er ikke vant til at vise mig frem på nettet.

Kærligheden til det skrevne ord vil dog aldrig forsvinde.

Videoer om at lave videoer

Som led i processen frem mod det første spæde, offentliggjorte forsøg har jeg set en del videoer om at lave videoer. Jeg har vel set 15 og fundet lidt brugbart i halvdelen af dem, så nu har jeg en liste med tips af gå frem efter. Det vanskelige ved at finde brugbare videoer er, at utrolig mange af dem, for nu ikke at sige de fleste, fokuserer på salg. Udgiveren vil lære mig at sælge et produkt. Mit lille foretagende er jo fuldkommen altruistisk, så 75 pct. af idéerne er uinteressante. Derfor > videre > næste. Der er heldigvis nok at tage af.