Indlæg

/0 Kommentarer/i , /af ,

Hemmeligheden ved al hjælpekunst

Hvad er problemet?

Når man vil hjælpe andre i gang med noget “teknisk”, er Kierkegaards gamle pointe stadig knivskarp: Man må finde mennesker dér, hvor de er – ellers hjælper man i blinde. I denne artikel fortæller jeg om et konkret forsøg på at støtte en ny bruger i gang med TNG, og om hvorfor e-mail-support næsten altid ender i “det virker ikke”, uden at man får at vide, hvad der faktisk er problemet. Derfor yder jeg ikke support pr. e-mail.

Undervejs kommer jeg ind på alt fra uklare links i min egen FAQ til burger-metoden, forventningsafstemning og hvorfor “book en tid, så jeg kan se problemet” er den eneste realistiske vej til reel hjælp.

Hemmeligheden ved al hjælpekunst

Det er slet ingen hemmelighed, at Søren Kierkegaard skrev følgende i “En ligefrem meddelelse”, 1859:

At man, når det i sandhed skal lykkes at føre et menneske hen til et bestemt sted, først og fremmest må passe på at finde ham der, hvor han er, og begynde der. Dette er hemmeligheden ved al hjælpekunst. Enhver der ikke kan det, han er selv en indbildning, når han mener at kunne hjælpe en anden. For i sandhed at kunne hjælpe en anden må jeg forstå mere end han – men dog vel først og fremmest forstå det, han forstår. Når jeg ikke gør det, så hjælper min mereforståen ham slet ikke.

Kierkegaard har selvfølgelig ret, så måske evner jeg slet ikke at hjælpe med installation af TNG?

Jeg vil virkelig gerne hjælpe med installation og opsætning af TNG (The Next Generation of Genealogy Sitebuilding), men jeg er ikke ansat her som troldmand, og jeg kan ikke gætte, hvad problemet er, og det synes jeg, Kierkegaard forudsætter.

Her kommer du til FAQ’en om blandt andet installation af TNG.

Jeg har forsøgt at hjælpe J.

Siden den 15. december har jeg gjort forsøg på at hjælpe J. pr. e-mail, selvom jeg temmelig tydeligt har angivet, at jeg ikke yder support pr. e-mail, da jeg er nødt til at se problemet, da jeg ikke kan gætte det.

Dialog 1: J. skrev i sin første besked følgende:

“Jeg har fundet linket , (der ikke er fremhævet !)

At nå frem til målet: At anvende TNG synes mig at være en stenet vej med mange bump. Mange forudsætninger skal være indfriet og forstået. Domæne, host, FileZilla osv.

Jeg synes, du springer over, hvor gærdet er lavest i din vejledning. Den er ikke lavet til en “New-bee” som mig, så det er med at holde tungen lige i munden. Der er mange ting, man skal vide, før TNG bliver anvendelig og forstået. Det er sikkert derfor, TNG ikke ses at være ret udbredt (endnu?) Men de få TNG sider jeg har set, er virkelig flotte. Og kan nok animere mig til at gøre forsøget og klø på.

Findes der et overslag over, hvad det i realiteten koster at få oprettet en TNG side?

Mvh. J.”

1) Det første kritikpunkt: J. havde fuldkommen ret i, at linket ikke var fremhævet. Det skyldtes, at jeg ikke kan få den sædvanlige fremhævning af mine links til at fungere inde i FAQ’ens sektioner. Det er noget skidt, og det gælder alle links i hele FAQ’en. Jeg har lavet en nødløsning til det link, han skriver om. Kønt er det ikke, men det fungerer.

2) Jeg kan ikke lave et overslag over, hvad det koster at lave en TNG-side, for det afhænger af, hvilken host du vælger, og det afhænger af, om du vil købe et af de ekstra flotte temaer hos Genealogy Web Templates. Det kan jeg ikke vide. Resten kræver bare en lommeregner med gangefunktionen, så du kan gange den aktuelle dollarkurs med 36,99 (kan ændres).

3) Af psykologen har jeg lært burger-metoden: start med det positive, kom så med kritikken og slut af med noget mere positivt. Metoden virker på mig, for jeg så kun J’s kritik af min vejledning. Resten, der muligvis var positivt ment, så jeg slet ikke. Jeg har virkelig brugt mange timer på FAQ’en og på de to indbyggede slideshows, der vises på platformen Loom, som jeg betalte for.

Loom er desværre temmelig sløv i optrækket, så der går lang tid, fra man klikker på linket, til indholdet vises på skærmen. Det kan jeg heller ikke ændre på.

Dialog 2:

“Tak for dit svar.
Imidlertid: Jeg har bestemt behov for hjælp!
Jeg håber, og beder til, at opsætning og installation af FileZilla og TNG ikke kan være mere forvirrende, end din vejledning gør mig.
Den er desværre ikke til nogen hjælp for mig. Den har skræmt mig helt væk.
Jeg må lede efter vejledning andetsteds, eller bare opgive.”

Jeg spurgte herefter, hvad problemet var

Dialog 3:

“Hvad er problemet?
At jeg ikke er en nørd! Og at jeg ikke kan forstå din vejledning.
Så jeg må lede videre efter forståelige vejledninger til brug for installation/opsætning af FileZilla og TNG.
(Hvis de findes)?”

Jeg svarede: “Jamen jeg kan jo ikke gætte, hvor du går i stå. Du må booke en tid i min kalender, og så må vi se på det derfra.”

Måske vender han tilbage?

Jeg håber, han vender tilbage, for jeg vil virkelig gerne hjælpe, og jeg vil gerne se, hvor han går i stå. Jeg har tre gang spurgt, hvad problemet er, og jeg har fået svaret sådan cirka: “Jeg kan ikke finde ud af det”. Jamen der kan jo være så meget, man ikke kan finde ud af. Det kan jeg jo ikke gætte mig frem til.

Dialogerne har endnu en gang bekræftet mig i, at jeg ikke skal begive mig ud i at besvare mails om installation af TNG, for de ender som regel nogenlunde som ovenstående, der svarer til at folk sidder med Word, og skriver til dig: “Jeg kan ikke finde ud af det”.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/i /af

Hvert fund begejstrer mig stadig

Hvert fund begejstrer mig stadig

Mere slægtsroderi

Hvert fund begejstrer mig stadig

Har I det også fortsat sådan, at hvert fund begejstrer? Altså det lille (evt. blot indvendige) “Yes”, når data passer sammen, når der ikke er tvivl om, at I har fat i den rette, når en vanskelig tydning lykkes, når I finder informationer, andre ikke synes at have, eller I bare kan gøre det bedre?

Jeg elsker logikken, der fører frem til et fund:

  • Når deduktioner åbner for nye led længere bagud,
  • Når man finder hidtil ukendte børn af et ægtepar,
  • Når andre følgeslutninger fører frem til dødsfald, der kan være utrolig svære at finde, når vi nærmer os nyere tid, hvor den geografiske mobilitet øges, og folk kan flytte nærmest hvor som helst hen. Danmark rummer ca. 2.300 sogne, og “Danmark bliver større”, når man slægtsforsker, eller
  • Når man lige rammer det rigtige opslag i en kilde ved første tryk på “enter”.

I snart lang tid har jeg rodet i små landsogne i Thy og nu på Lolland. Hvor er det rart bare at skulle bladre et par sider frem eller tilbage, fordi der kun er fire døde og tre vielser pr. år i modsætning til København, hvor der er 500. Det tager altså noget længere tid og det er let at overse noget.

Selvfølgelig bruger jeg alle de søgemidler, der findes nu, men jeg tjekker alt. Og det er blevet mange, mange gange lettere end for 20 år siden. Der findes ufatteligt mange kilder på nettet. Frivillige har indtastet vist nok (jeg kan ikke lige finde tallet) 14 millioner poster fra folketællingerne til Dansk Demografisk Database. Der pågår fortsat masser af indtastning, selv om det irriterende GDPR har sat en stopper for meget. Så jeg bladrer stadig – og jeg elsker det. For det er det at bladre, der giver det lille gib, når det lykkes.

Frustrerende?

Jeg blev spurgt: “Kan det ikke være frustrerende at slægtsforske?” Næh, det synes jeg ikke. Selvfølgelig er der grene, man må opgive for så at vende tilbage måske årevis senere. Det kan være lidt ærgerligt, hvis man nu ejer genet, hvor mennesker helst skal “gøres færdige”; med det mener jeg, at personer, der er uendeligt lette at få til at opstå ud fra folketællingerne, helst også skal have både en vielses- og en dødsdato. Dem fra 1834 eller 1787 er jo altså døde. Ellers oplever jeg det som “sjusk”, hvilket jeg selv har meget af fra mine tidlige år, hvor jeg gerne ville have så stor en database som muligt, og hvor både tiden på arkivet og søgemidlerne var underlagt begrænsninger. Herregud – Internettet var dårligt opfundet, og det hed vist stadig “EDB”.

På et eller andet tidspunkt vil jeg ajourføre alt det “skrammel”, jeg har fra den tid; det er bare sjovere at finde nyt, og jeg ved heller ikke, hvor jeg skal ende og begynde.

Slægtsforskere er hjælpsomme mennesker

Engang stod vi i kø på Jagtvej eller i Rigsdagsgården i København lørdag kl. 8:45, og der opstod venskaber og udveksledes fund. Der blev udvekslet idéer og metoder: “Har du prøvet at …?”. Det var meget givende. Jeg kan godt savne de personlige fællesskaber, hvor man traf virkelige mennesker i levende live. Fællesskaberne findes stadig, de er bare blevet skriftlige og lettere tilgængelige.

Jeg har fx en ven i Odense, der er lige så (vanvittigt) optaget af slægtsforskning, som jeg er. Han fortæller, at vi har mødtes engang i en eller anden genealogisk sammenhæng, men det husker jeg ikke. Han har været i gang i 40 år … og glæder sig også stadig over hvert fund.

For kort tid siden havde jeg brug for opslag i svenske kirkebøger, som jeg ikke har erfaring med. Han har abonnement på de svenske kirkebøger og folketællinger – det er kun i Danmark, vi betaler den slags via skatten – og selvfølgelig lavede han nogle opslag for mig. Tusind tak!

Kan jeg selv hjælpe, gør jeg det også gerne. Jeg får primært spørgsmål til koblingen mellem slægtsprogrammet Legacy og TNG, som jeg har lavet en FAQ til. Det er fint, da jeg efterhånden har mange års erfaring med det og har indset logikken, da intet er baseret på mystik. Det er alt sammen enkelt, men selvfølgelig skal man lige finde melodien. Det kommer med tiden.

I det hele taget involverer slægtsforskning masser af læreprocesser – og dem er jeg ret vild med.

 

/i , , /af , ,

Færdig FAQ til TNG

Færdig FAQ til TNG

Det har taget tid

Færdig FAQ til TNG

Hold da op hvor har jeg brugt meget tid på det, men FAQ (Ofte Stillede Spørgsmål) til TNG (The Next Generation of Genealogy Sitebuilding) er langt om længe færdig. Du finder FAQ’en her. Den øverste sektion er for brugere. Den nederste sektion er for administratorer (in spe).

Sektion for administratorer

Sektionen er skrevet til mennesker, der aldrig har lavet en hjemmeside før, og som måske har købt TNG hos Darrin Lythgoe og nu sidder med en bunke filer, de ikke ved, hvad de skal stille op med. En sådan henvendelse har jeg faktisk haft.

Jeg forklarer det hele stille og roligt. Sektionens første videoguide drejer sig om den grundlæggende installation. Følger du guiden, der varer 28 minutter, ender du med en hjemmeside. Det vil jeg faktisk godt garantere. For på forhånd at udrydde misforståelser: det betyder ikke, at du laver en hjemmeside på 28 minutter.

Der er ingen magi knyttet til det at etablere en hjemmeside; det er alt sammen uhyre logisk – men det er alting selvfølgelig, når man først har lært det. Der er derimod tale om en spændende læreproces.

Du kan spare tusindvis af kroner hvert år ved at lave din egen hjemmeside fremfor at betale til fx MyHeritage.

Den anden videoguide handler om at bruge FileZilla, der er et FTP-program. FileZilla bruges til at sende filer til hjemmesiden, hente filer fra hjemmesiden og også til at sætte rettigheder. FileZilla kalder rettigheder for “Filtilladelser”. Man kan sige, at FileZilla sørger for, at du har forbindelse med omverdenen – her konkret din hjemmeside/din server. Det er let at huske, at FTP kan siges at betyde “FilTransportProgram”.

Inspiration fra virkelighedens verden

Selv har jeg brugt TNG siden august 2006. Det betyder, at de emner, FAQ’en behandler, har jeg god erfaring med. Det betyder selvfølgelig også, at jeg har glemt, hvad det var, der drillede dengang for 15½ år siden.

Her har jeg haft god inspiration af at bistå Steen Riis Thomsen, der p.t. knokler med sin side, for når man lige går i gang, er der naturligvis mange ting, der skal bringes på plads. Trin for trin – og en ting ad gangen. Der er ikke andet at gøre. Steen har ikke tidligere arbejdet med hjemmesider, så alt er selvfølgelig nyt. Vi graver os igennem det og løser et problem ad gangen. Det skal nok blive godt.

Vi gik i gang den 11. januar (dog i år), og han har ryddet op i mange ting. De fleste vil skulle rydde op i stedkoder, og mange kan have glæde af at omdøbe billedfilerne, så navnene bliver konsistente.

Oprydning i stedkoder

Steen har fx reduceret antallet af steder til cirka det halve og sørget for, at der nu er tale om steder Google Maps eller en anden kortplotter på et tidspunkt kan forstå, og at tilføjelsen til TNG, der hedder “GeoCode Assistant“, vil kunne hjælpe med længde- og breddegrad i 95 pct. af tilfældene, så mormors død ikke pludselig placeres et sted på det afrikanske kontinent men faktisk i “Hårby Sogn, Båg Herred, Odense Amt, Denmark”og begravelsen her: “Brande Østre Kirkegård, Brande Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt, Denmark”.

Steder bør efter min opfattelse have denne struktur: (Evt. lokalitet), Sogn, Herred, Amt, Land. Mine ser eksempelvis sådan ud: “Brede, Kongens Lyngby Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Denmark” eller “Vedbæk Kirkegård, Vedbæk Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Denmark”.

Mange er kildetro, når de opretter nye steder. Det er efter min opfattelse helt forkert at være kildetro i datafelter.

  1. For det første fordi man vil havne med tusindvis af overflødige steder, der dækker over det samme, da myndighedspersonerne jo ikke skrev dem ens. Man kan ikke engang være sikker på, at den samme præst altid skrev sit eget sogn efter samme mønster. Så “Thyregod” er måske samtidig “Tÿregod” og “Tyregod”, men de dækker jo over det samme sogn, og det er der ingen logik i. Man skal selvfølgelig være kildetro i den tekst, man taster ind, altså selve transskriptionen, men ikke i et datafelt.
  2. For det andet fordi GeoCode Assistant formentlig ikke kan løse opgaven med at tilknytte længde- og breddegrader på de underlige stedsangivelser. Og så ligger der en stor og ikke videre interessant opgave foran dig med selv at slå dem op et eller andet sted.

Omdøbning af billedfilerne?

Indledningsvist: TNG er fuldkommen ligeglad med, hvad du kalder dine billeder. Et filnavn er et filnavn. Derfor er det følgende bare et tip, du kan følge, hvis du vil have en fælles systematik for alle billedfilernes navne, som gør det meget lettere at finde rundt i dem:

Hvis du har samlet billeder i 20 år eller måske flere, er det mere end sandsynligt, at du ikke har en fælles systematik i navngivningen af dem. Nogle hedder måske “Oldefar i krigen 1864”, “farmor og farfar” osv.

Mit forslag er, at du tager fat i hvert billede og omdøber det efter følgende systematik:

  1. Efternavn komma fornavn(e).
  2. Er der flere personer på billedet, navngives filen fx således med personerne fra venstre mod højre. Et eksempel er: “Stegemüller, Fritz Felix, Pedersen, Gunhilda Elisabeth Pouline, Christiansen, Clara Jensine og Stegemüller, Robert Rickardt.jpg”. Det er dem, du ser på billedet i toppen af dette indlæg.

Hvis du løser denne (ret kedelige) opgave, får du et væsentlig bedre overblik over dine billeder. Det er de omdøbte billeder, du skal hente ind i slægtsprogrammet, for det er det nye filnavn, der skal inkluderes i GEDCOM-filen. Men igen: TNG er ligeglad med, hvad du kalder billederne. Kan du selv finde rundt i dem, er der måske ikke grund til at ændre filnavnene?

Support

Jeg yder support til TNG i rimeligt omfang. Jeg laver ikke arbejdet for dig men lærer dig, hvordan du selv løser de problemer, der måtte opstå. Det er en forudsætning, at du på forhånd har gennemlæst FAQ’ens poster for administratorer, da jeg regner med, at en mængde spørgsmål kan afklares allerede ad den vej. Det er i hvert fald intentionen.

Hvis du vil i kontakt med mig om TNG, skal du bruge dette link. Jeg besvarer konsekvent ikke SMS’er, henvendelser via Messenger eller lignende tjenester.