Tag Archive for: Slægtsforskning

/0 Kommentarer/i , /af ,

Tilbage til slægtsforskningen

Tilbage til slægtsforskningen

Slægtsforskning med Legacy

Tilbage til slægtsforskningen

Åh, hvor har jeg glædet mig til at vende tilbage til slægtsforskningen. Hvor er jeg glad for at se Legacy og mine data igen.

Siden den 15. januar i år har jeg haft travlt med at hjælpe min ven Mathias Emil Nielsen, stifter og ejer af GladTeknik, med hans hjemmeside. Det startede alt sammen med, at jeg “bare” skulle læse læse korrektur på hans hjemmeside, men det udviklede sig, så jeg nu også er deres webmaster.

Det er et “job”, jeg elsker. Det er svært at adskille sproglig korrektur fra ting, der ikke rigtig fungerer på hjemmesiden. Enten får man øje på manglerne, eller også gør man ikke. Og min #Superkraft er, at jeg ser alle detaljer. Det er fx kun mig, der opdager, at et link ikke fungerer, som det burde. Jeg har altid troet, at alle mennesker ser alle detaljer, men har nu lært, at det gør de ikke.

Som hovedregel er jeg glad for min #Superkraft, for den har mange anvendelsesmuligheder. Men der er også undtagelser. Jeg har fx utrolig svært ved at læse opslag på Facebook, der er virkelig dårligt skrevne (fyldt med stave- og kommafejl, ingen mellemrum (2 * tvungen ny linje) osv.).

Er det fuldkommen Anders And, og er jeg “ven” med vedkommende, sletter jeg vedkommende som “ven”. Det kan jeg lige så godt, for jeg kan alligevel ikke læse vedkommendes indlæg. Som min psykolog siger: “Når en autist ser en revne i væggen, ser hun kun revnen – ikke resten af væggen”. Og det har hun ret i.

Og nu, hvor jeg er igennem “det lange seje træk” med ca. 400 sider og indlæg, er der kun det sjove tilbage. Det er utrolig sjovt at være webmaster! Det kan jeg virkelig godt lide. Man skal holde tungen lige i munden, hvis man gør noget “farligt” og man skal vide, hvad man gør. Selvfølgelig kan det gå galt, selvom man er forsigtig. Det gjorde det også for mig en dag.

Heldigvis havde jeg en kopi at rulle tilbage til. “Better safe than sorry”. Uanset hvad var det en “lesson learned”. Jeg var lige lovlig hurtig til at slette et plug-in. Et plug-in er et lille tilføjelsesprogram.

Men uanset hvad har jeg nu tid til at vende retur til slægtsforskningen, og det er virkelig dejligt. Jeg kan ikke læse korrektur mv. mere end 4-5 timer om dagen. Det vil hjernen ikke være med til. Men jeg kan slægtsforske 16 timer om dagen.

At vende tilbage til Legacy

Det er herligt at se Legacy igen. Og jeg ved ganske præcist, hvor jeg kom til i den store oprydning, for jeg har udviklet et lille Excelark, der hjælper mig med at holde øje med, hvor jeg er kommet til.

Bortset fra Sommer-familien, som jeg arbejdede med ultimo februar i år, var jeg i færd med nogle direkte aner i Hørup, Slangerup Sogn, Lynge-Frederiksborg Herred, Frederiksborg Amt. De stammer fra 1600-tallet, hvor størstedelen af kirkebøgerne er brændt, hvor der ikke findes folketællinger (den første findes i 1769), og findes kirkebøgerne, har jeg utrolig svært ved at læse dem. Og det er vel egl. okay, når de er 400 år gamle.

Jeg er ærgerlig over, at jeg ikke for 20 år siden var tilstrækkeligt opmærksom på, at alt skulle dokumenteres. Erfarne slægtsforskere havde fortalt mig, at jeg skulle notere alt. Nu kan jeg se, at der ikke var grænser for, hvad jeg fandt det overflødigt at notere. Som eksempel er jeg ikke i tvivl om, at oplysningerne om de direkte aner i Hørup i Slangerup Sogn stammer fra en valid kilde – men havde jeg dog bare noteret hvilken.

Jeg er stadig i tvivl om, hvorvidt jeg nogensinde vil komme igennem den store oprydning. Men jeg vil gøre mit bedste. Lige nu er jeg igennem ca. 11 pct. af databasen. Lykkes det ikke, vil det ærgre mig, men der er ingen døde eller sårede af den grund.

Er du interesseret, finder du langt det meste af min forskning her.

Tilbage til slægtsforskningen

Slægtsforskning med DNA

Jeg har indsendt mundskrab til både MyHeritage og Ancestry, og får også jævnligt e-mails fra i hvert fald MyHeritage. Jeg er nok bare en alt for traditionel slægtsforsker, for jeg har svært ved at tro på de mere end 6.000 matches. Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal behandle dem. Hvad betyder i det hele taget “Forælders kusine i 2. led“? Det siger mig ikke så meget.

Min strategi er, at først gennemgår jeg min database, hvor jeg har sat slutdatoen til 31-12-2026. Og først derefter kigger jeg på alle de underlige ting fra MyHeritage.

Herudover har jeg smertelige erfaringer med at sige til en (formodet) halvsøster, at vi måske alligevel slet ikke havde fælles far. Så måske skal jeg bare holde mig til det, jeg kender ud og ind: slægtsforskning på papir?

Tilbage til slægtsforskningen

/5 Kommentarer/i , /af ,

Forsvundne eller ingen arvinger

Forsvundne eller ingen arvinger

Det arkivalske Mekka

Forsvundne eller ingen arvinger

I mit næste liv, vil jeg, hvis jeg idømmes straffen “arbejdsmarked”, være arkivar og køre rundt på løbehjul og med gaffeltruck i Rigsarkivets enorme bygning på Søren Kirkegaards Plads 1 (Den Sorte Diamant). Jeg har allerede indgået aftale med Helle T. H. om, at vi skal dele kontor. Forhåbentlig bruger Rigsarkivet ikke storrum.

Jeg har endnu en gang kastet mig over TV-serien “Forsvundne arvinger”, der ligger på DR’s hjemmeside, og er fremragende fjernsyn for mig, for det handler ikke bare om at finde nogle mennesker, der skal arve nogle millioner.

Det handler også om teknikken og logikken bag at finde frem til oplysningerne, om hvilke ganske almindelige kilder, der findes, hvordan man kombinerer dem og om hvordan man “hopper fra kilde til kilde”: Et succesfuldt opslag tilfører puslespillet en lille brik, man kan bruge som udgangspunkt for næste opslag. Det er lige præcis det, jeg er fascineret af ved slægtsforskningen. Heldigvis er der mange afsnit, jeg endnu ikke har set.

Serien begyndte i januar 2018 og jeg er således ca. fem år bagud, for allerede inden jeg så første afsnit, regnede jeg med at det var for populistisk. Fordomsfuld kan man jo altid være – og jeg må sige, at jeg er blevet klogere.

Et af de afsnit, jeg så i aftes/nat, medtog også fortællingen om de arbejdskampe, der førte frem til den første hovedaftale i 1899, og som dannede udgangspunkt for det, vi i dag kalder “Den danske model”. Pludselig kunne jeg godt huske, at det havde jeg da lært om i historie engang i fordums tid (1981-1983). På studenterkurset havde vi en fremragende historielærer – Jette Christensen – som forstod at koble historiske begivenheder med den nutid, der nu er datid.

460.000 hyldemeter gemmer vores fælles historie

I Danmark har vi været meget dygtige til at gemme dokumenter. Det er ikke stor kunst at komme et par hundrede år bagud. Arkivalierne i Rigsarkivet rummer vores fælles historie. Programvært Mette Frisk og arkivar Adam Jon Kronegh dykker ned i nogle af de mest almindelige kilder i relation til arvesager og personidentifikation: kirkebøger, folketællinger, folkeregisterkort og faderskabssager.

Arbejdsdelingen mellem de to er, at Mette er “on location”, tager ud og finder mennesker, der måske kan fortælle noget, der har betydning, mens Adam styrer løbehjulet i Rigsarkivet og vha. dygtighed, erfaring og logisk tænkning finder fakta i kilderne. Ind imellem er det tydeligt, at han bliver enten begejstret over et fund eller rammes af “det kan ikke passe” helt som os amatører hjemme ved skrivebordene.

Mette Frisks interviewteknik

Mette har en fantastisk interviewteknik. Ofte skal hun fortælle vanskelige sandheder for at få det næste spor i sagen, så Adam kan komme videre hjemme i det arkivalske Mekka. Tit taler hun med familiemedlemmer eller naboer til afdøde ensomme mennesker uden arvinger. Det kræver empati.

Hun spørger på en måde, så de interviewede fortæller ganske af sig selv. Hun begynder med “det lette” og bevæger sig langsomt ind til “det svære”, som ofte er det centrale i sagen. Det kan fx være noget om en mand, der flygtede fra hjemmet, udvandrere, kollaboratører, “tyskertøser”, kvinderne på Sprogø, mændene på Livø osv.

Der er nok af historier, der aldrig er fortalt, for det gjorde man bare ikke. Nu til dags er det ikke så svært at optrævle historien, men det kan kræve mod at genfortælle den.

Jeg skal have ændret mit testamente

Serien minder mig om, at jeg skal have ændret mit testamente. Det, jeg allerede har oprettet for mange år siden, er helt “Anders And” nu, da det blandt andet begunstiger mennesker, jeg desværre har mistet kontakten til (nære tyske venner gennem flere år) for mange år siden.

Arveloven bestemmer, hvem der skal arve, hvis der ikke foreligger testamente. Jeg har aldrig været god til arveret! og jeg tror, der er sket ændringer, siden jeg lærte det i 1984/85. Fx talte man dengang om tvangsarvinger, mens man nu bruger begrebet arveklasser.

Idet jeg ikke har livsarvinger (børn, børnebørn eller oldebørn) eller levende forældre, vil jeg tro, at min halvbror (barn af “min mor” og psykopaten) skal arve 100 pct., da han er i det, man nu kalder “anden arveklasse”.

Da han er et menneske, jeg ikke kender, er der ingen idé i, at han skal arve mig. Derfor skal jeg lave testamente. Og ændrer jeg ikke det testamente, jeg allerede har oprettet, vil det selvfølgelig være gældende.

Er der meget tilbage i boet, har jeg regnet forkert! Dog vil jeg gerne sørge for, at der er så meget tilbage, at min hjemmeside kan opretholdes fx 10, 15 eller 20 år efter min død, da jeg forestiller mig, at siden med slægtsdata kan være brugbar for nogle nogle år frem og i hvert fald rummer 25 – 30 års arbejde. Er der mere tilbage, kan resten gå til fx Psykiatrifonden.

Jeg skal bare tage mig sammen til at få det ordnet. Formentlig kan jeg skrive det selv med udgangspunkt i det allerede foreliggende. Og den største hurdle: at tage mig sammen til at bestille tid hos notaren i Glostrup og tage derud.

Jeg tager mig sammen som første punkt på to-do-listen i januar 2023. Når man ikke har arvinger eller nære relationer, må man selv tage ansvar!

Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Din IP-adresse vil blive gemt og cookies gemmes, hvis du tillader det. Tillader du det ikke, kan besvarelsen ikke indsendes.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i , /af ,

Mit 20 års jubilæum som slægtsforsker

Mit 20 års jubilæum som slægtsforsker

Et jubilæum

Mit 20 års jubilæum som slægtsforsker

Jeg er ganske sikker på, at det i dag er 20 år siden, jeg første gang var på arkiv. Det er således 20 år siden, jeg betrådte arkivaliernes fantastiske sti for første gang. Det er der grund til at fejre, for det har betydet uendeligt meget for mig. Desværre måtte jeg grundet sygdom holde nogle års pause, så man kan ikke sige, at jeg har slægtsforsket i 20 år. Pausen varede nogle år, men jeg er ikke klar over hvor mange.

Der er sket meget på de 20 år. Det vigtigste er naturligvis fremkomsten af arkivalier online (AO), der er Rigsarkivets største læsesal. Før AO havde jeg kun adgang til originale kilder lørdage, ferier og afspadseringsdage og mine fund fra dengang bærer præg af, at der måtte prioriteres. Det betyder fx, at jeg ikke noterede faddere, for det tog for lang tid. Jeg noterede, hvad der var nødvendigt for personidentifikationen men heller ikke mere. Nu kan vi sidde hjemme og blive kloge på stamdata og så gå på arkivet efter noget mere “intelligent”. Det er fantastisk.

Bortset fra det savner jeg de fællesskaber, der opstod, når vi stod på trappen i Viborg eller foran døren på Jagtvej og ventede på at blive lukket ind lørdag morgen. Der lærte jeg mange dedikerede genealoger at kende. Venskaber og fællesskaber opstod der. Dem savner jeg! Jeg lærte meget foran de to døre. Snakken gik: “har du prøvet at …?”, tips og idéer gik fra de erfarne til os uerfarne. Nu sker det selvfølgelig meget hurtigere på nettet og det er skønt, men det interpersonelle aspekt mangler.

Uenighederne med Hans H. Worsøe

Den første bog om slægtsforskning, jeg købte, var “Politikens håndbog i slægtshistorie” af Hans H. Worsøe (4. udgave, 1. oplag 2001). I min står “12/2002”. Jeg var – og er – uenig med ham på to punkter:

  1. Side 97: “Man bør være kommet så langt med at læse gotisk håndskrift at man uden besvær kan læse det meste af en almindelig skriftside, inden man første gang aflægger besøg på et arkiv”. Jeg tænker, at så var man jo aldrig kommet hen på arkivet. Han har selvfølgelig ret i, at medarbejderne på arkiverne ikke kan bistå med at læse banaliteterne, men man kunne jo ikke sidde hjemme og øve sig på ingenting. Øvelsen kom (og kommer stadig) fordi man sidder med en kilde, man ikke kan tyde. Nu til dags kan man spørge i forskellige genealogiske fora og på den måde kan man blive bedre til at læse, hvad der blev skrevet før 1875.
  2. Side ? Jeg kan simpelthen ikke finde det igen trods flere gennembladringer, men jeg ved 100 pct. sikkert, at han skriver, at fx en adoptivfamilie ikke hører hjemme på anetavlen. Det er jeg lodret uenig med ham i og det har altid provokeret mig. En anetavle er ikke kun dem, man er blodsbeslægtet med. Det er også der, hvor man føler, man hører til og kender historierne, skrønerne og detaljerne, fordi man er vokset op der. Jeg føler mig 100 pct., som en Stegemüller, hvilket jeg er enormt stolt af, men blodets bånd vil gøre, at jeg er halvt Jørgensen og halvt Nielsen. De mennesker har jeg bare ikke ret mange følelser for og deler kun en ganske lille smule historie med. I nutidens slægtsprogrammer håndteres det let!

Bortset fra det er “Politikens håndbog i slægtshistorie” en fantastisk bog og Worsøe skriver jo i vidt omfang om forhold, der ligger 100 år eller mere tilbage, og de ændrer sig jo ikke. Derfor bliver bogen ved at have gyldighed. Hvad han skriver om internet osv. er selvfølgelig forældet, men det kan man så bare springe over.

Nygaards sedler

Sammen med Merete Nielsen og 35-40 andre indtastere stod jeg for digitaliseringen af Nygaards 425.000 sedler. Det var et hamrende godt projekt. Vi private og Statens Arkiver stod sammen om at digitalisere Nygaards livsværk. Ordet “Crowdsourcing” var ikke opfundet dengang, men sådan ville vi kalde det i dag. Har man slægt i det jyske med et lidt specielt efternavn er Nygaards sedler et godt sted at starte.

Dansk KirkegårdsIndex (DKI)

Sammen med min ven Leif Sepstrup fra Herning startede jeg Dansk KirkegårdsIndex (DKI). Projektet blev aldrig den succes, vi havde forestillet os. Jeg er ikke helt klar over hvorfor, men jeg vil tro, det skyldtes for store krav til bidragyderne. Det var muligvis for svært at forstå, hvordan man selv skulle oprette en hjemmeside, hvor gravsten og data blev vist, selvom jeg/vi leverede tydelige brugsanvisninger. Når jeg ser tilbage på det, tænker jeg også, at der er noget mere eller mindre manisk over at ville forestå digitaliseringen af samtlige danske gravsten … Nåh, men det var det.

Og hvad så nu? Hvad er fremtiden?

Man spørger vel altid sig selv om, hvad der så skal komme? Hvad næste skridt er? Jeg ved ikke, hvad de andre laver, men for mit eget vedkommende perfektionerer jeg mine egne data og hjælper gratis folk i gang med TNG.

Angående egne data skal ringen sluttes her: Jeg har besluttet at gennemgå min slægtsfil fra ende til anden for at supplere med alle de data, der nu er tilgængelige på nettet. Indtil videre har jeg gennemgået 307 personer (ud af 4.801) og fundet virkelig mange supplerende data og rettet et ukendt antal Gårdmænd til Husmænd. Opgaven er enorm, men jeg kan godt lide den. Mange elsker en enorm database. Jeg elsker en database baseret på kilder, logiske overvejelser og ikke-fund.

Ikke-fund er også et fund, og jeg savner utrolig meget, at slægtsforskere angiver deres overvejelser (han burde være død her, fordi …) og ikke-fund (ikke død i x-, y-, z-sogn). Det ville helt sikkert bringe slægtsforskningen et par skridt nærmere Nirvana. Og jeg kan slet ikke se nogen grund til ikke at angive disse overvejelser og fund. Det ville være en sund måde at samarbejde på.

Jeg savner, at slægtsforskere angiver deres kilder. På MyHeritage findes mange data og nogle af dem er måske valide, men hvorfor findes der ingen kilder?

DNA i slægtsforskningen …

Det næste, vi skal forholde os til, er DNA i slægtsforskningen. Selv har jeg det sådan, at det er noget mystisk noget, som jeg har svært at have med at gøre og samtidig lytter jeg til de med erfaring, som siger “DNA lyver ikke”.

Jeg er tryggere ved de skrevne kilder, som jeg har studeret i ca. 20 år. Men for pokker hvis det er nu sandt at “DNA lyver ikke”? Jeg har tænkt mig at undersøge, hvad det har med mig at gøre. Er svaret: “ingenting” er det også fint, men det skal tjekkes og det er spændende. Om 20 år vil DNA være noget, vi tror på og det er måske der, slægtsforskningen er op vej hen? Uha – der er langt tilbage til lørdagen på trappen i Viborg og foran døren på Jagtvej.

Slægtsforskning er imidlertid kommet for at blive i mit liv.

Slægtsforskning er ikke en hobby – det er en lidelse

Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Din IP-adresse vil blive gemt og cookies gemmes, hvis du tillader det. Tillader du det ikke, kan besvarelsen ikke indsendes.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/4 Kommentarer/i /af

Slægtsforskning er sjovest for forskeren selv

Slægtsforskning er sjovest for slægtsforskeren selv

Nye erkendelser

Slægtsforskning er sjovest for slægtsforskeren selv

Jeg kommer tilbage til overskriften, men prøv at se billedet øverst.

Da jeg så det, blev jeg næsten bange og følte, det var mig selv, der lå med hovedet på blokken. Min næste tanke var: Tænk hvis ham, der svinger øksen, rammer forkert i første hug? Det må da let kunne ske. Det er svært at sigte helt præcist, når man svinger så højt oppe fra. Ganske forfærdeligt.

Tænk at vi har haft den straf her i landet og eksekveret den frem til 1822. Der findes masser af bevarede kirkebøger med letlæselig skrift, der er omkring 75 år ældre. Bare for at sige noget om tiden …

  • Bemærk pastoren i baggrunden. Han skal nok legitimere det eller gøre det lettere for Thomas, som offeret hed.
  • Ham længst til venstre med hjulet: Jeg vil tro, at liget skal anbringes på hjul og stejle som en ekstra ydmygelse af den dømte og til afskrækkelse for de forbipasserende. Det var datiden generalprævention. “Sådan går det dig, hvis du ikke opfører dig pænt”.
  • Ham længst til højre: Han har det flotteste tøj af dem alle – prøv at se guldknapperne. Jeg ved ikke, hvilken rolle han spiller, eller hvem der har sendt ham, men han virker “udsendt”, som han står der med et gevær (må det vel være?).

Jeg abonnerer på nyhedsbrevet fra historie-online.dk, og de havde billedet med den 23. november. Det er dem, jeg har tyvstjålet hos. Jeg tror, det går an, når jeg samtidig reklamerer lidt for dem.

De bragte billedet, fordi det den 23. november var “… præcis 200 år siden blev den sidste henrettelse i Hjørring gennemført …”. Det skal nu nok forstå som “… den sidste henrettelse blev gennemført i Hjørring”. Deres spændende artikel er her.

Den første borgerlige straffelov er fra 1866, og altså 44 år efter ovenstående forfærdelige straf. Hjemlen, forud for 1866-loven, var Christian den 5tes Danske Lov kapitel 6, der i høj grad hjemlede legemsstraffene fx kagstrygning og dødsstraf, eller “bare” afhugning af lemmer. Danske lov var fra 1683.

Jow, vi har i Danmark altid været foregangsmænd …

Retur til “Slægtsforskning er sjovest for slægtsforskeren selv”

Da “min mor” i maj 2005 blev 70 år, forærede jeg hende en enormt fornem slægtsbog. Læderindbundet og med guldtryk i vældig god kvalitet.

Jeg havde da slægtsforsket i ca. 2½ år, og der er helt sikkert meget af det, der står i bogen, der er sandt, men der er helt sikkert også meget, der mangler eller er forkert. Med hensyn til det sidste så er et eksempel, at jeg ikke har tal på alle de Husmænd, jeg gjorde til Gårdmænd, fordi jeg ikke kunne skelne “H” fra “G”, men sådan er det. Det er noget af det, jeg prøver at rette op på nu i den store oprydning, som er et skønt projekt.

Indpakningen af bogen er flot, men selve indholdet er temmelig røvkedeligt og sådan er traditionelle slægtstavler, der bare består af datoer. Den tidligere landsarkivar Christian R. Jansen kaldte den slags for “Hundetavler”, og der er nu noget om snakken. Jeg har selv masser af hundetavle-ting, og de er skønne for mig selv og andre slægtsforskere, der finder min TNG-side, men ikke-slægtsforskere synes ikke, der er noget fascinerende over et dødsfald i fx 1822, som det tog to aftener at finde. De synes derimod, det er ret naturligt, da vedkommende måske var født i 1787.

Det er historierne, der er spændende. Datoerne er uinteressant for andre end os selv. Vi kan jo falde i svime over en folketælling. Det kan de andre altså ikke. Vi elsker processen, de andre fokuserer naturligt nok kun på resultaterne.

Jeg har for flere år prøvet at lave en side her med historier om de nærmeste, hvor jeg prøver at grave et spadestik dybere. Læs og fortæl i en kommentar til artiklen, hvad du synes.

20 års jubilæum som slægtsforsker

Et eller andet sted, som jeg bare ikke kan finde, har jeg noteret datoen for mit første besøg på Jagtvej, hvor landsarkivet lå. Der har jeg stået i kø til en plads mange lørdag morgener.

Jeg mener helt bestemt, det var den 5. december 2002. I hvert fald vil jeg – indtil det modsatte er bevist – fejre dagen den 5. december 2022.

Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Din IP-adresse vil blive gemt og cookies gemmes, hvis du tillader det. Tillader du det ikke, kan besvarelsen ikke indsendes.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.