Indlæg

/15 Kommentarer/i /af

Da et 90-årigt tjenestetyende gik i barndom

Da et 90-årigt tjenestetyende gik i barndom

Roderi i Frederiksborg Amt

Da et 90-årigt tjenestetyende gik i barndom

(Topbilledet forestiller Udesundby Kirke).

Min “rejse” gennem oprydningen i de gamle data har ført mig til farmors fars side i Frederiksborg Amt, hvor jeg har meget slægt/familie.

Jeg har bestilt bogen “Slangerup Landsogn”, som jeg glæder mig til at modtage. Jeg køber glad og gerne bøger og oversigter på de lokalhistoriske arkiver om “mine sogne”, fordi der er så meget viden gemt i dem, som utrolig dygtige mennesker har samlet, og fordi det ville være dumt at lade være. Ind til videre har jeg litteratur om Brede, Brande, Firmaet Licht, (H)Jørlunde, Søllerød og Thyregod.

Ude Sundby/Frederikssund/Oppe Sundbys kirkebøger er blandet sammen, så når jeg vil finde kilden, kontrollere transskriptionen og evt. konvertere til henvisningen, som den ser ud på ao.salldata nu til dags, så roder jeg rundt. Jeg synes slet ikke, jeg kan genkende nogle af mine gamle transskriptioner. Jamen jeg har jo ikke hevet mine resultater ned fra himlen. Jeg har da ikke digtet dem.

Heldigvis kender jeg et menneske med uhyre stor viden om Frederiksborg Amt, der guidede mig i den rigtige retning. så nu går det lidt bedre, men det er en noget langsommelig proces, når det, der skulle have været et opslag, bliver til tre. Henad vejen bliver det måske også nemmere.

Mine gamle kildehenvisninger fx “Fr.sund/Ude Sundby, 1-197-3, kort 2 af 6, fol. 32, nr. 4” er ikke meget værd, selvom jeg var omhyggelig, og dog: endelig har jeg fundet ud af, hvordan jeg kommer kommer fra fx “1-197-3” til bare den rigtige bog, som jeg så må bladre i. Det står jo ganske enkelt på den scannede kasse. Det har jeg ikke tidligere tænkt over, og det kan være, jeg burde have indset det noget før. Bedre sent end aldrig.

Da et 90-årigt tjenestetyende gik i barndom

Præsten i Uggeløse er meget meddelsom. Her kommer et par eksempler:

Frederiksborg Amt, Lynge-Frederiksborg, Uggeløse, 1834-1856, KM, Døde mænd – opslag: 9 af 16 opslag

1850 nr. 14. 14 Decembr. D. 22. Decembr. Peder Bentsen. Hmd i Uggeløse. 50. Krampe.

Peder Bentsen er min tiptipoldefars bror, der altså dør af krampe den 14. december 1850 i Uggeløse.

To pladser over ham findes som nr. 12 den 90-årige Peder Jensen fra Vassingerød, der dør den 28. november 1850. Han beskrives som ungkarl og tjenestetyende (og så er vi utilfredse med at pensionsalderen skal stige til 70), der er gået i barndom, går ud midt om natten og senere findes død i en mergelgrav. Måske ville vi i dag mene, at han var dement?

Når jeg tænker over det, synes jeg, utrolig mange mennesker druknede i mergelgrave eller grøfter.

Da et 90-årigt tjenestetyende gik i barndom

Frederiksborg Amt, Lynge-Frederiksborg, Uggeløse, 1834-1856, KM, Døde kvinder – opslag: 9 af 17 opslag:

Et selvmord: 1856 nr. 6. Marie Andersdatter, der vist er Tjenestepige, døde kun 17 år gammel den 16 maj 1856, fordi hun “tog sig af Dage ved Drukning”. Hun begravedes “i Stilhed paa et afsides beliggende Sted paa Kirkegaarden uden Jordpaakastelse eller anden kirkelig eller borgerlig Ceremoni”.

Selvdrab var forbudt helt til straffeloven af 1866 § 308 (og hvad skulle straffen næsten også være, bortset fra det vanærende ved ikke at blive begravet på kirkegården?), men hun kommer jo da i indviet jord bare et lidt afsides sted, selvom hun egl. ikke havde “krav” på det.

Da et 90-årigt tjenestetyende gik i barndom

August Roesens Dansk Kirkeret

Jeg købte antikvarisk et eksemplar af August Roesens “Dansk kirkeret”, der blev udgivet i 3. udgave af Den Danske Præsteforening i 1976. Roesen var departementschef i Kirkeministeriet, og bogen rummer alt, hvad der er værd at vide, om ministerialbøgernes førelse.

Jeg har stor glæde af bogen, og jeg anbefaler den varmt. Der er simpelthen ikke noget, om kirkebøger, man ikke kan lære her.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/4 Kommentarer/i /af

Om kildekritik og “Kan det passe-prøven”

Om kildekritik og "Kan det passe-prøven"

Kilder og kildekritik

Om kildekritik og “Kan det passe-prøven”

Min fars fætters kone Elly Kathrine CHRISTENSEN (1920 – 2014) fortalte, at min farmors søster Margrethe SØRENSEN (1901 – 1933):

  1. døde af tuberkulose,
  2. var “skør” ligesom sin far (min oldefar) Andreas Laurits SØRENSEN (1858 – 1917), der endte sine dage på Sankt Hans Hospital,
  3. slog på sin mor.

Nu husker familiemedlemmer generelt ret dårligt, så jeg har været i tvivl om, det overhovedet kunne passe. Det med at hun var “skør” og slog sin gamle mor genses ikke nogen af de originale kilder, men jeg har fundet hendes dødsattest, hvor det ganske rigtigt fremgår, at hun døde af tuberkulose og en eller to nyresygdomme.

Jeg troede, at det var umuligt at finde dødsattester for København, men det lykkedes vha. lidt magi.

Kilde til nedenstående dødsattest er: Dødsattester: Fredb.-Holb.-Kbh.-Rosk., København, Dødsattester-1933 4 – opslag: 386 af 1.238 opslag

Om kildekritik og "Kan det passe-prøven"

Uræmi: Navnet på en sygelig tilstand, der skyldes ophobning af affaldsstoffer i kroppen på grund af nyresvigt. Når nyrernes funktion nedsættes, nedsættes udskillelsen af kroppens affaldsstoffer og ophobes i stedet for i kroppen.

Tub. Pulm. = Tuberculosis pulmonum = Lungetuberkulose

Min ven, der er læge, hjalp med denne, som jeg ikke selv kunne tyde: De væsentligste komplikationer: Nephritis chron. = kronisk nyrebetændelse. Ved den tilstand er nyrefunktionen nedsat, hvorved de kvælstofholdige affaldsprodukter fra stofskiftet, som nyrerne ellers udskiller i urinen, ophobes i blodet. Dette medfører i længden bevidstløshed og død. I stedet for at skrive uræmi to gange, kunne lægen have skrevet “urinforgiftning”.

Samlet set lyder det meget ubehageligt!

“Kan det passe-prøven”

Margrethe Sørensen var – lige til de blev skilt – gift med forfatteren Vilhelm Alexander BERGSTRØM (1886 – 1966), der tidligere hed Jensen. Han tog navneforandring i marts 1938. Ved hans dåb, fremgår følgende:

“Nr. 4. 19 Novbr 86. Vilhelm Alexander Bergstrøm (Jensen) se anm. 30 Januar 87 i K. Skræder Frederik Vilhelm Bergstrøm (Jensen er streget over) og Hustr Kristiane f. Pedersen Kjøbmagergade 17. Faddere: Diaconisse Sofie Olsen, Moderen, Peter Jørgensen og Faderen. I H.t. Kirkeministeriets Resolution af 14. Marts 1938 bliver hans fulde Navn: Vilhelm Alexander Bergstrøm (jfr. Alm Journ. XI nr. 779/1938). Anmærkninger: Ifølge Kgl. Bevilling af 28 October 1849 har Hr. Frederik Vilhelm Jensen erholdt Tilladelse til at bære Navnet Bergstrøm, saa hans fulde Navn bliver Frederik Vilhelm Bergstrøm.”

Kilde: Københavns Amt, Sokkelund, Helligånd, 1886-1891, KM, Fødte drenge – opslag: 4 af 102 opslag.

Jeg var lige ved at falde i og skrive ved hans far, at han ændrede navn i 1849. Der var bare lige den detalje, at han først var født i 1861. Jeg har dobbelttjekket, om det bare var mig selv, der havde skrevet forkert, men den er god nok; der står altså 1849. Ergo kan det ikke passe, for så skulle det være 11 år før hans fødsel. Selve indholdet er sikkert rigtigt, men datoen er det rene Anders And.

Udtrykket “Kan det passe-prøven” stammer fra min studietid, hvor vi i strafferetsplejen nærmest fik tudet ørerne fulde af kildekritik og “kan det virkelig passe?” Lyver den tiltalte os op i hovedet, eller kan det passe, at han slet ikke var tilstede i gerningsøjeblikket? Kan det passe, at han intet husker og nærmest var utilregnelig i gerningsøjeblikket? Nogle gange kan det virkelig passe, og så skal det selvfølgelig fremlægges i retten.

På studenterkurset i faget historie var kildekritikken og “kan det passe?” også højt besunget. Altid gå til den originale kilde, hvis det er muligt. Og det er noget nemmere i slægtsforskning end ved Koreakrigen, Vietnamkrigen, Berlinmurens opførelse el.lign.

Her så mange år efter har jeg meget glæde af de gamle, lærte dyder. Det sikrer mod nogen af de åbenbare fejltagelser, som fx at parret skulle være viet kort efter deres 15 års fødselsdage, at en kvinde skulle blive mor, da hun var 129 år osv.

Altid primære kilder, hvis det er muligt

På min lange vej gennem databasen forsøger jeg kun at bruge primære kilder, hvilket for det meste kan lade sig gøre, så længe som kirkebøgerne eksisterer. De blev indført af Christian IV i 1645 på Sjælland, og i 1646 for resten af landet, fordi han havde brug for et godt grundlag at udskrive skatter på, som kunne finansiere alle hans dyre bygningsværker, jfr. “Find din slægt – og gør den levende” side 53. Kun 10 pct. af bøgerne fra før 1814 er bevarede, og i hvert fald kan jeg ikke læse 1600-tals gotisk. Men selvfølgelig er der fine steder at spørge om hjælp til tydning.

Før de primære kilder blev digitaliserede, brugte jeg formuer på dels et mikrokortapparat, dels mikrokort. Jeg kan stadig høre lyden af at skubbe slæden med et nyt kort på plads. Og herudover ragede jeg til mig af andres arbejde. Det er heldigvis ikke længere nødvendigt.

Jeg finder meget sludder, og jeg bliver nærmest glad hver gang, for så kan det jo rettes. Kopiering og afskrift fra min database sker på eget ansvar. Jeg anfører min kilder, og hvordan jeg har læst dem, så du kan nemt efterprøve, om det kan passe.

Artiklen fortsætter under billedet, der viser fremdriften i oprydningen i databasen. 2025 ser ud til at blive et godt år!

Om kildekritik og "Kan det passe-prøven"

Uagtet man går til de originale kilder, er det ikke sikkert, det kan passe

Registreringerne skal give mening. Der er eksempelvis ingen grund til at registrere civilstandene for unge par, der gifter sig første gang. Hvad skal man dog med de tusindvis af ungkarle og piger? Det giver derimod mening at registrere, at en kvinde er enke, for så ved man, at man skal lede efter hendes afdøde ægtefælle.

Jeg synes, det giver mening at udtrække beskæftigelser, fordi de viser social opstigning eller deroute. Men selvom man gør det konsekvent, kan man ikke være sikkert på, at det er rigtigt. Men så længe man har oplysningerne fra de originale kilder, så fås det ikke bedre, før man man bruger andre kilder fx skøde- og panteprotokoller.

Et eksempel er Niels ENEVOLDSEN (1801 – 1890), som jeg har ni beskæftigelser på. Data stammer fra kirkebøgerne.

dec. 1821 – Nederkjær, Herning Sogn, Indsidder
mar. 1824 – Herning By, Herning Sogn, Boelsmand
apr. 1826 – Herning By, Herning Sogn, Husmand
apr. 1829 – Herning By, Herning Sogn, Husmand
apr. 1831 – Herning By, Herning Sogn, Gårdmand
apr. 1838 – Herning By, Herning Sogn, Parcellist
apr. 1843 – Herning By, Herning Sogn, Husmand
maj 1857 – Herning By, Herning Sogn, Aftægtsmand
feb. 1890 – Herning By, Herning Sogn, Aftægtsmand

Han er indsidder i 1821, hvor de får første barn. Det er sikkert sandt, for parret har skullet etablere sig, hvorfor det har været nødvendigt at bo til leje hos hans forældre.

I 1824 er han boelsmand, derefter husmand og karrieren topper, da han i 1831 er gårdmand. Herefter går det den gale vej tilbage til husmand via parcellist.

Fra 1857 skulle han være aftægtsmand frem til sin død i 1890. Jeg synes/tror/tænker/mener, at 33 år er længe at være på aftægt, og at det er tidligt at gå på aftægt allerede som 56-årig.

Jeg er ikke sikker på, at det kan passe.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i , /af ,

Vil du (også) nørde med gamle møntenheder?

Vil du (også) nørde med gamle møntenheder?

Regn med Rigsdaler, Mark og Skilling

Vil du (også) nørde med gamle møntenheder?

Jeg har haft svært ved at gennemskue, hvordan jeg regnede med rigsdaler, mark og skilling. På et tidspunkt ville jeg beregne, hvor stor en andel af fattigkassens samlede udgifter Christian Iversens kone udgjorde. Det kunne jeg ikke lige gennemskue. Derfor har jeg – sammen med ChatGPT – lavet en lille Excelfil, der kan bruges til at regne med de gamle møntenheder. Du kan downloade filen fra denne artikel.

Det vil sige, at formålet med regnearket er:

  • at forstå, hvordan relationerne mellem de tre enheder er/var,
  • at kunne beregne andele af noget,
  • at regne efter, om man eksempelvis kan få samme resultater som summen i skifter.

Da alt omregnes til skilling, kan du bruge arket til at beregne hvad som helst, du måtte ønske dig.

Jeg indrømmer blankt, at det er lidt nørdet, men det er faktisk en meget sjov måde at forstå det på. I hvert fald er jeg selv blevet klogere.

Download regnearket her, hvis du er interesseret i at lege med. Downloaden starter automatisk, når du klikker på linket.

Filen indeholder to ark

Du ser arkene nederst til venstre.

  1. Selve arket hvor du kan regne: “Regne med gamle enheder”,
  2. Et ark med en lille kort “Vejledning”.

Værdierne og teksterne, der står i fanen “Regne med gamle enheder”, er hentet fra den omtalte artikel. De er kun medtaget for at illustrere, hvordan det fungerer. Du sletter dem bare, inden du selv går i gang. Eksemplet indeholder kun indtægter (til fattigkassen), men du kan selvfølgelig også regne med udgifter/negative tal.

Fejl og nye muligheder

Hvis du finder fejl i arket, så beskriv den klart og tydeligt i en kommentar til denne artikel. Så retter jeg hurtigst muligt op på det. Hvis du har forlag til flere funktioner, er de også velkomne. Når du skriver kommentar til artiklen, kan andre læsere også se, hvad du har skrevet.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/16 Kommentarer/i /af

Slægtsforskning er hele livet værd

Slægtsforskning er hele livet værd

Slægtsforskning: meget mere end datoer

Slægtsforskning er hele livet værd

Slægtsforskning er hele livet værdHvem kender ikke de købte slægtsbøger, der typisk tager fat i en landbofamilie i begyndelsen af 1800-tallet, hvor det er blevet nogenlunde nemt, går et par generationer baglæns og dernæst opsporer efterkommere, hvilket jo faktisk er temmelig svært?

Resultatet ligner en ambolt med en smal fod (forslægten) og en bred top (efterkommerne). Ud af det enorme arbejde kommer en kedelig bog, der mest består af datoer. Men det er klart, at firmaerne har skullet finde mange efterkommere, for der skulle jo være nogle til at betale, for slægtsforskning er en langsommelig affære, som skulle/skal betales.

Min morfar var med til at betale “Slægtsbog for efterkommere efter Johannes Frederik Schiøtt mølleejer i Hastrup Mølle, Thyregod Sogn, født 1800. Udgivet af Dansk Slægtsforskning. Fredericia: Dansk Slægtsforskning, 1977.”

Johannes Frederik SCHIØTT (1800 – 1868) er min tiptipoldefar på morfars (Carl Frederik KRISTENSEN 1899 – 1982) mors side. Jeg ville gerne eje bogen, men jeg ved ikke, hvad der blev af min morfars ting efter hans død.

Jeg synes, slægtsforskning er hele livet værd. Jeg sætter pris på videndeling med dygtige slægtsforskere, de originale kilder, samarbejdet, læreprocesserne, detektivarbejdet, puslespillene, der skal passe, data, der kan/skal sættes sammen osv.

For mange år siden købte jeg en del forskellige bøger om fortiden. Og lige nu har jeg glæde af at finde dem frem igen.

Et eksempel er “Fra almisse til sygekasse” af Henrik M. Jansen (Sygekassernes Helsefond 1995). Her kan man bl.a. læse, at i 1700-tallet døde mellem 20 og 25 pct. af de fødte børn, inden de blev et år, og at yderligere 10 pct. døde, inden de blev 10 år gamle (side 11).

Så sent som i 1870 var der blot 100 læger, der havde bopæl på landet. Antallet af læger blev mere end fordoblet mellem 1870, hvor der var én læge for hver 3.300 indbyggere, og 1910, hvor der var én læge for hver 1.600 indbyggere. (Samme bog side 25).

Tabellen herunder stammer fra bogens side 17 og giver et godt billede af udviklingen i København 1864 – 1868. Det ses eksempelvis at antallet af kvinder, der døde af barselsfeber halveredes på de fire år.

For unge og voksne var tuberkulosen den mest frygtede sygdom – godt 10 – 11 pct. af alle dødsfald skyldtes tuberkulose.

Slægtsforskning er hele livet værd

Og noget vi var inde på forleden dag: “Den nedgang i dødeligheden (som medførte nettotilvækst i folketallet i et lille sogn) der fandt sted mellem 1870 og 1930 skyldtes især den aftagende børnedødelighed, hvorimod de voksnes levetid ikke blev væsentlig længere”, samme bog side 25.

Tænk om man kunne huske den slags informationer?

Jeg synes, de sætter mine data og de mange timer ved kilderne i et interessant relief. Eksempelvis døde min morfars mor Emilie Rasmine Elisabeth SCHIØTT (1862 – 1923) faktisk af Tub. Pulm. = Tuberkulosis Pulmonaris = Lungetuberkulose. Morfar skriver i sine erindringer, at hans mor døde af Spansk Syge, men det er ikke rigtigt jfr. dødsattesten herunder (artiklen fortsætter under billedet):

Slægtsforskning er hele livet værd

Slægtsforskning er måske mest interessant for slægtsforskeren selv?

Det helt fantastiske er måske ikke helt så interessant for vores/mine læsere. De kan måske ikke forstå, hvorfor det er så skønt at finde et fripas i en skøde- og panteprotokol, en vaccinationsdato, der passer med den, der er anført ved vielsen osv. Der er ikke mange, der vil juble over det, bortset fra os selv, og det er jo fuldkommen forståeligt.

Der hvor vi måske kan engagere familie, læsere, og hvad vi ellers måtte være i besiddelse af, er historier om datidens mennesker.

De fødtes og de døde ofte, uden vi ved ret meget andet om dem end datoerne, og det gjaldt da i sær kvinderne, der ofte end ikke havde andet navn end “Peder Enevoldsens Hustru” el.lign. En forudsætning for at finde frem til de gode historier er mange timer ved de originale kilder om “uinteressante” mennesker. Og så bingo en gang imellem sker det, at man finder en interessant vinkel, og at nysgerrigheden fører til en historie, der vil være interessant for andre end os selv.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.