Tag Archive for: Slægtsforskning

/2 Kommentarer/i , /af ,

Jeg skifter alligevel ikke til Family Historian

Jeg skifter alligevel ikke til Family Historian

For mange fejl i Family Historian

Jeg skifter alligevel ikke til Family Historian

  • Det er så ærgerligt, for jeg ville gerne skifte program, da jeg ikke bryder mig om Legacys forlovelse med MyHeritage.
  • Jeg er rasende over, at MyHeritage har slettet hjemmesiden, der blandt andet indeholdt Legacy Forum med de tusindvis af spørgsmål, der er stillet gennem årene sammen med svarene, der er givet i årenes løb.
    • Tænk på al den viden, der er gået tabt. Jeg synes, det er en mindre katastrofe.
    • I det mindste kunne de have udtrukket tekstfiler, så de kunne importeres i et nyt forum. Det skal man ikke være ingeniør for at finde ud af.

I mit arbejdsliv har jeg gentagne gange migreret store systemer, altså ført data fra et program til et andet, så jeg ved lidt om, hvad man skal kigge efter, og hvordan man gør det, men det er selvfølgelig helt forskelligt fra program til program. Og herudover så er mange – eller måske de fleste? – fejl nogle, man kun opdager ved at bruge det nye program. Man kan altså sige, at det er baseret på tilfældigheder.

Det lykkedes mig at få mine penge tilbage fra Family Historian. De skrev godt nok følgende:

You asked about a refund. Normally we do not offer refunds post-purchase. We offer a 30-day free trial pre-purchase so users can make up their own minds if they are happy with what the program offers. However, we have decided to make an exception in your case. If you want a refund, we are willing to give you one if you deactivate the software (following the steps outlined below), and get back to us confirming that you have deactivated the software and want a refund, within the next 7 days. 

Jeg blev sat i stå i den 30-dages prøveperiode, da jeg opdagede, at detaljeteksterne ikke kom med fra Legacy, hvorefter jeg ventede på, at det ville blive rettet. Derfor var der selvfølgelig en del ting, jeg først opdagede efter de 30 dage og efter købet.

Fejl skal ikke på en ønskeliste. De skal rettes

Jeg konstaterede følgende fejl ved direkte import fra Legacy:

  • Detaljetekster kom ikke med fra Legacy
  • Efter de havde set på ovenstående, var det ikke altid detaljeteksterne kom med, men nogle gange kom de med
  • Hvis jeg i stedet importerede via en GEDCOM-fil, kom det meste med
  • Af og til kom hele kilden slet ikke med
  • Forskningsnoter kom ikke med
  • Tidsperioder (fx 1807-1815) blev vist som en serie underscores: ___

Jeg sendte dem flere gange hele min Legacy-fil, så de ved selvsyn kunne konstatere, at jeg havde ret. En meget dygtig bruger, der har udviklet mange af deres plugins, bekræftede gang på gang, at jeg havde ret.

De fejl, jeg har fanget, er jo sådan set tilfælde. De er ikke resultater af en total gennemgang. Hvor mange andre fejl er der, som jeg bare ikke har opdaget?

Til sidst informerede de om, at de fik mange ønsker, og at jeg kunne indsende mine ønsker til deres “wish list”.

I’m sorry you feel annoyed. As I’m sure you appreciate, we get a great many requests for features and improvements. Everything we do takes time, and we have to prioritise.

You might wish to propose the features you want on the Family Historian Wish List (on the Family Historian User Group website). If others vote for these features too, that can only add weight to your request.

De eksempler, jeg har listet, kan ikke henføres til “ønsker”. Det er helt centrale og deciderede fejl i et slægtsforskningsprogram, og de skal rettes. Det skrev jeg til dem, og derefter fik jeg mine penge retur. Det var ikke mit slutmål, for jeg ville gerne skifte program, men jeg vil ikke betale næsten 600 kr. for et program med så mange fejl. Jeg håber, de på et eller andet tidspunkt får rettet fejlene, for så er jeg klar igen, da det, jeg nåede at opdage i programmet, var lækkert.

Jeg blev utryg

De fejl, jeg har listet, gjorde, at jeg blev utryg. Hvordan skulle jeg kunne arbejde i Family Historian, når der var såvel periodiske (»af og til«, »ikke altid« eller »det meste«) som aperiodiske fejl? Jeg kunne da ikke skifte og vide, at der var data fra Legacy, der måske eller slet ikke kom med – derfor må jeg blive ved Legacy. Forbliven på Family Historian ville gøre, at jeg dels mistede data, dels mistede overblik over 20 års slægtsforskning. Hvilke data havde jeg hvor?

Den mest fremherskende følelse, jeg fik ved at bruge Family Historian, er »utryg«.

Jeg skifter alligevel ikke til Family Historian

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/0 Kommentarer/i , , /af , ,

Invitation til RødovreKanalen på 105,9 MHz

Bliv klogere på en autistisk hjerne

Taleradio om slægtsforskning: forberedelse er alfa og omega

Invitation til RødovreKanalen på 105,9 MHz

Via en Facebook-ven har jeg fået invitation til en eller anden tirsdag fra 16:00 til 17:00 at fortælle om slægtsforskning på RødovreKanalen, og det gør jeg selvfølgelig gladeligt. Hvem fortæller ikke gerne om sin største passion gennem mere end 20 år?

For at de skal være sikre på ikke at “købe” (sådan noget er selvfølgelig gratisarbejde) katten i sækken, har jeg sendt dem links til de podcasts, jeg hidtil har medvirket i. Et er at læse folks tekster, men hvordan lyder de på et talt medie?

For at deres lyttere får den bedste oplevelse, har jeg bedt værterne på forhånd sende deres spørgsmål. Det sikrer, at de er “tunet ind”, og det giver mig mulighed for at forberede mig, hvilket forhåbentlig fjerner de fleste tåbelige øh’er, der ikke er videre interessante at lytte til.

Forberedelse er alfa og omega – support til TNG

Både når man skal lave radio, podcast og alt muligt andet, er det en forudsætning, at de deltagende parter er velforberedte.

Lidt i det små hjælper jeg kvit og frit slægtsforskere i gang med TNG. TNG står for “The Next Generation of Genealogy Sitebuilding”. TNG er et databaseprogram, hvor man kan uploade sin GEDCOM-fil og på den måde vise sit arbejde gennem måske mange år.

I forhold til at vise data via fx MyHeritage er der flere tusinde kroner at spare hvert år. Og her kan man uden videre vise både kilder og transskriptioner, hvilket vist ikke er muligt på MyHeritage!

Ikke alene kan man uploade sin GEDCOM-fil, men man kan også skabe en uhyre flot individuel forside og via de mere end 300 individuelle tilpasninger (kaldet MODs), kan man beslutte, hvordan ens egen TNG-side skal fungere.

Du kan se min TNG-side her: https://tng.stegemueller.dk.

For at det kan blive et god proces, hvor både“kunden” og jeg har det rart, er det en forudsætning, at vedkommende er velforberedt. Du kan læse om min support her. 

Min aktuelle “kunde” og jeg har været gennem et langt forløb, og hun har betroet mig, at hun var temmelig tøvende i forhold til, om hun mon kunne leve op til kravene? Var jeg mon for “skrap en moster” i forhold til hendes forudsætninger?

Jeg er i virkeligheden et relativt venligt menneske, når “kunden” har gjort sit hjemmearbejde, og jeg svarer gerne på ethvert spørgsmål, når vedkommende selv har forsøgt at løse problemerne. Det er jo en læreproces, og lavede jeg bare arbejdet, havde “kunden” intet lært. Det ville så bevirke, at jeg hang på vedligeholdelsen af hjemmesiden i al fremtid. Det har jeg ikke lyst til.

Vi har haft det enormt hyggeligt, og hun synes, hun har lært en masse. Når siden er “færdig” (for den skal jo udvikles, den bliver aldrig “færdig”), forsvinder jeg jo heller ikke fra jordens overflade.

Jeg er altid til rådighed og giver altid et tip, hvis det er noget, jeg har forstand på. Og ved jeg ikke noget om det, ved jeg, hvem jeg kan spørge til råds i de internationale TNG-fora, hvor jeg har mange kontakter.

Præcise problemformuleringer

Hun har på sin side været utrolig god til at levere præcise problemformuleringer ad modum: “Jeg har forsøgt X, hvor der burde ske Y, men jeg får Z. Hvorfor det?”

Det bevirker, at jeg kan forberede mig (igen “Forberedelse er alfa og omega”!), inden vi mødes 60 minutter på TeamViever, så hun får den bedst mulige support.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/4 Kommentarer/i , , /af , ,

Nu ved jeg alt om hatteproduktion i Guben

Nu ved jeg alt om hatteproduktion i Guben

Succes på Industrimuseet i Guben

Nu ved jeg alt om hatteproduktion i Guben

Nu ved jeg alt om hatteproduktion i GubenEndelig succes på rejsen til Tyskland.

Jeg havde på forhånd truffet aftale med lederen af Industrimuseet i Guben, der blandt andet rummer en specialudstilling om den hattefabrikation, der begyndte for 202 år siden, og som var en enorm succes med eksport til Holland, Belgien og England allerede midt i 1800-tallet.

Museet har normalt lukket om mandagen, men bare på grund af mit besøg var hun og to af hendes kolleger parate.

De havde lavet kaffe og fundet kager frem. Jeg havde glædet mig meget, og det var ganske tydeligt, at de også var interesserede i at høre om hatteproduktion i Danmark. Og det kan jeg jo godt berette lidt om.

Min indledende interesse var at finde ud af, om det var på deres fabrik, min oldefar  – Wilhelm Rudolf Stegemüller – uddannede sig til hattemagermester, inden han kom til Brede.

Det havde vi dog på forhånd fastslået, at det næppe var. Guben var imidlertid centrum for flere hattefabrikker herunder “Berlin – Gubener – Hutfabrik (BGH)”, hvor direktør Daverkosen fra Brede Klædefabrik købte de maskiner, der blev brugt til at starte den industrielle produktion af filthatte to dage efter min oldefar blev opført på Lyngby Politis liste over udlændinge. Så selvfølgelig er der en sammenhæng. Det var de tre søde mennesker enige med mig i.

De kender de tyske systemer

I modsætning til mig ved de, hvordan man søger på det tilgængelige materiale på arkivet i Potsdam, der rummer de arkivalier, der måske findes. Potsdam har mere end 70.000 meter arkivalier. Den unge mand kunne ret hurtigt fastslå, at der ikke findes arkivalier vedr. BGH, som har en personhenførbar indgang. Og selvom jeg kan være ganske konkret med data, er det alligevel ikke konkret nok til at gå i gang med de mange tusinde meter arkivalier.

Herudover blev store dele af materialet i Guben ødelagt under anden verdenskrig. Og det, der måtte være bevaret efter krigen, tog russerne med sig i ‘45. Hvad der evt. herefter måtte have været tilbage, blev ikke nænsomt behandlet i DDR-tiden.

Konklusionen er: At lede efter noget på arkivet i Potsdam vil være som at lede efter en nål i en høstak. Og chancen for, at de har noget, jeg skal bruge, er under en pct.

Så det dropper jeg helt. Men nu er det undersøgt, og så lægger jeg det til side for altid.

Vi har aftalt at bytte

De har en temmelig mølædt originaludgave af et festskrift “Berlin – Gubener – Hutfabrik 1888-1938”, som jeg fik lov at bladre forsigtigt i, og der var flere navne, jeg genkendte – blandt andet “Cohn”, der kom til Brede, og som på grund af sin jødiske herkomst måtte flygte til Sverige under tyskernes besættelse af Danmark. Det kan man læse om i “Søllerødbogen 2005” (så vidt jeg husker).

Uden videre spurgte de, om jeg var interesseret i at få en scannet version, for så vil de da scanne den til mig. Jamen, det er da slet ikke noget spørgsmål at stille. Det er meget, meget sødt af dem, eftersom de sikkert har meget andet at gøre end at servicere en dansk genealog.

Jeg har til gengæld lovet at sende alle de informationer og billeder, jeg har om og af hattefabrikation på Brede og fra 1913 på Skodsborg Hattefabrik A/S (produktionen flytter i 1913). Det kan der vist blive en helt god fortælling ud af – på tysk.

Nu ved jeg alt om hatteproduktion i Guben

Afrunding

Apropos det sproglige: Det gik ganske godt, især efter jeg spurgte, om de ville tale en smule langsommere.

Jeg fik også set museet, som er utrolig interessant, og en spændende film på 20 minutter om hattefabrikation.

Efter to timer havde jeg hatte på hjernen, og de havde sikkert også fri kl.16:00, så det var passende at sige hjerteligt farvel og tak for en dejlig eftermiddag.

Nu ved jeg alt om hatteproduktion i Guben

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i , /af ,

På skovkirkegård i Frankfurt Oder

På skovkirkegård i Frankfurt Oder

Slægtsforsker “i marken”

På skovkirkegård i Frankfurt Oder

Det er søndag, og byen er dejligt stille.

Ved 13-tiden stilnede regnen af, og efter en Weissbier mit hefe (Alkoholfrei), en stor stærk kaffe og en Nutella-crepe tog jeg mig sammen til ikke bare at glo ud i luften på torvet eller ind i skærmen på iPad’en på hotelværelset.

Som slægtsforsker “i marken” er kirkegårdsbesøg en nyttig foreteelse. Man kunne jo “møde nogen, man kendte”. Google Maps fortalte hvilken bus, der kørte dertil, og det var uden omstigning, så jeg antog, at jeg kunne finde ud af det.

Jeg kunne imidlertid ikke finde ud af at købe en billet, da de prædestinerede steder ikke sagde mig noget. Hvordan skulle man vide, hvad “Frankfurt AB” betød? En sød gammel dame forærede mig uden videre en billet, og fortalte derefter, at det med AB betød rundt om byen (vist nok). De spurgte, hvor jeg skulle hen, og da jeg svarede “am Friedhof”, spurgte de, om jeg ville til den nye eller den gamle. Jeg foretrak den gamle, men så skulle jeg have været et helt andet sted hen. Men pyt nu med det. 

Ni stoppesteder senere kom jeg af i noget, der lignede en forstad. Og der er lige det med mig og Google Maps, at jeg altid får en længere tur ud af det end nødvendigt.

“Gå mod sydøst” eller “Gå mod vest” siger mig absolut intet. Og når der ikke er gadeskilte med vejnavne, tager jeg nemt en rundtur. Det er så irriterende, når den siger “Beregner ny rute”, og afstanden til målet bliver længere fremfor kortere. Jeg er idiot til den slags.

Men jeg fandt da kirkegården til sidst, og den er enorm, og den er tilsvarende flot. Det er, hvad vi i Danmark kalder en skovkirkegård. Utrolig smukt anlagt og mindst på størrelse med Vestre Kirkegård i København, der er den største kirkegård, jeg kender. Stierne lå tæt ind imellem birketræer og andre træer.

Det lykkedes at finde en gammel afdeling med krigsgrave, hvor det mest var tætskrevne jern-mindeplader, der lå række op og række ned – praktisk nok ordnet alfabetisk efter efternavne … Det virkede lidt specielt.

Jeg mødte ikke nogen, jeg “kendte”, hverken i denne afdeling eller i de øvrige afsnit, jeg gik rundt i, men det var nok også for meget forlangt.

Men det var en meget smuk kirkegård. Sådan nogle burde vi også anlægge i Danmark.

Jeg gik hjem igen

Det så ud som om, der kun var et par kilometer tilbage til hotellet. Vejret var fornemt, så hvorfor ikke spadsere – også selvom jeg nok kunne få gjort to kilometer til tre? 🙂

Da jeg først havde fundet ud fra kirkegården, hvor der jo ikke er gadenavne, der er kendt af Google, lykkedes det overraskende godt at finde retur til hotellet. Turen blev ikke alt for meget forlænget. Og jeg nåede det, mens der stadig var strøm på telefonens batteri. Der er altid det der lille stressmoment, om man når det, mens der langsomt tælles ned, også selvom man slår den batteribesparende funktion til.

Jeg har noget bøvl med den højre svang. Det er som om, jeg er blevet platfodet, og svangen mangler den “trampolineffekt”, den burde have. Jeg oplevede det også derhjemme, men troede det var gået i sig selv. Jeg må vel gå til lægen, selvom jeg har svært ved at se, hvad hun skulle gøre ved det.

Men sådan er der så meget.

Jeg har klaret endnu en dag.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.