Tag Archive for: Slægtsforskning

, ,

Genealogy Remediated

Genealogy Remediated

Genealogy Remediated: Family Memories on the Web

Genealogy Remediated

I 2006 medvirkede jeg i en artikel af Randi Marselis, som blev offentliggjort i “Samfundslitteratur”, 2007.

Hendes abstract lød:

Abstract

“Genealogical websites are becoming an increasingly popular genre on the Web. This chapter will examine how remediation is used creatively in the construction of family history. While remediation of different kinds of old memory materials is essential in genealogy, digital technology opens new possibilities. Genealogists use their private websites to negotiate family identity and hereby create a sense of belonging in an increasingly complex society. Digital technologies enhance the possibilities of coorporation between genealogists. Therefore, the websites are also used to present archival and technological competences, which helps to anchor the owner within the genealogical community.”

Det er sjovt og mærkeligt at tænke på, at slægtsforskning og slægtsdata på internettet har udviklet sig så hastigt på de bare 18 år.

Jeg har – og har haft – stor glæde af “… anchor the owner within the genealogical community”.

Vi har et unikt fællesskab, nu er det blot ikke længere analogt men digitalt. Det er det fællesskab, der får en ven til at sende billedet fra en original passagerliste, hvor en Wilhelm Stegemüller født i Preußen, sejler fra Bremen til Baltimore i 1853 som 40-årig. Med sig har han tre børn. Han er ganske vist ikke Schuhmachermeister eller Schuster men Farmer. Jeg er spændt på, hvad det kan føre med sig. Hører han overhovedet til “mine”?

 

Genealogy Remediated

De dyrebare fridage

Det er svært at forestille sig, at de mest brugte arkivalier kun var tilgængelige om lørdagen samt i ferier og på afspadseringsdage. Jeg har brugt mange ferier i Viborg på “Landsarkivet for Nørrejylland”, som det hed dengang. Det var et dejligt lokale og stemningen var fantastisk. Jeg lærte så mange søde og dygtige mennesker at kende.

Det var lidt stressende, at man skulle være godt forberedt hjemmefra for at få mest muligt ud af arkivbesøget. Jeg havde fx ikke tid at notere faddere, og det var før, jeg havde indset deres værdi som input til “fadderanalyser”.

Nu kan vi bladre døgnet rundt til hverdag og til fest. Og det skal vi lære de nye at gøre. Det er forkert at servere resultaterne for dem, for så lærer de aldrig håndværket.

Jeg savner samtalerne på trapperne

Men der er dog en ting, jeg savner: fællesskabet og samtalerne med de andre slægtsforskere ude på trappen, mens vi utålmodigt ventede på at blive lukket ind til arkivalierne kl. 9:00. Når jeg som begynder baksede med et problem, var det herligt at høre en af de erfarne sige “Har du prøvet at …”.

Jeg har lært meget ude på trapperne i Ll. Sct. Hansgade i Viborg og på Jagtvej på Nørrebro i København. Noget så banalt som at man fx i København må starte med at bladre gennem de store hospitaler, når man leder efter en afdød. Alting er ikke indtastet, og det bliver det heller aldrig.

Randi og jeg udarbejdede et slideshow. Det får du her som video

Der skulle illustrationer til Randis artikel, så vi udarbejdede i fællesskab et slideshow, som jeg har gemt, fordi det tegner et billede af en tid før Content Management Systems (CMS) som fx WordPress. Jeg har konverteret det til en video, og den kan du se på denne særskilte side, (fordi der ellers ikke er plads nok). Videoen loader automatisk og kører i et loop.

Det var vist en af mine første versioner af hjemmesiden. Dengang tog det en ½ dag at lave en knap – og jeg syntes, det var sjovt. Slægtsforskningen og forsøget på at lære at kode kæmpede om fritiden.

Set med nutidens øjne er designet selvfølgelig fuldkommen håbløst, men det var, hvad jeg kunne præstere på et tidspunkt, hvor det var for dyrt i telefonregning at bruge opkaldsmodemmet før kl. 20:00. Og herefter skulle det i øvrigt stå at ringe op i fem minutter, før man var “på internettet”. Og det var alle de andre så også …

Nu taler vi AI og fiber … Der er sørme sket noget. Hvad mon vi taler mon om i 2042?


Rammer mine artikler dine interesser?

Her kan du deltage i en lille enquete og helt anonymt fortælle lidt om dig selv. Formålet er, at jeg måske kan skrive mere om det, der interesserer netop dig:


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Der er mange med “S”: “Søg og du skal finde”

Der er mange med "S" for "søg og du skal finde"

Årsagen til navneregistrene i tyske kirkebøger?

Der er mange med “S” for “søg og du skal finde”

Jeg vil finde ud af, hvor mine aner bliver af. Derfor er jeg begyndt på en langsommelig proces: Jeg gennemgår alle navneregistrene over de mennesker, der hed noget med “S”. Kvinder alfabetiseres under deres giftenavn, dvs. at jeg ikke finder kvinderne fra min slægt, der finder på at gifte sig til X, Y eller Z. Jeg tror bare ikke, det kan gøres mere systematisk.

Kan jeg få fat i bare et “hjørne”, har jeg noget at gå videre med. Og jeg har også allerede fundet mange Stegmüller på den måde i Marien. Navnet staves til tider også “Stechmüller”, men der er ingen tvivl om, at jeg har fat i den rette, og det var kun adlen, der gik op i den slags detaljer. Han er borger og skomagermester (i et par generationer) og hustruen er den rette. Hvis navnet dertil er noget med Wilhelm eller Rudolf er jeg ekstra begejstret. For kvinder er Wilhelmine og/eller Henriette og/eller Charlotte et scoop.

Selvfølgelig er det nemt, når man leder efter sit eget efternavn, som er uhyre sjældent – også i Tyskland. I Danmark er vi 14, jfr. Danmarks Statistiks “Hvor mange hedder …?

Der er mange med "S" for "søg og du skal finde"

Men opgaven er omfattende, for der er virkelig mange med “S” – tænk bare på Schultz. Og så kan man jo undre sig over dem, der hedder “Schönfisch”. Jeg lægger nu også lidt mærke til dem, der kaldes “Schuster” eller “Schuhmacher” (begge skomager), for det kunne jo være, præsten kaldte min ane sådan for nemheds skyld.

Jeg sidder og gennemgår navneregistrene et for et for samtlige betydende sogne i Frankfurt. For at vide, hvor jeg er kommet til, fører jeg en art logbog. (Jeg er for doven til at løse opgaven flere gange). Den ser sådan ud – og er ikke helt systematisk, men det er jo bare mig selv, der skal finde rundt i den, så det går:

1. Marien: 1740-1971 -> Bestattungen (gennemset til og med 1899)
2. Marien: 1740-1967 -> Taufen: (Gennemset til og med 1925 - seneste relevante indførsel er en dødfødt datter i 1833 - flytter de?)
3. Marien: 1740-1972 -> Trauungen (gennemset til og med 1900)

1. Sankt Georg: Namensregister Taufen 1701-1776: Ingen under "S"
2. OBS: Ingen navneregistre 1777 - 1893 ...
3. Sankt Georg: Namensregister Taufen 1894-1909: Ingen under "S"

1. Frankfurt (Oder), Gertraud Namensregister Bestattungen 1700-1804: Ingen under "S"
- OBS: Her mangler 50 års Bestattungen mellem 1805 og 1853
2. Frankfurt (Oder), Gertraud Namensregister Bestattungen 1854-1909: Ingen under "S"
3. Frankfurt (Oder), Gertraud Namensregister Taufen 1700-1804: Ingen under "S"
- OBS: Her mangler 50 års Taufen
4. Frankfurt (Oder), Gertraud Namensregister Taufen 1854-1904

Navneregistrene er fremragende søgemidler. Men hvorfor har man overhovedet ofret ressourcer på at fremstille dem? De er jo næppe lavet til glæde og gavn for genealoger. Det har taget oceaner af tid, og jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan man har grebet opgaven an. Har man simpelthen bladret fx 231 års kirkebog igennem 28 gange og første gang noteret alle dem med A, anden gang dem med B osv.? Det har været et rigtig Sisyfos-arbejde.

Jeg kan ikke forestille mig andet, end at de er udarbejdet for, at præsterne nemmere kunne udstede attester. Hvad ellers? Engang imellem mangler der navneregistre for en periode på ca. 50 år. Blev man træt af det eller?

  • Den tyske personregistrering er – i modsætning til den danske – henlagt til “Standesamterne” (kan vist opfattes som en art “folkeregistre”). Hertil melder man fødsel og død, fordi stat og kirke er adskilt i Tyskland. Det er vist sådan, at foretages der efterfølgende en kirkelig handling, indføres den i sognets/”Gemeinde” ministerialbog
    • “Personregistreringen gælder fødsler, vielser/skilsmisser og dødsfald og føres i »Personenstandsbücher« eller »Standesregister«. Lige fra begyndelsen blev der lavet kopier, som ved årets slutning skulle overgå til de retslige myndigheder. Kom der efterfølgende indførsler eller rettelser, skulle disse også indføres i kopibøgerne. Mange af de originale bøger gik tabt i 1945.” Kilde: Birgit Flemming Larsen “Slægtsforskning i Tyskland” PHT 2004/2.
  • i Danmark bestemte man allerede ved Chr. den femtes Danske Lov (fra 1683) i 2-8-7 at hver præst for sit sogn skulle føre en fortegnelse over de trolovede, viede og døbte (både de ægte og de uægte). 2-8-7 lyder sådan:
    • “Hver Præst skal have een Bog at tegne ved Dag og Tid deris Navne udj, som hand
      trolover og vier tilsammen, saa ogsaa de Børns, som hand døber i sit Sogn, Egte og
      Uegte, tillige med Faddernis Navne.”
  • senere (i 1685) bestemte “Danmarks og Norges Kirkeritual” nærmere, hvordan det skulle foregå. Her kom også de døde og reglerne for barselskvindernes kirkegang med. Ritualet trådte for Danmarks vedkommende i kraft i 1786, men for Norges vedkommende først i 1788.

Jeg vil gerne anbefale en bog om danske forhold

Det kan være utrolig nyttigt og spændende at gøre sig bekendt med reglerne for førelsen af ministerialbøgerne. Når man kender reglerne – og baggrunden for dem – giver kirkebøgernes indhold ofte meget mere mening. En virkelig nyttig bog, som man nemt finder antikvarisk, er “Dansk kirkeret” af August Roesen. Min er udgaven fra 1976 købt for ca. 100 kr. Genealoger behøver den alligevel ikke nyere. Her fandt jeg blandt andet ovenstående om Danske Lov og Danmarks og Norges Kirkeritual.

Af bogen fremgår fx, at ministerialbøgerne ikke måtte føres med kuglepen. Tænk det synes jeg da ofte, man ser fra efter krigen og fremad. I 1950’erne ses adskillige kuglepenne.

At “stå åbenbart skrifte”

Jeg har ikke været helt klar over, hvad åbenbart skrifte/publice absolution egl. gik ud på.

Jeg fandt ved et rent tilfælde “Vejen sogn i Malt Herred” fra 1936 af Søren Alkærsig på Slægtsforskernes bibliotek. Den rummer nedenstående artikel, som sætter tingene i en sammenhæng. At stå åbenbart skrifte har virkelig været slemt.

[] Offentlig Skrifte

Da der vel næsten ikke findes en Sognehistorie, hvor ikke den offentlige
Afløsning er nævnt, og Fremgangsmaaden derved ingensinde ses at være frem
draget, saa kan det maaske være paa Plads at referere ialtfald Hovedtrækkene
(efter Danmarks og Norges Kirkeritual 1685 og 1762).

Der er nogen Forskel paa Formen i Byen og paa Landet, men der er navnlig en,
som synes meget
dyb og uretfærdig: at „Afløsningen“ skal paa Landet ske om Søndagen i
hele Menighedens Nærværelse, mens den i Byerne sker om Fredagen. Den,
som læser det følgende, vil straks fornemme Forskellen.

“Efter at vedkommende nogle Dage i Forvejen har bekendt sin Synd for
Præsten og forlangt Afløsning, og denne mener at kunne tage imod ham eller
hende, bekendtgør Præsten næste Søndag fra Prædikestolen, at der i Dag
er en Synder at afløse, „som haver forset sig mod N. Bud og dermed forar
get denne Christi Menighed, hvorfor han (hun) nu i Dag indstiller sig . . . at
afbede samme Forseelse hos Gud og Forargelse hos Menigheden. Guds Børn
ville alvorligen bede Gud for hannem (hende), at han i Naade selv vil forar
bejde en sand Omvendelse. . . og at han (hun) ikke herefter skal falde i slig
eller anden grov Last og Guds Fortørnelse…“

„Derpaa begynder Degnen i Koret denne Pønitensesalme: Beklage af al
min Sinde . .. “

„Imidlertid kommer Synderen (Synderinden) til Kordøren og knæler ned
lige i Døren (vendt mod Alteret). Naar Sangen er endt, kommer Præsten og
forestiller kortelig af Guds Ord den begangne Synds Vederstyggelighed og
hvor grovelig dette Menneske dermed har forset sig baade imod Gud og sær
deles imod denne Jesu Menighed, som derover allermest er bleven forarget
formanendes Synderen (Synderinden) til sand og alvorlig Omvendelse.“

Derefter skal Præsten stille 5 Spørgsmaal, hvortil vedkommende skal
svare Ja. Indholdet er en Bekræftelse af den „grove Synd“, at den fortrydes,
at han eller hun i Fremtiden vil undgaa denne og andre Synder og beflitte
sig paa et bedre og skikkeligere Levned, og at han (ell. hun) tror paa Guds
Naade, og nu „længes efter at annammes til denne Guds Menigheds Sam
kvem, som I ved Eders grove Synd og Forargelse har skilt Eder fra og nu
med andre Guds Børn inderlig attraar og begjerer at blive delagtig i Jesu
Christi helligste Legeme og Blod i Sakramentet.“

„Herhos skal især agtes, at om det er for Horeri eller Letfærdighed, da
spørges en Synderinde, hvo der er Fader til Barnet, hvilken hun da sand-
færdeligen har at navngive. Paa saadan Bekjendelse siger Præsten: Saa ven-
der Eder da om til Menigheden og afbeder den Forargelse, som I med denne
Eders Synd har givet dennem. Derpaa staar Synderen, (Synderinden) op og
vender sig til Menigheden sigendes:

Jeg beder, at I Guds Børn vil forlade mig denne min begangne Forseelse
og ikke støde Eder paa mig eller tage Forargelse af mig mere.
Saa knæler han (hun) igen ned for Præsten, som da ydermere paa Syn
derens (Synderindens) Vegne afbeder denne Forargelse og derhos med Paulus
alvorligen formaner hver og en, som tykkes, at han staar, at han ser sig vel
for, at han ikke falder, hvorpaa han endelig med Haandspaalæggelse afløser
Synderen (Synderinden) saaledes:

Efter saadan Eders Hjertes Bekendelse, som I her for Guds Ansigt og
denne hans christne Menighed aabenbare aflagt haver, da vil jeg paa Guds
og mit hellige Embedes Vegne . .. tilsige Eder (Navnet nævnes) denne Eders
begangne Synds (Syndens Natur nævnes paany) og alle andre Synders
Forladelse i Navn Gud Faders, Søns og hellig Aands, Amen! Gaar bort i
Herrens Fred og synder ikke mere!“ Derefter gaar vedkommende til Alters
sammen med andre i Menigheden.”

Der var ikke mindre end 14 Synder, man kunde komme til at staa aaben-
bar Skrifte for, mange af en saadan Natur, f. Eks. at et lille Barn kom ulyk
kelig af Dage, at det var umuligt at vare sig. Man kan tænke sig, hvad det
har været for en Pine for ærekære Mennesker at skulle være Genstand for
dette kirkelige Barbari, som snarest var værre end al Tidens øvrige Haardhed
og Raahed; og man maa oprigtig haabe, at der har været mange Præster,
som har søgt mest muligt at mildne en saadan Tortur. []


Rammer mine artikler dine interesser?

Her kan du deltage i en lille enquete og helt anonymt fortælle lidt om dig selv. Formålet er, at jeg måske kan skrive mere om det, der interesserer netop dig:


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Jeg vil giøre en Reise til Frankfurt (Oder)

Jeg vil giøre en Reise til Frankfurt (Oder)

På besøg i ane-land

Jeg vil giøre en Reise til Frankfurt (Oder)

Ganske langsomt og en for en optrevler jeg familien Steg(e)müller i Tyskland nærmere bestemt Frankfurt an der Oder, som faktisk bare hedder Frankfurt, men for at skelne byen fra den med “am Main”, har man altså klistret lidt på.

Den første – 3*tipoldefar Johann Michael Stegmüller – kom til Frankfurt fra Neurußland (i dag Litauen) på et tidspunkt mellem 1782 (konfirmation i Neurußland) og 1800 (vielse i Frankfurt).

Top-billedet stammer fra Marienkirche, hvor mange i slægten er døbt, og hvorfra mange er påbegyndt deres sidste rejse. Da jeg bare bladrede lidt bevidstløst i Sankt Nicolais og Sankt Georgs kirkebøger, var jeg ikke opmærksom på Marien, men det viser sig at være en stor “Kirchenkreis” (svarer vist nogenlunde til vores “kirkedistrikt”) med kirkebøger tilbage til begyndelsen af 1700-tallet. Nogle er mere læselige end andre!

Frankfurt (Oder) ligger på den vestlige bred af floden Oder i den østligste del af den tyske delstat Brandenburg på grænsen til Polen. Tyskland blev en hel del mindre i 1945, hvor man måtte afstå land til Polen. Så vidt jeg husker, var det en del af krigsskadeerstatningen.

Jeg vil giøre en Reise til Frankfurt (Oder)

Kilde: Wikipedia. Klik på kortet fører til omtale af Oder-Neiße-grænsedragningen

Jeg misbruger Danske Slægtsforskeres forum “lidt”, for jeg har svært ved at transskribere indførslerne. Selvfølgelig går det fremad. Når man først har haft én vielse og fået den rettet af dygtige folk, kan man jo nogenlunde se, hvad der står ved den næste. Meeen … Når der er tale om aner, gør jeg mere ud af dem. Så skal alt være korrekt.

Namensregister

Min ven siger, jeg har en stor tålmodighed, og lige hvad slægtsforskning angår, og når jeg har færten af noget, er det nok sandt.

De tyske kirkebøger rummer dog ofte noget, der reducerer behovet for tålmodighed væsentligt: navneregistre for dåb, navneregistre for vielser osv. Nogle registre er udarbejdet kronologisk fra bogens begyndelse og helt op til slutningen af 1960’erne. Det er helt vildt.

Jeg kan ikke lade være at tænke på de stakkels mennesker, der havde til opgave at udarbejde registrene. Det må have været umådelig kedeligt.

Jeg vil giøre en Reise til Frankfurt (Oder)

Kun med ugyldigt pas

Det er (for) mange år siden, jeg har været uden for Danmarks grænser. Faktisk har jeg ikke længere et gyldigt pas, hvilket er upraktisk, når man heller aldrig har taget kørekort. Diverse autoriteter tror ikke på, at man er den, man siger, man er.

Jeg fandt fx nogle Euro i en skuffe og ville gerne veksle dem til kroner. Som eksempel ville Forex på Hovedbanegården ikke hjælpe, når jeg hverken havde pas eller kørekort. Som om jeg ligner en, der vil hvidvaske nogle få tusinde, og være idiotisk nok til at gøre det hos Forex?

En anledning til at forny passet kunne være at tage en tur til Frankfurt og gå i anernes fodspor. Det har jeg tidligere haft stor glæde af her i landet. En tur på kirkegården/-gårdene har selvfølgelig topprioritet. Tænk om man kunne finde bare en enkelt relevant gravsten … Sandsynligheden er nu nok ret ringe.

Jeg har altid fundet det interessant at besøge de kirkerum, der satte rammerne om anernes liv. Ofte er fx døbefonten nøjagtig den samme, som en 2*oldefar blev døbt i. Jeg elsker at lade tankerne gå på historie-tur, når jeg sidder lidt i en kirke og indånder atmosfæren.

Der skulle være noget at se, gode steder at spise/sove og byen skulle være spadsere-venlig. Mere kræver jeg ikke. Og jeg elsker den lidt bondske, tunge, tyske mad. Sauerkraut mit Würstchen – uhm.

Tænk at gå langs Oder, hvor så mange selv små børn druknede. De er helt ned til fire år. Jeg undrer mig over, at ingen passede bedre på dem. Selv dengang holdt man vel af sine børn, selvom mange selvfølgelig bare var et nummer i en uendelig række. Kvinder fik børn gennem fx en årrække på 20 år. Man kan undre sig over, hvordan kroppen holdt til det. Men sex havde de da i det mindste.

Jeg vil giøre en Reise til Frankfurt (Oder)


Rammer mine artikler dine interesser?

Her kan du deltage i en lille enquete og helt anonymt fortælle lidt om dig selv. Formålet er, at jeg måske kan skrive mere om det, der interesserer netop dig:


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Langsommelig slægtsforskning med bistand

Langsommelig slægtsforskning med bistand

Vanskelig tysk slægtsforskning

Langsommelig slægtsforskning med bistand

Jeg bladrer i meget lang tid, og det sker også, jeg finder noget, men jeg har svært ved transskriptionerne.

Herunder har du fx mine 3*tipoldeforældres vielse i Sankt Nicolai Gemeinde, “Im Hause” i januar 1800. Det er et fantastisk fund.

Langsommelig slægtsforskning med bistand

Jeg kunne ikke selv læse, at der står følgende – så I.B. trådte til i det fantastisk forum hos Danske Slægtsforskere (som jeg anser for min nye fagforening):

Am Gubener Thor.
Msr. Johann Steg-
müller
[Prediger:] Professor Hermann.
Bürger und Schumacher allhier, weyl. Meisters Christoph
Stegmüller, gewesener Bürgers und Ge___schners
in Kaun, in Neu=Rußland, nachgelassener
ehel. jüngster Sohn mit seiner verlobten Braut
___ Henriette Charlotte Arlt, weyl. Meisters
Carl Schieg gewesener Bürgers und Schumachers
allhier nachgelassenen Wittwe, d 28 Januar
im Hause Copuliert worden

Sponsus: 33
Sponsa: 33

Tænk at der findes så gode mennesker, der ofrer så megen tid på at hjælpe andre. Jeg synes, det er fantastisk. De muligheder på internettet eksisterede ganske enkelt ikke for 20 år siden.

Jeg fandt blandt andet denne tyske ordliste, da jeg forsøgte at finde ud af, hvad “weyl.” kunne betyde. Den er virkelig en stor hjælp og afslører, at det er en forkortelse for “weiland”, der betyder “afdød”. Jeg var heller ikke klar over, hvad “sponsus” hhv. “sponsa” betød, men tænkte selvfølgelig på det engelske “spouse”. lex.dk klarede oversættelsen. Sponsus betyder brudgom og sponsa betyder så selvfølgelig brud – begge på latin.

Nu ved jeg fx, at min 3 * tipoldemor Henriette Charlotte Arlt havde været gift før, og at den første ægtefælle hed Carl Schieg, og han var “tilfældigvis” også skomager. I.B. skrev: “Det er snarere sådan, at Johann Stegmüller er dukket op i Frankfurt og er faldet over en enke, som måske gav ham adgang til at blive mester i hendes Geschäft?”. Det kan man ikke afvise!

Jeg har fundet Carls død, og jagter nu vielsen:

  1. fordi den selvfølgelig skal med; alt andet er jo sjusk
  2. det kunne jo være, at der dér stod noget om, hvor hun kom fra. Familien er noget omkringfarende.

Jeg er på sporet af Steg(e)müller

Dette er en fremragende læreproces og jeg er “lidt” vild i varmen … At udforske denne gren er en 20 år gammel drøm. Lige nu bevæger jeg mig væk fra det, jeg allerede ved og tilføjer nye oplysninger. Det er meget tilfredsstillende.

De to relevante sogne er meget store, så det tager tid at bladre. Men jeg skal jo heller ikke nå noget, og selvfølgelig er det nemmere, når jeg som hovedregel bare skal kigge efter mit eget efternavn (sådan cirka). Et “e” skal ikke skille os ad. Og jeg får – uendeligt langsomt – genopfrisket mit tysk ad denne vej.

Om det nogensinde vil lykkes mig, at gøre denne gren “færdig”, ved jeg ikke. Jeg tror det ikke, for der er for mange lande rodet ind i det. Og bortset fra det: I slægtsforskning bliver man aldrig “færdig”. Der er altid et anepar mere; det er noget af det, der er fascinerende ved håndværket.


Rammer mine artikler dine interesser?

Her kan du deltage i en lille enquete og helt anonymt fortælle lidt om dig selv. Formålet er, at jeg måske kan skrive mere om det, der interesserer netop dig:


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.