Indlæg

Jeg kom med posten

Jeg kom med posten

Jeg har opdateret denne gamle side side fra 2018 med nye links til databasen.

Det er fortællingen om, hvorvidt jeg er retarderet eller medlem af Mensa Danmark? Det blev nu det sidste. Det er også fortællingen om, hvilken betydning det har at kende sine rødder – helt konkret: hvor var jeg de første 2½ år af mit liv? Jeg vidste det ikke. Med voksen-bevidsthed er jeg klar over, at der sker en masse i et barns bevidsthed og personlighedsdannelse i løbet af 2½ år.

Af artiklen fremgår blandt andet: “Pludselig kunne jeg se, at jeg gennem de første 2½ år havde været indlagt seks måneder på Rigshospitalets børneafdeling, fordi man troede, jeg var “psykisk og motorisk retarderet”, fordi jeg var så underligt sløv og slap. I første omgang fik mine adoptivforældre da også kun plejetilladelse, fordi det “vil være blodig synd for adoptanterne, hvis det (altså jeg, red.) er retarderet”. Heldigvis var der en socialrådgiver hos Mødrehjælpen, der mente, at “det barn bare trængte til et almindeligt hjem og nogle forældre efter så langt et ophold på en institution.”

Det gav en enorm ro at få adoptionssagens akter. Og det var en stor oplevelse at tage min adoptivmor med ud til børnehjemmet, hvor hun kunne udpege, hvor min far parkerede Caravellen, da de hentede mig, og hvor hun udbrød ‘Det er de samme brune paneler’, inden hun viste mig, hvor min seng havde stået.

WikiTree

WikiTree – et Sydafrikansk projekt

Normalt holder jeg mig langt fra de store internationale (typisk amerikanske) databaser, man kan indsende sine slægtsdata til. Der er mange af disse databaser. Det er der flere grunde til, at jeg ikke vil være med:

  • Det koster en formue, hvis man har en database over en vis størrelse
  • GDPR og andre regler om persondata bliver ikke overholdt; man må fx ikke vise oplysninger om nulevende, men det gør de gladeligt
  • Der er for meget ‘skrammel’ med data uden kilder, ukendte datoer, usikre relationer osv.
  • Mine data skal ikke forurenes med oplysninger, der ikke er verificerede, når jeg har brugt ti år på detaljer, ægthed og kilder
  • Fokus på datoer og et enormt antal personer fremfor validitet og fortællinger

WikiTree er anderledes, de er fx. helt ‘hysteriske’ med privatlivets fred, og det er gratis; derfor har jeg tilsluttet mig siden og uploaded afdøde fra min database. Siden rummer mange muligheder, og det er spændende at udforske dem; det har jeg brugt mange timer på, og jeg er (heldigvis) ikke færdig. Når man én gang har været bidt af en gal genealog, hører det aldrig helt op. Der vil altid være et eller andet, man dyrke yderligere.

Mine biologiske forældre

Inden jeg uploadede filen, tjekkede jeg flere gange på forskellige måder, at min biologiske mor, der formentlig lever, ikke optræder. Arkivalierne fra min adoptionssag, vedrørende hendes rent private forhold, er underlagt en tilgængelighedsfrist på 75 år, jf. arkivlovens § 23. Jeg viser derfor aldrig nogen som helst informationer om hende. Måske kunne jeg vise navn, men jeg tør ikke, da jeg ikke er sikker på reglerne. Da jeg fik adgang til sagen, skrev jeg under på, at jeg ville overholde tilgængelighedsfristen. Det var et vilkår for at få sagen, og det overholder jeg naturligvis.

Anderledes forholder det sig med min biologiske far, Flemming Benny Ahm Jørgensen, der døde i et trafikuheld en gang før år 2000. Ham må jeg gerne fortælle om. Han blev født i 1939 i Sletteren, Østerby, som er i Fejø Sogn, Fuglse Herred i Maribo Amt. Ved min dåb efter adoptionen i 1966, fremgår det, af kirkebogen, at han har adresse i Nyborg Statsfængsel. Det kunne være interessant at vide, hvad der fik en 27-årig bogholder/kontorassistent til at sidde der. Jeg har mødt ham en enkelt gang, men det var ingen succes.

Én eneste interesse i WikiTrees: Stegemüller

Der er gået virkelig mange timer med at søge efter folk med dette efternavn, og jeg har fundet 30, men det kunne være spændende at dykke længere ned i det, og det er den eneste årsag til, at jeg har tilsluttet mig WikiTrees. Der være flere, men det er et svært navn at arbejde med. Oldefar kom til Danmark fra Frankfurt an der Oder i 1890 som hattemagermester på Brede Værk, den senere Brede Klædefabrik. Og det er det eneste, jeg har om hans tid i Tyskland. Det kunne være spændende at vide, hvad der fik ham til at udvandre.

I profilen på WikiTrees har jeg tydeligt skrevet, at det er dette navn, der interesserer mig, og at jeg er ligeglad med resten. Jeg har rigeligt med Hansen, Nielsen og Kristensen. Det er spændende, om det giver noget. Bare et par personer – og måske nogle fortællinger – ville være en gevinst.

One Name Study

Det er ikke helt klart, hvordan WikiTrees forskellige ‘projekter’ hænger sammen, og siden er uoverskuelig, men de har en spændende mulighed, de kalder ‘One Name Study’. Man kan helt enkelt oprette et studie med fokus på et enkelt navn. Det har jeg skrevet til dem, jeg gerne vil. Det kunne måske også give noget, selvom sandsynligheden er lille.

Billedet

Kvaliteten af billede, du ser i dag, er desværre ringe, men det er også gammelt, over 100 år. Det forestiller min farmor og farfar på udflugt til Tyskland sammen med et vennepar på et tidspunkt før 1922, hvor min far blev født. Personerne er knapt så interessante, men man kan glæde sig over bilen. Det er bare ét af mine 1.500 gamle billeder.

,

Forsøg på phising

Fantastisk

Morfar høster

For det første: Billedet har overhovedet intet at gøre med postens indhold. Jeg kom bare til at mindes det, fordi jeg talte med en ven, der også slægtsforsker, og som er i gang med at bygge en hjemmeside i et program, jeg kender. Så er det dejligt at kunne bistå, og på den måde betale lidt tilbage af alt det, jeg selv har fået fra hjælpsomme mennesker på det store internet. Folk med fælles interesser er enormt hjælpsomme. Så skønt at de kan finde hinanden på det store internet!

På billedet ses min morfar siddende på en ‘aflægger’ før 1925. Det kan tidsfæstes til knapt 100 år tilbage, fordi det er før, han går på tvangsauktion med den gård (egl. var det vel et husmandssted?) på den jyske hede i Skærlund pr. Brande, som er i Vestjylland, han arvede fra sine forældre. Han gik ‘på tvang’, fordi han ville mekanisere landbruget og fik forkøbt sig på moderne landbrugsmaskiner, og fordi krisen efter første verdenskrig indfandt sig.

Hvor jeg har billedet fra, husker jeg ikke, men min ven kunne også godt lide det, fordi det fortæller så meget historie. Jeg elsker det billede og har sikkert vist det før.

Og så det egentlige: falsk mail fra YouSee

Det er i dag på tide at betale regningen til YouSee, og det gør jeg gladeligt, da jeg er godt tilfreds med dem. Kl. 18:34 kom der en mail om, at de ikke kunne få adgang til mine kontooplysninger, og at jeg skulle opdatere mine kontooplysninger for at undgå afbrydelse af tjenesten. Jeg undrede mig, idet jeg ikke har ændret noget vedrørende mine kontooplysninger, og det plejer at gå gnidningsfrit.

Jeg vil nødigt indrømme det, men jeg klikkede rent faktisk på linket i mailen og blev først mistænksom, da linket ikke reagerede. Først herefter studerede jeg afsenderens mail, som lød på: ‘youssee <rf.qw746@teletu.it>’.

Okay… YouSee sender næppe fra sådan en mail-adresse, og derudover kan de stave til YouSee. Selvfølgelig skal man aldrig klikke på links i mails, men jeg gjorde det alligevel… Så dum kan man være, når der i øvrigt er et tidsmæssigt sammenfald.

Prøv at se billedet forneden. Det er godt lavet og let at falde i – synes jeg. De kriminelle bliver dygtigere og dygtigere! Får du en sådan mail, så tjek den en ekstra gang.

Jeg har skrevet til YouSee og spurgt, om mailen er fra dem? På deres uoverskuelige hjemmeside oplyser de, at man kan vente svar efter fem dage! Hvad tænker de på? Hvis nu mailen var ægte, og jeg ikke afgav mine oplysninger, skulle jeg så være uden internet og livsnerve i fem dage? Det er simpelthen for ringe.

Som det sidste

Det er stadig fantastisk at kunne gøre, hvad jeg vil uden at være angst for, om jeg kan leve op til arbejdsmarkedets krav. Jeg ved ikke, hvor længe denne momentane lykkefølelse vil vare ved. Men det gør ikke noget. Jeg tager det, som det kommer. Den 8. april træffer pensionsnævnet den endelige afgørelse, og det bliver en festdag, når jeg har den i hånden. Af og til tænker jeg på, hvad jeg stiller op, hvis de underkender rehabiliteringsteamets indstilling, men jeg magter ikke at tænke tanken til ende. Jeg tog både til Lejre og til Hillerød uden succes. Hvor skulle jeg nu tage hen?