Indlæg

, ,

Dansker?

Martin Henriksen?

September 2016 rasede især en debat om, hvornår man i følge Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti var rigtig dansker. Han kom frem til, at man skulle have været dansker i mindst fire eller fem generationer.

Han fremfører stadig sine synspunkter, når medierne lader ham slippe afsted med det.

Nu har jeg i ca. 10 år beskæftiget mig med mine aner, og jeg kan se, at min oldefar Wilhelm Rudolf STEGEMÜLLER, kom til Danmark i 1890 fra Frankfurt an der Oder. Han blev jfr. indfødsretssagen, som jeg har undersøgt nøje, dansk i 1919.

Han kom som en meget dygtig hattemagermester til Brede Klædefabrik, der på det tidspunkt havde en hatteafdeling. Senere lukkede Brede hatteafdelingen og videreførte den i Skodsborg under navnet “Skodsborg Hattefabrik”.

Oldefar er min ane i fjerde generation, og dermed synes Martin Henriksen nok ikke, at jeg er rigtig dansker! Men jeg er 53 år, jeg er født og opvokset her, jeg har altid haft dansk statsborgerskab og pas. Hvad kræver han mere?

Et kuriosum

Martin Henriksen er sikkert ligeglad, men glasset herunder betyder meget for mig. Det er et glas oldefar bragte med sig fra an der Oder i 1890. Hvordan det nogensinde er lykkedes glasset at overleve turen, ved jeg ikke.

Det står nu i mit glasskab, og jeg er rigtig glad for det, for det forbinder mig med historien. Martin Henriksen er nok bare ikke så overbevist om, at historie er en vigtig faktor med mindre den meler hans egen beske kage.

,

Tak Gud

Dagen i dag er lidt sørgmodig, for vi har sagt farvel til kst. sognepræst Stine-Helene Riedel, der har været hos os i Hvidovre Kirke siden november 2015. Jeg ærgrer mig over, at hun ikke kan blive, men menighedsrådet ville det anderledes. Jeg kunne godt lide hendes ligefremme facon, at hun var meget nede på jorden og i øjenhøjde med “sognebørnene”. Sidstnævnte er i øvrigt et frygteligt udtryk.

Hun kom med en lille indledning, inden hun gik for alteret (det kaldes vist  regibemærkninger – og dem kan biskoppen ikke lide), hvor hun blandt andet sagde, at hun til i dag havde valgt sine yndlingssalmer. Så har vi samme smag (!), og i dag kunne jeg for en gangs skyld dem alle. Det er fx dejligt at kende “Hil dig frelser og forsoner”, som har en smuk tekst og en ligefrem melodi. Vi sluttede med en af mine absolutte favoritter: “Tak Gud”, som er glad musik med masser af rytme. Den er vist mest for børn, men jeg er  ligeglad. Jeg har haft gang i Google for at finde en udgave, der bliver spillet og sunget i en kirke, men det lykkedes ikke. Til almindelig oplysning findes den i salmebogstillægget som nr. 901.

Efter gudstjenesten var der en fin afskedsreception med et par upassende taler men selvfølgelig også nogle gode.

Eftermiddagen har jeg tilbragt hos en ældre dame fra menigheden, der er begyndt at slægtsforske, og bruger det samme program – Legacy – som jeg selv bruger. Hun havde brug for et par staldtips, og det kunne jeg godt levere, selv om det snart er et par år siden, jeg har været aktiv slægtsforsker. Jeg har brugt al min fritid i 10 år på slægtsforskning, og jeg er nået langt, men pludselig siger det mig ikke noget mere, og jeg kan heller ikke koncentrere mig så længe ad gangen. Måske er det også noget med, at alting har sin tid? Data ligger nu trygt i Dropbox, på en DVD og på en ekstern harddisk, og så kan jeg altid tage dem frem igen, hvis/når lysten melder sig.

, ,

yEd Graph Editor

Sammen med Leif Sepstrup i Herning driver jeg hjemmesiden kriminalhistorie.dk, der handler om kriminelle (primært mordere) i anden halvdel af det 19. århundrede, men da jeg har været så meget væk fra min læst det seneste år, er det Leif, der har taget hele slæbet sammen med vores to trofaste hjælpere i Odense. I parentes bemærket kan de to damer læse gotisk “fra bladet”, og det er guld værd for os.

De andre tre er snart klar med en historie om et giftmord i Verninge i 1855. Jeg kan ikke rigtig springe på et tog, der kører, men så kan jeg gøre mig nyttig på anden vis.

Et website skal have nogle illustrationer, hvis man gerne vil have kunder i butikken, og derfor har jeg brugt en stor del af dagen på at konstruere billedet herover med det gratis værktøj, der hedder yEd Graph Editor. Billedet viser relationerne mellem de implicerede i sagen.

Det gik fint med hovederne og kasserne nedenunder, men stregerne drillede mig – en overgang troede jeg, at jeg måtte ty til manualen 🙂 Men så fandt jeg et par små videoer på YouTube, der viste, hvor simpelt det var. Jeg troede, man skulle trække fra paletten ovre i højre side og så slippe, men når jeg gjorde det, forsvandt stregen bare igen. Det viste sig at være så uendeligt simpelt: klik på en af figurerne, hold venstre museknap nede og træk til målet, klik på målet og slip, og vupti der er en streg.

yEd Graph Editor er et genialt lille værktøj, men stadig kraftfuldt, så hvis du en dag skal illustrere et eller andet, der kan koges ned til at være i diagramform, så anbefaler jeg varmt programmet, der har virkelig mange anvendelsesmuligheder. Her er den første af de to tutorials, der viser, hvordan man bruger programmet.

God fornøjelse – jeg yder gerne bistand, hvis jeg kan.