At sætte den ene fod foran den anden
Naar man bliver ved at gaae, saa gaaer det nok
Indholdsfortegnelse
At sætte den ene fod foran den anden
Af en eller anden årsag har jeg altid fundet det fascinerende, hvor langt man kan komme ved blot at sætte den ene fod foran den anden. Jeg havde nære venner i Bayern, der åbnede mine øjne for det. Sydtyskland, Østrig og Schweiz var blandt målene. Og ja, så var der engang, jeg var i stand til at bestige Kilimanjaro.
Søren Kierkegaard syntes også om at vandre. Der findes mange Søren Kierkegaard citater. Et af dem følger her om det at vandre:
SK i et brev til sin svigerinde Henriette (Jette) Kierkegaard (1847), her gengivet efter B&A 150, s. 168.
Tab for Alt ikke Lysten til at gaae: jeg gaaer mig hver Dag det daglige Velbefindende til og gaaer fra enhver Sygdom; jeg har gaaet mig mine bedste Tanker til, og jeg kjender ingen Tanke saa tung, at man jo ikke [kan] gaae fra den. Selv om man gik saaledes efter sit Helbred, at dette bestandigt var een Station forud – jeg vilde dog sige: gaae! Det er jo ogsaa aabenbart[,] at man dog ved at gaae bestandigt kommer Velbefindendet saa nær som det er En muligt, selv om man ikke ganske naaer det, – men, ved at sidde stille, og jo mere man sidder stille, desto nærmere kommer Ildebefindendet. Kun i Bevægelse er Sundheden og Frelsen at finde. Nægter Nogen, at Bevægelsen er til: saa gjør jeg som Diogenes, saa gaaer jeg. Negter Nogen, at Sundheden er i Bevægelsen, saa gaaer jeg fra alle sygelige Indvendinger. Naar man saaledes bliver ved at gaae, saa gaaer det nok.
B&A:
Breve og Aktstykker vedrørende Søren Kierkegaard, udg. af Niels Thulstrup og Carl Weltzer, Kbh. 1953
Citaterne er samlet og redigeret af Karsten Kynde, Søren Kierkergaard Forskningscenteret, senest revideret 18.5.2009
Indtil videre har jeg ikke forsømt mine daglige vandreture i de 37 dage, der er gået, siden jeg begyndte “projektet” den 12. april. Nogle ture er lange og andre er korte, sådan er det.
Dagene med de 11.000 – 12.000 skridt er turene omkring Damhussøen via den smukke Vigerslevpark med lilla og hvide duftende syrener og udsprungne bøge. Man kan ikke gå rundt om Damhussøen når som helst, for der er for meget trafik fra løbere, cyklister og andre, der også synes om søen. Stedet er blevet for turistet. Man skal sørge for at ramme den i normal arbejdstid på hverdage, ellers går det ikke.
De dage tager jeg den korte tur ned til Rebæk Sø og rundt om den. Den er ikke så spændende, men der er dog svaner og nogle andre fugle. Mit eneste mål er, at hver uges antal skridt skal være bare en smule større end ugen før. Fx er 2 skridt ekstra tilstrækkeligt.
En dag vil jeg tage S-toget til Lyngby og gå til Brede og tilbage. Måske kan jeg genkalde den følelse, jeg engang havde, da jeg stod på trappen med ryggen til Brede Hovedbygning og så over på “Lange længe”, hvor mine oldeforældre boede og fik næsten alle deres ti børn. De otte overlevede barndommen. Jeg havde den underlige følelse af at “komme hjem”.
At sætte den ene fod foran den anden
Jeg er næsten blevet afhængig af mine ture. Jeg skal ud hver dag og i det aktuelle vejr er det jo skønt at gå bare i en T-shirt på overkroppen. Af og til taler jeg i telefon imens, og andre gange hører jeg podcasts. Der er så mange fine på DR Lyd. En ny verden har åbnet sig for mig.
Hjernekassen på P1 om vandring
I går faldt jeg tilfældigvis over en “Hjernekassen på P1” fra den 14. maj i år med titlen “Vandring”. Dorthe Carlsen bliver træt af sit topjob med alle Excelarkene (forstå det hvem der kan), og hun beslutter at vandre fra Viborg Domkirke til Peterskirken – dog ikke i et stræk. Udsendelsen handler om, hvad der sker i hjernen, når vi vandrer. Hun går langt: mellem 20 og 40 km. dagligt. Selv er jeg ind til videre træt i benene efter de otte km.
Hvad sker der i hjernen, når man vandrer? Hvad kan vandring gøre ved stress? Hvor langt skal man gå for at slappe helt af? Hvad sker der, når hjernen er “helt tom”? Hvordan møder verden oftest en ensom vandrer? Hvordan undgår man angst og ensomhed? Hvilke eventyr kan man møde, hvis man tør vandre ud i det blå?
At være tanketom
Dorthe Carlsen taler om tanketomheden. Bevidstheden om at man ikke har tænkt på noget som helst en hel dag.
Det må være det samme folk oplever, når de har lært at meditere. Fra flere ved jeg, at det er vældig svært. Det er simpelthen svært at lade alle tankerne glide forbi.
Der genereres 100.000 tanker i minuttet, og de er jo ikke alle sammen geniale. Så det er sundt at lade dem glide forbi.
Selv bliver jeg selvfølgelig ikke tanketom, når jeg går og samtidig lytter til noget eller taler i telefon. Jeg tror ikke, jeg egner mig til tanketomhed, men jeg kan sagtens se idéen i det, og det var spændende at høre hendes oplevelse af det. Jeg er tilfreds, bare jeg kommer ud og afsted. Måske var jeg tanketom på Kili? Der var ikke kræfter til andet end at holde varmen og at sætte den ene fod foran den anden. Opad – opad – opad. 5.896 højdemeter!
De rigtige sko
De første dage gik jeg bare i de almindelige ecco-sko, og det resulterede i, at fødderne var trætte og ømme. Derfor har jeg fundet de rigtige vandresko frem, og forskellen er mærkbar. En stiv sål gør underværker.
Rammer mine artikler dine interesser?
Her kan du deltage i en lille enquete og helt anonymt fortælle om dig selv. Formålet er, at jeg måske kan skrive mere om det, der interesserer netop dig.
Hvis du er interesseret, kan du se de hidtidige resultater, ved at klikke på knappen “Vis resultater” nederst. Når du holder musen over en af cirklerne, kan du se antal respondenter bag procentangivelserne:
Har du kommentarer til artiklen?
Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.
Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.
Skriv en kommentar
Vil du deltage i debatten?Du er mere end velkommen!
Hmm, jeg er ikke helt med på den der med at gå bare for at gå. Jeg har ikke noget imod at gå fra A til B – heller ikke langt, men jeg vil da meget hellere cykle, både som transport, og bare en tur. Og altid uden musik i ørerne. Jeg bor på landet, hvor der er fuglesang, insekter osv. Hvis jeg boede i København, kan det da godt være, jeg ændrede holdning.
Men jeg er imponeret over din vedholdenhed og konsistens. Hos mig er det mere op og ned, nogle uger langt over 50 km, andre sniger sig kun lige op på 5. Jeg holder øje med afstand og hastighed med en cylkelcomputer og er Excel-ark. Ikke noget online 😉
@ Charlotte
Jeg har også cyklet meget. Men da jeg fik den lede Parkinsonisme og ikke kunne holde balancen og rodede meget rundt på Hvidovrevejs asfalt, solgte jeg min cykel. Og nu kan jeg ikke forestille mig millisekundet, fra man slipper jorden med fødderne, til man rent faktisk cykler. Det er, som da jeg ikke kunne tænke mig til, hvordan de andre kunne parallelforskyde kroppen for at komme over i højdespring i syvende klasse. man siger jo, at har man først lært at cykle, glemmer man det aldrig. Men jeg tror, jeg har glemt det.
Jeg kan sagtens forstå, at du cykler blandt fuglesang og sommerfugle.
Det ville jeg også gøre på landet. Her er der altid meget støj, og så kan jeg bedst lide min egen “støj”.
Jeg er meget påvirkelig af udefrakommende støj, så jeg har fået lavet en udredning, hvor en fysioterapeut undersøger problemer og kommer med forslag til, hvad man kan gøre ved det. Så nu er jeg blevet sådan en med store sorte “hovedtelefoner” på i supermarkedet og på mine ture. Jeg havde forsvoret, at det nogensinde ville ske. Men i dag i føtex var der et barn, der skreg og skreg og skreg gennem hele butikken. Moderen gjorde ikke noget for at få det til at holde kæft. Jeg sendte fysioterapeuten og hovedtelefonerne en meget kærlig tanke.
Nej jeg har heller ikke noget online. Jeg foretrækker selv at være “in control” og Excel er også mit foretrukne middel. Billedet, jeg viste af skridt, datoer osv., er mit Excelark.
Nåh, sådan er jeg bare, det skal du ikke være. Har jeg sat mig et mål, helmer jeg ikke, før det er nået. Så vidt jeg kan se, skal jeg bare gå 8.900 skridt i morgen for at ligge lidt over uge 19. Men måske tager jeg fejl.
Jeg har også overvejet “hovedtelefoner” i supermarkederne. For mig er det bare ikke de andre og deres lyde, men den uudholdelige Muuzak, de igen er begyndt at servere i de fleste supermarkeder. Men så ville jeg bare have et lydspor med stilhed. … for øvrigt er det også hårdt at gå i biografen, lyden er bare så høj! Jeg tænker nogen gange at alle andre er blevet døve af al den høje musik, de har i ørerne dag ud og dag ind, og jeg er den eneste normalthørende biografgænger 😉
Jeg hkan godt beslutte at gøre sådan noget som at gå (cykle) mere hver dag, men så sker der bare noget, og jeg får det aldrig gjort. Lige nyu for eksempel fibersprængning i ryggen.
@ Charlotte
Uha en fibersprængning i ryggen lyder bestemt ikke godt. God bedring så du kan komme ud på cyklen i det vidunderlige danske forårs-/sommervejr.
Da jeg købte mine hundedyre Bose NC (står for Noice Cancellation) hovedtelefoner, var jeg så skuffet over, at jeg ikke fik stilhed, for det var mit formål. Men fysioterapeuten lærte mig, at det får man ikke! Man bruger hovedtelefonerne for at få sin egen lyd. Og efter nu at have brugt dem et par uger, må jeg give ham ret. Det er blevet meget nemmere at gå i supermarkeder (uanset årsagen til støjen: skrigende unger eller muzak) og fx at tage S-toget.
Det er mange år siden, jeg har været i biografen. Jeg kan ikke klare alle lydene og den forbandede lugt af popcorn og raslen med slikposer. De går åbenbart i biografen for at spise slik og drikke sodavand. Jeg kommer/kom for at se en film. Men sådan er der så meget.
Egentlig er det utroligt hvad det kan afstedkomme at sætte den ene fod foran den anden den ene gang efter den anden. Ingen tvivl om, at du har stor fornøjelse af at gøre det, og langt flere burde gå sig en god tur eller et passende antal skridt dagligt. Det er godt for mangt og meget, herunder fysikken.
Jeg begyndte systematisk at bruge skridttæller i september 2013. I maj 2021 udviste regnskabet et dagligt gennemsnit på 11.112 skridt, hvorefter jeg justerede min beslutning om at gå lidt ned – og gennemsnittet siden er 8154. Det er jeg godt tilfreds med. Håbet må være at kunne blive ved at gå til det sidste.
God fornøjelse med etableringen af en god vane.
@ Jørgen
Tak for din kommentar!
Jeg var på din side forleden dag og så hvordan du på et tidspunkt opgjorde imponerende antal skridt. 8.154 er da et flot gennemsnit. Det kan du godt være tilfreds med.
Selv gik jeg gennemsnitligt 7.777 skridt i uge 19, så jeg kan godt spare lidt her i pinsen. Målet med bare to ekstra er nået selv med et par af de korte turen. Ja, det vil være dejligt, hvis vi kan blive ved at gå lige til det sidste.
Har du hørt podcasten med Dorthe Carlsen? Den er vist lige noget for dig.
Tak.