Indlæg

Lungerne har ingen mislyde

Lungerne har ingen mislyde

Der var en sød læge i dag

Lungerne har ingen mislyde

Jeg fortalte den søde læge om min bekymring siden den 19. august, hvor en anden læge spurgte, om jeg havde vejrtrækningsbesvær, og om jeg kunne gå til anden sal? Selvfølgelig har jeg ikke vejrtrækningsbesvær, og selvfølgelig kan jeg gå til anden sal. Mit rygestop den 21. august holdt ikke.

Men jo flere gange man prøver, jo større er chancen for, at det vil lykkes. Jeg prøvede igen den 6. september, og nu tror jeg på det. Der er trods alt gået 17 dage, og jeg føler ingen afsavn af nogen art.

Dagens søde og grundige læge lyttede meget grundigt oppe fra og ned først i venstre side og så i højre side. Der er ingen tegn på noget som helst i form af hverken Kol eller noget andet. Jeg kan ikke huske de øvrige grimme ting, hun nævnte, men alt er godt. Jeg har svinet med min krop i 43 år, og den har (indtil videre) taget det pænt. Mange tak for det krop. Det er pænt af dig! Jeg er taknemmelig og vil gøre meget for at undgå gentagelser (det kan jeg nu nok heller ikke nå).

Sundhedspersoner skal af og til tænke mere

Jeg fortalte min kontaktperson i Distriktspsykiatrien om min bekymring, og hun sagde meget rigtigt, at man som sundhedsperson af og til skal tænke mere over det, man siger. Måske er det noget, man bare lige slynger ud, men patienten går måske og tænker over det i en måned og har ingen steder at gå hen med sin bekymring.

Jeg tjekker normalt aldrig prøvesvar

Normalt interesserer prøvesvar mig ikke en døjt, da alt sikkert er fint. Denne gang havde jeg alligevel en anledning til at tjekke. Det ene tal var perfekt, men så fik jeg øje på dette, som er helt Anders And. Psykiatrien henviser af naturlige årsager til somatikken, så nu har jeg skrevet til egen læge, som altid er sød at svare hurtigt. Jeg er udmærket klar over, at pancreas betyder bugspytkirtel, men jeg bliver ikke meget klogere af doktor Google, bortset fra at det er noget med spyt.

Lungerne har ingen mislyde

Nåh, men jeg overlever jo nok …

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Lægen spurgte, om jeg kunne trække vejret

Lægen spurgte, om jeg kunne trække vejret

Medvirkende til rygestoppet

Lægen spurgte, om jeg kunne trække vejret

Jeg var til ECT (kaldtes tidligere “Elektrochok”) i mandags den 19. august. Den 21. august slukkede jeg den sidste cigaret. (troede jeg da …)

Før behandlingen kommer der altid en læge og lytter på hjerte og lunger, spørger om man har slået hovedet siden sidst, hvornår man senest har fået noget at spise og drikke osv. Der skal være fuldkommen styr på den slags før anæstesien, så jeg er glad for de rutinemæssige spørgsmål.

Denne gang spurgte hun tillige, om jeg havde vejrtrækningsbesvær, og om jeg kunne gå til anden sal? Jeg synes, det er nye spørgsmål, for jeg har prøvet dette 100 gange før – og hvorfor spurgte hun? Hørte hun noget i mine lunger, der ikke skulle være der?

Jeg blev bange. Det var som at få smækket skadevirkningerne lige op i synet, og det var en klart medvirkende faktor til mit rygestop. Jeg har endnu ikke vejrtrækningsbesvær, og jeg stadig gå til anden sal. Men hvor længe varer det ved?

Denne viden er ikke ny for mig. Enhver idiot ved, det er dødsensfarligt at ryge, men det er som om, det altid angår nogle andre, når man læser og hører om det. Denne gang angik det mig.

Jeg har ikke tid at dø

Jeg er 60 år. Jeg har endelig fået et liv og en hverdag, jeg elsker. Årene fra 1972 til 2021 var primært op ad bakke. Når man trækker de to tal fra hinanden, får man 49 år. Det er mange. Så længe kæmpede jeg.

Jeg har ikke tid til at dø nu. Jeg har heller ikke tid til at ligge i en respirator på et hospital.

Jeg skal være “færdig” med min slægtsforskning (det bliver man (heldigvis) aldrig), mit website skal redesignes, og jeg har en “TNG-kunde”, der stadig behøver support.

Min lejlighed egner sig ikke til rollator med iltapparat

Min lejlighed har en del dørtrin, så det vil være fandens bøvlet at gå rundt med en rollator påmonteret et iltapparat. Jeg havde engang en veninde, der havde en vældig sød mor, hvis kunstværker, jeg har hængende, så jeg glemmer hende ikke sådan lige.

Det billede, jeg har i hovedet af moderen, er, at hun nærmest “flyder ud” midt i en trepersoners sofa med en iltmaske for næsen. Selve iltapparatet står vist på rollatoren. Jeg tror, det er meget smertefuldt at have KOL. Hun kunne godt være blevet lidt ældre, men cigaretterne tog livet af hende.

Det har jeg simpelthen ikke lyst til at gentage, og det er nok heller ikke nemt at få dørtrinnene af, når de har siddet der, siden ejendommen blev opført, hvilket formentlig var midt i 50’erne.

Det er allerede mindre rædsomt nu

Jeg synes faktisk, det går helt hæderligt, og jeg tænker også på andet end at ryge. Den lille spray er snart tom, og når den er det, køber jeg bare en ny. Nettoresultatet er stadig positivt.

Jeg glæder mig til budgetopfølgningen for september den 2. oktober og til at se faldet i udgiften til husholdning, men det ved jeg jo allerede: 25.000 kr. på årsbasis. Men jeg ser ikke desto mindre frem til det.

God weekend!

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Rygestop er indtil videre rædsomt

Rygestop er indtil videre rædsomt

Jeg prøver (endnu) et rygestop

Rygestop er indtil videre rædsomt

Når dette udgives den 22. august kl. 00:01, har jeg været røgfri i 16 timer, og jeg bryder mig på ingen måde om det. Det er hæsligt, og jeg føler mig vanvittigt rastløs.

Men jeg bryder mig heller ikke om tanken om:

  1. at dø af lungekræft. Det gjorde “min mor”.
  2. at ende mit liv med KOL og inhalator. Det har jeg set et menneske gøre, og det så ikke rart ud.
  3. at ødelægge mund og tandkød
  4. at fylde mine nymalede vægge in spe med nikotin og tjære
  5. at bruge alle de penge på cigaretter

Jeg har røget siden 1981. Spørgsmålet er, om mine lunger kan nå at “rense sig”, inden jeg dør – jeg er nok for gammel til det. Men det kan i hvert fald ikke blive værre.

Et rygestop kræver hjælpemidler. Her omtaler jeg nogle muligheder

Man kan ringe til »Rygestoplinjen«

Der var meget lang ventetid på at komme igennem – og det var måske lidt snik snak i forhold til det, jeg allerede havde læst på Netdoktor mv., men hun var da vældig sød. Jeg synes bare ikke, jeg blev meget klogere. Men det var selvfølgelig opmuntrende at vide, at sådan har andre det også. Jeg er ikke alene.

Man kan gå på rygestopkursus

Hvidovre Kommune tilbyder rygestopkurser, men det er ikke noget for mig at sidde i rundkreds og tale om mine “lidelser” sammen med andre med de samme “lidelser”.

Man kan forsøge sig med en mundhulespray

Jeg har købt en mundhulespray og læst indlægssedlen. Måske hjælper den faktisk lidt.

Jeg føler mig ikke overbevist om, hvorvidt nikotinplastre virker

Da jeg senest gjorde et forsøg, købte jeg nikotinplastre. De er tre måneder for gamle, og jeg synes ikke, der er nogen effekt. Det venlige menneske hos Rygestoplinjen mente, at der måske alligevel er en effekt, da idéen er, at de skal virke som depoter.

Men jeg synes »Hjernekassen på P1« virker glimrende

Jeg vil gå tidligt i seng og lytte til den udgave af »Hjernekassen på P1«, der handler om rygning, som jeg også hørte for et stykke tid siden. Den drejede sig nemlig om, hvor vanvittigt afhængighedsskabende rygning er, hvilket er en medvirkende forklaring på, hvorfor det er så svært at holde op med at ryge.

Udsendelsen er fra den 16. september 2019 og handler om »Hvorfor ryger så mange mennesker stadig tobak? Hvor skadeligt er det egentlig at ryge? Hvorfor er det så svært at stoppe?«

Jeg må i gang med mine projekter, for det virker

Jeg har taget fat på bare et af mine projekter, og der er sådan set nok at gå i gang med. Midt i juli tog jeg fat på familierne Protz og Granzow som er 3 og 4 * tipoldeforældre i og omkring Darsikow, Brandenburg, Germany. Jeg har fået en del hjælp til tydning af flere personer, men har ikke fået dem skrevet ind i mit slægtsforskningsprogram og her fem uger efter, kan jeg selvfølgelig ikke huske hvem, hvad og hvornår jeg er nået til.

Jeg fører nogle noter i Notepad++, så jeg ved, hvor langt jeg er kommet, og det er praktisk at kunne gå baglæns og prøve at finde ud af, hvor jeg mon er kommet til. Jeg har brugt nogle timer på at finde ud af det – og jeg har en tilståelse: et par timer har jeg ikke tænkt på at ryge og har end heller ikke tænkt  på inhalatoren. Måske er der alligevel håb …

Herudover har jeg sorteringsprojektet med bøgerne: Hvilke skal ud og hvilke skal gemmes? Der er masser tilbage. Og i morgen skal jeg have fat i den unge mand, der skal hjælpe med logistikken, for at være helt sikker på, at vi har en aftale og hvornår.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

At sætte den ene fod foran den anden

At sætte den ene fod foran den anden

Naar man bliver ved at gaae, saa gaaer det nok

At sætte den ene fod foran den anden

Af en eller anden årsag har jeg altid fundet det fascinerende, hvor langt man kan komme ved blot at sætte den ene fod foran den anden. Jeg havde nære venner i Bayern, der åbnede mine øjne for det. Sydtyskland, Østrig og Schweiz var blandt målene. Og ja, så var der engang, jeg var i stand til at bestige Kilimanjaro.

Søren Kierkegaard syntes også om at vandre. Der findes mange Søren Kierkegaard citater. Et af dem følger her om det at vandre:

SK i et brev til sin svigerinde Henriette (Jette) Kierkegaard (1847), her gengivet efter B&A 150, s. 168.

Tab for Alt ikke Lysten til at gaae: jeg gaaer mig hver Dag det daglige Velbefindende til og gaaer fra enhver Sygdom; jeg har gaaet mig mine bedste Tanker til, og jeg kjender ingen Tanke saa tung, at man jo ikke [kan] gaae fra den. Selv om man gik saaledes efter sit Helbred, at dette bestandigt var een Station forud – jeg vilde dog sige: gaae! Det er jo ogsaa aabenbart[,] at man dog ved at gaae bestandigt kommer Velbefindendet saa nær som det er En muligt, selv om man ikke ganske naaer det, – men, ved at sidde stille, og jo mere man sidder stille, desto nærmere kommer Ildebefindendet. Kun i Bevægelse er Sundheden og Frelsen at finde. Nægter Nogen, at Bevægelsen er til: saa gjør jeg som Diogenes, saa gaaer jeg. Negter Nogen, at Sundheden er i Bevægelsen, saa gaaer jeg fra alle sygelige Indvendinger. Naar man saaledes bliver ved at gaae, saa gaaer det nok.

B&A:
Breve og Aktstykker vedrørende Søren Kierkegaard, udg. af Niels Thulstrup og Carl Weltzer, Kbh. 1953
Citaterne er samlet og redigeret af Karsten Kynde, Søren Kierkergaard Forskningscenteret, senest revideret 18.5.2009

Indtil videre har jeg ikke forsømt mine daglige vandreture i de 37 dage, der er gået, siden jeg begyndte “projektet” den 12. april. Nogle ture er lange og andre er korte, sådan er det.

Dagene med de 11.000 – 12.000 skridt er turene omkring Damhussøen via den smukke Vigerslevpark med lilla og hvide duftende syrener og udsprungne bøge. Man kan ikke gå rundt om Damhussøen når som helst, for der er for meget trafik fra løbere, cyklister og andre, der også synes om søen. Stedet er blevet for turistet. Man skal sørge for at ramme den i normal arbejdstid på hverdage, ellers går det ikke.

De dage tager jeg den korte tur ned til Rebæk Sø og rundt om den. Den er ikke så spændende, men der er dog svaner og nogle andre fugle. Mit eneste mål er, at hver uges antal skridt skal være bare en smule større end ugen før. Fx er 2 skridt ekstra tilstrækkeligt.

En dag vil jeg tage S-toget til Lyngby og gå til Brede og tilbage. Måske kan jeg genkalde den følelse, jeg engang havde, da jeg stod på trappen med ryggen til Brede Hovedbygning og så over på “Lange længe”, hvor mine oldeforældre boede og fik næsten alle deres ti børn. De otte overlevede barndommen. Jeg havde den underlige følelse af at “komme hjem”.

At sætte den ene fod foran den anden

At sætte den ene fod foran den anden

Jeg er næsten blevet afhængig af mine ture. Jeg skal ud hver dag og i det aktuelle vejr er det jo skønt at gå bare i en T-shirt på overkroppen. Af og til taler jeg i telefon imens, og andre gange hører jeg podcasts. Der er så mange fine på DR Lyd. En ny verden har åbnet sig for mig.

Hjernekassen på P1 om vandring

I går faldt jeg tilfældigvis over en “Hjernekassen på P1” fra den 14. maj i år med titlen “Vandring”. Dorthe Carlsen bliver træt af sit topjob med alle Excelarkene (forstå det hvem der kan), og hun beslutter at vandre fra Viborg Domkirke til Peterskirken – dog ikke i et stræk. Udsendelsen handler om, hvad der sker i hjernen, når vi vandrer. Hun går langt: mellem 20 og 40 km. dagligt. Selv er jeg ind til videre træt i benene efter de otte km.

Hvad sker der i hjernen, når man vandrer? Hvad kan vandring gøre ved stress? Hvor langt skal man gå for at slappe helt af? Hvad sker der, når hjernen er “helt tom”? Hvordan møder verden oftest en ensom vandrer? Hvordan undgår man angst og ensomhed? Hvilke eventyr kan man møde, hvis man tør vandre ud i det blå?

At være tanketom

Dorthe Carlsen taler om tanketomheden. Bevidstheden om at man ikke har tænkt på noget som helst en hel dag.

Det må være det samme folk oplever, når de har lært at meditere. Fra flere ved jeg, at det er vældig svært. Det er simpelthen svært at lade alle tankerne glide forbi.

Der genereres 100.000 tanker i minuttet, og de er jo ikke alle sammen geniale. Så det er sundt at lade dem glide forbi.

Selv bliver jeg selvfølgelig ikke tanketom, når jeg går og samtidig lytter til noget eller taler i telefon. Jeg tror ikke, jeg egner mig til tanketomhed, men jeg kan sagtens se idéen i det, og det var spændende at høre hendes oplevelse af det. Jeg er tilfreds, bare jeg kommer ud og afsted. Måske var jeg tanketom på Kili? Der var ikke kræfter til andet end at holde varmen og at sætte den ene fod foran den anden. Opad – opad – opad. 5.896 højdemeter!

De rigtige sko

De første dage gik jeg bare i de almindelige ecco-sko, og det resulterede i, at fødderne var trætte og ømme. Derfor har jeg fundet de rigtige vandresko frem, og forskellen er mærkbar. En stiv sål gør underværker.

At sætte den ene fod foran den anden


Rammer mine artikler dine interesser?

Her kan du deltage i en lille enquete og helt anonymt fortælle om dig selv. Formålet er, at jeg måske kan skrive mere om det, der interesserer netop dig.

Hvis du er interesseret, kan du se de hidtidige resultater, ved at klikke på knappen “Vis resultater” nederst. Når du holder musen over en af cirklerne, kan du se antal respondenter bag procentangivelserne:

 


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.