Indlæg

/4 Kommentarer/i , , /af , ,

Jeg har altid betalt min skat med glæde

Jeg har altid betalt min skat med glæde

Selv jeg tyr til “det private”

Jeg har altid betalt min skat med glæde

Jeg har altid betalt min skat med glæde, fordi jeg mener, det er et korrekt omfordelingsprincip, fordi det er soleklart, at “de bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder”, tjener man mange penge, har man også rigeligt råd til at betale skatten, og fordi jeg har ment, at jeg fik meget for pengene – måske ikke her og nu men så muligvis en gang ud i fremtiden.

Systemet er en art kollektiv forsikring, der – i modsætning til forsikringsselskaberne – ikke har noget imod at dække, når skaden sker, idet der ikke er et bagvedliggende profitmotiv.

Fremtiden har indhentet mig siden 2014, og det kan såmænd være, jeg har fået det retur, som det progressive skattesystem har bedt mig indbetale. Jeg prøvede engang at beregne, hvad mit forløb havde kostet, men det var ikke muligt at skaffe data.

Jeg har gjort noget, der strider mod alle mine principper og alle mine tanker om, hvad der er rigtigt og forkert mht. (u-)lighed i sundhed: Jeg har bestilt tid på Capio Gildhøj privathospital og kan komme til forundersøgelse på tirsdag. Jeg har fået stedet anbefalet af en Facebook-ven, der havde en (måske) lignende problemstilling.

Jeg havde forsvoret, at det nogensinde skulle ske for mig, men jeg kan ikke holde dette ud længere, og jeg vil have mit liv tilbage. Og jeg orker ikke et langt forløb, hvor jeg vil blive sendt frem og tilbage mellem alle mulige kloge mænd og koner, der kommer med hver deres gisninger. På tirsdag ser jeg med det samme en ortopædkirurg. Jeg vil have facts og vished. Jeg gætter på, at jo før, der sættes ind, jo kortere bliver forløbet.

Problemet med det offentlige sundhedssystem er, at skiftende regeringer i årevis har drænet det for både materielle og immaterielle ressourcer (blandt andet mennesker) via kreative metoder, der skulle modernisere og effektivisere. De dygtigste medarbejdere er mange steder flygtet til det private sammen med patienterne. Jeg forstår dem desværre godt.

Øvelserne fra fysioterapeuten forværrer det?

Den omtalte Facebook-ven bad mig være opmærksom på, om øvelserne fra fysioterapeuten forbedrede eller forværrede det. Natten har været lang, idet jeg har gået tudende rundt og ledt efter lindring uden at finde den.

Det kan (måske) skyldes et af to/tre:

  1. Jeg sad i aftes i min seng og lænede mig op ad hovedgærdet, mens jeg så en film af to timers varighed. Det klemmer på nerven.
  2. Øvelserne fra fysioterapeuten? – som jeg måske udfører forkert?

Uden at jeg kan sætte en finger på årsagen, er der et eller andet ved den fysioterapeut, der gør mig utryg. Og det er nok helt urimeligt, for han er sikkert dygtig på sit felt, som jeg jo intet kender til. Men man skal føle tryghed ved sin behandler.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/i /af

Hos læge og fysioterapeut

Hos læge og fysioterapeut

Det kan gå stærkt

Hos læge og fysioterapeut

Jeg sad klar i morges 7:59, for min læge åbner for telefonen kl. 8:00. Jeg var i kø som nr. to og fik en akuttid kl.10:00.

Inden da havde jeg booket den tidligst mulige tid i hendes bookingsystem – den 8. januar … Hun er så god og jeg er virkelig glad for hende, hun gør nemlig altid, hvad jeg siger 🙂 Men det skyldes jo bare, at jeg selv har prøvet at finde ud af noget, læst om det, aktiveret mit netværk osv.

Måske spiller det også lidt ind, at hun gennem 20 år har den erfaring, at jeg kun kommer, når lokummet brænder. Jeg plejer jo heldigvis ikke at fejle noget somatisk.

Hun testede og undersøgte og hældte mest til den dybfrosne skulder men var alligevel i tvivl, fordi bevægeligheden egl. er rimelig. Henvisning til fysioterapeut og recept på ordentlig smertedækning i stedet for det der håndkøbspjat, hvor man også på apoteket kun kan købe 2*10 Pamol af 500 mg. Jeg kender godt baggrunden for reglen, og det er selvfølgelig fuldt forståeligt, men har man mange smerter, er det vanvittigt frustrerende.

Bliver det ikke hurtigt bedre, kan jeg bare komme igen. Og hun sagde nærmest, at jeg ikke skulle spare på de smertestillende. Det gør jeg bestemt heller ikke. Smerten må ikke “komme op at ringe”, for det forværrer bare det hele.

Fysioterapeut kl. 18:00

Efter turen på apoteket gik jeg straks hjem og ringede til en fysioterapeut. Til min store overraskelse kunne jeg få en tid i dag kl. 18:00. Og der har jeg så været.

Han undersøgte og testede også. Han mener heldigvis ikke, det er en frossen skulder men “bare” en voldsomt irriteret nerve. Det stammer muligvis fra nakken, da jeg nok er lidt “skæv”. Det siger frisøren også altid. Han kan ikke klippe lige, hvis jeg ikke retter mig op. Jeg har fået nogle øvelser, som jeg må se, om jeg kan finde ud af. Jeg er bare et fjols til sådan noget, men jeg vil gøre alt …

Jeg kan ikke lade være at tænke på, at jeg lige har købt nye briller, og de almindelige kunne jeg slet ikke bruge ved skærmen, da jeg for at fokusere sad og bøjede nakken lidt bagover; det holdt jeg kun til i 1½ uge. Så røg der 2.000 kr. mere til også et par deciderede skærmbriller. Jeg synes, det er den eneste ændring, jeg har foretaget, bortset fra at jeg har købt den nye store skærm.

Jeg spurgte til tidsperspektivet. Hvis jeg kan få det til at fungere med øvelserne, og det er, som han tror, vil det muligvis kunne klares på 14 – 21 dage. Det er virkelig opløftende i forhold til en frossen skulder, hvor tidsperspektivet kan være årelangt. Jeg kan jo ikke sætte mit liv på stand by i flere år. Det har virkelig bekymret mig.

Ny tid på fredag! Det er skønt.

Hvad med akupunktur?

Tre mennesker har uafhængigt af hinanden sagt “akupunktur” til mig. Den tredje, som jeg kender relativt godt, fortalte om helt konkrete og målbare resultater i løbet af meget kort tid.

For så vidt angår de to første var jeg så dum bare at afvise det, da jeg anså det som en form for “alternativ behandling” – og her var min opfattelse fuldkommen antikveret. Akupunktur er ikke (længere) “alternativ behandling”. Det er en anerkendt og effektfuld metode, der bruges også på landets sygehuse.

Så er der ikke effekt i løbet af de 14 – 21 dage, går jeg til lægen igen og beder om en henvisning til en akupunktør. Dette skal bare holde op! Jeg vil have mit liv tilbage, og jeg savner min forskning og tilsvarende gøremål.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/3 Kommentarer/i , /af ,

Skandalen på Aarhus Universitetshospital 2

Skandalen på Aarhus Universitetshospital 2

Juraen er på plads og den ikke svær!

Skandalen på Aarhus Universitetshospital 2

Sjældent har jeg set så rasende en minister. Sophie Løhde virkede både ægte, rystet og vred på dagens pressemøde om skandalen på Aarhus Universitetshospital (AUH). Og hvor var det rart, at hun ikke en eneste gang skiftede ordet “problemer” ud med “udfordringer”, for AUH står i problemer til halsen.

Min gryende respekt for hende voksede hende over hovedet (hun er ikke så høj). Der bør rulle mindst et hoved i denne sag.

I første artikel om skandalen, “øffede” jeg over, at ingen angav hjemlen til pligten til indberetning af ventetider ud over de maksimale. Men det viser sig, at Sundhedsstyrelsens forside gør opgaven med at finde “Bekendtgørelse om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme” (BEK nr 584 af 28/04/2015) nem.

Bekendtgørelsen har kun 21 bestemmelser; selv for en travl hospitalsdirektør burde det være til at overkomme.

Prøv at læse § 19 herunder. Overvej derefter hvordan nogen nogensinde har kunnet indfortolke, at når patienter accepterer fristoverskridelser, skal der ikke indberettes til Sundhedsstyrelsen?

Der står intet om accepter (heller ikke i de øvrige bestemmelser). Der står højt og larmende: “… skal løbende orientere Sundhedsstyrelsen …” Jeg begriber ikke, hvordan nogen har drømt sig til en anden verden.

Lovgivning skrives nu til dags, så det er læsbart og forståeligt for de mange – og det er positivt.

§ 19. Regionsrådene skal løbende orientere Sundhedsstyrelsen [SST] om behandlingskapaciteten på de sygehusafdelinger, der varetager behandling af kræftsygdomme og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme, jf. § 1.

 

Skandalen på Aarhus Universitetshospital 2

Hvordan agerer man på et problem, man ikke kender omfanget af?

Sundhedsministeren var klar i spyttet:

  1. Jeg vil have de rigtige tal. Jeg vil kende problemets omfang. Overskridelser skal ikke ligge i det skjulte; de skal frem i lyset.
  2. Når jeg ved, hvad vi taler om, kommer regeringen med en genopretningsplan, der skal genskabe tilliden til kræftbehandlingen her i landet.

Fornuftsmæssigt kan det ikke gøres anderledes. Hvordan skulle man agere på et problem, hvis omfang man ikke kender? Ser det tilsvarende forfærdeligt og/eller fordækt ud i de øvrige regioner, skal der andre håndtag til, end hvis problemet kan isoleres til AUH. Det mener jeg aftvinger respekt.

Derfor bliver jeg træt af en journalist fra TV2, der ca. fire gange spørger om det samme, nemlig om en forstærket indberetning, som SST skal komme med ny model for inden udgangen af april, ikke bare er at iværksætte et udredningsarbejde, der ikke kommer patienterne til gode. Han kunne lige så godt have sagt “Dette er er bare (endnu) en syltekrukke”. Den slags spørgsmål burde være forbudt til pressemøder.

Heldigvis var spørgsmålene fra Danmarks Radios journalist langt mere velovervejede. Og Danmarks Radio skal roses for at have journalister, der kan holde snuden så meget i sporet, at en skandalesag som denne kan blive rullet op på ganske få dage.

Sophie Løhde: “Det handler ikke kun om penge”

Endnu en gang må jeg give hende ret. Det handler også om styring og ledelse. Det koster ikke ekstra at overholde bekendtgørelsens § 19.

Men der er også penge i dette her problem, der begynder med, at man ikke kan skaffe de højtspecialiserede sygeplejersker og anæstesisygeplejersker. Og det kan man blandt andet ikke, fordi aflønningen er langt højere i det private, der tillige tilbyder bedre arbejdsvilkår og rammer.

Derfor er det et problem, at regeringen i deres seneste plan bærer ved til det bål, ved at sige at sundhedsvæsenets problemer skal løses ved at det offentlige system sender patienterne til det private.

Det får vi jo ikke et bedre og mere robust offentligt sundhedsvæsen af.

Indeværende sag viser, at det har vi behov for, for det private tager sig kun af det enkle og det elektive, mens det offentlige står tilbage med det vanskelige og det akutte.

Mave- og tarmkirurgisk afdeling i Aarhus kæmper med mange ting

Jeg fandt dette interessante interview i Ugeskrift for Læger.

Her får man indblik i hverdagen på AUH.

Efterspillet til afsløringerne af 293 overskridelser på kræftventetiden på Mave- og tarmkirurgisk afdeling på AUH er i fuld gang. Ugeskrift for Læger interviewer cheflæge Charlotte Buchard Nørager mellem mange møder og informationsopsamlinger. Hospitalskrisen har også ramt kræftpatienter, siger hun.

 

Skandalen på Aarhus Universitetshospital 2

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/8 Kommentarer/i , /af ,

Skandalen på Aarhus Universitetshospital

Skandalen på Aarhus Universitetshospital

Når styrelsen ikke får data, dør patienterne?

Skandalen på Aarhus Universitetshospital

Jeg er rystet over, at Aarhus Universitetshospital (AUH) har fortolket patienternes accept af fristoverskridelsen som en accept af, at man ikke indberettede tallene til Sundhedsstyrelsen.

I TV Avisen kl. 7:00 i går morges (torsdag den 23. marts 2023) sagde en af de “fristoverskredne” patienter: “Selvfølgelig accepterer man, for der er intet alternativ. Skulle vi have sagt “Nej tak” til operation?”

  1. Hvordan forestillede man sig, at styrelsen skulle kunne holde “fingeren på pulsen”, når den ikke fik data?
  2. Hvordan forestillede man sig, at regionerne evt. kunne hjælpe hinanden på tværs, når man ikke kendte spidsbelastninger og vakuum rundt om i landet?

Sundhedsvæsenet ligger – lige som patienterne – for døden.

Data til Sundhedsstyrelsen er en forudsætning

Sundhedsminister Sophie Løhde var i TV Avisen kl. 21:00 i aftes den 23. marts 2023. Hun – og de øvrige venstrefolk – er sædvanligvis ikke min kop te, men her fik jeg sørme respekt for hende. Hun prøvede at skjule det, men det var tydeligt, at hun var rasende. Og det med rette.

Hun sagde adskillige gange, at vi er nødt til at have data, hvis vi skal vide, hvordan det står til på kræftområdet. Konkret kaldte hun det “at monitorere”, men meningen er den samme.

Eva Munch-Perrin er en utrolig dygtig journalist på TV Avisen, så hver gang Sophie Løhde svarede udenom, stillede hun det samme spørgsmål bare på en lidt anden måde. Det spørgsmål, hun måtte stille gang på gang i forskellige forklædninger var: “Har Sundhedsstyrelsen givet tilladelse til, at regionerne ikke indberetter fristoverskridelser, hvis patienterne har accepteret en ventetid på mere end to uger?”

Som jeg forstod ministerens lidt uldne svar var det, at det havde Sundhedsstyrelsen bestemt ikke givet tilladelse til. Og til det er der kun at sige “Nej, selvfølgelig har de ikke det!”. Ministeren sagde helt sikkert “Regionen har ikke én gang rakt poten op i “Task Force for Patientforløb på Kræft- og Hjerteområdet” og fortalt om problemet”.

Hvad skal vi dog med data?

Når data mangler et sted i centraladministrationen, kan udviklingen, i hvad det nu end måtte være, ikke følges. I den konkrete sag har styrelsen ikke hørt et ord om, at 293 patienter i perioden 01/2022 – 02/2023 har ventet mere end de tilladte to uger.

Havde styrelsen fået data, kunne der evt. være lavet en indsats på tværs af landet (større er Danmark ikke). Måske kunne man have lånt sygeplejersker fra Rigshospitalet eller Herlev? Måske var der uudnyttet operationskapacitet et andet sted end i Aarhus?

To uger er en kort ventetid, men kræft venter ikke.

Derfor har sygdommen i mange tilfælde spredt sig for meget til, at patienten kunne opereres succesfuldt. Det har medført, at man i en række tilfælde har påbegyndt operationen men lukket hullet igen, fordi lægerne har vurderet, at der ikke var noget at gøre. Kræften havde bredt sig for meget. Det er og bliver en skandale af de større.

Gad vide hvor mange patienter man med sikkerhed kan sige er døde som følge af fristoverskridelsen?

Lige nu kan man på dr.dk finde “1. del af faglig redegørelse vedr. Region Midtjyllands håndtering af patienter med fremskreden tarmkræft”. Det er ni siders uhyggelig læsning, der er underskrevet af koncerndirektør Helene Bilsted Probst (som vi kender fra pandemien).

Hjemmel til ikke at indberette eller påbud om netop at indberette

I de tilfælde, hvor de maksimale ventetider er overskredet, men patienten er informeret og har samtykket hertil, er således ikke situationer, der skal indberettes. [Side 6 af 9]

Det begriber jeg simpelthen ikke!

Det fremgår, at det er interne, regionale retningslinjer om indberetningspligt, der siger, at der ikke skal indberettes. Men hvordan passer det med de overliggende nationale retningslinjer, der formentlig er beskrevet i en bekendtgørelse? Men hvilken?

Tilføjelse den 25. marts 2023: I denne artikel har jeg fundet frem til den relevante bekendtgørelses § 19.

Det står der desværre ikke noget om i redegørelsen, der er “udarbejdet med en kort deadline og under stort tidspres”. Det kan være, det kommer i 2. del?

dr.dk skriver fredag den 24. marts: “Når ventetiden bliver overskredet, har regionen pligt til at oplyse Sundhedsstyrelsen om det.” Desværre er ingen hjemmel til dette påbud nævnt.

dr.dk skrev 22. marts kl. 14:46

Men 0 gange er den alvorlige oplysning gået videre til Sundhedsstyrelsen. Det oplyser Aarhus Universitetshospital til DR.

Og det er i strid med loven, vurderer to juridiske eksperter, der har set på dokumenter i sagen.

Heller ikke her er hjemlen til påbuddet nævnt. Det ville ellers være interessant at læse den lov, de taler om.

Perfekt eksempel på enkeltsag, der skaber “unødigt bureaukrati”

I denne sag kan ingen være uenige i, at området må følges langt tættere. Det var det, Sophie Løhde kaldte “monitorering”.

Regionerne skal ikke kunne putte sig og holde kæft med deres “udfordringer”, som jeg kalder “problemer”. Af den citerede redegørelse fremgår, at

  1. Det primære problem har været at skaffe de højtspecialiserede sygeplejersker ->
  2. Det har medført lukning af sengepladser ->
  3. Det har betydet, at fristerne er overskredet.

Regionerne må indberette mere. Det sker ikke uberørt af menneskehånd.

Sundhedsstyrelsen må, som vagthunden, op på mærkerne og kræve månedlige data fra alle regioner, analysere dem, finde regioner med overbelastning og eventuelle vakuum. Og der skal sikkert også andre tiltag til, der må følges op på. Det sker heller ikke uberørt af menneskehånd.

I næste valgkamp er alting glemt? Til den tid vil visse politikere sige “det er unødigt bureaukrati i sundhedsvæsenet”? og “Medarbejderne skal være hos patienterne ikke ved deres PC”?

Til det er kun at sige: husk denne ulykkelige sag, som jeg kalder en skandale.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.