Indlæg

/6 Kommentarer/i /af

Langsom genoptræning efter skulderfrakturen

Verdens bedste fysioterapeut

Langsom genoptræning efter skulderfrakturen

Genoptræning er en kommunal opgave, hvilket man kan undre sig over, men det er måske i virkeligheden meget godt. Jeg er i hvert fald meget glad for “min” fysioterapeut.

Hun har kun været færdiguddannet i et par år, så hun har den nyeste viden, og det er tydeligt, at hun er glad for sit arbejde. Jeg oplever hende som meget dygtig. Og så er hun enormt sød.

Jeg har været i hænderne på mange sundhedsfaglige medarbejdere siden 2013/2014, og jeg har i 99 pct. af tilfældene fået en rigtig god behandling. Det er jeg glad for. Jeg tillader mig at mene, at noget af det måske kan skyldes min egen tilgang.

Da jeg var nede i sundhedscenteret i denne uge, havde jeg på forhånd været bange for, om hun ville skælde mig ud, fordi jeg af mange forskellige årsager næsten ikke havde trænet siden sidst. Men det gjorde hun ikke, hvilket hun begrundede med, at det ikke ville gøre noget godt for nogen af os. Det var jeg selvfølgelig enig i.

En af grundene til den manglende træning er, at jeg fik pokkers ondt efter det sæt, jeg trods alt gennemførte. Jeg har måske været for ivrig og belastet for meget? Jeg vil så gerne slippe fra dette uden mén, og prognosen er god, siger hun.

Næste uge skal jeg til fornyet kontrol og nye røntgenoptagelser på hospitalet. Jeg er spændt på, hvad de siger og hvad billederne viser.

Hvad er det, der gør ondt?

Hun målte med sin særlige “lineal”, hvordan bevægeligheden i selve skulderleddet er. Og den er virkelig god. Hun er positiv, så det er jeg også.

Det er interessant, at det nok slet ikke er skulderleddet, der gør pokkers ondt, når jeg løfter armen. Det er måske nærmere de muskler, der skal bruges, men som nu ikke har været brugt noget videre i 2½ måned?

Det havde jeg ikke tænkt på. Og jeg havde heller ikke overvejet at mærke efter, hvad det var eller hvor det var, det gjorde ondt. Det er nok ikke i skulderen. Det er positivt.

Hun bad mig sætte ord på smerten. Er den prikkende, stikkende eller noget helt andet? Det kunne jeg ikke finde ud af.

Træningsprogram fra ExorLive

Topbilledet stammer fra ExorLive.

Når man begynder genoptræningen, får man adgang til et program, der hedder ExorLive. Her skriver fysioterapeuten de individuelle øvelser ind og knytter en lille videosekvens til hver øvelse, så man tydeligt kan se, hvordan øvelserne skal udføres. Det er virkelig smart.

Herudover sætter hun ord på, hvordan øvelserne skal udføres, så man både kan se videoerne og kan læse hendes tekst. Jeg er imponeret over, hvordan hun ret præcist kan beskrive hvordan, jeg skal træne.

Når man har gennemført en øvelse, taster man antallet af gentagelser pr. øvelse ind. På den måde skulle det gerne være tydeligt for både fysioterapeuten og mig selv, hvordan det går. Og det er selvfølgelig bedre at træne lidt end slet ikke.

Dagens første træning gik godt, så jeg er glad. Nu skal de muskler bare i brug igen. Det tager nok noget tid.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/10 Kommentarer/i , /af ,

Godt og grundigt forstuvet hø. ankel og ve. skulder

Stegemüller

Halvvejs invalid

Godt og grundigt forstuvet hø. ankel og ve. skulder

Her kommer en klagesang, idet jeg trænger til medlidenhed:

En gang om ugen går jeg en tur omkring Damhussøen med en sød kvinde, jeg har truffet via Boblberg.

Vi har gode samtaler, og det er rigtig dejlig at gå de ca. 12,3 km. sammen. Det giver mig normalt ca. 16.000 skridt. Vi drikker kaffe på den lille café. Og det er i det hele taget meget hyggeligt og givende.

I går var det bare ikke normalt, for på hjemvejen vrikkede jeg om på højre ankel og forsøgte at tage fra med venstre arm. Jeg sad længe på asfalten og ventede på at det “gik over”. Det gjorde det bare ikke. Til sidst kom der heldigvis en venlig og stærk mand, som hjalp mig op, fordi han kunne løfte mig i armhulerne bagfra.

Min veninde måtte hente sin bil og køre mig hjem. Jeg kunne umuligt gå de par kilometer, der var tilbage.

Jeg har siddet op og sovet med alt tøjet på, for jeg kan ikke løfte mig op i sengen og skubbe mig til venstre ind i den. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal få tøjet af. Og skulle jeg få det af, kan jeg umuligt få det på igen. Det kræver to arme at tage bukser af og på, og jeg har kun en, der fungerer.

I nat kl. 03:15 tog tog jeg på skadestuen, idet smerterne blev værre og værre. Det var et helvede op og ned ad trapperne til første sal. Personalet var utrolig søde, hjælpsomme og grundige. Vores sundhedssystem er bedre, end jeg troede.

På en måde fik jeg mit eget mantra at vide “Enten går det over eller også bliver det værre”. Både ankel og skulder er godt og grundigt forstuvede – der er intet brækket i følge røntgenbillederne. Det vil tage 4-6 uger …

Jeg havde taget min solsikkesnor på (den viser, at man har et usynligt handicap), for jeg var bange for, at venteværelset ville være støjende og fyldt med mennesker, men jeg kom på et godt tidspunkt og kom ret hurtigt til. Sygeplejersken spurgte, hvorfor jeg havde solsikkesnoren på. Det kunne jeg godt lide.

Lægen var utrolig sød og forklarede, hvad han havde set på røntgenbillederne = ingen brud. Billederne vil blive undergivet en second opinion i løbet af nogle dage, og skulle de andre læger komme til en anden konklusion, vil jeg blive ringet op.

De kørte mig rundt, og de gav mig en slynge til armen, en krykkestok og en recept på smertestillende, som virkelig hjælper. Mere kunne de ikke gøre. Sygeplejersken spurgte, hvor gammel min stivkrampevaccination var, fordi jeg også har et åbent sår i ve. hånd. Det vidste jeg virkelig ikke. Hun kunne se i et af deres systemer, at den var mere end 10 år gammel, så jeg fik den opdateret kvit og frit.

Har du nogensinde overvejet, hvor meget du skal bruge begge hænder til? Lægge dig i sengen, tage brusebad, åbne iPadden, nå kaffedåsen og medicinkassen oppe i køkkenskabet osv.

Min veninde har sagt ja til at tage på apoteket samt købe lidt mad, som ikke skal “laves” – bare nogle frosne flutes og mit favoritpålæg. Det er svært at være alene med kun et ben og en arm …

Et lille galleri fyldt med billedspam:

Du får et lille galleri, for jeg kom forbi de skønne orange blomster på vejen op til Damhussøen. De vidner om et dejligt sommer-Danmark.

Og så faldt jeg for den lille fugleunge. Den var overhovedet ikke bange men blev liggende i grøftekanten, så måske var den syg? Den er taget med seks gange zoom.

[ngg src=”galleries” ids=”24″ display=”imagebrowser”]

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

[wpforms id=”96385″ title=”true” description=”true”]

/0 Kommentarer/i , , /af , ,

Om at gå

Om at gå

Den skønne vandring

Om at gå

Morgentanker – stort og småt mellem hinanden …

Jeg har slidt det første par Tresspass vandresko op, og det er jo virkelig positivt. Jeg går lidt udad på hælene og har i det hele taget nogle dumme fødder, så jeg skal have ordentlige sko med stive såler. Nu har jeg bestilt et par afløsere og glæder mig, til de kommer.

Kønne er de ikke, men det er jo ingen skønhedskonkurrence, så det går nok.

Om at gå

Jeg har altid fået fortalt, at mine fødder er så dumme, fordi man på børnehjemmet gav børnene for små sko på, men om det er en vandrehistorie, ved jeg ikke. Jeg har svært ved at tro på det.

Når en læge ser mine fødder, tror vedkommende altid, at jeg selv har ødelagt dem, så de yderste to tæer ligger ind over de andre på begge fødder. Men det har jeg altså ikke. Man ser mig aldrig i sandaler.

Jeg husker, at jeg i min tidlige barndom altid fik Scalasko, som var den tids fodformede. I mit voksenliv har jeg altid købt ordentligt fodtøj. Hallgreenskoene i 80’erne var dyre og uskønne, men de var gode for fødderne. Fødderne er blevet lidt bedre med årene, men gode bliver de aldrig.

Jeg elsker at gå

Der er noget helende og næsten terapeutisk ved at sætte det ene ben foran det andet og på den måde tilbagelægge kilometer efter kilometer.

Jeg havde i mange år venner i Bayern, og de lærte mig glæden ved at gå. Nu er der jo noget kønnere i Sydtyskland og Tyrol end i Hvidovre, så jeg kan savne bjergene med køerne og deres klokker. Vandredagene afsluttedes med solid tysk bondemad, som jeg elsker, og Weißbier mit Hefe. Der kan Hvidovre altså godt mangle noget …

Jeg tænker godt, når jeg går. Da jeg har flere spor i hjernen (mindst to), kan jeg både tænke og lytte til podcasts samtidig.

Da der p.t. sådan set ikke er noget i mit liv, jeg kunne ønske mig anderledes, er jeg vel nærmest lykkelig, og nyder det, så længe det varer (det siges at være en forbigående tilstand), så jeg løser ikke eksistentielle problemer på mine vandreture. Jeg svinger mig højst op til at overveje hvordan og hvor, jeg kan finde drilagtige aner og deres yngel.

Annonce på Boblberg

Om at gåPå psykologens opfordring indrykkede jeg en lille, kort og kedelig annonce på Boblberg og fik kontakt med en spændende kvinde, som jeg ind til nu har gået tre ture (to lange og en kort) om Damhussøen med.

At gå sammen og at have en forpligtende aftale er virkelig godt, for jeg kommer afsted, også når vejret er lunefuldt.

Truer regnen, er det for nemt at bladre videre i kirkebøgerne. I søndags, hvor der var heldagsregn, gad jeg simpelthen ikke, og mandag begav jeg mig ud men måtte vende om, da det pludselig stod ned i stænger.

Jeg vil også købe et par regnbukser, for almindelige bukser bliver frygtelig våde i det ustadige majvejr, hvor jeg har fundet handskerne frem af vinterhiet.

Ingen siger, at en annonce medfører et menneske, man klinger med. Men jeg har været utrolig heldig, og man skal jo føre en interessant samtale for at orke at følges mere end 11 kilometer.

En dag inviterer jeg hende på brunch på Brasseriet.

Kort om oprydningen

Det går rigtig godt med at rydde op i slægtsdata, så måske bliver jeg færdig en dag.

ChatGPT beregnede i januar i år, at det vil ske i januar 2030, hvilket forekommer ædrueligt. Nu har jeg bedt ChatGPT beregne en ny slutdato baseret på, at jeg dags dato har i alt 4.828 personer i min database. Jeg har gennemgået 2.258 personer. Af disse 2.258 personer er 782 personer nye.

ChatGPT kommer denne gang frem til en ny slutdato en gang i september 2029. Og det er sikkert rigtig nok.

Jeg finder meget gammelt sludder og glæder mig over det, da det så kan rettes. Hvis nogen evt. har kopieret/skrevet af efter mig, håber jeg, de har fulgt mine opfordringer til selv at validere data.

I går fik jeg kontakt til min oldefars fjerde barns barnebarn. Oldefars barn hed Robert Richardt STEGEMÛLLER (1897 – 1973). Det er første gang i mange, mange år, jeg får kontakt med en Stegemüller, så det er stort.

Barnebarnet oplyste dødsdatoen og navnet Ruth Nielsen, men Ruth skal jo være døbt Stegemüller. Jeg har endnu en gang gennemgået Søllerøds og Vedbæks fødte, men jeg finder simpelthen ikke noget. Det er virkelig underligt.

Det er de rigtige sogne, for jeg ser andre hattearbejderes børn døbt der – eksempelvis Borngräbers.

Om at gå

 

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i /af

Lungerne har ingen mislyde

Lungerne har ingen mislyde

Der var en sød læge i dag

Lungerne har ingen mislyde

Jeg fortalte den søde læge om min bekymring siden den 19. august, hvor en anden læge spurgte, om jeg havde vejrtrækningsbesvær, og om jeg kunne gå til anden sal? Selvfølgelig har jeg ikke vejrtrækningsbesvær, og selvfølgelig kan jeg gå til anden sal. Mit rygestop den 21. august holdt ikke.

Men jo flere gange man prøver, jo større er chancen for, at det vil lykkes. Jeg prøvede igen den 6. september, og nu tror jeg på det. Der er trods alt gået 17 dage, og jeg føler ingen afsavn af nogen art.

Dagens søde og grundige læge lyttede meget grundigt oppe fra og ned først i venstre side og så i højre side. Der er ingen tegn på noget som helst i form af hverken Kol eller noget andet. Jeg kan ikke huske de øvrige grimme ting, hun nævnte, men alt er godt. Jeg har svinet med min krop i 43 år, og den har (indtil videre) taget det pænt. Mange tak for det krop. Det er pænt af dig! Jeg er taknemmelig og vil gøre meget for at undgå gentagelser (det kan jeg nu nok heller ikke nå).

Sundhedspersoner skal af og til tænke mere

Jeg fortalte min kontaktperson i Distriktspsykiatrien om min bekymring, og hun sagde meget rigtigt, at man som sundhedsperson af og til skal tænke mere over det, man siger. Måske er det noget, man bare lige slynger ud, men patienten går måske og tænker over det i en måned og har ingen steder at gå hen med sin bekymring.

Jeg tjekker normalt aldrig prøvesvar

Normalt interesserer prøvesvar mig ikke en døjt, da alt sikkert er fint. Denne gang havde jeg alligevel en anledning til at tjekke. Det ene tal var perfekt, men så fik jeg øje på dette, som er helt Anders And. Psykiatrien henviser af naturlige årsager til somatikken, så nu har jeg skrevet til egen læge, som altid er sød at svare hurtigt. Jeg er udmærket klar over, at pancreas betyder bugspytkirtel, men jeg bliver ikke meget klogere af doktor Google, bortset fra at det er noget med spyt.

Lungerne har ingen mislyde

Nåh, men jeg overlever jo nok …

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.