Indlæg

, ,

Om at gå

Om at gå

Den skønne vandring

Om at gå

Morgentanker – stort og småt mellem hinanden …

Jeg har slidt det første par Tresspass vandresko op, og det er jo virkelig positivt. Jeg går lidt udad på hælene og har i det hele taget nogle dumme fødder, så jeg skal have ordentlige sko med stive såler. Nu har jeg bestilt et par afløsere og glæder mig, til de kommer.

Kønne er de ikke, men det er jo ingen skønhedskonkurrence, så det går nok.

Om at gå

Jeg har altid fået fortalt, at mine fødder er så dumme, fordi man på børnehjemmet gav børnene for små sko på, men om det er en vandrehistorie, ved jeg ikke. Jeg har svært ved at tro på det.

Når en læge ser mine fødder, tror vedkommende altid, at jeg selv har ødelagt dem, så de yderste to tæer ligger ind over de andre på begge fødder. Men det har jeg altså ikke. Man ser mig aldrig i sandaler.

Jeg husker, at jeg i min tidlige barndom altid fik Scalasko, som var den tids fodformede. I mit voksenliv har jeg altid købt ordentligt fodtøj. Hallgreenskoene i 80’erne var dyre og uskønne, men de var gode for fødderne. Fødderne er blevet lidt bedre med årene, men gode bliver de aldrig.

Jeg elsker at gå

Der er noget helende og næsten terapeutisk ved at sætte det ene ben foran det andet og på den måde tilbagelægge kilometer efter kilometer.

Jeg havde i mange år venner i Bayern, og de lærte mig glæden ved at gå. Nu er der jo noget kønnere i Sydtyskland og Tyrol end i Hvidovre, så jeg kan savne bjergene med køerne og deres klokker. Vandredagene afsluttedes med solid tysk bondemad, som jeg elsker, og Weißbier mit Hefe. Der kan Hvidovre altså godt mangle noget …

Jeg tænker godt, når jeg går. Da jeg har flere spor i hjernen (mindst to), kan jeg både tænke og lytte til podcasts samtidig.

Da der p.t. sådan set ikke er noget i mit liv, jeg kunne ønske mig anderledes, er jeg vel nærmest lykkelig, og nyder det, så længe det varer (det siges at være en forbigående tilstand), så jeg løser ikke eksistentielle problemer på mine vandreture. Jeg svinger mig højst op til at overveje hvordan og hvor, jeg kan finde drilagtige aner og deres yngel.

Annonce på Boblberg

Om at gåPå psykologens opfordring indrykkede jeg en lille, kort og kedelig annonce på Boblberg og fik kontakt med en spændende kvinde, som jeg ind til nu har gået tre ture (to lange og en kort) om Damhussøen med.

At gå sammen og at have en forpligtende aftale er virkelig godt, for jeg kommer afsted, også når vejret er lunefuldt.

Truer regnen, er det for nemt at bladre videre i kirkebøgerne. I søndags, hvor der var heldagsregn, gad jeg simpelthen ikke, og mandag begav jeg mig ud men måtte vende om, da det pludselig stod ned i stænger.

Jeg vil også købe et par regnbukser, for almindelige bukser bliver frygtelig våde i det ustadige majvejr, hvor jeg har fundet handskerne frem af vinterhiet.

Ingen siger, at en annonce medfører et menneske, man klinger med. Men jeg har været utrolig heldig, og man skal jo føre en interessant samtale for at orke at følges mere end 11 kilometer.

En dag inviterer jeg hende på brunch på Brasseriet.

Kort om oprydningen

Det går rigtig godt med at rydde op i slægtsdata, så måske bliver jeg færdig en dag.

ChatGPT beregnede i januar i år, at det vil ske i januar 2030, hvilket forekommer ædrueligt. Nu har jeg bedt ChatGPT beregne en ny slutdato baseret på, at jeg dags dato har i alt 4.828 personer i min database. Jeg har gennemgået 2.258 personer. Af disse 2.258 personer er 782 personer nye.

ChatGPT kommer denne gang frem til en ny slutdato en gang i september 2029. Og det er sikkert rigtig nok.

Jeg finder meget gammelt sludder og glæder mig over det, da det så kan rettes. Hvis nogen evt. har kopieret/skrevet af efter mig, håber jeg, de har fulgt mine opfordringer til selv at validere data.

I går fik jeg kontakt til min oldefars fjerde barns barnebarn. Oldefars barn hed Robert Richardt STEGEMÛLLER (1897 – 1973). Det er første gang i mange, mange år, jeg får kontakt med en Stegemüller, så det er stort.

Barnebarnet oplyste dødsdatoen og navnet Ruth Nielsen, men Ruth skal jo være døbt Stegemüller. Jeg har endnu en gang gennemgået Søllerøds og Vedbæks fødte, men jeg finder simpelthen ikke noget. Det er virkelig underligt.

Det er de rigtige sogne, for jeg ser andre hattearbejderes børn døbt der – eksempelvis Borngräbers.

Om at gå

 

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

Lungerne har ingen mislyde

Lungerne har ingen mislyde

Der var en sød læge i dag

Lungerne har ingen mislyde

Jeg fortalte den søde læge om min bekymring siden den 19. august, hvor en anden læge spurgte, om jeg havde vejrtrækningsbesvær, og om jeg kunne gå til anden sal? Selvfølgelig har jeg ikke vejrtrækningsbesvær, og selvfølgelig kan jeg gå til anden sal. Mit rygestop den 21. august holdt ikke.

Men jo flere gange man prøver, jo større er chancen for, at det vil lykkes. Jeg prøvede igen den 6. september, og nu tror jeg på det. Der er trods alt gået 17 dage, og jeg føler ingen afsavn af nogen art.

Dagens søde og grundige læge lyttede meget grundigt oppe fra og ned først i venstre side og så i højre side. Der er ingen tegn på noget som helst i form af hverken Kol eller noget andet. Jeg kan ikke huske de øvrige grimme ting, hun nævnte, men alt er godt. Jeg har svinet med min krop i 43 år, og den har (indtil videre) taget det pænt. Mange tak for det krop. Det er pænt af dig! Jeg er taknemmelig og vil gøre meget for at undgå gentagelser (det kan jeg nu nok heller ikke nå).

Sundhedspersoner skal af og til tænke mere

Jeg fortalte min kontaktperson i Distriktspsykiatrien om min bekymring, og hun sagde meget rigtigt, at man som sundhedsperson af og til skal tænke mere over det, man siger. Måske er det noget, man bare lige slynger ud, men patienten går måske og tænker over det i en måned og har ingen steder at gå hen med sin bekymring.

Jeg tjekker normalt aldrig prøvesvar

Normalt interesserer prøvesvar mig ikke en døjt, da alt sikkert er fint. Denne gang havde jeg alligevel en anledning til at tjekke. Det ene tal var perfekt, men så fik jeg øje på dette, som er helt Anders And. Psykiatrien henviser af naturlige årsager til somatikken, så nu har jeg skrevet til egen læge, som altid er sød at svare hurtigt. Jeg er udmærket klar over, at pancreas betyder bugspytkirtel, men jeg bliver ikke meget klogere af doktor Google, bortset fra at det er noget med spyt.

Lungerne har ingen mislyde

Nåh, men jeg overlever jo nok …

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Lægen spurgte, om jeg kunne trække vejret

Lægen spurgte, om jeg kunne trække vejret

Medvirkende til rygestoppet

Lægen spurgte, om jeg kunne trække vejret

Jeg var til ECT (kaldtes tidligere “Elektrochok”) i mandags den 19. august. Den 21. august slukkede jeg den sidste cigaret. (troede jeg da …)

Før behandlingen kommer der altid en læge og lytter på hjerte og lunger, spørger om man har slået hovedet siden sidst, hvornår man senest har fået noget at spise og drikke osv. Der skal være fuldkommen styr på den slags før anæstesien, så jeg er glad for de rutinemæssige spørgsmål.

Denne gang spurgte hun tillige, om jeg havde vejrtrækningsbesvær, og om jeg kunne gå til anden sal? Jeg synes, det er nye spørgsmål, for jeg har prøvet dette 100 gange før – og hvorfor spurgte hun? Hørte hun noget i mine lunger, der ikke skulle være der?

Jeg blev bange. Det var som at få smækket skadevirkningerne lige op i synet, og det var en klart medvirkende faktor til mit rygestop. Jeg har endnu ikke vejrtrækningsbesvær, og jeg stadig gå til anden sal. Men hvor længe varer det ved?

Denne viden er ikke ny for mig. Enhver idiot ved, det er dødsensfarligt at ryge, men det er som om, det altid angår nogle andre, når man læser og hører om det. Denne gang angik det mig.

Jeg har ikke tid at dø

Jeg er 60 år. Jeg har endelig fået et liv og en hverdag, jeg elsker. Årene fra 1972 til 2021 var primært op ad bakke. Når man trækker de to tal fra hinanden, får man 49 år. Det er mange. Så længe kæmpede jeg.

Jeg har ikke tid til at dø nu. Jeg har heller ikke tid til at ligge i en respirator på et hospital.

Jeg skal være “færdig” med min slægtsforskning (det bliver man (heldigvis) aldrig), mit website skal redesignes, og jeg har en “TNG-kunde”, der stadig behøver support.

Min lejlighed egner sig ikke til rollator med iltapparat

Min lejlighed har en del dørtrin, så det vil være fandens bøvlet at gå rundt med en rollator påmonteret et iltapparat. Jeg havde engang en veninde, der havde en vældig sød mor, hvis kunstværker, jeg har hængende, så jeg glemmer hende ikke sådan lige.

Det billede, jeg har i hovedet af moderen, er, at hun nærmest “flyder ud” midt i en trepersoners sofa med en iltmaske for næsen. Selve iltapparatet står vist på rollatoren. Jeg tror, det er meget smertefuldt at have KOL. Hun kunne godt være blevet lidt ældre, men cigaretterne tog livet af hende.

Det har jeg simpelthen ikke lyst til at gentage, og det er nok heller ikke nemt at få dørtrinnene af, når de har siddet der, siden ejendommen blev opført, hvilket formentlig var midt i 50’erne.

Det er allerede mindre rædsomt nu

Jeg synes faktisk, det går helt hæderligt, og jeg tænker også på andet end at ryge. Den lille spray er snart tom, og når den er det, køber jeg bare en ny. Nettoresultatet er stadig positivt.

Jeg glæder mig til budgetopfølgningen for september den 2. oktober og til at se faldet i udgiften til husholdning, men det ved jeg jo allerede: 25.000 kr. på årsbasis. Men jeg ser ikke desto mindre frem til det.

God weekend!

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Rygestop er indtil videre rædsomt

Rygestop er indtil videre rædsomt

Jeg prøver (endnu) et rygestop

Rygestop er indtil videre rædsomt

Når dette udgives den 22. august kl. 00:01, har jeg været røgfri i 16 timer, og jeg bryder mig på ingen måde om det. Det er hæsligt, og jeg føler mig vanvittigt rastløs.

Men jeg bryder mig heller ikke om tanken om:

  1. at dø af lungekræft. Det gjorde “min mor”.
  2. at ende mit liv med KOL og inhalator. Det har jeg set et menneske gøre, og det så ikke rart ud.
  3. at ødelægge mund og tandkød
  4. at fylde mine nymalede vægge in spe med nikotin og tjære
  5. at bruge alle de penge på cigaretter

Jeg har røget siden 1981. Spørgsmålet er, om mine lunger kan nå at “rense sig”, inden jeg dør – jeg er nok for gammel til det. Men det kan i hvert fald ikke blive værre.

Et rygestop kræver hjælpemidler. Her omtaler jeg nogle muligheder

Man kan ringe til »Rygestoplinjen«

Der var meget lang ventetid på at komme igennem – og det var måske lidt snik snak i forhold til det, jeg allerede havde læst på Netdoktor mv., men hun var da vældig sød. Jeg synes bare ikke, jeg blev meget klogere. Men det var selvfølgelig opmuntrende at vide, at sådan har andre det også. Jeg er ikke alene.

Man kan gå på rygestopkursus

Hvidovre Kommune tilbyder rygestopkurser, men det er ikke noget for mig at sidde i rundkreds og tale om mine “lidelser” sammen med andre med de samme “lidelser”.

Man kan forsøge sig med en mundhulespray

Jeg har købt en mundhulespray og læst indlægssedlen. Måske hjælper den faktisk lidt.

Jeg føler mig ikke overbevist om, hvorvidt nikotinplastre virker

Da jeg senest gjorde et forsøg, købte jeg nikotinplastre. De er tre måneder for gamle, og jeg synes ikke, der er nogen effekt. Det venlige menneske hos Rygestoplinjen mente, at der måske alligevel er en effekt, da idéen er, at de skal virke som depoter.

Men jeg synes »Hjernekassen på P1« virker glimrende

Jeg vil gå tidligt i seng og lytte til den udgave af »Hjernekassen på P1«, der handler om rygning, som jeg også hørte for et stykke tid siden. Den drejede sig nemlig om, hvor vanvittigt afhængighedsskabende rygning er, hvilket er en medvirkende forklaring på, hvorfor det er så svært at holde op med at ryge.

Udsendelsen er fra den 16. september 2019 og handler om »Hvorfor ryger så mange mennesker stadig tobak? Hvor skadeligt er det egentlig at ryge? Hvorfor er det så svært at stoppe?«

Jeg må i gang med mine projekter, for det virker

Jeg har taget fat på bare et af mine projekter, og der er sådan set nok at gå i gang med. Midt i juli tog jeg fat på familierne Protz og Granzow som er 3 og 4 * tipoldeforældre i og omkring Darsikow, Brandenburg, Germany. Jeg har fået en del hjælp til tydning af flere personer, men har ikke fået dem skrevet ind i mit slægtsforskningsprogram og her fem uger efter, kan jeg selvfølgelig ikke huske hvem, hvad og hvornår jeg er nået til.

Jeg fører nogle noter i Notepad++, så jeg ved, hvor langt jeg er kommet, og det er praktisk at kunne gå baglæns og prøve at finde ud af, hvor jeg mon er kommet til. Jeg har brugt nogle timer på at finde ud af det – og jeg har en tilståelse: et par timer har jeg ikke tænkt på at ryge og har end heller ikke tænkt  på inhalatoren. Måske er der alligevel håb …

Herudover har jeg sorteringsprojektet med bøgerne: Hvilke skal ud og hvilke skal gemmes? Der er masser tilbage. Og i morgen skal jeg have fat i den unge mand, der skal hjælpe med logistikken, for at være helt sikker på, at vi har en aftale og hvornår.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.