Lungerne har ingen mislyde
Der var en sød læge i dag
Indholdsfortegnelse
Lungerne har ingen mislyde
Jeg fortalte den søde læge om min bekymring siden den 19. august, hvor en anden læge spurgte, om jeg havde vejrtrækningsbesvær, og om jeg kunne gå til anden sal? Selvfølgelig har jeg ikke vejrtrækningsbesvær, og selvfølgelig kan jeg gå til anden sal. Mit rygestop den 21. august holdt ikke.
Men jo flere gange man prøver, jo større er chancen for, at det vil lykkes. Jeg prøvede igen den 6. september, og nu tror jeg på det. Der er trods alt gået 17 dage, og jeg føler ingen afsavn af nogen art.
Dagens søde og grundige læge lyttede meget grundigt oppe fra og ned først i venstre side og så i højre side. Der er ingen tegn på noget som helst i form af hverken Kol eller noget andet. Jeg kan ikke huske de øvrige grimme ting, hun nævnte, men alt er godt. Jeg har svinet med min krop i 43 år, og den har (indtil videre) taget det pænt. Mange tak for det krop. Det er pænt af dig! Jeg er taknemmelig og vil gøre meget for at undgå gentagelser (det kan jeg nu nok heller ikke nå).
Sundhedspersoner skal af og til tænke mere
Jeg fortalte min kontaktperson i Distriktspsykiatrien om min bekymring, og hun sagde meget rigtigt, at man som sundhedsperson af og til skal tænke mere over det, man siger. Måske er det noget, man bare lige slynger ud, men patienten går måske og tænker over det i en måned og har ingen steder at gå hen med sin bekymring.
Jeg tjekker normalt aldrig prøvesvar
Normalt interesserer prøvesvar mig ikke en døjt, da alt sikkert er fint. Denne gang havde jeg alligevel en anledning til at tjekke. Det ene tal var perfekt, men så fik jeg øje på dette, som er helt Anders And. Psykiatrien henviser af naturlige årsager til somatikken, så nu har jeg skrevet til egen læge, som altid er sød at svare hurtigt. Jeg er udmærket klar over, at pancreas betyder bugspytkirtel, men jeg bliver ikke meget klogere af doktor Google, bortset fra at det er noget med spyt.
Nåh, men jeg overlever jo nok …
Har du kommentarer til artiklen?
Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.
Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.
Skriv en kommentar
Vil du deltage i debatten?Du er mere end velkommen!
Det ser jo nu ud til du er forhenværende ryger. Det betyder i min måde at tænke på, at der ikke længere kan opstå situationer, der kræver en smøg.
Det er et fint lille system du har – snart har du sparet en million og kroppen har været fri for utallige plager.
@ Jørgen
Ja, jeg tror på det nu. I dag er den 17. røgfrie dag. Kroppen er sparet for ca. 344 cigaretter. Det betyder i kroner og øre sådan ca. 1.187 kr. Billederne stammer fra appen e-kvit. Forfatteren Allen Carr beregner, at man som livslang ryger bruger en million på tobak. Hvis jeg nu holder 30 år mere betyder det en besparelse 750.000 kr. (25.000 kr. * 30 år).
Jeg er meget glad for, at lægen – trods omhyggelig lytning – ikke kunne høre noget som helt galt.