Indlæg

,

På indkøb

Hos Sportmaster

Jeg prøver indtil videre at følge det, lægen sagde i torsdags (det var hende med rygningen), så jeg skal til fysioterapeuten på torsdag. Jeg forventer, at han lægger en plan for min træning, og at jeg ender på et Parkinsonhold, som er en del af deres ældrehold. Jeg er spændt på det.

Jeg føler mig ikke ældre, men Parkinsonismen tilsiger, at det er der, jeg hører til, hvis jeg altså vil gå i Vanløse.

Så gik det op for mig, at jeg ikke havde noget tøj at træne i, så turen gik til den nærliggende Sportmaster. Jeg gik ind og sagde, at jeg skulle trænes op fra det absolutte nulpunkt, og at jeg ejede tilsvarende mængde træningstøj.

Den unge mand fandt det hele frem i de næsten korrekte størrelser. Jeg hader at prøve og købe tøj, men jeg kom igennem det. Det sjoveste var skoene, hvor jeg fandt et par virkelig fede hvide adidas Ligra 6 til indendørs brug.

Alle priserne var vist for medlemmer af Klub Sportmaster og for ikke-medlemmer. Han oprettede mig lynhurtigt i klubben, og det betød, at jeg slap med 1.000 kr. for det hele, inkl. fem par avancerede strømper for en hundredkroneseddel. Jeg kan ikke huske, hvad det var de kunne.

Nu ser jeg frem til at prøve det hele. Men det bliver ikke på torsdag, det har jeg simpelthen for ondt i ryggen til.

At åbne et glas sild

Nu hvor jeg alligevel var i Stationscenteret, gik jeg ind i Imerco og spurgte efter en ‘Jarkey’, som er en tingest, der tager ‘trykket’ af fx et glas sild, et glas agurker eller lignende, for jeg kan simpelthen ikke klare det selv mere. Den havde de naturligvis. Det er en velassorteret biks. Der er i øvrigt mere af den slags på Procare.

Endelig kunne jeg så gå hjem og få den sildemad, jeg har ventet på siden jul. Jeg tjekkede dog først, at sildene ikke var ovre sidste holdbarhedsdato.

Post scriptum

Det går virkelig godt med rygestoppet. Jeg havde troet, jeg skulle kæmpe, men det skal jeg ikke. Jo det niver da lidt i haserne efter maden, men så går jeg ombord i opvasken, en bog eller noget andet. En anden svær situation er telefonsamtaler eller venten på bussen, men det går også allerede bedre.

Jeg har bevilget mig selv tre stykker tyggegummi pr. dag, men dem har jeg faktisk svært ved at nå op på.

Havde jeg dog bare hoppet ud i det for fem eller ti år siden. Men jeg var ikke klar. Det er lidt ligesom at få noget ud af at gå i terapi: Man skal være klar.

Tyggegummi

Indkøb af Nicorette

Inspireret af gårsdagens ‘opsang’ fra lægen, har jeg nu købt den første pakke nikotintyggegummi i erkendelse af, at jeg ikke kan holde op med at ryge uden et eller flere hjælpemidler. Jeg tog dem med frugtsmag …

Mit første forsøg holdt en dag og var forfærdeligt. Konstant rygetrang, som ikke blev tilfredsstillet. Det er uhyggeligt at tænke på, men jeg har røget i 40 år, og jeg tør ikke tænke på, hvordan mine lunger ser ud. Og det er vist irreversibelt. Jeg er lige klar til Kol.

Som led i hele denne her udredning, jeg er i gang med, skal der også laves en lungefunktionstest. Den frygter jeg.

Nu ryger jeg dem, jeg har tilbage, otte stk., og så står den på tyggegummi. Damen på apoteket forklarede, at jeg evt. kunne supplere med plaster, hvis tyggegummiet ikke var nok. Men jeg vil klare det. Det underlige er, at hvis jeg er steder, hvor man ikke må ryge, opstår rygetrangen ikke. Den er mest udtalt herhjemme foran computeren. Vanens magt er stor.

Jeg håber, det vil lykkes, for jeg er ærlig talt træt af at være ryger.

Lidt mere opfølgning

Jeg har fået bestilt tid hos fysioterapeuten til næste uge. Desværre kunne det ikke blive hos Thomas, som jeg kender fra tidligere, men de er sikkert alle sammen dygtige og søde. I morgen går jeg op i Sportsmaster og køber noget træningstøj, og så er jeg klar.

 

Røgfri?

Gammelt ønske

Jeg har længe ønsket at holde op med at ryge, men har ikke troet jeg kunne gennemføre projektet. Nu ved jeg, at jeg kan, for jeg har været her i knap en uge og har ikke savnet tobak i et sekund. Nogle går og brokker sig over, at de ikke kan komme ud at ryge, det bider slet ikke på mig.

Nu skal der spares op til at få malet i hjemmekontoret,  for det trænger der i den grad til. Så. bliver det så flot, og så lugter det ikke længere af røg.

I virkeligheden har jeg altid fortalt mig selv, at jeg aldrig ville fortælle nogen, hvis jeg forsøgte et rygestop. Men nu prøver jeg altså,  og jeg vover at offentliggøre det. Så kan I jo buhe af mig, hvis det ikke lykkes.

Hvorfor: Jeg kan snart Netdoktor udenad. Der er ikke en artikel, hvor der står, at rygning er godt for en lidelse. Og det er jo ikke moderne, det ved vi allesammen. Hvis man læser artiklerne om struma, står der direkte: ‘Stop med at ryge’.

Herudover

  • Det er på plads med hvem der skal hjælpe mig med hvad derhjemme i den første tid
  • Jeg får hjælp til rengøring og indkøb
  • Jeg får praktisk hjælp tre gange om dagen
  • Det bliver ikke et nødkald, men et telefonnummer, hvor jeg så skal købe en holder til telefonen til at have om halsen. En telefon kan glide meget langt på et gulv, og så skal jeg kravle efter den. Denne del af løsningen bekymrer mig. Og hvordan får jeg nu købt etuiet?

Jeg er i tvivl om, om jeg virkelig har forstået alle disse ydelser rigtigt, for jeg synes, de ser så mægtige ud.

Efter stofskiftet

Når stofskiftet om ganske kort tid er på plads (vi taler uger), kan vi begynde at se på de bivirkninger, der måtte være tilbage efter medicinen. Så kan jeg blive fri for piller og for sygdom bortset fra det der skal være der grundlæggende. Jeg er nemlig så træt af det!