Hvad er et hjem uden bøger?
At gøre klar til maleren
Indholdsfortegnelse
Hvad er et hjem uden bøger?
Jeg skal have malet hele mit hjem. Det trænger, og jeg glæder mig sådan, til det er overstået. Faktisk hader jeg allerede processen. Derefter er det forbudt at ryge indendørs, hvilket er godt for både mine lunger, min økonomi og mine vægge.
Maleren begynder den 10. september og slutter den 20. Alting skal pakkes ned og skilles ad. Bagefter skal det baglæns. Eftersom jeg kun kan noget med et tastatur, har jeg indgået en aftale med en sød ung mand og hans kammerat, der den 5. september leverer flyttekasser, så jeg kan sortere mellem det, der skal komme retur og det, der skal til storskrald.
Har du nogensinde overvejet, hvordan du kommer af med det, der skal til storskrald, hvis du ikke ejer et motorkøretøj (endsige har taget kørekort)? Den 8. september kommer de og hjælper med at pakke ned, hvorefter de kører det et ukendt sted hen. Den 21. kommer de og hjælper med den modsatte proces.
De første år voksede jeg op med ordene “Hvad er et hjem uden bøger?” Jeg er begyndt at sortere bøgerne i to store bunker – og jeg har mange. Det er som at rydde op i mit liv. I hovedparten af mine bøger står købsmåned, -år og mit navn. Reolerne er fyldt med livshistorie, og det ser pænt ud, men er i realiteten fuldkommen unyttigt.
- Der er nogle, jeg gemmer af pietetsfølelse fx “Kim” ved Vibeke Malthe-Bruun (hvor “skulle” og “ville” er med “d”) og “Peter Plys”, hvori der står 1965 og mit navn.
- “Opfindelsernes bog” af Helge Holst fra 1923 med de skønneste “udtræks-modeller” i, som jeg forståeligt nok ikke måtte lege med som barn – dvs. det forstod jeg ikke dengang.
- Nogle min far brugte til sin uddannelse (han blev færdig fra Den Danske Væveskole i 1943).
- Der er nogle med dedikation i; desværre kan jeg ikke kan læse, hvem der har dedikeret i 1985.
- I nogle står der “Aarhus 1985”. Gad vide hvad jeg lavede der?
- I nogle sidder der boardingkort “CPH – MUNICH” 1998. Tænk er det virkelig så mange år siden, jeg havde vennerne i Allgäu?
- Dea Trier Mørchs “Vinterbørn” og “Aftenstjernen” er også minder om en svunden tid; dem vil jeg heller ikke af med.
- Nogle klassikere såsom “Lykke-Per” mv.
Reolerne bliver nok lidt tomme, men sådan må det være.
Selv dem fra nutiden, jeg gemmer, kommer jeg aldrig til at læse igen, for bogstaverne er ufatteligt små og linjeafstanden er næsten ikke-eksisterende. Sådan gjorde man åbenbart for 40 år siden.
Ud ryger de 20 år gamle bøger og hæfter om at lave hjemmesider. De er intet værd nu. Nu til dags søger man på nettet, men for 20 år siden – hvor det tog en hel eller en halv dag at lave en knap – var internettet jo knapt opfundet, så der købte jeg de små hæfter af Britt Malka et al. og lærte ud fra dem.
Jurabøgerne røg for flere år siden. Dog har jeg gemt Eva Smiths doktordisputats og Alf Roos’ Retslære, da de begge har en form for “generisk værdi”. Men sådan noget som Færdelsstrafferet, Arveret og Formueret var fuldkommen uinteressante og sikkert også forældede.
Hvor gør jeg af mig selv, mens Allan maler?
Jeg er i gang med at finde ud af, hvor jeg gør af mig selv, mens Allan og muligvis en svend maler. Et eller andet sted skal jeg jo være. Som et menneske, der hader forandringer, hader jeg det allerede.
En dag skal jeg til frokost hos min ven – og det tager ret lang tid. En dag skal jeg til psykologen – det tager også lang tid, når jeg skal med DSB og ikke vil komme for sent, selvom der kun er 52 km. Og så vil jeg en dag på Stadsarkivet, og det glæder mig til, for det er årevis siden, jeg har været der. Jeg vil så frygteligt gerne vide, hvad Magistratens 3. afdeling lavede i 1931 (historien følger, hvis jeg bliver klogere). En dag kan jeg tage ned på biblioteket og gå ombord i Mediestream.
Jeg har aftalt med maleren, at han starter med kontoret/soveværelset og entréen. Det vil vist kun tage to dage, og så håber jeg, jeg kan flytte herind igen, lukke døren og genoptage mine sysler.
Har du kommentarer til artiklen?
Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.
Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.
Trackbacks & Pingbacks
-
[…] begyndte på hele dette cirkus den 20. august, hvor jeg begyndte at sortere mine bøger. En gang imellem må man simpelthen ordne bøgerne. Nu har jeg opslagsværkerne, dem der gør, at […]
-
[…] I går kom Ali og kæreste retur med mit bohave, og det var så dejligt at se det igen, efter malerne har været her. En del af eftermiddagen gik derfor med at sætte glas tilbage i glasskabet og bøger på plads på reolerne. Der må have været en kommunikationsbrist mellem Ali og mig, for der er altså ryddet lige rigeligt ud i mine bøger. Den almindelige skønlitteratur og kogebøgerne klarer jeg mig nok uden, men arvestykkerne vil jeg være virkelig ked af at miste. […]
Skriv en kommentar
Vil du deltage i debatten?Du er mere end velkommen!
Jeg forstår dig også fint. Jeg har i de senere år haft rengøringshjælp en gang om måneden. Det har altid været sådan, at jeg flygter ind i den anden ende af huset (fire rum).
Nu står jeg foran en flytning til to rum, og selv om de er meget store, bliver det noget af det samme, hvis jeg vælger at fortsætte med at have hjælp til det. Det gør jeg nok, for rent ud sagt, så gider jeg ikke gøre det selv.
Mine bøger har jeg næsten foræret væk alle sammen, da jeg, som om også andre skriver, nok ikke får dem læst igen. Der er så meget ny litteratur på biblioteket. Og jeg får ikke meget skabsplads i den nye lejlighed, så genbrugsbutikkerne her i byen har haft det store smil fremme, når jeg er kommet med et læs.
Jeg glæder mig virkelig meget, men det virkede i starten uoverskueligt, da jeg jo må gøre det hele på egen hånd.
@ Lone
Jeg forstår bestemt godt, at du fortsætter med rengøringshjælpen! Det er måske nærmest pinligt, men jeg betaler mig også fra rengøringen en gang om måneden, og jeg stornyder det. Der er til gengæld mange andre ting, jeg ikke bruger penge på. Og her bliver altså ikke særlig snavset af, at jeg sidder for an min PC-skærm. Vi har den aftale, at hun starter i kontor/soveværelse, mens jeg går på indkøb. Og når jeg kommer retur, burer jeg mig inde her med mit “legetøj”/mine projekter.
Hvor bliver det dejligt for dig, når flytningen er overstået!
Ja, det værste er uoverskueligheden. Den har jeg det svært med. Som nævnt kan jeg intet med alt det værktøj, jeg har. Så jeg har fundet en sød og mand og hans kammerat, der kommer og hjælper. Jeg håber ved Gud, de har hænderne skruet rigtigt på. Det er selvfølgelig ikke gratis, men jeg ved ikke, hvad jeg ellers skulle have gjort. Det er virkelig flot, at du klarer det hele på egen hånd. Det havde jeg aldrig klaret. Held og lykke min ven!
Ja, den slags vedligehold skal til, selvom det er træls. Jeg hader at have håndværkere rendende, så ved større opgaver har det fungeret fint for os at tage på ferie, mens de rumsterer; men det dur jo ikke for dig jævnfør dine sidste rejseerfaringer.
Bøger vækker følelser, men beholdningen har det med at vokse, så medmindre man har god plads, må man skille sig af med nogle fra tid til anden. “Får vi nogensinde læst den igen?” – Hvis nej, så ud!
Men det bliver da dejligt, når dine malere er færdige, og du er “kommet på plads” igen.
@ Eric
Næh, det med ferierejsen går nok ikke 🙂 Det har du ret i.
Jeg har masser af plads, det er ikke problemet. Problemet er, at jeg ved Gud aldrig får læst dem igen. Dem, der får lov at blive, er dem jeg har en pietetsfølelse for. Men der er sørme mange minder, der ryger ud. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg senest har læst en gammeldags papirbog med sider i.
Uh ha ja, det bliver vidunderligt, når de er færdige. Og tænk alle de penge jeg sparer på tobak. Hvis jeg stadig rejste, kunne jeg komme langt væk for alle de penge. Jeg finder jo nok på noget andet, at bruge dem til.
Forstår dig fuldstændig! Det er rædselsfuldt og uoverskueligt at skulle rydde ud og pakke ned for at få gjort i stand. For slet ikke at tale om ikke rigtig at kunne være nogen steder, mens arbejdet står på …. Husker kun alt for godt, da jeg fik lavet nyt køkken for 4 år siden. Jeg bor i en 2-værelses andelsbolig og måtte leve i mit soveværelse i 14 dage, mens det gamle køkken blev revet ned, og det nye sat op. Stuen var reserveret til opbevaring af de nedpakkede køkkenting, “117 “papkasser med de nye elementer og til at være stedet, hvor montørerne stod og samlede det nye køkken.
De fleste af dagene var jeg ganske vist på arbejdet, men alligevel tror jeg aldrig, jeg har været lykkeligere, end da jeg lukkede døren efter den sidste håndværker!
@ Kære Glennie
Hvor er det dog rart at blive forstået – og jeg forstår virkelig også dig.
Du har da virkelig været ude for et mareridt. Og ja, du kunne selvfølgelig flygte til dit arbejde, men du havde jo ikke et et rigtigt sted at komme hjem til og derfor var din fritid ikke videre meget værd. Når man ikke rigtig har sit hjem, går det op for en, hvor stor en betydning det har.
Jeg forstår til fulde din lykkerus, da du lukkede døren efter den sidste håndværker.
Du må have en god (arbejds-)dag!