Indlæg

/6 Kommentarer/i /af

Minimalisme er godt for autisme

Minimalisme er godt for autisme

Om Aspergers syndrom

Minimalisme er godt for autisme

Jeg synes, jeg burde have tænkt over det for længst, men det havde jeg ikke, og så var det jo godt, at Jørgen lavede koblingen. Han spurgte nemlig her til formiddag

Er sansestimuleringen blevet mindre, nu der er færre bøger at se på?

Og er det godt for autismedelen af dig?

Jamen for pokker da, det er da så simpelt og enkelt.

Ja, nu, hvor der er langt, langt færre bøger at se på (maks ¼), er der langt færre sanser, der kommer i spil, når jeg færdes i min stue. Derfor kan jeg meget bedre lide at være her. Og det siger da sig selv, at jeg altid har elsket minimalismen på grund af autismen. Og jeg var jo altså 54 år, før jeg vidste, at jeg havde Aspergers syndrom.

Der er så lige det, at jeg skulle blive 60 år (faktisk næsten 61 år), før jeg for alvor fik mulighed for at dyrke minimalismen.

  • 1981 – 1990 – På kollegiet var små godt, for vi havde – alt inklusive – 13 m2. Studiebøgerne og skrivebordet fyldte det meste, men jeg elskede også at købe bøger i de to bogklubber »Gyldendals« og »Samleren«. Vi læste alle, det der nu udkom, og vi diskuterede det med hinanden. Det var en dejlig tid. Her var bestemt ikke plads til minimalisme.
  • 1990 – 2007 – I den lille to-værelses på 53 m2 i Vanløse var der ikke rigtig plads til at købe nye bøger, men jeg gjorde det alligevel. Men fik jeg læst de bøger, jeg købte? Jeg tror,  svaret er nej, for jeg skulle jo også pleje karrieren, være kæreste og langtursroer og begynde at slægtsforske. Her havde det været fornuftigt at påbegynde minimalismen, men jeg var alligevel så lidt hjemme, at jeg ikke lagde mærke til fraværet af minimalismen.
  • 2007 – 2024 – I Hvidovre har jeg masser af plads: 78 m2, som jeg elsker. Indtil for ca. et par uger siden, fyldte jeg bare pladsen ud. Jeg har aldrig tænkt på mig selv som »Gemme-menneske«, men det må jeg jo have været, når der var så meget, jeg ikke brugte, og som uden videre kunne kasseres. Når man har god plads, stopper man bare ind i skabe og putter i skuffer. Jeg lagde ikke så meget mærke til fraværet af minimalismen, da jeg kun brugte mit soveværelse, fordi det var der, »kontoret« var. Jeg tænkte meget tit på, at jeg kunne have klaret mig med en et-værelses, men at det ville være for dyrt at flytte.
  • Oktober 2024 – Nu dyrker jeg minimalismen, og det er godt for autismen. Det er faktisk helt fantastisk og vel en af årsagerne til, at jeg elsker mit nye hjem så højt. Endelig, endelig har jeg fået det, som jeg gerne vil have det. Der er ikke længere alle de overflødige sanseindtryk fra alt det, jeg alligevel ikke skal bruge. Jeg finder stadig ting, jeg ikke skal bruge. Eksempelvis kasserede jeg i går ca. 20 spisepinde, som vist aldrig havde været brugt samt en strikkepind til at mærke, om brødet nu er bagt ordentligt. Jeg har vist ikke bagt et brød i alle de år (dvs. 17), jeg har boet her.

Et fikst klædeskab

Da jeg flyttede ind her i november 2007, købte jeg et klædeskab hos »Nyt Skab«, og det har utrolig mange fine funktioner. I skal lige se en af dem – i det nu helt rene klædeskab.

Bøjlestangen befinder sig helt oppe under loftet for at give plads til flest muligt hylder og skuffer. For at man så kan nå bøjlestangen, har den en »pind« i midten, som man trækker i, og så kommer bøjlestangen ned i nå-højde. Det er temmelig smart.

Minimalisme er godt for autisme

Minimalisme er godt for autisme

Minimalisme er godt for autisme

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/3 Kommentarer/i /af

Da bogreolen blev et smykkeskrin

Da bogreolen blev et smykkeskrin

Smartphonen har ændret vores liv

Da bogreolen blev et smykkeskrin

Vi har fået et andet forhold til smartphonen, som altid ligger i lommen eller i hvert fald altid er inden for rækkevidde, for man jo aldrig, hvornår man skal bruge MitID, Apple-konto eller lignende. Eftersom telefonen altid er hos os, er det blevet uhyre nemt og hurtigt at slå hvad som helst op når som helst. Det plejede vi tidligere at bruge bøgerne til. Alle målinger viser, at vi nu bruger telefonen til at komme på nettet. Digitaliseringsstyrelsen skrev fx den 15. december 2023

86 pct. af de 15-89-årige anvender mobiltelefon eller smartphone til at komme på internettet. 63 pct. anvender bærbar computer, og 40 pct. går på nettet på tablet

Når vi nu har internettet i lommen, er bøgerne blevet som smykker, der fortæller os selv og andre, hvem vi er, og hvem vi gerne vil anses som værende. Jeg har ryddet kraftigt ud i mine bøger, selvom det var svært, fordi der var så meget af mit levede liv i de bøger. Men nu hvor det er overstået, elsker jeg mine bogreoler = smykkeskrinet mere end før. Jeg kan simpelthen godt lide smykkeskrinet med al dets luft.

I morgen begynder mit liv igen

Jeg kommer da aldrig til at læse Dea Trier Mørchs »Den indre by igen«, men jeg kan lide at have den. Jeg købte den i april 1982. Bogen slår helt af sig selv op på en tilfældig side (98), der følger de mange linoleumssnit, hvor der står »Ingen klassekamp uden kvindekamp – ingen kvindekamp uden klassekamp«. På linoleumssnittet på side 99 står »Frihed Lighed Moderskab«. Det er stadig rigtigt, men det var også dengang for 42 år siden. På en måde savner jeg det liv, jeg havde dengang, og som bogen minder mig om, og samtidig foretrækker jeg livet, som det er nu.

Det minder mig lidt om dengang mine unge naboer kom ind til mig, og hun udbrød »Gud – du har CD’er«. Dem har jeg foræret væk sammen med højtalerne, for jeg brugte dem jo alligevel ikke.

Da bogreolen blev et smykkeskrin

Hvordan rydder man op i bøger?

Flere har spurgt mig, hvordan jeg bar mig ad med at rydde op i bøgerne. Mit svar er »På den hårde måde«. Men det at folk overhovedet spørger viser, at det er et emne, de selv har beskæftiget sig med.

  • En fortalte om en veninde, der havde gemt en reol med bøger, og fra da af var hendes regel, at når hun købte en bog, skulle hun også smide en bog ud.
  • En anden havde lige som mig benyttet den hårde metode, fordi hun var flyttet til en bolig, der havde så mange vinduer, at der slet ikke var plads til reoler. De bøger, hun trods alt havde gemt, stod så i en velisoleret container, hun altid havde adgang til.

»Vinterbørn« er forsvundet

Dea Trier Mørchs »Vinterbørn« er forsvundet. Jeg ved med sikkerhed, at jeg har haft den, og jeg ved med lige så stor sikkerhed, at jeg ikke har lagt den i skraldebunken. Men jeg ved samtidig, at jeg aldrig kommer til at læse den igen. Der er også nogle forsvundne bøger, jeg faktisk skulle læse eller bare bruge som opslagsbøger. Det drejer sig blandt andet om Kresten Bjergs »Den digitale læsers hjerne«. Det er en meget sjov tanke, at netop disse to bøger begge er gået til skrald, eftersom de repræsenterer hver sin tid. Kresten Bjerg må jeg nok købe igen på et tidspunkt. »Vinterbørn« må forblive et dejligt minde.

Da bogreolen blev et smykkeskrin

Da bogreolen blev et smykkeskrin

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/5 Kommentarer/i , /af ,

I morgen begynder mit liv igen

I morgen begynder mit liv igen

Aspergere bryder sig ikke om forandringer

I morgen begynder mit liv igen

Jeg har skrevet det før – men denne gang tror jeg på det.

I morgen begynder mit liv igenVVS-manden kommer mellem 9:30 og 11:30 for at skifte det defekte armatur i køkkenet. Herefter tror jeg virkelig ikke, jeg har behov for flere håndværkere! Men forresten: Jeg har fire indrammede meget gamle billeder af min farmor og farfar, som jeg gerne vil have hængt op. Og på grund af mit behov for, at de hænger fuldkommen lige, kan jeg næppe gøre det selv. Altså må jeg finde en, der vil gøre det for mig. Kan du, eller kender du nogen, der kan?

Kl. 14:30 skal jeg til tandlæge, hvor jeg er så spændt på, om Ammar, der er klinikejeren, af sig selv bemærker, at jeg nu har været røgfri i 1 måned og 4 dage.

Men da jeg mener, han er en meget dygtig tandlæge, bør han bemærke det.

Vi taler altid halvdelen af tiden væk på grund af hans holistiske tilgang, der går ud på, at han gerne vil vide, hvordan jeg har det: For har jeg det godt, har min mund og mine tænder det sikkert også godt. Den tilgang rammer præcist min tankegang. Jeg kommer fast hos Hvidovre Tandklinik og er lige så glad for dem, som alle de øvrige positive mennesker på Trustpilot.

Dengang i 2017, hvor alle mine tænder var fuldkommen ødelagte af mundtørhed, der er en bivirkning til meget antipsykotisk medicin, reddede Ammar min mund og sørgede for, at jeg igen kunne tillade mig at smile. Alle mine tænder startede med en brun kant, og jeg så frygtelig ud. Nu har jeg en enkelt tand tilbage. Resten er kroner. Og det er perfekt arbejde Ammar, Iben og Nadja har lavet. Jeg har aldrig det mindste ubehag. Regningen lød på mere end 100.000 kr., men jeg fik lov at lægge en udbetaling og betale resten i rater over et par år. Jeg spurgte engang Ammar, hvorfor han ville agere bank, når min bank gennem 25  år ikke ville hjælpe mig. Han svarede:

Fordi du var så motiveret.

Derefter lurer en smule indkøb – og derefter:

I morgen begynder mit liv igenJubiii, hurraa kan jeg sætte mig med Legacy og de tyske kirkebøger. Jamen hvor har jeg dog glædet mig. Nu har jeg endelig fundet roen.

Den første eftermiddag vil gå med at finde ud af, hvor jeg overhovedet er nået til. Og derefter ved jeg, at det gotiske skal genopfriskes. Jeg har det altid sådan, at er jeg væk fra det noget tid, så skal det gen-læres. Og denne gang skal »Tysk-Dansk ordbog af P.L Ipsen« også frem igen, for der er helt sikkert en stor del af de ord, jeg troede sad på rygraden, der nu skal genopfriskes.

Jeg har et dejligt stort skrivebord til ordbøgerne, og der er perfekt LED-lys monteret i hylderne over skrivebordet. Det bliver så godt, hvilket Mia også kommenterede forleden dag. Skrivebordet og hylderne havde jeg nu på forhånd; de er bare flyttet fra soveværelset ind i stuen. Jeg kalder det, at jeg har flyttet kontoret.

I morgen begynder mit liv igenMen jeg har jo altså også været væk fra arbejdet siden den 20. august, hvor jeg begyndte at sortere bøgerne. Det vil sige, at der er gået samlet set 51 dage. Det er længe at leve med forandringer, når man hader dem.

Når man har Aspergers syndrom

Jeg faldt over denne ret overbevisende hjemmeside fra en klinisk autoriseret psykolog, der har mange års erfaring fra psykiatrien og stor viden om Aspergers syndrom.

Rikke Højbjerg Jeppesen skriver blandt andet:

Hvilke 10 problemer kæmper voksne med AS (Aspergers syndrom) oftest med?

Ifølge ovenstående studie af Craig R. Evans, så kæmper flest voksne med AS med følgende problemer:

  • Angst
  • Dårligt selvværd
  • Håndtering af forandringer
  • At leve med nedsmeltninger
  • Depression
  • Sensitive sanser
  • At skabe og beholde netværk
  • At forstå, og få succes med, dating, intimitet, sex og ægteskab
  • At forstå og udtrykke følelser
  • At få og beholde et job

Hun forstår åbenbart netop, at det er sindssyg svært at håndtere forandringer – og jeg synes virkelig, at hele mit maleprojekt har været en stor forandring, hvor jeg dog elsker resultatet. Nætterne, hvor jeg sov på en madras på gulvet i den ene stue, var hårde. Jeg var hos min praktiserende læge i anden anledning, mens malerne var her, og hun sagde »Fokuser på, hvor godt det vil blive«. Det havde hun helt ret i.

I morgen begynder mit liv igen

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i /af

I morgen begynder mit liv igen

I morgen begynder mit liv igen

Håndværkerne er færdige

I morgen begynder mit liv igen

Jeg kan slet ikke forestille mig det, men malerne er helt færdige og elektrikeren er færdig med at flytte »kontoret« ind i TV-stuen, der ikke længere rummer et TV. Derfor regner jeg med, at jeg i morgen kan genoptage mit normale liv. Begge hold håndværkere har arbejdet for sagen. Det har været dejlige mennesker at omgås, og det har været vigtigt for mig. Jeg synes, at det samlet set har været værre end en flytning, fordi jeg jo har skullet være her samtidig. Og jeg er ikke færdig med at gøre rent …

Elektrikeren har gjort et virkelig godt stykke arbejde. Det er slut med »ormegården« under skrivebordet. Den søde lille Synology NAS-server er nu flyttet op på skrivebordet og routeren er omvendt flyttet ned under skrivebordet. Der er masser af ekstra udtag, hvis jeg nu skulle få brug for nogen ekstra. Skrivebordet står så pænt. Der er masser af strøm til iPadden, til iPhonen og til mit Apple-Watch fra den Belkin-ting, jeg købte for længe siden, men ikke rigtig har udnyttet. Den er nu sømmet pænt på plads i et hjørne i køkkenet og fylder ikke længere et halvt køkkenbord.

Jeg forventer, at jeg kan tænde slægtsforskningsprogrammet Legacy i morgen. Hele formiddagen vil gå med at komme i tanke om, hvor jeg er kommet til. Herefter kan jeg nok logge ind på Archion (de tyske kirkebøger). Åh hvor jeg dog glæder mig.

Jeg begyndte på hele dette cirkus den 20. august, hvor jeg begyndte at sortere mine bøger. En gang imellem må man simpelthen ordne bøgerne. Nu har jeg opslagsværkerne, dem der gør, at jeg ser belæst og klog ud, dem der fortæller om mit liv og ikke så mange flere. Princippet i mit nye liv/hjem er, at jeg har det, jeg skal bruge og ikke så meget som et frimærke mere. Det er utrolig dejligt, og jeg trives godt med det. Det kommer jeg sikkert til at gøre en gang mere om nogle år.

Man kan også gøre det, at man har en reol, og når man køber en ny bog, skal der ryge en gammel ud.

Rygestoppet

Ind i mellem spørger jeg mig selv, om jeg nogensinde bliver færdig med at gøre rent, men det kommer nok. Jeg har nu været røgfri i 25 dage, og der er ingen tvivl om, at hele rengøringshelvedet har været en stor hjælp for rygestoppet. Jeg mangler stadig at gøre rent i noget af klædeskabet, og jeg får stadig øje på flader, der skal tørres af (igen). Jeg var ikke klar over, at jeg var så stort et svin.

Jeg er glad for, at jeg investerede i 25 liter Hydrosol. Jeg har brugt halvdelen, og jeg kommer til at bruge mere. Resten får lov at blive stående i brusekabinen, for det er så stærkt, at det ikke rigtig kan stå nogen steder uden at æde lakken på gulvet.

Galleri

Her kommer som vanligt et lille galleri fra mit skønne nye hjem. Det kan næppe ses på iPhone eller iPad, og jeg kender desværre ikke årsagen.

 

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.