Minimalisme er godt for autisme
Om Aspergers syndrom
Indholdsfortegnelse
Minimalisme er godt for autisme
Jeg synes, jeg burde have tænkt over det for længst, men det havde jeg ikke, og så var det jo godt, at Jørgen lavede koblingen. Han spurgte nemlig her til formiddag
Er sansestimuleringen blevet mindre, nu der er færre bøger at se på?
Og er det godt for autismedelen af dig?
Jamen for pokker da, det er da så simpelt og enkelt.
Ja, nu, hvor der er langt, langt færre bøger at se på (maks ¼), er der langt færre sanser, der kommer i spil, når jeg færdes i min stue. Derfor kan jeg meget bedre lide at være her. Og det siger da sig selv, at jeg altid har elsket minimalismen på grund af autismen. Og jeg var jo altså 54 år, før jeg vidste, at jeg havde Aspergers syndrom.
Der er så lige det, at jeg skulle blive 60 år (faktisk næsten 61 år), før jeg for alvor fik mulighed for at dyrke minimalismen.
- 1981 – 1990 – På kollegiet var små godt, for vi havde – alt inklusive – 13 m2. Studiebøgerne og skrivebordet fyldte det meste, men jeg elskede også at købe bøger i de to bogklubber »Gyldendals« og »Samleren«. Vi læste alle, det der nu udkom, og vi diskuterede det med hinanden. Det var en dejlig tid. Her var bestemt ikke plads til minimalisme.
- 1990 – 2007 – I den lille to-værelses på 53 m2 i Vanløse var der ikke rigtig plads til at købe nye bøger, men jeg gjorde det alligevel. Men fik jeg læst de bøger, jeg købte? Jeg tror, svaret er nej, for jeg skulle jo også pleje karrieren, være kæreste og langtursroer og begynde at slægtsforske. Her havde det været fornuftigt at påbegynde minimalismen, men jeg var alligevel så lidt hjemme, at jeg ikke lagde mærke til fraværet af minimalismen.
- 2007 – 2024 – I Hvidovre har jeg masser af plads: 78 m2, som jeg elsker. Indtil for ca. et par uger siden, fyldte jeg bare pladsen ud. Jeg har aldrig tænkt på mig selv som »Gemme-menneske«, men det må jeg jo have været, når der var så meget, jeg ikke brugte, og som uden videre kunne kasseres. Når man har god plads, stopper man bare ind i skabe og putter i skuffer. Jeg lagde ikke så meget mærke til fraværet af minimalismen, da jeg kun brugte mit soveværelse, fordi det var der, »kontoret« var. Jeg tænkte meget tit på, at jeg kunne have klaret mig med en et-værelses, men at det ville være for dyrt at flytte.
- Oktober 2024 – Nu dyrker jeg minimalismen, og det er godt for autismen. Det er faktisk helt fantastisk og vel en af årsagerne til, at jeg elsker mit nye hjem så højt. Endelig, endelig har jeg fået det, som jeg gerne vil have det. Der er ikke længere alle de overflødige sanseindtryk fra alt det, jeg alligevel ikke skal bruge. Jeg finder stadig ting, jeg ikke skal bruge. Eksempelvis kasserede jeg i går ca. 20 spisepinde, som vist aldrig havde været brugt samt en strikkepind til at mærke, om brødet nu er bagt ordentligt. Jeg har vist ikke bagt et brød i alle de år (dvs. 17), jeg har boet her.
Et fikst klædeskab
Da jeg flyttede ind her i november 2007, købte jeg et klædeskab hos »Nyt Skab«, og det har utrolig mange fine funktioner. I skal lige se en af dem – i det nu helt rene klædeskab.
Bøjlestangen befinder sig helt oppe under loftet for at give plads til flest muligt hylder og skuffer. For at man så kan nå bøjlestangen, har den en »pind« i midten, som man trækker i, og så kommer bøjlestangen ned i nå-højde. Det er temmelig smart.
Har du kommentarer til artiklen?
Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.
Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.
Skriv en kommentar
Vil du deltage i debatten?Du er mere end velkommen!
Det var jo godt, jeg sluttede min forrige kommentar med et par spørgsmål, kan jeg se.
@ Jørgen
Ja tak. Det var meget inspirerende.
Godaften Hanne
Jeg vil blot sige, at jeg synes, at du bor så fint og dejligt.
Jeg kan godt forstå, at du er glad og tilpas med den rene stil. Den giver så meget ro i hovedet.
Mange hilsner
Jytte
@ Jytte
Velkommen til. Tak for din kommentar, der lige skulle godkendes først, da du ikke tidligere har kommenteret her (spam-hensyn). Fra nu af vil du stryge lige igennem.
Tak skal du have.
Jeg er også meget, meget glad, da det netop giver utrolig meget ro i hovedet. Jeg nyder hvert øjeblik.
Mange hilsner
Hanne
Det har min søn også nyligt opdaget (ADHD og Aspergers syndrom).
Han og kæresten flytter i ny lejlighed p.t., og han rydder op og smider ud i stor stil, for som han siger: »Mor, når vi ikke har mange ting, kan det ikke rode, og så er det højst opvasken, der lige skal tages«, og det kan han overskue.
@ Merethe
Velkommen til. Tak for din kommentar, der lige skulle godkendes først, da du ikke tidligere har kommenteret her (spam-hensyn). Fra nu af vil du stryge lige igennem.
Ja det er egl. helt utroligt, at ingen af os har opdaget det tidligere, for det er jo egl. lige ud ad landevejen og såre simpelt. Men sådan er det her i livet: Man bliver langsomt klogere.
Jeg forstår din søn til fulde.
Jeg har selv lige været gennem et meget stort oprydningsprojekt i forbindelse med, at jeg har (fået) renoveret hele min lejlighed. Jeg har også ryddet op og smidt ud i stor stil. Det var hårdt, men nu, hvor det er overstået, er jeg utrolig glad for resultatet. Det bliver din søn og hans kæreste sikkert også.
Du kan evt. læse mere her, hvis du har lyst: https://stegemueller.dk/tag/rygestop/