Indlæg

,

Flytning til Gigahost

Jeg har flyttet min side til Gigahost

Min vaskemaskine (en fin Miele) var blevet forkalket, så mens jeg ventede på reparatøren, der ville komme mellem 8:00 og 15:30 (!) flyttede jeg alle min sider fra Surftown til Gigahost, og det samlede antal ser sådan ud: 1,62 GB (1.745.990.399 byte), 25.853 filer, 1.218 mapper + 5 databaser med 200 tabeller. Det er først, når man begynder at flytte på tingene, det står klart for en, hvor meget man har lavet gennem årene.

Flytningen er gået så godt, at jeg forestiller mig, at jeg have overset noget – det kan ganske enkelt ikke være sandt, at det er gået så smertefrit – for jeg har ikke overblik over alle de filer og mapper.

Derfor: Hvis du kigger dig rundt på min side og finder noget, der ikke virker, vil jeg blive rigtig glad, hvis du vil sende en mail eller anden form for besked om det! Jeg tror, da nok, jeg har husket at rette i alle config-filerne, men sikker er jeg ikke, så jeg vil være glad for lidt hjælp.

Jeg håber virkeligt, at det varer mange år før jeg atter skal flytte webhotel, for det er et kæmpe arbejde og det er en af de opgaver, hvor man på en eller anden måde bare er glad, hvis alting ender som før, fordi forbedringerne er noget, der sker bag kulissen.

En lille synlig forbedring er der nu allerede sket! I perioden, hvor jeg selv hostede bloggen på Surftown fik jeg ingen mails, når der var nye kommentarer – men nu er der atter begyndt at komme en mail om, at der er en kommentar. Det er rigtig rart at få notifikationen, for at være sikker på, at jeg nu også fanger alle kommentarerne og får svaret på dem. Min blog lever nemlig højt på jeres kommentarer – og en blog skal være åben.

,

PhotoShop og Silvan

Tilbragte ugen med at cykle ind til Udenrigsministeriet, arbejde og prøve at koncentrere mig lidt om det, cykle fra Udenrigsministeriet til Hvidovre, cykle fra Hvidovre til Vanløse og brugte ind imellem fyrstelige summer. Turen er ca 23 km. – dejlig motion. En kollega bor også i Hvidovre, hun ‘reddede mig’ fra Ellebjergvej og Folehaven!

Der er den dejligste sti stort set fra Udenrigsministeriet og til min gadedør. Man kan ikke cykle ad Folehaven – ørerne falder af, et sandt støjhelvede (elendige biler – grrrr..). Jeg har gjort det for første, sidste og eneste gang.

I aftes var jeg udbombet kl. 19:00 og kom ikke i gang med 8. og sidste lektion af mit PhotoShop kursus, som jeg gerne vil være færdig med, inden jeg flytter. Noget med at gøre ting færdige, og ikke lade dem halte… Ånden kom lige over mig her til aften, og nu er opgaverne sendt til underviseren.

Er et fjols til at komme til aftenskole-kurser, selv om jeg gerne vil. Onsdag aften 19:00 – 21:00, det regner, det er november, det blev sent, før jeg kom fra arbejde, hvad med aftensmad, Kurt på bageste række knebrer med sidemanden, jeg kan 35 pct. af det i forvejen og sådan er der så meget i vejen. I år tog jeg konsekvensen og meldte mig til fjernundervisning hos FOF i Kgs. Lyngby. Det kan jeg varmt anbefale.

Har lært en masse nye ting, er kommet ‘ind under huden’ på PhotoShop og har kunnet udforske og lære, når det passede mig. Af og til står jeg meget tidligt op i weekenden (kl. 04:00) og nyder freden og stilheden og min Irma-kaffe, og så har jeg sat mig til at studere.

Der er en ledig webredaktørstilling i Udenrigsministeriet, man skal kunne PhotoShop, html, skrive godt – jeg tror, jeg søger den.

—–

Som det vil være flere bekendt, ved jeg mere om, hvad der skete i 1700-tallet end i Danmark i går, jeg modtager ikke reklamer, hader indkøbscentre, Føtex og mælk fra Arla, er med andre ord en sand anakronisme 🙂 og har fået dispensation til at færdes i nutiden.

Men i formiddag er jeg set i Silvan og det var sjovt! En dejlig forretning. Ufatteligt at man kan få et brusehovd med 1-strålefunktion, Anti-kalk-fætter og vandspareindsats, 58 cm stang og 150 cm VA-godkendt bruseslange for 199 kr. – det sparer tre timers arbejde med at gøre den ren, forrige lejer har haft. Der er altså noget over de der byggemarkeder… dejlig følelse at gå der med en sort mur-spand som indkøbskurv “sammen med de andre gør-det-selv-folk” – ti hi, også selv man bare skal have nogle radiatorsidefjelde…

, ,

Godt håndværk

Tusindkronesedlerne flyver rundt i øjeblikket, og mange af dem er “bare” til forudsætninger for et hjem: maling, gulvafhøvling, vaskemaskine og den slags, som man bare skal have. Det er sgu ikke sexet at købe en vaskemaskine, uanset hvordan man end vender og drejer det.

I dag var det imidlertid anderledes: Købte 285 gr højglans fotopapir og printede de gamle billeder ud på min farveprinter. Ufatteligt hvad papir betyder – det er næsten ikke til at tro, det er de samme billeder som kladderne på det almindelige 80 gr papir. Superflotte blev de.

Kørte til Glarmester Allan Olsen for at vælge passpartout og rammer til billederne. De var nærmest lige så begejstrede for mine billeder, som jeg selv er, og gik op i indramningsopgaven med liv og sjæl. Hvor er det skønt at handle med fagfolk, der kan deres håndværk, ved hvad de sælger, og har et forhold til det produkt, de leverer! Det sker for sjældent nu om dage. Der er gået for meget Bilka i den.

Det tog vel 1½ time at finde det rigtige passpartout-pap og rammer til de to serier. Næsten som at købe sko; man prøver og man prøver, og pludselig er der en, der skabt til foden. Man kan prøve flere, men den, man stillede til side, er og bliver rigtig.

Serierne skal ikke hænge i samme rum, så spillet var frit.

Til de gamle brune billeder fandt vi i fællesskab et passpartout med udseende, der lugter langt væk af 20’erne (tænk på rammen om dine visitkort fotos, og så tre toner lysere, så har du tonen), og en højglans mahogniramme. Det er tyverne, det er danserestaurant Wivex med Teddy Petersens orkester, det er Charleston. Og så er det en ramme, der passer perfekt til mine højtalere af rosentræ. Billederne med to billeder på får to ‘huller’, og passpartout har sort kerne.

Sort/hvid serien var nemmere; stadig en gennemtænkt løsning med et passpartout, der passer perfekt i farven til min mors kind, tre ‘huller’ til billedet med tre billeder i, sort kerne og en højglans sort ramme.

Selv ville jeg aldrig have tænkt på det med flere ‘huller’; min fantasi rækker kun til det ordinære, men så er det dejligt at handle i en specialbutik med fagfolk, der har en faglig stolthed og som kan foreslå løsningerne.

Ok – de billeder kommer til at koste spidsen af en jetjager; men det er realiseringen af en gammel drøm at få dem op at hænge. Og så er det altså ret meget mere sexet end en vaskemaskine at få de døde op at hænge på væggen.

Billeder er historie og følelser, og de billeder, der skal i ramme nu, har jeg mange følelser for. Jeg har kigget på dem tusind gange, jeg har vendt og drejet dem, jeg har brugt timer på at finde en baggrundsfarve, der passer, og farfar er restaureret i PhotoShop, så du tror, det er løgn. Så på en måde var det grænseoverskridende at tage familien med til Olsen – men de kunne også se, at det var noget særligt. Det var “Fravær af krænket blufærdighed” – anderledes kan jeg ikke beskrive det.

Herunder ser du billedet af farfar før og efter timers restaureringsarbejde, hvor jeg virkelig synes, jeg har været nænsom mod originalen, og det er med vilje, at det ikke er perfekt! Kig i panden og til venstre for ham og bedøm selv resultatet.

,

At fremstille unika

Der skal jo også noget på væggene i mit nye hjem. Gennem de seneste fire år har jeg samlet og arbejdet med mange gamle billeder af slægten, og det kombineret med mit kursus i PhotoShop, som for tiden (også) er på stand by, må kunne bruges til noget. Disse gamle billeder har jeg har et forhold til, de er unika, ingen andre har dem -men vi har alle Andy Warhol

Forestil dig billeder som nedenstående printet ud på lækkert fotopapir, sat i et passpartout og indrammet af en rammemand, og så hængt op i op i blokke med fire. Kan det ikke blive meget godt? Det er et forsøg, og lykkes det, har jeg min ven Gert at takke for inspirationen.

Den lille fyr i barnevognen (ca 1923) og med “ciklen” til højre er min far.

Farfar og farmor på tur i de glade tyvere:

Farfar og farmor. Billederne er i meget dårlig stand, og kan ikke repareres, men jeg holder af dem som de er:

Farfar på frierføddder – billedet er taget før forlovelsen: