Indlæg

Jeg kan ikke overskue det, men det kan Ali

Jeg kan ikke overskue det, men det kan Ali

Maling og hverdagsracisme

Jeg kan ikke overskue det, men det kan Ali

Ali har været her med 15 flyttekasser. Jeg skal pakke, så meget jeg kan til på søndag kl. 12:00, og resten pakker vi sammen. Han tager en ven med på søndag. Hvor er det fedt.

Ali er en virkelig sød ung mand på 23 år, som jeg betaler lidt for at hjælpe mig med alt det praktiske, for jeg kan simpelthen ikke overskue “projekt maling”. Og jeg hader det.

Jeg fortalte ham om min følelse af at være ved at give op, fordi jeg ikke ved, hvad maleren gør, og hvad jeg selv skal sørge for. Jeg ved ikke, hvor jeg skal sove. Jeg ved ikke, hvilken PC jeg har til rådighed, om nogen, jeg ved ikke, hvor jeg får strømmen fra. I det hele taget ved jeg ikke noget om noget som helst, idet jeg aldrig har prøvet det før. Ali fortalte, hvad en maler gør, og det er meget mere, end jeg havde troet. Og så håber jeg, han har ret. Jeg forventer fx ikke, at en maler skruer lysskinner ned fra loftet, piller gardinstænger ned mv., men det mener Ali, jeg skal tage stille og roligt, når det er aftalt med maleren, at han skal hjælpe med det praktiske. Det bliver interessant at se praksis.

Ali sørger for at køre ting til genbrug og fortalte, at genbrugsstationer tager stort set alt. Jeg har en masse virkelig gode ting, jeg ved, aldrig får brug for igen. Jeg kommer jo aldrig ud at dykke igen, vandre igen, ro langtursroning igen, cykle igen osv. Jeg har forsøgt mig med en form for “give away” på min Facebookprofil, men det har jeg ikke fået ret meget ud af, bortset fra at jeg slap af med et par Denon hovedtelefoner og et Vanguard fotostativ. Det, jeg giver væk, er af fineste kvalitet, da jeg har et princip om kun at købe kvalitet, for så skal jeg kun købe det én gang.

Arbejdsgiverne vil hellere have en Lars end en Ali

Ali er født her i landet. Hans mor er dansk, og hans far er fra Tyrkiet. Han søgte praktikplads som (vist nok) procestekniker i seks måneder, inden det lykkedes, for arbejdsgiverne vil hellere have en Lars end en Ali. Praktikpladsen er så langt væk, at han skal køre hjemmefra kl. 5:00 om morgenen.

I det hele taget oplever han masser af racisme pga. sit navn. Han oplever, at røret bliver smækket på, når han ringer op osv. En interessant detalje er, at han oplever mindre racisme blandt danskere i Hellerup og Gentofte end blandt danskere, der hvor han bor på Vestegnen. Gad vide hvordan det kan være? Jeg kunne nemt lufte et par fordomme her men må hellere lade være, når hele afsnittet drejer sig om fordomme.

Det må være utrolig svært at føle sig dårligt behandlet bare på grund af navnet, når man er pæredansk. Jeg synes faktisk, det er rystende, at hverdagsracismen trives så fint her i landet. Det er ikke rimeligt overfor dem, det går ud over.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

En Aspergers 14-21 dage med kaos

En Aspergers 14-21 dage med kaos

Styr på logistikken – resten er kaos

En Aspergers 14-21 dage med kaos

Åh Gud hvor jeg glæder mig, til hverdagen atter indfinder sig. Jeg hader forandringer, så jeg er virkelig udfordret lige nu. Jeg kan bedst lidt hverdagene, der har jeg det bedst. Det er ikke usædvanligt for mennesker med Aspergers syndrom, men det er mange år siden, jeg senest har oplevet kaos. Jeg hader det af et godt hjerte.

Og hvad nu hvis maleren er typen, der tænder en transistorradio? Jeg bliver nødt til at sige, at han må slukke den, når jeg også er her. Jeg kan ikke holde det ud. Måske kan han tænde den, når kontoret er færdigt, og jeg kan bure mig inde her bag en lukket dør med ørepropper i eller mine super Bose NC.

Alt er kaos lige nu, så jeg kan ikke samle mig om at gå i gang med projekterne, idet jeg ved, at på torsdag kl. 15:00 kommer flyttekasserne og fra da af, bliver det hele bare endnu værre, end det allerede er. Søndag kl. 12:00 kommer Ali og hans ven og hjælper med (den sidste eller den første?) nedpakning. Jeg har ændret min ECT-dag, da jeg jo ikke kan komme hjem og sove de 3-5 timer efter behandlingen, når jeg ikke er alene i lejligheden. Den 21. kommer Ali igen og hjælper med den baglæns proces.

Dvs. at jeg lige nu bare tuller lidt rundt og lave lidt overspringshandlinger hist og pist. Jeg laver i realiteten intet, for jeg kan ikke gå i gang med noget, når jeg ikke ved, hvornår jeg kan fortsætte det.

Jeg sover ikke, fordi jeg er så træt, at jeg ikke kan sove. Natten til i går sov jeg 1½ time, hvorefter jeg stod op og puslede lidt med designet. Det er ikke helt godt.

Jeg orker ikke at lave mad og er i øvrigt ikke sulten.

De logistiske manøvrer

Logistikken er på plads. Jeg tror, jeg har tænkt på det hele inkl.

  • at få lavet et sæt nøgler til maleren, så han bare kan “Denne kommen og gåen”
  • at printe noget materiale, jeg skal bruge den 24., når jeg skal i Rødovrekanalen, for hvad nu hvis jeg ikke kan tilslutte printerne – det kan være et mareridt
  • at lægge min slægtsfil i Dropbox, så jeg måske kan sidde og arbejde lidt med den på en af de bærbare, de dage mit kontor/soveværelse er “ude af drift”, så jeg vel næppe kan bruge min stationære PC
  • at sikre de lange forlængerledninger til de bærbare, så jeg kan få strøm til spisebordet (hvis det stadig er her?)
  • “forhandlingerne” med Distriktspsykiatrien om en ny dato for ECT

Jeg tror, jeg har tænkt på alt vel vidende, at det har jeg helt sikkert ikke.

Jeg mangler at tjekke Stadsarkivet og finde ud af, hvordan jeg bestiller en sag fra 1930/31, hvor der sker et eller andet med psykopaten i Socialdirektoratet.

Måske kan jeg koncentrere mig om lidt webdesign?

Webdesignet er også kaos.

  • C kan lide en grøn, og jeg kan lide en anden – men så skulle jeg måske slet ikke have spurgt.
  • M. synes forsiden er for kedelig og retter sig mod mennesker over 70 år, hvilket jo egentlig også er sandt.
    • M synes også, man kan se, at siden er bygget over mange år og mangler sammenhæng, og det har han ret i. Men jeg kan jo da (for fanden) ikke begynde forfra …
    • Han kunne også tænke sig et design, der var mere farvestyret, så man kunne se, hvilke elementer, der hører sammen. Idéen er god, men det kan jeg heller ikke overskue.
  • L savner større skrifttyper.
  • Osv.

Efterhånden er jeg ved at nå dertil, hvor jeg laver det, jeg selv synes er godt, og så må resten hvile. Jeg har også tænkt på måske at slette de første 1.000 artikler, men så havner jeg med mindst lige så mange døde links, så det går heller ikke, da det vil påvirke min SEO, hvilket jeg selvfølgelig ikke har lyst til.

Der er kun at sige kaos. Man skulle tro, det var i partiet Moderaterne …

Jeg er alligevel ikke platfodet

Siden den 14. juni har jeg måttet indstille mine vandreture, idet jeg pludselig følte, jeg var blevet platfodet. Jeg følte, at jeg gik på hele den flade fod. Og jeg fik ondt oven på foden bare af den korte tur, der er på 4,3 km.

Nu har jeg været hos min dejlige læge, som jeg har haft i mere end 20 år. Jeg er heldigvis ikke platfodet. Hun syntes, det så fint ud, og at jeg ikke har mistet den trampolineffekt, man skal have. Jeg har stadig en fin svang. Hun foreslog indlæg i læder, der købes hos en god skomager og ikke hos en bandagist. Nu må jeg se, om jeg kan finde en skomager, der sælger sådan nogle. Hun sagde, at en bandagist bare skal have flere tusinde kroner for noget, der i bedste fald bare virker lige så godt.

Min lejerforening er kaos

Jeg bor i en dejlig ejendom, der i gamle dage, hvor jeg flyttede ind, var ejet af min pensionskasse (JØP), men den er for længst solgt fra til privatkapitalistiske firmaer, der primært varetager egne interesser. Vi lejere er nu bare nogle, der understøtter deres virksomhed via vores månedlige indbetalinger. Vi har en beboerforening, der ikke fungerer, og ikke har fungeret i de 17 år, jeg har boet her. Jeg har eksempelvis aldrig været indkaldt til et beboermøde. Og det skal ellers finde sted hvert år inden den 1. april. Det står tydeligt i bekendtgørelsen.

Vi er tre beboere, der har besluttet at tage skeen i egen hånd, og at piben skal have en anden lyd. Skønne idiomer.

Det er gået op for os, at vi har et kollektivt medlemskab af LLO (der ikke er betalt i årevis), så for at få noget for det kontingent, vi ikke betaler, troppede et par af os i aftes op hos LLO her i Hvidovre. På forhånd var vi noget skeptiske, men det gik helt fantastisk, efterhånden som de fik tillid til os, og det gik op for dem, at vi tager det alvorligt og er seriøse mennesker.

Jeg optog mødet, så vi har nu en virkelig fin lydfil på 1:38 tm. Mødet var ikke kaos, og vi gik opløftede hjem og afsluttede med et kram. T. bliver en fantastisk formand. Jeg skal nok bare være kasserer, så jeg kan bruge mine kompetencer med Excel, og jeg er jo også den, der har bedst tid. Hun arbejder fuldtid og har to mindre børn.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Hvad er et hjem uden bøger?

Hvad er et hjem uden bøger?

At gøre klar til maleren

Hvad er et hjem uden bøger?

Jeg skal have malet hele mit hjem. Det trænger, og jeg glæder mig sådan, til det er overstået. Faktisk hader jeg allerede processen. Derefter er det forbudt at ryge indendørs, hvilket er godt for både mine lunger, min økonomi og mine vægge.

Maleren begynder den 10. september og slutter den 20. Alting skal pakkes ned og skilles ad. Bagefter skal det baglæns. Eftersom jeg kun kan noget med et tastatur, har jeg indgået en aftale med en sød ung mand og hans kammerat, der den 5. september leverer flyttekasser, så jeg kan sortere mellem det, der skal komme retur og det, der skal til storskrald.

Har du nogensinde overvejet, hvordan du kommer af med det, der skal til storskrald, hvis du ikke ejer et motorkøretøj (endsige har taget kørekort)? Den 8. september kommer de og hjælper med at pakke ned, hvorefter de kører det et ukendt sted hen. Den 21. kommer de og hjælper med den modsatte proces.

De første år voksede jeg op med ordene “Hvad er et hjem uden bøger?” Jeg er begyndt at sortere bøgerne i to store bunker – og jeg har mange. Det er som at rydde op i mit liv. I hovedparten af mine bøger står købsmåned, -år og mit navn. Reolerne er fyldt med livshistorie, og det ser pænt ud, men er i realiteten fuldkommen unyttigt.

Hvad er et hjem uden bøger?

  1. Der er nogle, jeg gemmer af pietetsfølelse fx “Kim” ved Vibeke Malthe-Bruun (hvor “skulle” og “ville” er med “d”) og “Peter Plys”, hvori der står 1965 og mit navn.
  2. “Opfindelsernes bog” af Helge Holst fra 1923 med de skønneste “udtræks-modeller” i, som jeg forståeligt nok ikke måtte lege med som barn – dvs. det forstod jeg ikke dengang.Hvad er et hjem uden bøger?
  3. Nogle min far brugte til sin uddannelse (han blev færdig fra Den Danske Væveskole i 1943).
  4. Der er nogle med dedikation i; desværre kan jeg ikke kan læse, hvem der har dedikeret i 1985.
  5. I nogle står der “Aarhus 1985”. Gad vide hvad jeg lavede der?
  6. I nogle sidder der boardingkort “CPH – MUNICH” 1998. Tænk er det virkelig så mange år siden, jeg havde vennerne i Allgäu?
  7. Dea Trier Mørchs “Vinterbørn” og “Aftenstjernen” er også minder om en svunden tid; dem vil jeg heller ikke af med.
  8. Nogle klassikere såsom “Lykke-Per” mv.

Reolerne bliver nok lidt tomme, men sådan må det være.

Selv dem fra nutiden, jeg gemmer, kommer jeg aldrig til at læse igen, for bogstaverne er ufatteligt små og linjeafstanden er næsten ikke-eksisterende. Sådan gjorde man åbenbart for 40 år siden.

Ud ryger de 20 år gamle bøger og hæfter om at lave hjemmesider. De er intet værd nu. Nu til dags søger man på nettet, men for 20 år siden – hvor det tog en hel eller en halv dag at lave en knap – var internettet jo knapt opfundet, så der købte jeg de små hæfter af Britt Malka et al. og lærte ud fra dem.

Jurabøgerne røg for flere år siden. Dog har jeg gemt Eva Smiths doktordisputats og Alf Roos’ Retslære, da de begge har en form for “generisk værdi”. Men sådan noget som Færdelsstrafferet, Arveret og Formueret var fuldkommen uinteressante og sikkert også forældede.

Hvad er et hjem uden bøger?

Hvor gør jeg af mig selv, mens Allan maler?

Jeg er i gang med at finde ud af, hvor jeg gør af mig selv, mens Allan og muligvis en svend maler. Et eller andet sted skal jeg jo være. Som et menneske, der hader forandringer, hader jeg det allerede.

En dag skal jeg til frokost hos min ven – og det tager ret lang tid. En dag skal jeg til psykologen – det tager også lang tid, når jeg skal med DSB og ikke vil komme for sent, selvom der kun er 52 km. Og så vil jeg en dag på Stadsarkivet, og det glæder mig til, for det er årevis siden, jeg har været der. Jeg vil så frygteligt gerne vide, hvad Magistratens 3. afdeling lavede i 1931 (historien følger, hvis jeg bliver klogere). En dag kan jeg tage ned på biblioteket og gå ombord i Mediestream.

Jeg har aftalt med maleren, at han starter med kontoret/soveværelset og entréen. Det vil vist kun tage to dage, og så håber jeg, jeg kan flytte herind igen, lukke døren og genoptage mine sysler.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Forskelligt

På indkøb

Her sker ikke meget

Sundhedssystemet

Jow – jeg passer sundhedssystemet, men frekvensen er gudskelov aftagende. Jeg var ved at blive vanvittig af de mange aftaler, jeg havde der, til tider to på en dag. Det kunne jeg slet ikke overskue.

Jeg mangler tilbagemelding på undersøgelsen af det med hjertet, hvor pulsen er for lav, og så mangler der en fintuning af stofskiftet, der nu er blevet for lavt …

Jeg tænker meget over min pensionssag, hvor adskillige siger, at jeg kan tage det roligt, da min erhvervsevne helt sikkert er nedsat med ¾, og så er man berettiget til førtidspension. Jeg er som menneske bare sådan en, der vil se det, før jeg tror det. Socialrådgiveren i distriktspsykiatrien har vist nok overtaget sagen, og han er effektiv.

Jeg spurgte, hvor lang tid han troede, der ca. ville gå, og han gættede på 3-4 månede, da Hvidovre Kommune er effektiv. Tænk hvis det er sandt, at det hele kan være afklaret før jul.

Træning

Jeg er nu indplaceret på Parkinsonholdet hos FysioDanmark i Vanløse, og jeg skulle have været afsted første gang i fredags, men jeg var så uendeligt træt efter to aftaler om formiddagen, så jeg gik hen og lagde mig i stedet. Det går bare ikke, så jeg kom afsted til den individuelle træning i dag hos Victor, og det var dejligt.

Den individuelle træning er kun en ½ time, mens holdtræningen er en hel time. Her første gang var en ½ time såmænd også nok, for bagefter gik jeg direkte hjem og sov. Jeg er fuldstændig ude af form. Ved flere af maskinerne måtte jeg starte helt uden belastning for først at indøve bevægelsen. Dernæst kunne vi sætte lidt belastning på. Jeg glæder mig imidlertid over, at jeg nu er i gang.

Malere

Jeg er stadig i gang med at indhente tilbud fra malere. Indtil videre ligger de i spændet 11.000 kr. til 21.000 kr. Det sidste tilbud kommer på onsdag og vil formenlig også ligge omkring 10.000 kr.

Jeg har brugt tjenesten 3byggetilbud.dk for at indhente tilbuddene, og det er jeg rigtig glad for. Jeg havde jo aldrig fundet tilbudsgivere i det spænd, hvis jeg selv skulle lede. Tjenesten er gratis.

Det er jo svært at vide om de billigste tilbud er gode nok. Vil nikotinen slå igennem spærremalingen, selvom der males to gange? Tjenesten tilbyder en gratis entreprisegaranti, hvor man er sikret mod fejl og mangler op til 35.000 kr. Sådan en snupper jeg.

Under alle omstændigheder glæder jeg mig til her bliver hvidt igen.