Lægen spurgte, om jeg kunne trække vejret
Medvirkende til rygestoppet
Indholdsfortegnelse
Lægen spurgte, om jeg kunne trække vejret
Jeg var til ECT (kaldtes tidligere “Elektrochok”) i mandags den 19. august. Den 21. august slukkede jeg den sidste cigaret. (troede jeg da …)
Før behandlingen kommer der altid en læge og lytter på hjerte og lunger, spørger om man har slået hovedet siden sidst, hvornår man senest har fået noget at spise og drikke osv. Der skal være fuldkommen styr på den slags før anæstesien, så jeg er glad for de rutinemæssige spørgsmål.
Denne gang spurgte hun tillige, om jeg havde vejrtrækningsbesvær, og om jeg kunne gå til anden sal? Jeg synes, det er nye spørgsmål, for jeg har prøvet dette 100 gange før – og hvorfor spurgte hun? Hørte hun noget i mine lunger, der ikke skulle være der?
Jeg blev bange. Det var som at få smækket skadevirkningerne lige op i synet, og det var en klart medvirkende faktor til mit rygestop. Jeg har endnu ikke vejrtrækningsbesvær, og jeg stadig gå til anden sal. Men hvor længe varer det ved?
Denne viden er ikke ny for mig. Enhver idiot ved, det er dødsensfarligt at ryge, men det er som om, det altid angår nogle andre, når man læser og hører om det. Denne gang angik det mig.
Jeg har ikke tid at dø
Jeg er 60 år. Jeg har endelig fået et liv og en hverdag, jeg elsker. Årene fra 1972 til 2021 var primært op ad bakke. Når man trækker de to tal fra hinanden, får man 49 år. Det er mange. Så længe kæmpede jeg.
Jeg har ikke tid til at dø nu. Jeg har heller ikke tid til at ligge i en respirator på et hospital.
Jeg skal være “færdig” med min slægtsforskning (det bliver man (heldigvis) aldrig), mit website skal redesignes, og jeg har en “TNG-kunde”, der stadig behøver support.
Min lejlighed egner sig ikke til rollator med iltapparat
Min lejlighed har en del dørtrin, så det vil være fandens bøvlet at gå rundt med en rollator påmonteret et iltapparat. Jeg havde engang en veninde, der havde en vældig sød mor, hvis kunstværker, jeg har hængende, så jeg glemmer hende ikke sådan lige.
Det billede, jeg har i hovedet af moderen, er, at hun nærmest “flyder ud” midt i en trepersoners sofa med en iltmaske for næsen. Selve iltapparatet står vist på rollatoren. Jeg tror, det er meget smertefuldt at have KOL. Hun kunne godt være blevet lidt ældre, men cigaretterne tog livet af hende.
Det har jeg simpelthen ikke lyst til at gentage, og det er nok heller ikke nemt at få dørtrinnene af, når de har siddet der, siden ejendommen blev opført, hvilket formentlig var midt i 50’erne.
Det er allerede mindre rædsomt nu
Jeg synes faktisk, det går helt hæderligt, og jeg tænker også på andet end at ryge. Den lille spray er snart tom, og når den er det, køber jeg bare en ny. Nettoresultatet er stadig positivt.
Jeg glæder mig til budgetopfølgningen for september den 2. oktober og til at se faldet i udgiften til husholdning, men det ved jeg jo allerede: 25.000 kr. på årsbasis. Men jeg ser ikke desto mindre frem til det.
God weekend!
Har du kommentarer til artiklen?
Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.
Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.
Trackbacks & Pingbacks
-
[…] fortalte den søde læge om min bekymring siden den 19 august, hvor en anden læge spurgte, om jeg havde vejrtrækningsbesvær, og om jeg kunne gå til anden sal? Selvfølgelig har jeg ikke vejrtrækningsbesvær, og selvfølgelig kan jeg gå til anden sal. Mit […]
Skriv en kommentar
Vil du deltage i debatten?Du er mere end velkommen!
Hej Hanne
Min mor døde af KOL i 2011, kun 59 år gammel. Forud var gået næsten 10 år med udbredelsen af sygdommen. Hun led ganske forfærdeligt under det. Hun døde flere gange og blev genoplivet, lå i respirator i mange lange perioder, blev tyndere og tyndere og de sidste 2 år af hendes liv vejede hun kun 39 kg fordi kroppen brugte al energi på at trække vejret. Hun havde ilt flaske de sidste 2 år af hendes liv. Det var ganske forfærdeligt for hende, men også for os efterladte at se hende på den måde. I dag er det mange år siden, og jeg har lært at leve med sorgen over det spildte liv, hun fik i de sidste mange år. Jeg er selv 51, har aldrig røget og træner rigtig meget for at forblive sund så længe så muligt. Min far har røget i 50 år, stoppede for 10 år siden, men har alligevel nu fået en svær KOL, så jeg håber du undgår at udvikle KOL på sigt – også efter dit rygestop.
@ Mette
Det er dog forfærdelige beretninger om din far og mor. Det må være frygteligt at opleve ens mor dø og dernæst blive genoplivet for tilsidst kun at veje 39 kilo. Jeg føler med dig og ved slet ikke, hvordan man dog lærer at leve med sorgen over at se en så langsom død. Jeg ved næsten ikke, hvad jeg skal skrive til dig. “Jeg kondolerer” vil jo ikke være passende, men jeg kan ikke finde på noget i samme boldgade.
Jeg håber også, jeg undgår KOL. Jeg forbander mig selv langt ind i helvede, at jeg har været så idiotisk, men det hjælper ikke meget – det er for sent. En ting er helt sikkert: dør jeg, skal jeg ikke genoplives. Det er der ingen grund til. Jeg har jo ingen efterladte eller lignende.
Lykke til med dit rygestop. Det må være ganske svært. Og trangen holder i mange år efter.
@ Ole
Tak.
Det håber jeg så sandelig ikke. Andre anfører, at de fysiske fænomener, eller hvad man nu skal kalde dem, varer de første syv dage, mens resten foregår inde i hovedet. Det vælger jeg at tro på.
Men underligt nok var det omkring rygerne folk samledes. Af en eller anden grund var det der, det var sjovest at være,
@ Lone
Det har du helt ret i. Der er vist nok lavet en del forskning om det, men jeg kan ikke lige huske, hvem forskeren var.
Vi jokede selv med, at vi var hyggeligere end ikke-rygerne.
Det er ulækkert, når ens gæster ryger, uanset om det er i ens hjem på besøg eller i deres eget hjem. Undskyld mig, men det stinker i flere dage bagefter.
Det skriver du også selv, Hanne. Hvordan kan man bevidst påføre andre den stank?
Tidligere, når man var til selskaber, hvor der som noget helt normalt blev røget i lange baner, skulle man hænge det pæne tøj til udluftning i flere døgn, for ikke alt kunne den gang bare vaskes. Jeg var i Hjemmeværnet dengang, og uniformerne kunne slet ikke vaskes.
@ Lone
Tusind tak for din kommentar her.
Du behøver da ikke undskylde. Du har jo valgt at skrive det, du skriver.
Den ven, jeg har, der ikke selv ryger, er et meget høfligt og sødt menneske. Det må være årsagen til, at hun finder askebægre frem og lader mig ryge i hendes fine hjem. Så jeg ryger der, men jeg har enormt dårlig samvittighed over det. Men det siger endnu en gang noget om hvor vanvittigt afhængighedsskabende cigaretterne er. Der er en grund til at vi rygere står i fællesskab ude i slagregnen og “nyder” vores cigaretter.
Jeg håber inderligt, at jeg har slukket den sidste. Men der er mange faser, og jeg er jo kun i den første. Så lad os se. Men jeg blev sgu bange for den der læges spørgsmål.