,

En håndfuld brikker

psykiatri

Tænk at det skulle komme så vidt

Min lørdag går med at lægge et puslespil. Jeg er ikke videre god til det. Det er en brik ad gangen, og jeg føler mig nærmest stolt, når det lykkes at lægge en brik eller fire eller bare får sektioner til at hænge sammen. Jeg har ikke engang kanten.

Det havde jeg ikke troet i 2014, hvor jeg blev syg for alvor. Jeg havde ikke troet, at jeg skulle sidde hjemme eller på en psykiatrisk afdeling og finde glæde ved at lægge puslespil. Dengang var jeg fuldmægtig, specialkonsulent og chefkonsulent i centraladministrationen og tjente tilsidst spidsen af en jetjager hver måned. Nu samler jeg puslespil ganske gratis…

Sådan startede det

Den første depression meldte sig i 2003. Jeg gik hjem fra Vanløse Station en sen aften efter arbejde og tanken slog mig “Er dette mon en depression?” Dagen efter gik jeg til lægen, der var enig. Jeg har altid været god til at diagnostisere mig selv. Fra 2003 til 2014 havde jeg diagnosen “tilbagevendende depressioner”. I 2014 greb en overlæge på Hvidovre ind og stillede diagnosen “Bipolar affektiv sindslidelse”, for der var manierne blevet tydelige. Retrospektivt burde der være blevet set langt tidligere, men hvem går til lægen, når man har det fantastisk? Det synlige og fantastiske var, at jeg uden videre arbejdede 50-70 timer om ugen i de “gode” perioder. Herefter gik jeg ned i ugevis eller måske månedsvis, men det husker jeg ikke og har blot fået det fortalt af en tidligere kollega.

Hvad nu?

Jeg har egentlig opgivet at tælle, men jeg tror, den seneste indlæggelse var den 13. efter 2014. Jeg føler det pinligt, men ved ikke, hvor jeg ellers skal henvende mig. Jeg er altid blevet taget godt imod af psykiatrien, måske fordi jeg altid kommer med presserende suicidaltanker og et forsøg bag mig så langt tilbage som i 2006 (den 3. januar).

Mit netværk er småt men godt, men det er ikke mennesker, jeg vil belaste med de tungeste tanker, for det føler jeg ikke, jeg kan være bekendt. Jeg fortæller ikke Gud og hver mand, at nu går jeg ud i Vestskoven og hænger mig. Så bruger jeg hellere diverse telefonrådgivninger så som Psykiatrifonden, Livslinjen mv. Man kan sige, at det at søge hjælp er et tegn på, at man alligevel ikke mener det, og det er nok rigtigt. Distinktionen er bare vanskelig i situationen.

Glæden ved at skrive

Jeg vil så gerne skrive, så jeg er utrolig glad for at have fået en opfordring til at skrive for POV International. Mit scope vil være psykiatri og psykiatripolitik. Sidstnævnte er muligvis et ord, jeg selv har har opfundet, men der er meget politik i psykiatrien. Jeg har indsendt mit første forslag, der omhandler ECT (elektrochok), som jeg har stor erfaring med. Kommende emner vil være en opgørelse af omkostningerne til mit eget forløb, overvejelser over min opvækst og det at sygdommen udviklede sig, som den gjorde mv. Jeg er meget spændt på, om redaktionen kan lide mine input eller ej.

God weekend.

 

,

Sundhedsreform og psykiatri

Sundhedsreformen skulle give psykiatrien et løft

Men hvad skete der? Sundhedsreformen tilføjede psykiatrien 30 nye sengepladser svarende til gennemsnitligt seks pr. region og svarende til 60 mio. kr. jf. artiklen på Berlingskes forside i dag.

Det forslår som en skrædder i helvede siger formanden for Dansk Psykiatrisk Selskab, Gitte Ahle:

“Det er atter engang klatbeløb, og det forslår som en skrædder i helvede. Det er positivt, at politikerne nu er begyndt at se på psykiatrien, men de forstår slet ikke alvorligheden af det mangeårige svigt og underfinansiering af psykiatrien,« siger Gitte Ahle og peger på, at de ekstra sengepladser ikke engang kan kompensere for det antal senge, som er blevet skåret væk de seneste år.”

SIND udtaler, at der er tale om “en dråbe i havet”.

Perspektivering

En af kategorierne til dagens indlæg hedder “psykiatripolitik”, for jeg synes, det er vigtigt til stadighed at sætte fokus på den udsultede psykiatri. Og hvem er bedre til det end psykiatribrugerne selv?

Med regeringen og Dansk Folkepartis egne ord vil psykiatriske patienter “opleve markante forbedringer” med sundhedsreformen. Det er nu svært at se.

Med respekt for at man ikke kan gøre alting op i Excel, er beregninger af omkostningerne til mit eget forløb alligevel interessante: lige knap 1,7 mio. kr. (inkl. sygedagpengene), og så mangler jeg endda at få indføjet omkostningerne til det ambulante forløb i Glostrup og den seneste indlæggelse. 35,3 af min slags så er den markante forbedring spist op.

Vitaminindsprøjtningen fra sundhedsreformen til psykiatrien svarer til ti pinocchiokugler til en meget stor tyrekalv; altså helt ude af proportioner.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) skyder skylden på regionerne og udtaler, at det er dem, der har behandlet psykiatrien stedmoderligt.

Så bliver alting nok bedre, når sundhedsreformen centraliserer magten på få hænder i noget, der vist skal kaldes “SundhedDanmark”. Ordet minder mig om “UdbetalingDanmark”, og jeg synes, sporene skræmmer.

,

Rodbehandling # 1

Tandlæge

Rodbehandlingen er påbegyndt

Dette er det 19. (!) indlæg om tænder…

Jeg var hos tandlæge i morges, og hun påbegyndte rodbehandlingen, som vist drillede hende en hel del. Hun kunne nemlig ikke få fat i rodkanalerne, så hun kunne komme til at file dem indvendigt med en særlig lille fil… lyder det ikke bare gruopvækkende? Det gjorde det heller ikke lettere, at hun skulle starte med at bore ned gennem kronen, som jo er vældig hård.

Da hun fik hul, kom der en rigtig grim lugt svarende til, at jeg har gået rundt med en indkapslet betændelse i måske to år. Hun sagde, at det lugtede lidt af lig. Nerven var/er død for længst. Hun bekræftede mig i, at alle mine symptomer passede og at dette er den rette behandling. Den positive del er, at min krop er enormt god til selv at bekæmpe betændelsestilstande. Jeg fik vist ikke spurgt, hvad alternativet havde været. Den anden positive ting er, at det kun gjorde jævla ondt to gange, hvor hun ramte ved siden af eller sådan et eller andet. Der er heller ingen smerter nu, hvor bedøvelsen er helt væk. Det eneste, der er, er smagen af kamfer, men det skal vel være sådan?, når der er renset og gjort rent med alskens midler herunder klor 1 pct., som fik hele lokalet til at lugte af svømmehal.

Når smilet forsvinder

Ikke til tandlæge i 25 år

Jeg fandt en udgave af Sundhedsmagasinet på DR1, der netop hedder ‘Når smilet forsvinder‘. Man ser blandt andet en mand, der ikke har været til tandlæge i 25 år, fordi han lider af tandlægeskræk. Hans kone får ham sendt afsted, da hun ikke kan holde ud at se på ham længere. Han mangler alle kindtænderne, så det er mig en gåde, hvordan han har kunnet tygge maden. Men der er vist noget med, at gummerne så hærdes, så man i stedet kan tygge med dem. Stakkels mand.

Udsendelsen slutter med, at han skal se sig sig selv i spejlet med de nye tænder efter et enormt omfattende stykke tandlægearbejde. Han fælder en tåre sammen med Peter Qvortrup Geisling, da han ser det færdige og flotte resultat.

Det med at komme til at græde husker jeg fra mig selv. Amar (klinikejeren) rakte mig spejlet. Jeg smilede til det og begyndte at tude af glæde over det flotte resultat og af lettelse over, at det hele nu var overstået. Nu kunne jeg smile igen. Jeg møder stadig mennesker, der siger til mig ‘Hvor er det blevet pænt’.

De unge

Fra min generation (jeg er fra 1963) og frem tages den regelmæssige og gratis skoletandpleje som en selvfølge, og sådan skal det selvfølgelig også være. Om man har bevaret fluorskylningerne ved jeg ikke. Så de unge, der kommer ud af skolen, har fine og velholdte tænder, der er blevet passet og plejet siden Karius og Baktus var de rene årsunger. Men derefter…

Sundhedsmagasinet tester fem unge fra en kokkeskole og fire af dem bør komme til tandlæge. Flere af dem har ikke været der i årevis, og flere af dem angiver økonomi som argument – at det så for en af dem formentlig kun vil koste det halve af, hvad han forestillede sig er jo kun positivt.

Jeg har også på et tidspunkt læst en anden undersøgelse om unge og deres tænder. Her var der fokus på unge på SU, og de havde simpelthen ikke råd til at gå til tandlægen. De, der kom afsted, fik forældrene til at betale.

Social ulighed

Vi har diskuteret det her på bloggen før, så der er ikke noget nyt i det, men idéen i, at det er gratis at gå til læge men dyrt at gå til tandlæge er helt skæv og rammer i hvert fald socialt skævt. I denne lille video fra Youtube ‘Den her video får dig til at børste tænder‘ forklarer Palle Holmstrup, professor, dr. odont. hvor stor en rolle tandsundheden spiller for resten af kroppen fx udviklingen af hjerte- karsygdomme, diabetes og leddegigt.

Jeg siger ikke, at fattigdom nødvendigvis hænger sammen med dårlig mundhygiejne og dermed dårlige tænder, men jeg siger, at der vil være mange af de 65.000 børn, der vokser op i fattigdom, der ikke vil have råd til at gå til tandlæge som unge og voksne. Fattigdommen er et åg, man bærer med sig.

Hvor mange af dem vil udvikle fx hjerte- karsygdomme, diabetes og leddegigt?