,

Stine Bosse: finansloven

Jeg kunne ikke være mere enig

Stine Bosse er ikke hvem som helst, og jeg må sige, at jeg altid har læst og lyttet, når hun sagde noget, således også denne gang i Ræson (2. december 2018):

‘Bag finansloven ligger en drejebog, der ændrer Danmark grundlæggende. Det er et knæfald for ekstreme højretanker.’

Læs selv artiklen, der er meget mere væsentligt stof, end det jeg fremdrager og kommenterer her.

Den øde ø

Hun kommer ind på omkostningerne ved at placere 100 kriminelle dømte (men afsonede) personager gående på en øde ø under politibevogtning i døgndrift. Men hun siger ikke, hvad det koster.

Slår man op i finanslovsaftalen (direkte link) for 2019 mellem regeringen og Dansk Folkeparti, fremgår det, at der er afsat:

  1. Aftalen side 15: 759 mio. kroner til at etablere pladser til op til 100 udlændinge på øen Lindholm. (gns. = 7,6 mio pr. mand)
  2. Aftalen side 37: 650 mio. kroner til at skabe bedre forhold for 120.000 modtagere af hjemmepleje. (gns. = 541,67 kr. pr. modtager) (kan det virkelig være sandt – kan jeg ikke regne længere?)

Tilknytningen til EU

Lars Løkke Rasmussen meldte på et tidspunkt ud, at vi ikke ville se en dansk Brexit (vist kaldet Dexit?). Således var vi flere, der var beroligede. Faktisk meldte jeg mig selv ud a Ø, da jeg ikke kunne forlige mig med at være i et parti, der trak på samme hammel som DF i dette vigtige spørgsmål.

Jeg mener, at staterne kan mere sammen end hver for sig. Eksempelvis kan det ikke være sandt, at det er Sverige, Tyskland (Wir schaffen das), Italien og Grækenland, der skal bære hele byrden med flygtningene. Der burde udvikles en fælleseuropæisk model, så alle lande tog deres andel. Det kan vel ikke være så svært at regne ud? Og det kan ikke være sandt at nogle bare sætter nogle grænsebomme op og bemander dem med politifolk, der end ikke er færdiguddannede, og herefter sætter sig tilbage og nyder citronmånerne i skæret fra Lademanns Leksikon.

Stine Bosse skriver om, at det ser ud som om, DF er i gang med at skabe farlige alliancer til AfD, Sverigesdemokraterne, Lega Nord, Front National mv., der ikke vil EU det godt, og pludselig kan det se helt anderledes ud i parlamentet. Personligt frygter jeg den dag.

Psykiatrien

Hun nævner også psykiatrien i forbindelsen med satspuljerne, der falder bort, bl.a. fordi det stigende antal ældre også skal passes og plejes ordentligt – kunne man håbe på bedre end i dag? Disse stigende udgifter skal finansieres ved nedlæggelsen af satspuljen.

Det er faktisk ikke godt for psykiatrien, da ‘vi’ i vidt omfang har levet af satspuljemidlerne, der har både fordele og ulemper:

  • Kun etårige mens midler på finansloven er fireårige. Dvs., at man kan planlægge indsatser og projekter, hvis man er på FL.
  • De finansierer ofte bygningsforbedringer, hvilket der i hvinende grad er behov for, jf. de forældede 4-sengsstuer.
  • Men nu forsvinder de helt – hvad sættes i stedet?

Stine Bosse skriver det ret klart:

Isoleret set er det ellers fornuftigt at afskaffe Satspuljen, der har været kendetegnet ved en hel del spild og almissetænkning, men det er sørgeligt, at det sker på baggrund af “Britta”-sagen, ikke dybere analyser. Hovsa med mere hovsa. For hvad er det, der skal træde i stedet for de midler, der nu forsvinder?

Hold nu kæft?

Hun skriver, at hun ikke holder kæft overfor hverken paradigmeskifte 1, 2 elle r3. Det er jeg glad for. Det gør jeg heller ikke, men det vægter knap så meget 🙂

, ,

Tandbehandling og politik

Et lille studie i tænkningen bag brugerbetalingen

Jørgens kommentar gav mig anledning til et lille studie: Hvad er det egentlig politikerne tænker, når brugerbetalingen på tandlægeydelser nu ligger på 82(!) pct.? Er det overhovedet indtænkt, at her er der for alvor tale om at skabe ulighed i sundhed? Her er igen noget, der vender den tunge ende nedad.

De første skrifter

Jeg startede med Tandlægeforeningens hjemmeside med masser af pressemeddelelser, og fandt en kort pressemeddelelse, der henviste til en dugfrisk kronik af Allan Flyvbjerg i Dagbladet Information fra 14. november 2018. Den er god at læse. Allan Flyvbjerg, direktør og professor ved Steno Diabetes Center Copenhagen. Diabetespatienter er særligt udsatte, så dem skriver han i sagens natur meget om, ligesom der er meget om strålepatienter. Desværre skriver han ikke om psykiatri og psykofarmaka.

Slutningen er god til dette studie: ‘I Folketingets åbningstale sagde statsministeren, at sundhed først og sidst handler om at hjælpe mennesker. Lad os blive enige om, at det gælder det hele menneske.’

Jeg tjekkede så selv åbningstalen, hvor det bl.a. siges:

På den anden side af efterårsferien vil regeringen fremlægge en sundhedsreform. Der – som en del af sammenhængsreformen – vil sætte borgeren, mennesket, patienten i centrum.

Sundhed handler først og sidst om at hjælpe mennesker.

Hvis man nu søger på fx ‘tandl’ i åbningstalen, får man ingen hits.

Det er spændende – jeg bliver grebet af det

Jeg vender tilbage til Tandlægeforeningens pressemeddelelser og trevler de 12 sider igennem. Her er meget relevant at finde, også selvom man ikke må glemme, at det er tandlægernes fagforening og interesseorganisation.

  1. Social ulighed på tandområdet var på dagsordenen i et åbent samråd den 20. september 2018 i Sundheds- og Ældreudvalget: Kan ses her. Det er link til et åbent samråd (altså en video), men det varer tre timer… så det er knap så brugervenligt.
  2. Lørdag den 11. august 2018 bragte dagbladet Politiken et fælles debatindlæg af Susanne Kleist, medlem af Tandlægeforeningens hovedbestyrelse og Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer (DH). Kan ses her. ‘Langt de fleste, der får alvorlige tandsygdomme på grund af medicin, er overladt til selv at betale størstedelen af regningen for behandlingen. Er det retfærdigt, at mennesker med handicap får nye udgifter og tandproblemer at slås med, fordi de tager nødvendig medicin?’

Men det jeg jo jagter, er det Jørgen skriver, nemlig at der nu er fjernet endnu flere tilskud til tandbehandling.

Her kommer endelig noget politik fra Professor i tandsygdomslære, MPH, ph.d., dr.odont., Aarhus Universitet, Bente Nyvad den 15 august 2018. Hun skriver:

…regeringens indførelse af den såkaldte særlov efter opsigelsen af Tandlægeoverenskomsten, og den planlagte reform af voksentandplejen, der forventes færdig i 2019.

Bente Nyvad siger bl.a., at nogle politikere har ringe forståelse for betydningen af den forebyggende tandpleje og pointerer desuden, at fravær af tandfyldninger ikke er ensbetydende med fravær af sygdom:

‘Sundhedsministeriet har desværre givet befolkningen det indtryk, at halvdelen af en ungdomsårgang har sunde tænder, fordi de ikke har fyldte huller. Men fravær af tandfyldninger er ikke ensbetydende med fravær af tidlige tegn på sygdom!’

Bente Nyvad siger også, at det er svært at få en bedre tandplejemodel med et reduceret budget.

‘Politikernes antagelse om, at billigere tandpleje kan føre til bedre tandpleje, er også tankevækkende.  Tandlæger leverer sundhedsydelser, hvis omfang er reguleret af Sundhedsstyrelsens kliniske retningslinjer, der tager udgangspunkt i den enkelte patients sygdomsstatus og risikofaktorer. Derved allokeres der, som regeringen ønsker, flere ressourcer til patienter med stor sygdomsaktivitet i forhold til dem, der har lav sygdomsaktivitet. Det er derfor svært at forestille sig, at man kan opnå billigere tandpleje gennem øget konkurrence, uden at det går ud over kvaliteten af behandlingerne. Hvis man som tandlæge følger de anbefalede krav til for eksempel fremstilling af en fyldning, kan man ikke springe stadier i processen over, uden at det forringer kvaliteten af fyldningen.’

Læs hele debatindlægget på Altinget.dk her

Det fremgår bl.a. af debatindlægget at:

  • Nogle venstrepolitikere ikke mener, at det er formålstjenligt at instruere i rigtig brug af tandbørsten.
  • At det er problematisk, at der drikkes så mange søde læskedrikke, efter afgiften blev sat ned.
  • Det er fejlagtigt kun at tale om antallet af fyldte huller, som er faldet over de seneste 40 år. Man må også se på de begyndende huller, der kan forebygges uden bor.
  • Mange ældre får medicin, der nedsætter spytsekretionen, hvilket alt andet lige fremmer udviklingen af huller. Andre lider af kroniske sygdomme og psykiatriske lidelser, herunder demens, som også påvirker tandsundheden negativt. Disse marginaliserede grupper har, ligesom plejehjemsbeboere, ofte et stort udækket behov for forebyggelse og behandling af tandsygdomme.
  • Nu har de modige politikere givet sig selv den udfordring, at de inden udgangen af 2018 vil skabe en ny og bedre model for voksentandplejen.

Styringsudfordringer

Jeg tro, jeg endelig fandt det: Jeg søgte på ‘reform af voksentandplejen’, og det gav endelig pote. Sundheds- og ældreministeren skriver nemlig om ‘styringsudfordringer’ her.

Der er tale om et lille dokument på to sider fra februar 2018: ‘Aftale om nye rammer for voksentandplejen’. Det ser ud til, at alle Folketingets partier har tilsluttet sig en aftale om i det mindste at indhente nogle tal, kortlægge og blive klogere. Det er i sig selv positivt, at de ønsker at vide, hvad de taler om!

Men regeringens klare holdning er, at de offentlige udgifter på 1,4 mia. kr. er for store.

Og så er vi tilbage til Jørgens spørgsmål: Hvorfor og hvornår bliver det dyrere? Sikkert i sommeren 2019, og hvis det offentliges udgifter er for store, når tandlægernes priser er for høje, så er der vel kun patienterne til at betale?… tak jeg tager en Cola til.

I gamle dage

Jeg fandt også denne pragtfulde betænkning fra 1966, hvor man tænkte anderledes:

Betænkning om offentlig forebyggende børnetandpleje

Afgivet af den af indenrigsministeriet nedsatte kommission

Betænkning nr.  427.

1966