Hvad er magien bag Link-Lives?
Link-Lives er uinteressant
Indholdsfortegnelse
Hvad er magien bag Link-Lives?
Link-Lives præsenterer sig selv som om, man kan finde livsforløb gennem 181 år (1787-1968) blot ved tryk på en knap eller to. De skriver fx
Link-Lives er et forskningsprojekt, der rekonstruerer simple livsforløb for (næsten) alle danskere ved at forbinde spredte historiske oplysninger fra folketællinger, kirkebøger og begravelsesprotokoller fra 1787-1968.
Det er et vældigt projekt med en vældig “hype”, og det er støttet af Carlsbergfondet.
Lige da det blev tilgængeligt, tænkte jeg, at det lød interessant og at det måtte jeg hellere huske at søge i. Og det gjorde jeg så den første måned eller to. Nu er jeg holdt op med at spilde tid med det.
Derfor er Link-Lives uinteressant for slægtsforskere
- I den periode, jeg brugte Link-Lives, lykkedes det mig ikke at finde noget, jeg ikke allerede vidste.
- Jeg fandt kun folketællinger med et væld af datafelter, som man skal være ingeniør for at finde rundt i (ikke et ondt ord om ingeniører).
- Link-Lives har data fra DDA (Dansk Dataarkiv).
- DDAs data stammer fra KIP-projektet, hvor slægtsforskere har indtastet ca. 34 millioner oplysninger fra folketællingerne, der startede i 1769. KIP står for KildeIndtastningsProjektet.
- DDA formidler sine data på en langt mere overskuelig måde og fornuftig måde. Eksempelvis viser de alle personerne i husstanden på en gang. Det er temmelig nyttigt, når man skal finde ud af, hvem tælllingskommissionærerne mødte i den enkelte husstand. Folk er jo altså typisk i familie med hinanden, når de deler husstand.
Der skal ikke mange tryk på tasterne med Notepad++, før man eksempelvis kan få noget som dette, der stammer fra folketællingen den 5te november 1930. Det er lige til at sætte ind i sit slægtsforskningsprogram – og så ser det endda pænt og overskueligt ud. Det ville være komplet umuligt med en person ad gangen fra Link-Lives:
“Piledamsvej 14, Kolding Købstad, Brusk Herred, Vejle Amt, Denmark
1) Stegemüller, Felix Rudolph Reinholdt. Bopæl året før: Kolding, Piledamsvej 14. 8/11 1891. Kg. Lyngby. G. Husfader. Textil – Driftsleder. Brd. Volkerts Fab. A/S, Kolding. Gift 1916. 2 levende børn i Ægteskabet.
2) Stegemüller, Karen. 11/12 1890. København. G. Husmoder.
3) Stegemüller, Kirsten. 14/5 1919. Kg. Lyngby. Barn.
4) Stegemüller, Jørgen. 17/5 1922. Kg. Lyngby. Barn.”
Det er tænkeligt, at Link-Lives er godt for andre forskere. Det skriver Link-Lives i hvert fald selv.
- Slægtsforskere med bare en smule erfaring vil ikke få nye brugbare data fra Link-Lives, da det er genbrug af allerede eksisterende data.
- Nye slægtsforskere vil ikke få et overblik over personer, der hører sammen, fordi de er i familie med hinanden.
Det kan være, projektet ad åre vil blive interessant, hvis der tilkobles andre arkivalier. Men hvor skal data komme fra? Det fungerer jo ikke via neurale netværk. Der skal sidde mennesker og taste ind.
Den dag alt er tastet ind og gjort søgbart, nedlægger jeg mit hverv som slægtsforsker. Men det sker nu næppe i min levetid. Jeg vil til min død – og lidt efter – påstå, at man ikke må snyde sig selv for eksempelvis denne sammentælling af “Liig” ctr. mennesker i Vor Frue Sogn, Sokkelund Herred fra 1769:
Tendens til at samme data findes adskillige steder
Link-Lives er ikke det første projekt, der genbruger data tilvejebragt af frivillige gennem årevis.
Også Danish Family Search genbruger folketællingerne. De gør det bare mere elegant, fordi man kan søge i fx både folketællinger og indtastede kirkebøger på en gang. Det kan jeg se en værditilvækst i – og heldigvis kan man fravælge folketællingerne, når man søger.
Selv finder jeg ganske vist aldrig noget i Danish Family Search, som jeg ikke allerede vidste, for “When the going gets tough, the tough get going”, som Billy Ocean sang allerede i 1986. Det nemme er tastet. Det vanskelige skal jeg (heldigvis) alligevel selv lede efter.
Jeg har intet imod databaser, men kildekritik er en forudsætning
Enhver, der har fulgt med her på siden gennem blot kort tid, vil vide, at jeg elsker databaser og validerede hjemmesider med slægtsdata i en eller anden form. Senest har jeg haft stor glæde af Erik Brejls “Næstved Byfoged – Skifteprotokol 1658-1803“. Jeg fik koblet en hel generation på mit slægtstræ blot ved at bruge Eriks dejlige data. Den slags er der en idé i. De yder værditilvækst!
Man skal selvfølgelig have været med i nogle år for at vide, hvilke hjemmesider, der er troværdige og hvilke, der ikke er. Men det kan man jo spørge nogle erfarne “kolleger” om.
Problemet med mange af de voldsomt store databaser er, at data ikke er validerede. Det gælder især data på MyHeritage. Og der er en mærkelig tendens til, at kildekritikken er omvendt proportional med de originale kilders tilgængelighed. Arbejder man bare en smule seriøst med sin slægt, ved man, at alverdens dejlige data i tabeller, skal holdes op mod de originale kilder.
Borgmester udi i Nestved – Heinrich Pohlman her under – er faktisk min 8*tipoldefar. Kilden er Erik Brejl, og der er tale om overskriften i Næstved Byfoged fra 1693:
Har du kommentarer til artiklen?
Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.
Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.
Skriv en kommentar
Vil du deltage i debatten?Du er mere end velkommen!
Jeg er i øvrigt enig i, at præsentationen på Link-lives er det rene bras og hø.
@ Kirsten
Nåh, så fandt vi et fælles punkt 🙂 Det er jeg glad for.
Jeg kan godt se logikken i Link-Lives’ måde at stille tingene op på. De har defineret datafelter, der er relevante for andre typer af forskere end os. Og de er nødt til at tage fat i én person ad gangen, når de ønsker at koble med andre kilder. Der er jo ingen mening i fx at koble hele familien til en begravelsesprotokol. Men vi interesserer os eksempelvis for husstande.
Det virker en smule som om, de i forvejen havde lavet hele arbejdet, og når de nu alligevel havde gjort det, kunne vi da få lov at se med.
Link-lives er faktisk ikke kun DDD-data. Det er kombineret med data for Københavns Stadsarkiv – vist i første omgang begravelsesprotokollerne, samt med Ancestrys indekserede kirkebøger 1814-1914 (det kan godt være, at disse ikke er med endnu, men de kommer).
For så vidt angår Danishfamilysearch, så har jeg personligt kun tastet kirkebøger før 1814, og det er der mange andre, der også har gjort. Og så er der den kæmpe fordel, at der er mange, der har tastet de helt nye kirkebøger og også lidt folketællinger, som ikke findes på DDD. Man kan altså søge helt op til “næsten” nutid, altså ofte til de sidste dødsfald er registreret i kirkebøgerne. Bl.a. er der en, der har tastet alle fødslerne på Fødselsstiftelsen.
@ Kirsten
Nåh okay, det er da godt, der er mere med end de data der allerede er tilgængelige. Så har jeg nok bare været uheldig, når jeg ikke har fundet noget, jeg ikke vidste i forvejen. Jeg bryder mig bare ikke om den tendens med, at alting skal tastes ind. Det lærer ingen noget af; slet ikke de nye.
Det er så skønt, når I er så mange gode mennesker, der taster indførsler fra før 1814 (hvor der kommer styr på “tingene”). Igen: jeg er nok bare uheldig, for jeg har aldrig fundet noget. For mig er det hurtigere at bruge logik og at bladre.
Tak for at skrive dette her. Jeg har oplevet totalt det samme, men jeg troede bare det var mig, der ikke kunne finde ud af at bruge Link-lives rigtigt 🙂
Jeg er elv meget glad for Danish Family Search. De letter adgangen til arkiverne ved at have det så dejligt overskueligt, og med alle arkiverne i original – og så er de lynhurtige til at rette fejl!
@ Charlotte
Hvor er jeg glad for, at jeg ikke er alene om ikke at synes, at der ikke er meget magi bag Link-Lives. Jeg har skam også selv overvejet, om det bare var mig, der ikke kunne finde ud af det. Jeg tror virkelig ikke, man kan bruge det forkert.
Ja, jeg ved godt, at mange er utrolig glade for Danish Family Search (DFS). Og idéen er bestemt også god. Jeg finder bare aldrig noget, jeg kan bruge. Og når jeg ser på de resultater, jeg får af søgninger, så synes jeg, det er ret nye indførsler, der er tastet.
Derfor synes jeg det ser ud som om, at det er det, der er nemt, der er tastet, mens det vanskelige er ladt tilbage. Hvis det er sandt, så er DFS mægtig godt for nye slægtsforskere. Og øh … måske er det mig, der ikke søger rigtigt – men der er vel egl. ikke rigtig noget at tage fejl af?
Ja, du har ret i at det er det nemme er indtastet. Jeg bruger ikke søgefunktionerne ret meget, kun til de helt nye data, altså ca. 1900-1960. Det er mere som portal med tilgang til arkiverne. Jeg synes helt enkelt at det er nemmere at finde rundt i, bladre i osv. arkiverne dér end på ArkivalierOnline. Men det er jo et spørgsmål om hvordan man er indrettet oven i hovedet 😉
@ Charlotte
Nåh, på den måde; det har jeg aldrig tænkt på at prøve. Det vil jeg gøre.
Selv er jeg mest begejstret for salldata blandt andet fordi – min kæphest – kilderne bliver struktureret på samme måde hver eneste gang.