Familien GØRTZEN i København

Fortidens følelser

Jeg sidder med familien GØRTZEN (der kan staves på mange interessante måder). Det er fine folk, som jeg slet ikke er vant til.

Sjældent gifter børn og børnebørn sig under stand. Det skulle da lige være Signe Cathrine Gørtzen, der gifter sig med en Hendrich Peter HECHT, som ved vielsen er skomagermester i Vordingborg, senere bare skomager og ved hans død står der “Forhen Skomager nu Fattiglem i Vordingborg (fraskilt)”.

Det er et af de tilfælde, hvor der er en reel værditilvækst ved at notere flere beskæftigelser. De, der er brændevinsbrændere, husmænd eller hosekræmmer hele livet, er selvfølgelig ikke så interessante i den forbindelse. Men det ved man jo først, når man har noteret det hele …

Signeur Jacob Giørtzen er min 5*tipoldefar, der var gift (2. gang) med Mette Christine Pedersdatter. Sr. Jacob bliver far i alt 11 gange, og 5 af børnene dør i løbet af ret kort tid. De når ikke at blive to år.

Jeg tænker tit på, hvad forældre følte dengang, når halvdelen af børnene døde og ikke nåede at blive konfirmeret. Følelser er jo ikke noget, der er opfundet til senere brug for os.

Var det bare “Business as usual”? Skyndte man sig at få en masse børn i håbet om, at i det mindste nogle af dem ville overleve? Til det kan man selvfølgelig indvende, at præventionen ikke var opfundet, og alligevel ønskede folk naturligt nok at have sex.

Man skyndte sig til kirke for at få børnene døbt, så man var sikker på at, hvis de døde, kunne de komme i indviet jord. Jeg er ikke klar over, hvor man begravede dem, hvis de ikke nåede at blive døbt. Det må vel så være uden for kirkemuren?

Fristerne for dåb gennem tiden

I “Find din slægt og gør den levende” 2. udgave af Jytte Skaaning & Bente Klercke Rasmussen (bør ligge på alle slægtsforskeres og familiehistorikeres bord) fandt jeg side 64 flere interessante ting om dåben, og der var flere ting, jeg ikke vidste:

• I år 1539: Dåben skulle finde sted første eller anden søndag efter fødslen.
• I år 1643: Chr. IV indskærpede, at dåben skulle finde sted senest otte dage efter fødslen.
• I år 1771: Chr. IV’s krav blev frafaldet på grund af de uopvarmede kirker. Dåben kunne vente til moderens kirkegang senest seks uger efter fødslen.
• I år 1828: Fristen blev sat til otte uger efter fødslen.
• Indtil grundloven af 1849 havde alle pligt til at lade deres børn døbe.
• Indtil 1854 var et barn kun arveberettiget, hvis det var døbt.
• Indtil 1857 kunne man tvangsdøbe børn af folkekirkemedlemmer.

De kolde kirker, den manglende arveret, den store børnedødelighed og det faktum, at u-døbte børn ikke kunne komme i indviet jord, bevirkede, at mange lod deres børn døbe hjemme. Måske kan man heri også indfortolke ønsket om at undgå traumet, hvis barnet døde? Men det kan sagtens være det, psykiatrien kalder “privat logik”, når de ikke forstår, hvad jeg siger 🙂

Hvis man lå børnene ihjel i Karlebo …

Vi havde tidligere en interessant “samtale” om det med at forældrene lå børnene ihjel.

Mike sendte i går aftes et interessant link til Karlebo kirkebog: Frederiksborg Amt, Lynge-Kronborg, Karlebo, 1692-1767, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde.

I Jesu Nafn
De, som ligger deris børn ihiel, oc derfor staaer aabenbare skrifte

Mike skrev videre: “To sider, hvor der i kirkebogen er skrevet om forældre, der i tung søvn er kommet deres barn for nær og kvalt det. Den reelle dødsårsag kan være andet end barnet er ligget ihjel, men det var den tids sandhed. Flere af forældrene erkender det.”

Selv har jeg aldrig haft held til at finde en sådan liste, men Jytte Skaaning & Bente Klercke Rasmussen skriver faktisk om det på side 74 afsnit 6.8 Så det har været en form for gældende ret. Måske er jeg bare ikke langt nok tilbage i tid.

---

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.