/2 Kommentarer/i , , , , /af , , , ,

Kognition og detaljer samt vidner og mærkedage

Kognition og detaljer

Det er fortsat svært i Folkekirkens Nødhjælp, fordi mine kognitive problemstillinger viser sig.

Kognition betyder “tænkning” i bred forstand – herunder hører mine problemer  med overblik, koncentration og hukommelse. Jeg står for bestillingerne fra vores ca. 125 genbrugsbutikker. De skal bruge alskens ting for at skaffe os de omkring 25 millioner på årsbasis, som vi sender videre til verdens ca. 795 millioner fattigste. De (altså butikkerne) har behov helt almindelige ting så som prismærker, støvleklemmer, plastikposer, tallerkenholdere mv.

Mine begrænsede kognitive kompetencer kommer i den grad på overarbejde, fordi der er to hovedregler og 27 undtagelser, og herudover er der mindst fire kokke i maden de dage, jeg ikke er der, som jo er de fleste (fem ud af syv). Jeg skal så prøve at overskue den oprindelige bestilling, og finde ud af, hvad andre allerede har gjort, og hvad der resterer. Jeg kan simpelthen ikke overskue det. Mails, mails, mails. Jeg synes, jeg kommer til kort og bliver mindet om de ting, jeg ikke længere kan.

Af og til er der så nogle butikker, der klager, fordi de ikke har modtaget varerne. I dag viste det sig, at det var en tredjepart, der havde haft hovedet under armen og ikke havde håndteret en ordre fra 1. november korrekt. Fair nok – det kan ske for alle. Problemet for mig er, at alle pile peger på mig, så for at dokumentere, at jeg ikke er en sjusket idiot, gemmer jeg mails, som der kan søges i. Jeg skal hele tiden dokumentere, at det ikke er min fejl. Det er ikke særlig rart.

Detaljer

En god ven og læser mener, at jeg går alt, alt for meget op i detaljerne i forbindelse med bogen. Jeg har forsket lidt i “sagen”, og talt med psykologen om det. Der er tre årsager til, at detaljerne er væsentlige og skal med:

  1. Forfattercoachen Morten Bracker bekræftede mig i, at detaljer er vigtige i en bog.
  2. Psykologen bekræfter, at jeg har nogle Aspergertræk på samme måde som min far: For mig er der 48 km mellem Give og Kolding – ikke 47,75 km 🙂 “I følge Simon Barry-Cohen er personer med Aspergers Syndrom eller træk af Aspergers Syndrom ofte meget bevidste om detaljer, og de kan være specielt dygtige til at arbejde med matematiske problemer eller med fakta og systemer hvor de skal finde mønstre. Det svarer til de evner som kræves for at designe og overskue kompliceret software, og det er da også omtalt at der er en del med Aspergers Syndrom blandt både ingeniører og dataloger.” Kilde: Aspergerforeningens tidligere hjemmeside. Jeg kan ikke finde artiklen på deres nye side.

    • Efterskrift september 2021: 1½ år efter psykologen forsigtigt talte om “Asperger-træk” fik jeg den klokkeklare diagnose “Aspergers syndrom” i foråret 2019.
    • Jeg havde da selv tænkt over diagnosen i 16 år. Hvis du er interesseret, kan du læse hele historien her.
  3. Jeg bruger fx ambulancen og isenkræmmerne til at validere hukommelsen. Der er så meget af det, jeg har oplevet, der er virkelig sindssygt; så sindssygt at jeg selv af og til kan tvivle på, om det er noget, jeg finder på. Lyver jeg? Men når jeg kan se, der er detaljer, der virkelig er fakta, tror jeg på min hukommelse. Alt det andet kan jeg jo ikke dokumentere.

Mærkedag(e)

Kognition og detaljer samt vidner og mærkedage

Magi hos psykologen

Som sædvanlig er jeg lidt bagud, så det er der jo ikke noget nyt i. Det nye er, at jeg havde en mærkedag i tirsdags den 21. november 2017.

Den dag var det nemlig præcis et år siden, jeg sidst blev udskrevet efter seks og en halv uge på Psykiatrisk Center Hvidovre med “svær depression med psykotiske symptomer”.  Jeg plejer at dække mig ind ved at skrive senest, men nu tror jeg på, det holder. Som hovedregel har jeg fået det rigtig godt og måske endda bedre, end før jeg blev syg.

Forløbet hos psykologen, der startede den 2. december 2016, har virkelig rykket. Vi havde også fine og meget givende samtaler fra maj 2015 til april 2016, hvor hun var i Psykiatrifonden, men der drejede det sig jo alt sammen om sygdommen og en eventuel fremtid på arbejdsmarkedet, hvilket var rigtigt, når det var Hvidovre Kommune, der betalte. Det endte på 151.000 kr.

Nu er vi kommet langt, langt videre. Jeg havde aldrig troet, det ville være muligt at nå hertil, hvor jeg/vi er nu. Jeg synes, vi har taget fat om tingene og fået placeret dem tilstrækkeligt langt fra det, der er det nuværende mig. Hvis det ikke var sådan, kunne jeg heller ikke forsøge på det med en “måske-bog”, for den bringer ting frem fra “Absurdistan”. Jeg bliver bare ikke hverken skræmt eller fedtet ind i det, som jeg gjorde tidligere. En operationel og praktisk orienteret tilgang fra psykologens side har bragt mig hertil. Jeg er glad og lettet!

Herudover var det i tirsdags valgdag og også præcis 45 år siden, min elskede far døde. Vi havde hinanden i seks og et halvt år, og han nåede at overføre vigtige værdier til mig på den korte tid. Dem er jeg glad for den dag i dag. Jeg synes, de – trods alt – har gjort mig til et nogenlunde ordentligt menneske nutildags. Billedet her er det eneste, jeg har fra min barndom. Det er fra ca. 1966 kort tid efter, de hentede mig på børnehjemmet. Derfor er jeg meget glad for det, og der er styr på backuppen; det ligger mange steder…

Vidner

De dejlige mennesker, der tog sig af mig fra sommeren 1978 til sommeren 1980 (dvs. fra jeg var 14, til jeg var 16), er helt egenhændigt begyndt at samle “vidner” til min bog. Jeg har altså ikke bedt dem om det. De er fra Bornholm, nærmere bestemt Aakirkeby, og kender selvfølgelig Gud og hver mand, idet de havde den isenkram, hvor jeg dengang havde et eftermiddagsjob. Jeg har givet dem psykopatens navn, som jeg kun har udtalt den ene gang i 37 år, og dette er de gået lidt videre med.

En nærtstående person (familie) siger om psykopaten: “jeg får et billede af en lettere fordrukken, lidt sjusket person”.

En tidligere lærer, altså en kollega til psykopaten, er med på at fortælle, hvad han husker. Jeg er meget spændt på det, og jeg har stillet lidt supplerende spørgsmål, fx. hvilke fag han underviste i, og om der var stort sygefravær? Jeg spørger til disse emner, fordi jeg undrer mig over, at han vist aldrig forberedte sig så som at rette stile mv. og over, at der vist nok var lange perioder, hvor han ikke var på arbejde. I hvert fald kan jeg huske, at jeg i de perioder ventede på bussen kl. 15:00 i en til to timer. Ofte gik jeg hen til isenkræmmerne i ventetiden.

Jeg kan sagtens tage fejl, og derfor er jeg glad for vidner – især disse, som jeg aldrig nogensinde selv ville kunne fremskaffe. Mine udsagn skal i det omfang, det overhovedet er muligt, være verificerede.

/2 Kommentarer/i , , , , /af , , , ,

Synonymer mv.

Synonymer mv.

På genkig

Synonymer mv. er sjove, når man holder af at lege med sproget og ordene.

“På genkig” stammer egentlig fra Ingrid og Lillebror, der var noget af det eneste børne-tv i min barndom.

Revision er nok et bedre ord for at “kigge på igen”. Jeg kigger nemlig på mine indtil videre ni kapitler i lyset af de tips, Morten Backer kom med. Han rådede mig til at skrive mindre korrekt, mindre poleret og mere talesprogsagtigt, “som om du fortæller til en ven”. Det er også tilrådeligt at bruge ord, jeg aldrig ville tage i min mund.

For at undgå flere ens ord i en og samme sætning anbefalede han mig at bruge synonymordbogen.

Alt dette vil gøre teksten levende og menneskelig. For mig er det er vældig svær øvelse at sænke den sproglige overligger, men jeg kan godt se, hvad han mener.

Eksempel: “Hvem er jeg?”

Jeg har et introducerende kapitel med titlen “Hvem er jeg?”, og det har jeg revideret ud fra hans råd. Fem korte afsnit i det kapitel kommer til at se ca. sådan ud:

“I mine værste perioder har jeg kunnet svinge med et par timer eller endnu mindre mellem de to poler – mani og depression. Det kaldes ”ultra rapid cyckling”, og det er et mareridt, hvor jeg sommeren 2015 det ene øjeblik sidder hos psykologen og fortæller hende, at nu går jeg hjem og sætter den store løsning i værk, fordi jeg ikke længere kan udholde uvisheden om fremtiden, og fordi jeg hele tiden går og spørger mig selv, om det skal være nu?

I næste øjeblik har jeg ikke tid til at lade mig indlægge, for jeg har en aftale med Microsoft om geninstallation af min Officepakke, der er forsvundet ud i det blå. På lydfilen – som jeg har hørt mange gange – kan jeg høre, at hun kommer på skideren. Hun har mange års erfaring som psykolog, men her aner hun helt åbenlyst ikke, hvad hun skal gribe og gøre i.

En anden markant ting ved den optagelse er, at hun gentager sig selv i det uendelige. Jeg har spurgt hende hvorfor. Hun siger, det var en strategi, fordi de kognitive funktioner, i sådan en situation, nærmest er ude af drift.

Hun tilbyder at hente sin bil og køre mig til akutmodtagelsen, men det har jeg ikke tid til, for jeg har jo aftalen med Microsoft! Nu kan jeg grine lidt ad det, men da det stod på, var det bestemt ikke grinagtigt. Det var et helvede, som jeg ikke kan beskrive.

Jeg tør ikke fortælle hende alt det, jeg tænker; hun må trække det ud af mig, for jeg er bange for, at hun indlægger mig på “røde papirer”, hvilket er et synonym for tvangsindlæggelse pga. fareindikation. Hun overbeviser mig dog om, at sådan gør man ikke bare lige nu til dags.

Når jeg er i de dybe depressioner, er mit eneste ønske at dø, og at komme herfra ”for egen hånd”, som jeg – som beskrevet – har tænkt siden, jeg var 14 år. Der er næsten ingen steder, jeg kan vende sig hen. Psykiatrisk afdeling er stedet, jeg kan få lindring. Bortset fra de mange ECT-behandlinger (elektrochok) gør de egentlig ikke andet end at passe på, at jeg ikke tager livet af mig. De passer på mig, når jeg ikke selv kan.

Når man bliver indlagt med dødsdrift, er et af spørgsmålene altid: ”Kunne du finde på at skade dig selv, mens du er her”. Jeg har konstant svaret ”Nej jeg skal være hjemme, for at det kan lade sig gøre”. Det har undret mig, at de ikke har fulgt op på det udsagn, som jeg har tænkt en del over, og som jeg finder ret præcist.”

Ordbøger

Hos Gyldendal har de virkelig mange onlineordbøger til 99,00 kr. årligt. Jeg har købt Synonymordbogen og Fremmedordbogen, og de er rigtig gode, og det er en hurtig måde at få inspiration til at komme videre. Synonymerne er sjove at arbejde med. Indimellem undrer jeg mig alligevel. Fremmedordbogen har fx ikke et ord som “defaitistisk” eller “defaitisme”. Det har derimod Den Danske Ordbog, som findes ganske gratis på ordnet.dk.

Jeg bruger selvfølgelig også Words indbyggede stave- og grammatikkontrol. Den rammer godt fsva. retstavning, men den rammer bestemt ikke godt på sådan noget som sammensatte ord. Jeg har ikke lige nogle eksempler, men det sker meget ofte, at den mener, at mine sammensatte ord er forkerte. Det er ærgerligt, for det er faktisk et af de områder, hvor jeg ofte selv er usikker, og så ville det være rart med troværdig hjælp.

Scrivener

Morten Bracker anbefalede varmt programmet “Scrivener”, der har minimum fem fordele (kilde: Pernille Boelskov, 2013):

  1. Eminent overblik over scener og kapitler.
  2. Let at flytte scener og større tekstelementer.
  3. Let at klistre noter fast på den enkelte scene.
  4. Let at gå tilbage til tidligere versioner af en tekst.
  5. Mulighed for at skrive i fuld skærm uden forstyrrelser.

Jeg har kigget på den gratis version, og det ser interessant, men også uoverskueligt, ud. Der er flere gode videoer på YouTube.  For mig kan det gøre nytte i relation til at strukturere stoffet, som jeg synes er vældig svært. Jeg har 125 idéer inde i hovedet, men jeg kan ikke finde ud af at sætte dem sammen endsige sætte dem på papiret.

Men kan programmet noget, som jeg ikke lige så let kunne lave i Word?

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

/8 Kommentarer/i , /af ,

Epik eller fakta

Epik eller fakta

Slet ikke let

Den Danske Ordbog:

  • Epik er “skønlitterær hovedgenre hvor en fortæller beretter, oftest i prosaform” og
  • Fakta er “forhold eller oplysning der er eller fremstilles som ubestrideligt sand eller rigtig”.

Jeg vil gerne skrive, og jeg har fem fragmenter på bedding. Det er blevet afklaret, at min medforfatter ikke kan være med, så jeg skal nu beslutte, om jeg vil køre videre alene, eller om jeg skal sige stop her. Jeg vil savne sparringen og det at have et projekt, hvor vi i fællesskab sørger for fremdriften.

Jeg tror, jeg forsøger mig alene, også selvom det kan drukne i selvgodhed, der ved Gud ikke kan interessere andre end mig selv. Mit skræmmebillede er Synnøve Søe og “Fars”. Sådan skal mit bogprojekt ikke ende. Jeg skriver ikke for at blive klogere på mig selv, for det er jeg allerede blevet.

Der er én eneste fordel ved, at det bliver en singleproces, og det er, at jeg så får friheden til at være mere politisk, da jeg jo er et meget politisk tænkende menneske. Jeg er fra en fjern fortid, hvor vi sagde “Alle handlinger er politiske”, uden at jeg husker, hvor talemåden kom fra.

Empiri

Jeg har masser af empiri primært i form af knap 60 udskrifter af sessionerne hos psykologen. Jeg har optaget dem alle. De er mit guld.

Jeg har fået kontakt med to gode mennesker fra min fortid, som jeg betroede mig til. Jeg ringede dem ganske enkelt op. De har foreslået at mødes. Det vil jeg meget gerne, og jeg er glad for, at det var deres forslag, så det ikke er mig, der kommer med hatten i hånden. De har allerede skrevet, at jeg var overkvalificeret til jobbet hos dem. Jeg var 14 år…

Jeg har kontaktet Udenrigsministeriets familierådgiver, som jeg havde intens kontakt med efteråret 2005 og foråret 2006. Der er et særligt og vigtigt bånd mellem os. Hun vil kunne bidrage med erindringer og tanker fra nogle dage i januar 2006, som er vigtige. Pudsigt nok troede jeg dengang ikke, at jeg kunne henvende mig til hende, når jeg ikke havde en familie 🙂  Hun vil gerne bidrage med:

  1. “Hvilke overvejelser jeg gjorde mig inden opringningen til dig.
  2. Hvordan stemningen var i din lejlighed, da jeg kom ud til dig.
  3. Hvordan du så ud
  4. Hvad vi talte om…”

Det er jeg meget spændt på. Desværre har hun først tid i december, men herregud det løber jo ingen steder.

Hospitalspræsten på psykiatrisk afdeling (og også præst i sognet) har bidraget med sine erindringer om samtaler under de fleste indlæggelser, som jeg ingen erindring har om. Vi talte om det i går, og jeg har optaget det. Hendes arbejde var “let”, da hun bare kunne sige det samme som sidst, da jeg jo alligevel havde glemt det.

Jeg har masser af plads på adskillige harddiske, tekst fylder ingenting, så jeg sletter meget sjældent noget. Jeg har en tydelig mappestruktur, så jeg har let kunnet finde interessante filer fra bl.a. 2006, som kan bruges.

En form for struktur – ingen siger, dette skal være rækkefølgen:

  • ECT
  • Udsnit af en samtale med psykologen: Vi går sammen… Esajas bog 46,4 ”Der bar jeg dig”
  • Hvem er jeg?
  • Filmen (en art psykose eller synshallucinationer. Ingen vil sige, hvad det er) hvor jeg oplever min død og begravelse i månedsvis i to omgange.
  • Præsten: samtalerne hjemme og på afsnittet: teologi, salmer, selvmord, filmen, menighedsrådet, tro
  • (Min tilknytning til kirken. Jeg refererer fx til ganske få bibelsteder og sætninger fra nogle salmer)
  • Omkostninger, politik
    • Hvidovre Kommune – er på plads
    • Psykiatrien – i proces
    • Andet: tandlæge – er på plads
    • Andet: psykolog – er på plads.
  • Bivirkninger
  • Empirien – hvordan?

Epik eller fakta

De fragmenter, jeg har skrevet, er meget faktuelle, men er det overhovedet interessant? Er en god bog ikke episk (fortællende)?

Jeg har ikke længere den store erfaring med skønlitteratur, men det forekommer mig, at andre bruger en masse tillægsord og metaforer for at beskrive ting. Jeg kan lige svinge mig op til at skrive, at græsset på boldbanen var grønt. Har det gang på jord?

Coach

Gud og hver mand kan kalde sig coach, der ikke er en beskyttet titel, og som hovedregel holder jeg mig langt fra den slags. Men jeg gør en undtagelse. Jeg har kontaktet Morten Bracker, der beskæftiger sig med “Forfattercoaching”. Det går ud på :”Intensiv personlig rådgivning og sparring. Kvalificeret hjælp lige der hvor du er i processen”.

Hvis han på en time via Skype kan komme med de vises sten, som kan bringe noget klarhed til min forvirrede hjerneskal, er det pengene værd.

Det vil også have værdi, hvis han siger: “Stop det. Det går aldrig”.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

/i , , /af , ,

Brev fra borgmesteren

Brev fra borgmesteren

Omkostninger:

1) Hvidovre Kommune

Jeg har fået oplyst samtlige omkostninger fra Hvidovre Kommune.  Vi havner på 585.000 kr. Tallene skal bruges i bogprojektet. Efterfølgende har jeg fået brev fra borgmesteren selv.

Ydelse I alt
Sygedagpenge som indtægt brutto fra maj 2014 til 18. maj 2016 405.936
Sanddyne. Teknisk hjælpemiddel 2.700
Kugledyne fra Protac. Teknisk hjælpemiddel 6.000
Forløb hos Psykiatrifonden 151.900
Forløb hos Center for Specialundervisning af Voksne (CSV) 4.650
Speciallægeerklæring fra Pia Glyngdal og to mindre erklæringer fra e.l. 11.884
Støttekontaktperson 10 besøg 1.818
I alt 584.888

I virkeligheden er flere af beløbene nok for små, idet de kun rummer de direkte henførbare omkostninger, mens der ikke er medtaget overhead. Men pyt nu med det, det kan jeg jo bare skrive i brødteksten. Raketvidenskab er det jo trods alt ikke. Det er bare vigtigt at gøre det så godt som muligt, hvis det engang ender i en bog. Jeg har trods alt levet af at “lave tal” i mange år, så der er også lidt faglig stolthed rodet ind i det.

Til min store overraskelse fik jeg også brev fra borgmester Helle M. Adelborg selv; det er i hvert fald sendt fra hendes egen mailadresse. Hun skriver:

“Kære Hanne B. Stegemüller

Tak for dine henvendelser af 13. og 23. oktober 2017.

Det glæder mig meget, at det går dig godt og ikke mindst at dine oplevelser har været positive.

Det er SÅ positivt, at du ønsker at skrive en bog om dine oplevelser af bl.a. taknemmelighed.

Jeg kan forstå, at du har en god dialog med administrationen om din anmodning om aktindsigt.

Jeg ønsker dig held og lykke med processen med bogen og ser frem til at læse den.

Venlig hilsen

Helle M. Adelborg
Borgmester”

Hvis man vil nedgøre det, kan man selvfølgelig sige, at der den 21. november er kommunalvalg, og at alle stemmer tæller, nu hvor Alternativet puster liste A i nakken i alle 98 kommuner.

Jeg ser det dog som en fin og imødekommende gestus overfor en borger, der henvender sig med et konkret spørgsmål, som forvaltningen ikke helt kunne besvare. Jeg vil ikke tøve med at kontakte borgmesteren igen, hvis der dukker nye ydelser op, som skulle have været medregnet.

Jeg er lidt i tvivl om, hvad hun mener med taknemmelighed. Måske er det et svar på følgende, som jeg skrev til hende den 13. oktober 2017:

Kære Helle M. Adelborg

Borgmester i Hvidovre Kommune.

Jeg har været igennem et to-årigt sygeforløb, og lad mig først og fremmest sige, at jeg har fået en fantastisk og kompetent hjælp fra Hvidovre Kommune. Jeg kan ikke genkende alle de historier, jeg kan finde på de sociale medier, i pressen mv.

Mine sagsbehandlere har været yderst kompetente og imødekommende. Herudover var det en meget positiv oplevelse at mødes med rehabiliteringsteamet. De var så søde – og jeg var så nervøs…

2) Psykiatrien – the ongoing story

Da jeg senest skrev om omkostningerne i psykiatrien, sluttede jeg af med at skrive: “Det bliver spændende at se, hvem “psykiatri@regionh.dk” henviser til.”

Og det må jeg sige, at det blev. Jeg sendte min mail den 25. oktober, så jeg syntes, jeg kunne tillade mig at spørge til status.

Jeg havde jo skrevet til fællespostkassen, så jeg ringede til regionens førerbunker på Kristineberg. De kendte ikke til min mail, men henviste mig til Glostrup. Jeg prøvede forgæves at forklare, at det jo sådan set var der, jeg kom fra. De gad helt tydeligt ikke høre på mig. Så bliver jeg altså lidt sur. Jeg følger de udstukne retningslinjer, taler pænt og så vil jeg ikke behandles dårligt!

Nå men jeg falder ned og ringer til “ophavsmanden” i Glostrup, der fortæller, at det var Kristineberg, der havde sagt til ham, at de ville agere på en mail i fællespostkassen. Han er vældig flink og lover at hjælpe mig på vej (igen).

I løbet af ingen tid ringer han tilbage, og overbringer Kristinebergs uforbeholdne beklagelse over, at de har sendt mig retur til ham.

De har også oplyst, at de vil svare i næste uge, når en given medarbejder er tilbage fra ferie. Det lyder fint, og jeg glæder mig da til at se, hvad det er, de har brugt en måned på at tilvejebringe og sende frem og tilbage mellem hinanden. I dag er det præcis en måned siden, jeg skrev den første mail til min kontaktperson i Distriktspsykiatrien.

Det er godt, de er meget bedre til at drive psykiatri end til at lave administration.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.