/4 Kommentarer/i , , /af , ,

Hvordan ser fremtiden ud

Hvordan ser fremtiden ud

Hos psykologen

Hvordan ser fremtiden ud

Hun er (sgu) god. Jeg går jo med tankerne om “hvad nu?” Hvor længe skal jeg tulre rundt herhjemme? Hvornår banker ensomheden på? Den er jeg bange for. Folkekirkens Nødhjælp slutter formentlig torsdag den 21. december – og hvad så? Jeg er så træt af uvisheden.

Vi fik lagt en strategi for en snak med Morten fra Jobøst, som er den anden aktør, Hvidovre Kommune bruger til at skaffe ledige medarbejdere med en fleksjobbevilling i arbejde. Jeg bruger med vilje ikke ordet “fleksjobber”, for det lyder som en nedværdigende massebetegnelse.

Snak med Morten fra Jobøst

Jeg gik hjem og lyttede til lydfilen fra sessionen med psykologen, tog noter og ringede herefter til Morten. Jeg gjorde følgende klart for ham:

  • Jeg vil kun løse opgaver, der har værditilvækst for virksomheden, med andre ord jeg vil ikke løse opgaver, der alligevel ikke skal bruges til noget. Det har jeg prøvet, og det føles nedværdigende.
  • Der er ikke noget galt med mit hoved eller min IQ, selvom jeg bejler til et fleksjob.
  • Jeg behøver opgaver, der udfordrer mit hoved.
  • Jeg kan sagtens lave en kande kaffe, men det er ikke derfor, jeg kommer.
  • Selvom jeg er syg, har jeg ikke mistet mit intellekt.
  • Jeg har haft et langt liv, hvor jeg har kæmpet med alt muligt. Men jeg er stadig en god medarbejder.
  • Det vil være forfærdeligt, hvis du/I tager den sidst bastion fra mig, nemlig mit intellekt.
  • Jeg kan ikke tåle flere ydmygelser.

Han var helt og fuldt forstående. Jeg er meget positivt overrasket.

Bilag mv.

Jeg har vedlagt Psykiatrifondens meget grundige slutrapport (16 sider) fra marts 2016. Og jeg har fremhævet skånehensynene. Mit håb er, at vi får alt på det rene, når nu Morten skal ud at “sælge” mig til en eller anden virksomhed. Jeg spiller på alle måder med, og håber, der kan ske noget så hurtigt som muligt, men samtidig går jeg ikke på kompromis med skånehensynene. Anette, altså psykologen, hænger mig levende, hvis jeg gør det.

Skånehensyn som beskrevet af Psykiatrifonden

Hanne B. Stegemüller bør fremover arbejde på nedsat tid, idet risikoen ved et for stort arbejdspres er en forværring af eksisterende symptomer, herunder suicidale tanker.

Hanne B. Stegemüller bør også i fremtiden have hjælp til at indlære og fastholde strategier til at forsøge at overvinde de kognitive problemer med koncentration og hukommelse.

Hendes arbejdsforhold bør være veltilrettelagte, i et roligt miljø, gerne med eget kontor, og uden stramme deadlines, men med en plan, der sikrer et tidsmæssigt overblik.

Opgaverne bør være afgrænsede og strukturerede, lige som hendes rolle i opgaveløsningen skal være klar. Der bør være tydelige instruktioner og feedback på opgaveløsningen. Hanne B. Stegemüller har brug for pauser efter behov, og det vil være en fordel, hvis arbejdstiden er tilrettelagt med pausedage til restitution.

Påpasselighed

Der er nogen, der passer på mig. Det er jeg taknemmelig for.

 

/i , /af ,

Man binder os på mund og hånd

Man binder os på mund og hånd

Et hit under krigen

Liva Weel indspillede i 1940 “Man binder os på mund og hånd” som er en revyvise. Teksten er af Poul Henningsen (PH) og komponisten er Kai Normann Andersen. Teksten har i tredje vers adskillige underforståede hilsner til værnemagten, men de fattede dem aldrig helt. Det til trods flygtede PH til Sverige i 1943 og blev der til kapitulationen.

Kilde: Wikipedia.

Tredje vers:

Man binder os paa Mund og Haand,
men man kan ikke binde Aand,
og ingen er fangne,
naar Tanken er fri.
Vi har en indre Fæstning her
som styrkes i sit eget Værd,
naar bare vi kæmper for det vi kan li.
Den som holder Sjælen rank kan aldrig blie Træl.
Ingen kan regere det som vi bestemmer sel.
Det lover vi med Haand og Mund
i Mørket før en Morgenstund,
at Drømmen om Frihed
blir aldrig forbi.

En helt anden historie

Min historie finder sted i marts 1976 på Sydfyn i en stokroseidyl, hvor jeg boede fra 29. december 1975 (jeg er 12 år) til 12. juli 1978 (jeg er 14 år).

Min mor er indlagt i to uger på Odense sygehus, hvor hun føder min halvbror ved kejsersnit. Den slags tog simpelthen så uendelig lang tid dengang, og derudover var der vist også noget med en navlestreng et par gange om halsen.

Psykopaten havde naturligvis frit spil i de to uger. Som jeg husker det, brugte han det meste af sin tid på at se pornofilm i soveværelset på smalfilmsapparatet. Derudover kritiserede han min madlavning, for jeg var på det tidspunkt ikke klar over, at man ikke putter sild i biksemad. 🙂

Og nu har jeg gået længe nok om den varme grød

En eftermiddag binder han mig på hænder og ankler til en spisestuestol ved det runde spisebord i stuen og kræver oralsex. Om det så rent faktisk blev sådan, kan jeg ikke huske. Jeg kan heller ikke huske, hvordan jeg kom fri igen, eller hvad der så skete. Som hovedregel er min hukommelse om den fjerne fortid god. Jeg tolker det selv sådan, at det har været slemt, når jeg ikke kan huske så meget af det.

Det er formentlig den mest ekstreme magtmanifestation i de seks år. Det er et af de værre erindringsglimt, der pludselig er dukket op. Jeg skyder “skylden” på bogprojektet, men glæder mig samtidig over, at få det frem i lyset. Først når jeg kan se tingene, kan jeg agere.

Psykologen siger: “Voldsomt ydmygende, fornedrende og nedværdigende.”

Et barn flygter i sådanne situationer ud af sig selv og ser det hele udefra. Jeg var passiv, men det var også det klogeste. Havde jeg gjort modstand, havde jeg opildnet ham til endnu mere magt.  Det er kun den fysiske krop, der har været tilstede. Den mentale del har været et andet sted. Psykopaten ønskede sig mere at få magt end at have sex. Det vanskelige ved dette glimt er: længst muligt ude i “Absurdistan”. Han fik aldrig magten, idet jeg ikke var i min krop. Beskyttelsesfaktor: Intellekt. Det værste: Afmagten. Men fantastisk at have styrken til at overleve på trods.

Der er en øvelse i at tilgive pigen, og ikke skamme hende ud for at have været passiv. Det svarer til, at mange voldtægtsofre påtager sig skylden, fordi de var passive. Den tilgivelse har jeg ikke svært ved. Og det svarer fuldstændig til, at jeg aldrig nogensinde har været i tvivl om, at det ikke var min skyld. Der er jeg langt heldigere stillet end andre, der blev misbrugt. Det er jeg glad for.

Vi taler lidt om, at det ikke er svært at forstå, jeg blev syg: For det første er der en høj grad af genetik forbundet med bipolar affektiv sindslidelse. For det andet har de ekstreme ydre påvirkninger være med til at sætte hele systemet under et voldsomt pres. For at håndtere og overleve dette “laver” barnet sygdommen.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

/2 Kommentarer/i , , , , /af , , , ,

Kognition og detaljer samt vidner og mærkedage

Kognition og detaljer

Det er fortsat svært i Folkekirkens Nødhjælp, fordi mine kognitive problemstillinger viser sig.

Kognition betyder “tænkning” i bred forstand – herunder hører mine problemer  med overblik, koncentration og hukommelse. Jeg står for bestillingerne fra vores ca. 125 genbrugsbutikker. De skal bruge alskens ting for at skaffe os de omkring 25 millioner på årsbasis, som vi sender videre til verdens ca. 795 millioner fattigste. De (altså butikkerne) har behov helt almindelige ting så som prismærker, støvleklemmer, plastikposer, tallerkenholdere mv.

Mine begrænsede kognitive kompetencer kommer i den grad på overarbejde, fordi der er to hovedregler og 27 undtagelser, og herudover er der mindst fire kokke i maden de dage, jeg ikke er der, som jo er de fleste (fem ud af syv). Jeg skal så prøve at overskue den oprindelige bestilling, og finde ud af, hvad andre allerede har gjort, og hvad der resterer. Jeg kan simpelthen ikke overskue det. Mails, mails, mails. Jeg synes, jeg kommer til kort og bliver mindet om de ting, jeg ikke længere kan.

Af og til er der så nogle butikker, der klager, fordi de ikke har modtaget varerne. I dag viste det sig, at det var en tredjepart, der havde haft hovedet under armen og ikke havde håndteret en ordre fra 1. november korrekt. Fair nok – det kan ske for alle. Problemet for mig er, at alle pile peger på mig, så for at dokumentere, at jeg ikke er en sjusket idiot, gemmer jeg mails, som der kan søges i. Jeg skal hele tiden dokumentere, at det ikke er min fejl. Det er ikke særlig rart.

Detaljer

En god ven og læser mener, at jeg går alt, alt for meget op i detaljerne i forbindelse med bogen. Jeg har forsket lidt i “sagen”, og talt med psykologen om det. Der er tre årsager til, at detaljerne er væsentlige og skal med:

  1. Forfattercoachen Morten Bracker bekræftede mig i, at detaljer er vigtige i en bog.
  2. Psykologen bekræfter, at jeg har nogle Aspergertræk på samme måde som min far: For mig er der 48 km mellem Give og Kolding – ikke 47,75 km 🙂 “I følge Simon Barry-Cohen er personer med Aspergers Syndrom eller træk af Aspergers Syndrom ofte meget bevidste om detaljer, og de kan være specielt dygtige til at arbejde med matematiske problemer eller med fakta og systemer hvor de skal finde mønstre. Det svarer til de evner som kræves for at designe og overskue kompliceret software, og det er da også omtalt at der er en del med Aspergers Syndrom blandt både ingeniører og dataloger.” Kilde: Aspergerforeningens tidligere hjemmeside. Jeg kan ikke finde artiklen på deres nye side.

    • Efterskrift september 2021: 1½ år efter psykologen forsigtigt talte om “Asperger-træk” fik jeg den klokkeklare diagnose “Aspergers syndrom” i foråret 2019.
    • Jeg havde da selv tænkt over diagnosen i 16 år. Hvis du er interesseret, kan du læse hele historien her.
  3. Jeg bruger fx ambulancen og isenkræmmerne til at validere hukommelsen. Der er så meget af det, jeg har oplevet, der er virkelig sindssygt; så sindssygt at jeg selv af og til kan tvivle på, om det er noget, jeg finder på. Lyver jeg? Men når jeg kan se, der er detaljer, der virkelig er fakta, tror jeg på min hukommelse. Alt det andet kan jeg jo ikke dokumentere.

Mærkedag(e)

Kognition og detaljer samt vidner og mærkedage

Magi hos psykologen

Som sædvanlig er jeg lidt bagud, så det er der jo ikke noget nyt i. Det nye er, at jeg havde en mærkedag i tirsdags den 21. november 2017.

Den dag var det nemlig præcis et år siden, jeg sidst blev udskrevet efter seks og en halv uge på Psykiatrisk Center Hvidovre med “svær depression med psykotiske symptomer”.  Jeg plejer at dække mig ind ved at skrive senest, men nu tror jeg på, det holder. Som hovedregel har jeg fået det rigtig godt og måske endda bedre, end før jeg blev syg.

Forløbet hos psykologen, der startede den 2. december 2016, har virkelig rykket. Vi havde også fine og meget givende samtaler fra maj 2015 til april 2016, hvor hun var i Psykiatrifonden, men der drejede det sig jo alt sammen om sygdommen og en eventuel fremtid på arbejdsmarkedet, hvilket var rigtigt, når det var Hvidovre Kommune, der betalte. Det endte på 151.000 kr.

Nu er vi kommet langt, langt videre. Jeg havde aldrig troet, det ville være muligt at nå hertil, hvor jeg/vi er nu. Jeg synes, vi har taget fat om tingene og fået placeret dem tilstrækkeligt langt fra det, der er det nuværende mig. Hvis det ikke var sådan, kunne jeg heller ikke forsøge på det med en “måske-bog”, for den bringer ting frem fra “Absurdistan”. Jeg bliver bare ikke hverken skræmt eller fedtet ind i det, som jeg gjorde tidligere. En operationel og praktisk orienteret tilgang fra psykologens side har bragt mig hertil. Jeg er glad og lettet!

Herudover var det i tirsdags valgdag og også præcis 45 år siden, min elskede far døde. Vi havde hinanden i seks og et halvt år, og han nåede at overføre vigtige værdier til mig på den korte tid. Dem er jeg glad for den dag i dag. Jeg synes, de – trods alt – har gjort mig til et nogenlunde ordentligt menneske nutildags. Billedet her er det eneste, jeg har fra min barndom. Det er fra ca. 1966 kort tid efter, de hentede mig på børnehjemmet. Derfor er jeg meget glad for det, og der er styr på backuppen; det ligger mange steder…

Vidner

De dejlige mennesker, der tog sig af mig fra sommeren 1978 til sommeren 1980 (dvs. fra jeg var 14, til jeg var 16), er helt egenhændigt begyndt at samle “vidner” til min bog. Jeg har altså ikke bedt dem om det. De er fra Bornholm, nærmere bestemt Aakirkeby, og kender selvfølgelig Gud og hver mand, idet de havde den isenkram, hvor jeg dengang havde et eftermiddagsjob. Jeg har givet dem psykopatens navn, som jeg kun har udtalt den ene gang i 37 år, og dette er de gået lidt videre med.

En nærtstående person (familie) siger om psykopaten: “jeg får et billede af en lettere fordrukken, lidt sjusket person”.

En tidligere lærer, altså en kollega til psykopaten, er med på at fortælle, hvad han husker. Jeg er meget spændt på det, og jeg har stillet lidt supplerende spørgsmål, fx. hvilke fag han underviste i, og om der var stort sygefravær? Jeg spørger til disse emner, fordi jeg undrer mig over, at han vist aldrig forberedte sig så som at rette stile mv. og over, at der vist nok var lange perioder, hvor han ikke var på arbejde. I hvert fald kan jeg huske, at jeg i de perioder ventede på bussen kl. 15:00 i en til to timer. Ofte gik jeg hen til isenkræmmerne i ventetiden.

Jeg kan sagtens tage fejl, og derfor er jeg glad for vidner – især disse, som jeg aldrig nogensinde selv ville kunne fremskaffe. Mine udsagn skal i det omfang, det overhovedet er muligt, være verificerede.

/2 Kommentarer/i , , , , /af , , , ,

Synonymer mv.

Synonymer mv.

På genkig

Synonymer mv. er sjove, når man holder af at lege med sproget og ordene.

“På genkig” stammer egentlig fra Ingrid og Lillebror, der var noget af det eneste børne-tv i min barndom.

Revision er nok et bedre ord for at “kigge på igen”. Jeg kigger nemlig på mine indtil videre ni kapitler i lyset af de tips, Morten Backer kom med. Han rådede mig til at skrive mindre korrekt, mindre poleret og mere talesprogsagtigt, “som om du fortæller til en ven”. Det er også tilrådeligt at bruge ord, jeg aldrig ville tage i min mund.

For at undgå flere ens ord i en og samme sætning anbefalede han mig at bruge synonymordbogen.

Alt dette vil gøre teksten levende og menneskelig. For mig er det er vældig svær øvelse at sænke den sproglige overligger, men jeg kan godt se, hvad han mener.

Eksempel: “Hvem er jeg?”

Jeg har et introducerende kapitel med titlen “Hvem er jeg?”, og det har jeg revideret ud fra hans råd. Fem korte afsnit i det kapitel kommer til at se ca. sådan ud:

“I mine værste perioder har jeg kunnet svinge med et par timer eller endnu mindre mellem de to poler – mani og depression. Det kaldes ”ultra rapid cyckling”, og det er et mareridt, hvor jeg sommeren 2015 det ene øjeblik sidder hos psykologen og fortæller hende, at nu går jeg hjem og sætter den store løsning i værk, fordi jeg ikke længere kan udholde uvisheden om fremtiden, og fordi jeg hele tiden går og spørger mig selv, om det skal være nu?

I næste øjeblik har jeg ikke tid til at lade mig indlægge, for jeg har en aftale med Microsoft om geninstallation af min Officepakke, der er forsvundet ud i det blå. På lydfilen – som jeg har hørt mange gange – kan jeg høre, at hun kommer på skideren. Hun har mange års erfaring som psykolog, men her aner hun helt åbenlyst ikke, hvad hun skal gribe og gøre i.

En anden markant ting ved den optagelse er, at hun gentager sig selv i det uendelige. Jeg har spurgt hende hvorfor. Hun siger, det var en strategi, fordi de kognitive funktioner, i sådan en situation, nærmest er ude af drift.

Hun tilbyder at hente sin bil og køre mig til akutmodtagelsen, men det har jeg ikke tid til, for jeg har jo aftalen med Microsoft! Nu kan jeg grine lidt ad det, men da det stod på, var det bestemt ikke grinagtigt. Det var et helvede, som jeg ikke kan beskrive.

Jeg tør ikke fortælle hende alt det, jeg tænker; hun må trække det ud af mig, for jeg er bange for, at hun indlægger mig på “røde papirer”, hvilket er et synonym for tvangsindlæggelse pga. fareindikation. Hun overbeviser mig dog om, at sådan gør man ikke bare lige nu til dags.

Når jeg er i de dybe depressioner, er mit eneste ønske at dø, og at komme herfra ”for egen hånd”, som jeg – som beskrevet – har tænkt siden, jeg var 14 år. Der er næsten ingen steder, jeg kan vende sig hen. Psykiatrisk afdeling er stedet, jeg kan få lindring. Bortset fra de mange ECT-behandlinger (elektrochok) gør de egentlig ikke andet end at passe på, at jeg ikke tager livet af mig. De passer på mig, når jeg ikke selv kan.

Når man bliver indlagt med dødsdrift, er et af spørgsmålene altid: ”Kunne du finde på at skade dig selv, mens du er her”. Jeg har konstant svaret ”Nej jeg skal være hjemme, for at det kan lade sig gøre”. Det har undret mig, at de ikke har fulgt op på det udsagn, som jeg har tænkt en del over, og som jeg finder ret præcist.”

Ordbøger

Hos Gyldendal har de virkelig mange onlineordbøger til 99,00 kr. årligt. Jeg har købt Synonymordbogen og Fremmedordbogen, og de er rigtig gode, og det er en hurtig måde at få inspiration til at komme videre. Synonymerne er sjove at arbejde med. Indimellem undrer jeg mig alligevel. Fremmedordbogen har fx ikke et ord som “defaitistisk” eller “defaitisme”. Det har derimod Den Danske Ordbog, som findes ganske gratis på ordnet.dk.

Jeg bruger selvfølgelig også Words indbyggede stave- og grammatikkontrol. Den rammer godt fsva. retstavning, men den rammer bestemt ikke godt på sådan noget som sammensatte ord. Jeg har ikke lige nogle eksempler, men det sker meget ofte, at den mener, at mine sammensatte ord er forkerte. Det er ærgerligt, for det er faktisk et af de områder, hvor jeg ofte selv er usikker, og så ville det være rart med troværdig hjælp.

Scrivener

Morten Bracker anbefalede varmt programmet “Scrivener”, der har minimum fem fordele (kilde: Pernille Boelskov, 2013):

  1. Eminent overblik over scener og kapitler.
  2. Let at flytte scener og større tekstelementer.
  3. Let at klistre noter fast på den enkelte scene.
  4. Let at gå tilbage til tidligere versioner af en tekst.
  5. Mulighed for at skrive i fuld skærm uden forstyrrelser.

Jeg har kigget på den gratis version, og det ser interessant, men også uoverskueligt, ud. Der er flere gode videoer på YouTube.  For mig kan det gøre nytte i relation til at strukturere stoffet, som jeg synes er vældig svært. Jeg har 125 idéer inde i hovedet, men jeg kan ikke finde ud af at sætte dem sammen endsige sætte dem på papiret.

Men kan programmet noget, som jeg ikke lige så let kunne lave i Word?

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.