Om juraen i sagskomplekset

Barnelig i mose 1854 – om dommen i Dragsholm Birk

Dødfødsler var en sædvanlig kendsgerning.

Når man læser dokumenterne i sagskomplekset mod Bodil Sørensdatter, der i juli 1854 føder sit og svogerens barn, er der en ting, der er slående: vil barnet ved fødslen være levende eller dødt?

I dag forventer vi altid, at det kommende barn er levende, og vi kan gribe ind, hvis det modsatte synes at være tilfældet, men ud af de mange udsagn om “hvis det er levende”, kan man måske udlede, at dødfødsler var nærmest forventelige. Det er selvfølgelig ikke overraskende, at der var mange dødfødsler. Det skal man ikke have set ret mange kirkebøger for at være klar over, men jeg har ikke tidligere set udsagn fra datidens levende mennesker om det.

De mange hjemmedåb vidner om de mange levendefødte børn, man skyndte sig at få døbt, for at de skulle være beskyttede mod fortabelsen og kunne blive begravet i indviet jord, hvis de døde kort efter fødslen. Bogen “Find din slægt – og gør den levende” har side 64 en rigtig fin fremstilling af fristerne for barnedåb, og hvad der førte til de mange hjemmedåb.

Livsstraf eller forbedringshusarbejde?

Ved Dragsholm Birk kommer dommer Svanenskjold og hans fire meddomsmænd frem til, at Bodil Sørensdatter skal idømmes 1 års forbedringshusarbejde.

Landsoverretten samt Hof- og Stadsretten samt Højesteret kommer frem til, at hun skal miste sin hals (dvs. livet) og hovedet sættes på en stage. Jeg er ikke helt klar over, hvad en “stage” er men tror bare, det er en ganske almindelig pæl.

Man må selvfølgelig spørge sig selv, hvordan de involverede instanser kan komme frem til så forskellige resultater for den samme “forbrydelse”. Lad os dykke ned i det.

Lidt om juraen

Udgangspunktet er 6-6-7- og 6-6-8 i kapitlet om manddrab i Christian den femtes Danske Lov (DL) fra 1783, der lyder:

6-6-7
Letfærdige Qvindfolk, som deris Foster ombringe, skulle miste deris Hals, og deris Hovet sættis paa en Stage.

6-6-8
Vorder noget letfærdigt Qvindfolk med Barn, og med sin Barnefødsel i Dølsmaal omgaar, og ikke bruger de ordentlige beskikkede Midler, som hende og Fosteret i saadant Tilfald kunde betiene, og samme Barn borte bliver, eller paaskydis at være dødt født, eller i andre Maader forkommet, da skal hun agtis saasom hun sit Foster med Villie hafde ombragt.

• Den første bestemmelse (DL 6-6-7) drejer sig om kvinder, der decideret dræber deres børn
  • Letfærdig: en kvinde, der er blevet gravid udenfor ægteskab
  • Foster: der skelnes ikke mellem ufødte og nyfødte, men barnet skal være levende ved fødslen (eller kunne hun jo heller ikke ombringe det)
  • Kvinden skal have forsæt til drab
• Den anden bestemmelse (DL 6-6-8) drejer sig om hemmelige graviditeter og fødsler
  • At omgå sin fødsel i dølgsmål betyder, at kvinden har holdt sin graviditet hemmelig og forsøgt at skjule den, og at hun har født et afsidesliggende og øde sted
  • “De ordentligt beskikkede midler” drejer sig først og fremmest om at søge hjælp fra en jordemor (eller evt. en anden)

I dag er vores udgangspunkt “uskyldsformodningsreglen” (“… uskyldig indtil det modsatte er bevist”), som ganske vist ikke fremgår af nogen lov, men som uden tvivl er gældende. Sådan var det også under DL, hvor anklageren skulle bevise gerningsmandens skyld, lige bortset fra sager om fødsel i dølgsmål … Når det var klarlagt, at et barn var født, måtte kvinden selv bevise, at hun ikke selv forsætligt havde ombragt det.

Bestemmelserne er jo egentlig klare, så hvordan kommer birkeretten frem til andet end livsstraf?

Landsoverretten og Hof- og Stadsretten læser bestemmelserne meget tekstnært men siger ligefrem

Hun vil saaledes ikke undgaae at ansees efter L.(Lovens) 6-6-8, cfr. Art. 7.

Jeg læser det nærmest, som om de siger: “Vi kan desværre ikke komme frem til andet resultat”.

Svanenskjold og de fire domsmænd er selvfølgelig klar over, at hun har holdt graviditeten hemmelig men hvorfor? Ja fordi barnefaderen har pålagt hende det, og fordi hun var bange for sin søsters (hans kones) reaktion. Hun ved ikke, at svogeren har tænkt på at fortælle sin kone om fødslen, og at han er barnefader, og at det er hans hensigt at lade barnet vokse op blandt deres egne børn, hvis barnet i det hele taget lever. Med andre ord bliver hun under hele graviditeten presset til at holde den hemmelig.

naar tillige hensees til den aandelige Tvang, hun saavel paa Grund af Medtiltaltes Paalæg om at dølge Svangerskabet som ligeover for sin Frygt for Søsteren

Hun har født hjemme i sin seng, der står midt i stuen og altså ikke et afsides liggende sted. Hun har ganske vist ikke tilkaldte jordemoderen, og hun tilkalder ganske vist ikke hjælp fra sin far, der er tilstede i fødselsøjeblikket, men hun fortæller, at det skyldes, hun ikke tør.

Så hun

drages til Ansvar for den uforsvarlige Ligegyldighed for sit Fosters Frelse

Sagt på en anden måde:

• Svanenskiold og hans fire meddomsmænd tolker DL forstående overfor den tiltalte, idet de vurderer, at der ikke er noget bevis for, at hun har foretaget sig noget i den hensigt at berøve sit nyfødte barn livet, hvis det i det hele taget har været i live ved fødslen.
• Og de forholder sig til, at den tiltalte har været under et meget stort pres fra barnefaderen for at skjule svangerskab og fødsel, samt hendes frygt for søsterens reaktion på hele forløbet.

---

Billedet af DL 6-6-8 fra 1683 herunder stammer fra Ole Westermanns originale udgave af loven, som er gået i arv i hans familie – lidt medtaget af tidens tand og af og til mangler der nogle sider – og som hans far fik indbundet på ny. I sandhed et klenodie.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.