Indlæg

/14 Kommentarer/i , /af ,

Nyfødt Pigebarn fundet i et Mosehul paa Gaardmand Jensens Mark

Nyfødt Pigebarn fundet i et Mosehul paa Gaardmand Jensens Mark

Uhyggeligt fund på Odden 1854

Nyfødt Pigebarn fundet i et Mosehul paa Gaardmand Jensens Mark

Når man læser mange kirkebøger m.v., falder man til tider over voldsomme historier. Og så bliver jeg nysgerrig. Jeg tror bestemt ikke, det er nogen i min familie, men det ved jeg jo først, når jeg måske finder en stakkels kvinde, der måske fødte i dølgsmål og smed pigebarnet i et mosehul.

Jeg vil prøve, om jeg kan grave mere frem, men jeg mangler erfaring. En begyndelse må være politiprotokoller?

Senere tilføjelse: Forhøret starter her. John Damm Sørensen fra Forum har fundet det. Tusind tak John! Du kan se tråden i Danske Slægtsforskeres Forum her.

Kilde: Holbæk Amt, Ods, Odden, 1813-1860, KM, Døde kvinder – opslag: 12 af 16 opslag

“1854 nr. 7:

Liget af et nyfødt Pigebarn der var fundet i et Mosehul paa Gaardmand
Lars Jensens Mark i Overbye. Den 3die August indfandt Birkedommer Justitsraad
Svanenskjold og Districtslæge Kragsted sig hos Gaardmand Lars Jensen – Syn
blev optaget over Barnet – Forhør Ligeledes. Ifølge Birkedommer Svanenskjolds
Foranstaltning blev Liget begravet d 4de August paa Odden Kirkegaard uden
Jordpaakastelse.”

Nyfødt Pigebarn fundet i et Mosehul paa Gaardmand Jensens Mark

Man bliver klogere på historien

Et er de mange timers gennemgang af kirkebøger og folketællinger og til tider et skifte, et andet er at gøre forfædrene levende ved at forfølge de spor, der af og til ligger lige for næsen af en. Pigen her er et godt eksempel. Man skal ikke langt tilbage, før verden så helt anderledes ud.

Et banalt eksempel er alle fattiglemmerne i Fattighusene. Når man blev gammel og ikke længere kunne arbejde, endte man let på sognets fattiggård. Folkepensionen kom først i 56′ – vel at mærke 1956, så man måtte klare sig, som man bedst kunne. Havde børnene lidt at gøre med, kunne man være heldig at komme på aftægt hos dem.

En dag laver jeg databasen over aftægtskontrakterne; det kan vel ikke være så svært. Skifter fortæller om tiden efter døden, men aftægtskontrakterne fortæller om menneskernes sidste år. Hvor mange potter brændevin skulle man have årligt og hvor mange rugbrød? Modydelsen var ofte pasning af husmandsstedets (evt. gårdens) høns og grise.

Herunder er et eksempel fra en folketælling fra 1834. Karen Jensdatter er min 3*tipoldemors søster, og det var faktisk hendes død, jeg ledte efter, da jeg fandt barneliget. Hun døde i august 1858: “1858 nr. 1. den 14 August. den 19 Ejusdem. Karen Jensdatter. Aftægtsenke hos Huusmand Niels Andersen i Yderbye. 78 Aar. Død af Alderdom.” Man behøvede ikke være ret gammel for at dø af alderdom.

Karens mand Mads Pedersen var på aftægt hos den samme familie, men han døde allerede i 1831, så hun sad enke i 27 år.

Kilde: Holbæk, Ods, Odden, Yderbye, et Huus, 51, FT-1834, B4686.

1) Niels Andersen, 30, Gift, Huusmand
2) Sidse Madsdatter, 30, Gift, Hans kone
3) Karen Jensdatter, 53, Enke(mand), Inderste og Aftægtskone
4) Hans Madsen, 13, Ugift, Hendes Søn

Præsterne skulle selv finansiere kirkebøgerne

Ind til 1814 skulle præsterne selv betale for kirkebøgerne, fandt jeg ved et tilfælde ud af (Kilde: “Find din slægt – og gør den levende” p. 53). Så det er forklaringen på, at de sparede så omhyggeligt på papiret. Efter 1814 indførtes de fortrykte skemaer, og der kom styr på tingene.

Før den tid har vi så meget glæde ved hvert enkelt fund, og hver gang det lykkes at finde ud af, hvad der egl. står skrevet. Den fornøjelse har de ikke om 100 år, hvor alt er skrevet i Den Nye Kirkebog, der indførtes i årene 2001-2003. Jeg er glad for at leve her og nu.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/29 Kommentarer/i /af

Svært at få styr på en utugtig familie i Odsherred

Svært at få styr på en utugtig familie i Odsherred

Puslespillet mangler brikker

Svært at få styr på en utugtig familie i Odsherred

Jeg rydder stadig op, og det gør jeg vel et par år endnu. Jeg er i gang med det halve Odsherred, og der mangler (heldigvis) mange brikker til puslespillet. Jeg medtager kun de “nødvendige” personer – dvs. dem der er nævnt som brikker i puslespillet ikke alle deres efterkommere. Men selvom jeg prøver at begrænse mig, kommer jeg alligevel vidt omkring.

Historien her handler om en utugtig familie, eller hvad man nu skal kalde det, med udgangspunkt i Ane Marie CARLSDATTER (1841-1906). Her mangler mange brikker, så julefreden kan passende bruges på at løse nogle af gåderne.

Da jeg læste, var flere af underviserne glade for at indvie os i “kan det passe-prøven”. Den har jeg haft god brug af til flere af de personer, denne historie drejer sig om.

Hans PEDERSEN LINDE er ægtemand til Ane Marie CARLSDATTER, som er kusine til Jens Kristian CARLSEN, som min tipoldefar.

Hans (1836-1921) er født i  Hovby, Fakse Sogn, hvor han også er konfirmeret. Han tager fra Fakse til København i oktober 1864. Datteren Hansine Dorthea bliver født i oktober 1865, dvs. at Ane Marie er blevet gravid ~ januar 1865, som er ca. 7 måneder før vielsen. Altså har de lært hinanden at kende m.v. indenfor blot 3 måneder efter hans ankomst ikke alene til København men også hans videre færd til Højby i Odsherred. Parret bliver gift i juli 1865. De har haft travlt!

Gad nok vide hvordan de har lært hinanden at kende? Der er langt fra Fakse til Højby. Måske kendte de hinanden allerede inden, han rejste hjemmefra, og det var derfor, han tog afsted? Det kan man ikke vide.

Hans PEDERSEN LINDE er utro

I april 1868 bliver han udlagt som barnefader til pigen Frederikke Pouline JENSEN. Moderen hedder Inger Sophie JENSDATTER, og hun er altså blevet gravid ~ juli 1867. Og ergo er Hans sin kone Ane Marie utro præcis to år efter vielsen. Der fremgår intet om skilsmisse, og ved hendes (altså Ane Maries) død i 1906 fremgår det da også, at de forbliver et par livet igennem:

Nr. 1. 1906 den 2den Januar Asminderup, Asminderup Sogn, Ods Herred. Asminderup Kirkegaard. Asminderup Sogn, Ods Herred 1906 den 7de Januar. Ane Marie Karlsen. Indsidder Hans Petersen (Lindes) Hustru, Asminderup. Født i Annebjerghuse. Forældre: Husmand Carl Johansen og Hustru Inger Hansdatter, Annebjerghuse. 64 Aar. Kapellanen.

Kilde: Holbæk Amt, Ods, Nørre Asmindrup, 1892-1915, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 212 af 224 opslag

Hvad der bliver af barnemoderen Inger Sophie, ved jeg desværre ikke. I hvert fald bliver hun ikke gift i Højby frem til 1877 eller i Nørre Asmindrup frem til og med 1876.

Ikke gift:
Holbæk Amt, Ods, Højby, 1865-1877, KM, Viede
Holbæk Amt, Ods, Nørre Asmindrup, 1850-1876, KM, Viede

Det kan selvfølgelig ske senere, men i hvert fald Højby er et meget stort sogn at gennembladre (en gang mere), og jeg kan heller ikke finde hende i nogle folketællinger på hverken DDA eller Danish Family Search. Det tredje sogn, der kunne være relevant, er selvfølgelig Nykøbing, men det er om muligt endnu større på grund af statshospitalet.

Det uægte barn Frederikke Pouline JENSEN (1868-1931)

Frederikke Pouline JENSEN gifter sig 1. gang i 1888 med en fyr, der hedder sådan cirka Jens Jensen (du ved, det er sådan en, der er nem at lede efter …), men det kan være, han hedder Jens Andreas Jensen, det har præsterne været i tvivl om ved hendes næste vielse med Laurits Vilhelm Christensen (1872-1959) i Rørvig i 1908. I hvert fald har de begge skrevet “Jens (Andreas?) Jensen” både i Rørvig og i Nykøbing. Men mon ikke de har skrevet af efter hinanden?

Nr. 0. Enkemand eft. 1ste Ægteskab Lauritz Vilhelm Christensen f. i Højby Sogn 1872 – 16 Januar. Parcellist paa Nakke Lyng. Søn af Husmand Jens Christensen og Hustru Christine Jensen. Enkemand eftr Anna Cecilie f Jeppesen, døde 14. November 1906. Enke eft 1ste Ægteskab Frederikke Pouline Jensen, født Jensen, f i Højby Sogn 1868 – 22 April, Husbestyrerinde i Nykøbing. Datter af Husmand Lars Peter Jensen og Hustru Inger Sofie Jensen. Enke efter Arbejdskarl Jens (Andreas?) Jensen. døde 12 Juni 1890. Forlovere: Niels Peter Petersen, Arbejdsmand i Nykøbing og Hans Peter Jeppesen, Parcellist i Eskildstrup, Vig Sogn. Lysninger: 26 April, 3 og 10 Maj 1908. 1908 17 Maj Rørvig. Sognepræst Knudsen I Kirken.

Kilde: Holbæk Amt, Ods, Nykøbing Sjælland, 1901-1908, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 140 af 204 opslag

Jeg gad nok vide, hvad deres kilde har været, for jeg kan simpelthen ikke finde hans død. De skriver begge, at han dør 12. juni 1890, men han er ikke død på den dato i hele Odsherred. Jeg tror simpelthen, angivelsen er forkert.

Hvis den var rigtig:

  • Skulle han dø som ca. 23-årig. Kan det nu passe? Det kan det selvfølgelig godt, men han er nu meget ung.
  • Skulle hun sidde enke i ca. 18 år fra 1890 til 1908. Kan det nu passe? Hun er ganske vist husbestyrerinde i Nykøbing ved vielsen med Laurits Vilhelm i 1908, og det kan man fint være i mange år, men 18 …?

Hvis angivelse af datoen er forkert, og hun ikke sidder enke i 18 år, er de to mest sandsynlige sogne, hvor han kan være død: Nykøbing og Rørvig, men jeg finder ham ikke i følgende ministerialbøger.

Holbæk Amt, Ods, Nykøbing Sjælland, 1870-1888, KM, Døde mænd
Holbæk Amt, Ods, Nykøbing Sjælland, 1889-1891, KM, Døde mænd
Holbæk Amt, Ods, Nykøbing Sjælland, 1892-1900, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Holbæk Amt, Ods, Nykøbing Sjælland, 1898-1923, KM, Døde
Holbæk Amt, Ods, Nykøbing Sjælland, 1901-1908, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Holbæk Amt, Ods, Rørvig, 1880-1891, KM, Døde mænd
Holbæk Amt, Ods, Rørvig, 1892-1921, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde

Det ægte barn Hansine Dorthea PEDERSEN (født 1865)

Før Hans er Ane Marie utro, bliver de i oktober 1865 forældre til Hansine Dorthea PEDERSEN. Hun gifter sig i september 1888 i Nørre Asmindrup med Frederik Ferdinand LARSEN født 1865. Og det er sådan set, hvad jeg ved om dem bortset fra, at de ved folketællingen 1906 bor i Nykøbing, hvor han er “Skomagersvend og desinfektør(er)”. Slår man ordet “desinfektør” op, er det vist nærmest en, der gør et eller andet rent.

Næste skridt er jo nok at bladre Nykøbing igennem …

Opdatering den 22. december 2024: Yes, det hjælper at bladre – der er gevinst i Nykøbing.

  • Frederik Ferdinand Larsen, fhv. Skomagermester død 4. marts 1933. Kilde: Holbæk Amt, Ods, Nykøbing Sjælland, 1932-1939, KM, Døde – opslag 14 af 200. Hansine Dorthea er efterlevende.
  • Hansine Dorthea Larsen, f. Petersen død 21. september 1956. 90 år. Enke efter fhv. Skomagermester Frederik Ferdinand Larsen. Kilde: Holbæk Amt, Ods, Nykøbing Sjælland, 1951-1959, KM, Fødte, Døde – opslag: 223 af 279 opslag.

Svært at få styr på en utugtig familie i Odsherred

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/12 Kommentarer/i /af

Er du skræmt væk? Kan du lide artiklen i “Slægtsforskeren” 4/2024?

Er du skræmt væk? Kan du lide artiklen i "Slægtsforskeren" 4/2024?

Slægtsforskning i Tyskland

Er du skræmt væk? Kan du lide artiklen i “Slægtsforskeren” 4/2024?

Jeg håber ikke, jeg har skræmt dig væk – for det var ikke meningen.

Jeg undrer mig over, at jeg ikke har fået en eneste kommentar efter den 8. december, hvor jeg skrev om kontortid som værn mod de digitale afbrydelser. Det er på ingen måde fordi, jeg ikke vil have kommentarer, for det vil jeg mægtig gerne. Jeg skrev faktisk også:

Jeg vil gerne besvare 25 henvendelser, jeg vil bare prøve at gør det en bloc.

Men der kan selvfølgelig være “gået jul i den” hos mine faste læsere/kommentatorer, hvilket er naturligt på denne tid af året. Men giv mig lige et praj. Selv holder jeg stort set ikke jul, og det har jeg det fint med. Jeg laver lidt god mad og drikker et glas vin, altimens jeg fortsætter gennemgangen af diverse kirkebøger i Holbæk Amt.

Slægtsforskning i Tyskland

Jeg har en artikel i det nye nummer af “Slægtsforskeren” med titlen “Slægtsforskning i Tyskland”.

  • Har du evt. læst den?
  • Hvad synes du om den?

Med stor hjælp fra Danske Slægtsforskeres “Hjælp til tydning af tekster m.v.” kom jeg ganske langt – og i hvert fald meget længere med min tyske slægt, end jeg havde troet. Men det jeg kom efter, nemlig mit efternavn, blev jeg ikke meget klogere på. Jeg strandede ved Christoph Heinrich STEGMÜLLER, der døde før januar 1800 i Kaunas, der er den største by i Litauen. Han blev gift sammesteds 3. oktober 1746. Jeg brugte en del tid på at finde hans dåb i Kulmbach, Bayern, men også det var resultatløst.

Men nu er det forsøgt, og jeg har gjort, hvad jeg kunne. Det kunne nu ellers have været rart … Jeg håber, der en dag er efterkommere, der finder min slægtsforskningsdatabase og kontakter mig. Sikke en fest vi kan få.

Under alle omstændigheder må jeg give Birgit Flemming Larsen ret, når hun skriver: “… det er vanskeligere at søge sine rødder i Tyskland end i noget andet land”. Det er ærgerligt, for utrolig mange danskere har rødder i Tyskland. Måske hjælper min artikel lidt på vej?

Jeg rydder op i Odsherred

Mit projekt oprydning går rigtig godt. Jeg begyndte den 4. august 2022 og har gennemgået 1.677 personer. Min database rummer under 5.000 personer, så måske bliver jeg “færdig” en dag. På den anden side set bliver der jo til stadighed lagt nye arkivalier på nettet, så der bliver til stadighed nye detaljer at tilføje. Det er bare herligt

Det er mange år siden, jeg fandt de første forbindelser til Odsherred, hvor min mormor Mary CHRISTENSEN (1910-1994) var fra. Og nu er jeg begyndt at rydde op i Odsherred 🙂

Hvis man hedder CARLSEN eller JOHANSEN og stammer fra Odsherred (især Højby, Vig eller Fårevejle), er vi nok i familie. Det er bare lige med hvordan …

Jeg begyndte med Mette Marie JOHANSDATTER og hendes efterkommere, som vist er nogenlunde på plads nu. Jeg har suppleret med mange detaljer og rettet gamle fejl. Endnu en gang glæder jeg mig over den udvikling, der er sket de seneste 21 år.

Der er også personer, jeg sletter fra databasen, fordi de stammer fra en tid, hvor der ikke var ret mange andre muligheder online end folketællingerne på DDD.DDA.DK. Når jeg kom hjem fra arkivet, var det stadig sjovt at slægtsforske, men der var kun folketællingerne at gå om bord i, så jeg tilføjede en del personer, der ikke rigtig har noget med mig at gøre. Har jeg de dyrebare dødsdatoer, får de dog lov at leve.

Kan du huske, da man var glad, når man nåede tilbage til 1860, fordi det var den eneste fuldtastede folketælling?

Skrives vi ikke ved, må du have en glædelig jul.

Er du skræmt væk? Kan du lide artiklen i "Slægtsforskeren" 4/2024?

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i /af

Husmand var ikke hele historien om Johan CARLSEN (1836-1908)

Husmand var ikke hele historien om Johan CARLSEN (1836-1908)

Johan CARLSEN (1836-1908)

Husmand var ikke hele historien om Johan CARLSEN (1836-1908)

Eftersom jeg opgav at finde min ane Mette Marie JOHANSDATTERs død i hele Odsherred, selvom flere var så søde at prøve at hjælpe, kastede jeg mig over hendes børn og i første omgang den førstefødte søn Johan CARLSEN og hans ni (!) børn. Der er fem døtre og fire sønner. Det er sørme mange år siden, jeg har kigget på dem. Og mange af mine data er et spejl af dengang, man skulle skynde sig om lørdagen på Jagtvej.

(By the way: Mette Marie JOHANSDATTERs død blev indsnævret noget og ideerne om 1906 blev lagt i graven, idet en søn gifter sig i Kgs. Lyngby i juni 1897, og der er hun altså død!)

Jeg havde fx kun registreret en enkelt beskæftigelse (det var vist husmand hentet fra en folketælling), men det er langt fra sandheden. Han er et tydeligt billede på nytten af at registrere beskæftigelsen ved alle de hændelser, han er “rodet ind i” – især alle børnenes dåbshandlinger og selvfølgelig hans egen vielse og død samt når han eksempelvis er forlover ved en vielse.

Jeg registrerer derimod ikke den beskæftigelse, der er noteret ved børnenes konfirmationer. Det skyldes, at jeg gætter på, at præsten bare skrev af fra det, der var noteret ved dåben. Jeg tror ikke på, at præsten spurgte forældrene, om de lavede det samme, som de gjorde for 13-14 år siden. Men det kan selvfølgelig være forkert

Johan CARLSENs “karriereforløb” (alle lokaliteter hører til i Odsherred, Holbæk Amt):
  1. 1861: Tjenestekarl i Overby, Odden
  2. 1861: Indsidder i Overby, Odden
  3. 1863: Husmand i Hønsinge, Vig
  4. 1864: Parcellist i Hønsinge, Vig
  5. 1867: Parcellist i Hønsinge, Vig
  6. 1869: Parcellist i Hønsinge, Vig
  7. 1871: Husmand i Veddinge, Fårevejle
  8. 1879: Husmand i Veddinge, Fårevejle
  9. 1882: Husmand i Veddinge, Fårevejle
  10. 1885: Husmand i Veddinge, Fårevejle
  11. 1890: Husmand i Veddinge, Fårevejle
  12. 1908: Forhenværende husmand i Veddinge, Fårevejle

Først går det bedre og bedre. Parcellist er bedre end husmand, og husmand er helt sikkert bedre end både indsidder og tjenestekarl. Derefter går det igen ned ad bakke, idet han er husmand fra 1871 til sin død i 1908. Det er ca. 37 år med den samme beskæftigelse.

Jeg holder af at se sociologisk på fortiden. Og mange data hjælper med indblikket. Selvfølgelig er der gentagelser, men de generer ikke mig.

Jeg ser ofte, at slægtsforskere kun registrerer en enkelt beskæftigelse, og det er typisk den “fineste” fx parcellist og hverken indsidder eller husmand. Eller for nu at gå til en helt anden boldgade: En person starter med at være “fængselsbetjent” men avancerer med årene til “fængselsoverbetjent”, og så står der kun registreret “fængselsoverbetjent”. Det er, synes jeg, ikke et dækkende billede af et karriereforløb.

Og hvis man kun registrerer en enkelt beskæftigelse, skal man foretage et valg, og hvem siger, man vælger rigtigt?

Vigtig tilføjelse den 17. december 2024: En af de store fordele ved at registrere alle beskæftigelser inkl. sted er, at man får informationer om vedkommendes gøren og laden mellem folketællinger. Folketællinger afholdtes typiske hvert tiende år, mens børn fødtes hvert eller hvert andet år.

Jeg undrer mig meget over alle de fejl, jeg har lavet.

Alle laver fejl, og jeg har lavet virkelig mange fejl vedrørende Johan CARLSENs børn. Datoerne var som hovedregel korrekte, men navnene var ofte forkerte (fx CARLSEN fremfor CARLSDATTER), og jeg havde kun skrevet “det meste nødvendige” på de travle lørdage. Det er jeg ikke længere tilfreds med. Det er en del af oprydningen at bringe data til min nutidige standard og tilføje alt det, man nu nemt kan finde.

Om navne: Jeg slog lige op i “Find din slægt og gør den levende”. På side 89 fortæller de, at der allerede i 1856 blev udformet en ministeriel rundskrivelse om, at man fra da af skulle bruge slægtsnavne frem for patronymer, eller hvad man nu kunne finde på. Videre skriver de

men en ting er lov, en anden er praksis. Bønderne protesterede, og derfor blev mange præster indtil sidst i 1800-tallet ved med at acceptere den gamle navneskik.

Præsterne i Johans sogne benyttede altså helt korrekt slægtsnavnet! Ellers havde de jo heddet henholdsvis JOHANSEN eller JOHANSDATTER.

Men alle de fejl … dem har jeg det svært med. Jeg sidder og overvejer, om jeg dengang læste den ene version af kirkebogen og nu læser en anden version? Det er min eneste undskyldning. Et navn skriver man da ikke forkert?

Jeg har haft to skønne dage og glæder mig over alle de fejl og mangler, jeg har udryddet. Børnene er blevet konfirmerede, nogle vaccinerede og et barn endda også både gift og død osv. Da jeg lavede den vanlige søg og erstat fra fx “Holbæk amt” til “Holbæk Amt” i kildeangivelsen, blev der foretaget 57 erstatninger, altså har jeg lavet 57 opslag. Noget har jeg da bestilt.

Billedet herunder stammer fra regnearket, hvor jeg forsøger at holde styr på fremdriften i “projekt oprydning”. Jeg har til dato gennemgået 1.640 personer. Egl. var det jo ikke meningen, jeg måtte have lov at tilføje nye personer – kun rydde op i de eksisterende, men jeg er “kommet til” at tilføje 441 nye personer (indtil videre). Det kan jeg da ikke lade være med, når jeg pludselig opdager en vielse med en person, der ikke allerede findes i databasen.

Kunne du lade være med det? Du skal svare ærligt.

Husmand var ikke hele historien om Johan CARLSEN (1836-1908)

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.