Indlæg

Husmand var ikke hele historien om Johan CARLSEN (1836-1908)

Husmand var ikke hele historien om Johan CARLSEN (1836-1908)

Johan CARLSEN (1836-1908)

Husmand var ikke hele historien om Johan CARLSEN (1836-1908)

Eftersom jeg opgav at finde min ane Mette Marie JOHANSDATTERs død i hele Odsherred, selvom flere var så søde at prøve at hjælpe, kastede jeg mig over hendes børn og i første omgang den førstefødte søn Johan CARLSEN og hans ni (!) børn. Der er fem døtre og fire sønner. Det er sørme mange år siden, jeg har kigget på dem. Og mange af mine data er et spejl af dengang, man skulle skynde sig om lørdagen på Jagtvej.

(By the way: Mette Marie JOHANSDATTERs død blev indsnævret noget og ideerne om 1906 blev lagt i graven, idet en søn gifter sig i Kgs. Lyngby i juni 1897, og der er hun altså død!)

Jeg havde fx kun registreret en enkelt beskæftigelse (det var vist husmand hentet fra en folketælling), men det er langt fra sandheden. Han er et tydeligt billede på nytten af at registrere beskæftigelsen ved alle de hændelser, han er “rodet ind i” – især alle børnenes dåbshandlinger og selvfølgelig hans egen vielse og død samt når han eksempelvis er forlover ved en vielse.

Jeg registrerer derimod ikke den beskæftigelse, der er noteret ved børnenes konfirmationer. Det skyldes, at jeg gætter på, at præsten bare skrev af fra det, der var noteret ved dåben. Jeg tror ikke på, at præsten spurgte forældrene, om de lavede det samme, som de gjorde for 13-14 år siden. Men det kan selvfølgelig være forkert

Johan CARLSENs “karriereforløb” (alle lokaliteter hører til i Odsherred, Holbæk Amt):
  1. 1861: Tjenestekarl i Overby, Odden
  2. 1861: Indsidder i Overby, Odden
  3. 1863: Husmand i Hønsinge, Vig
  4. 1864: Parcellist i Hønsinge, Vig
  5. 1867: Parcellist i Hønsinge, Vig
  6. 1869: Parcellist i Hønsinge, Vig
  7. 1871: Husmand i Veddinge, Fårevejle
  8. 1879: Husmand i Veddinge, Fårevejle
  9. 1882: Husmand i Veddinge, Fårevejle
  10. 1885: Husmand i Veddinge, Fårevejle
  11. 1890: Husmand i Veddinge, Fårevejle
  12. 1908: Forhenværende husmand i Veddinge, Fårevejle

Først går det bedre og bedre. Parcellist er bedre end husmand, og husmand er helt sikkert bedre end både indsidder og tjenestekarl. Derefter går det igen ned ad bakke, idet han er husmand fra 1871 til sin død i 1908. Det er ca. 37 år med den samme beskæftigelse.

Jeg holder af at se sociologisk på fortiden. Og mange data hjælper med indblikket. Selvfølgelig er der gentagelser, men de generer ikke mig.

Jeg ser ofte, at slægtsforskere kun registrerer en enkelt beskæftigelse, og det er typisk den “fineste” fx parcellist og hverken indsidder eller husmand. Eller for nu at gå til en helt anden boldgade: En person starter med at være “fængselsbetjent” men avancerer med årene til “fængselsoverbetjent”, og så står der kun registreret “fængselsoverbetjent”. Det er, synes jeg, ikke et dækkende billede af et karriereforløb.

Og hvis man kun registrerer en enkelt beskæftigelse, skal man foretage et valg, og hvem siger, man vælger rigtigt?

Jeg undrer mig meget over alle de fejl, jeg har lavet.

Alle laver fejl, og jeg har lavet virkelig mange fejl vedrørende Johan CARLSENs børn. Datoerne var som hovedregel korrekte, men navnene var ofte forkerte (fx CARLSEN fremfor CARLSDATTER), og jeg havde kun skrevet “det meste nødvendige” på de travle lørdage. Det er jeg ikke længere tilfreds med. Det er en del af oprydningen at bringe data til min nutidige standard og tilføje alt det, man nu nemt kan finde.

Om navne: Jeg slog lige op i “Find din slægt og gør den levende”. På side 89 fortæller de, at der allerede i 1856 blev udformet en ministeriel rundskrivelse om, at man fra da af skulle bruge slægtsnavne frem for patronymer, eller hvad man nu kunne finde på. Videre skriver de

men en ting er lov, en anden er praksis. Bønderne protesterede, og derfor blev mange præster indtil sidst i 1800-tallet ved med at acceptere den gamle navneskik.

Præsterne i Johans sogne benyttede altså helt korrekt slægtsnavnet! Ellers havde de jo heddet henholdsvis JOHANSEN eller JOHANSDATTER.

Men alle de fejl … dem har jeg det svært med. Jeg sidder og overvejer, om jeg dengang læste den ene version af kirkebogen og nu læser en anden version? Det er min eneste undskyldning. Et navn skriver man da ikke forkert?

Jeg har haft to skønne dage og glæder mig over alle de fejl og mangler, jeg har udryddet. Børnene er blevet konfirmerede, nogle vaccinerede og et barn endda også både gift og død osv. Da jeg lavede den vanlige søg og erstat fra fx “Holbæk amt” til “Holbæk Amt” i kildeangivelsen, blev der foretaget 57 erstatninger, altså har jeg lavet 57 opslag. Noget har jeg da bestilt.

Billedet herunder stammer fra regnearket, hvor jeg forsøger at holde styr på fremdriften i “projekt oprydning”. Jeg har til dato gennemgået 1.640 personer. Egl. var det jo ikke meningen, jeg måtte have lov at tilføje nye personer – kun rydde op i de eksisterende, men jeg er “kommet til” at tilføje 441 nye personer (indtil videre). Det kan jeg da ikke lade være med, når jeg pludselig opdager en vielse med en person, der ikke allerede findes i databasen.

Kunne du lade være med det? Du skal svare ærligt.

Husmand var ikke hele historien om Johan CARLSEN (1836-1908)

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Mette Marie Johansdatter/Carlsdatter født 1815 og stadig i live?

Mette Marie Johansdatter/Carlsdatter født 1815 og stadig i live?

Stædighed er slægtsforskerens vigtigste ressource

Mette Marie Johansdatter/Carlsdatter født 1815 og stadig i live?

Mette Marie blev født 30. januar 1815 i Musbyhuse, Højby Sogn, Ods Herred, Holbæk Amt, døbt den 5. februar i Højby Kirke og konfirmeret 1829 sammesteds. I 1834 tjener hun i Nykøbing, og derefter har jeg styr på hende, ind til hun er fraskilt i Højby 1. februar 1890.

Faderen hed Johan Carlsen – men hun kaldes både Johansdatter og Carlsdatter. Det er lidt op og ned.

Hun blev gift med Carl Frederiksen (1811-1888) den 6. november 1835 i Højby Kirke, hvor hun var 20 år, men ægteskabet blev ophævet ved skilsmisse på et tidspunkt mellem 1860 og 1880.

Mette Marie Johansdatter/Carlsdatter født 1815 og stadig i live?

Hun er en ane, en tipoldemor fra min adoptivmormors mors slægt, og jeg gør mest ud af anerne, ellers ser det så sjusket ud. Nu faldt jeg over, at jeg mangler hendes død. Jeg har gennemgået nedennævnte 39 kirkebøger svarende til hele Odsherred, og hun er simpelthen ikke noteret død der. Det er mærkeligt. Måske flytter hun helt ud af herredet?

Dødsfaldet er ikke at finde hverken hos Danish Family Search eller i Ancestrys “Danmark, kyrkböcker, 1812-1924”, som jeg selvfølgelig også har lagt vejen forbi – det kunne jo være …

Jeg har ikke styr på alle syv børn

Jeg er stort set vendt tilbage til “projekt oprydning“, men var i tvivl om, hvor jeg skulle tage fat. Nu kan jeg se, at jeg (heldigvis) ikke har styr på fire hendes børn. Hun dør ikke hos de tre, jeg har styr på. Det er altid godt at kigge efter forældres dødsfald hos børnene. Familiestrukturerne så markant anderledes ud i tidligere tider.

Levede manden gik han ofte på aftægt hos et af børnene – og levede konen også, var hun selvfølgelig med.

Jeg har gennemgået en del aftægtskontrakter, og på et tidspunkt er det min agt at sætte en database op, som de besøgende på min hjemmeside selv kan bidrage til. Aftægtskontrakter er en utrolig god kilde, der viser, hvordan man levede: hvor mange potter brændevin var man berettiget til årligt, hvor meget brød og mælk kunne man få pr. dag, og hvor stort var det hønsehold, man skulle tage sig af mv.? Skifterne viser afdødes ejendele, mens aftægtskontrakterne viser livet før døden.

Hvis jeg er heldig, er nogle af de tre resterende børn tastet ind et eller andet sted, og så vil der være gevinst der. Det kunne nu være rart. Det er noget af det, man kalder mikro-succeser i forbindelse med en hobby. Hjernen bliver overmåde glad, når der endelig er noget, der lykkes, og der udløses et væld af endorfiner. Den dag alt er tastet ind, er det slut med mikro-succeser i forbindelse med slægtsforskningen, men så længe lever jeg nok ikke.

Indtil videre må vi nøjes med stædighed. Det kan næsten blive en besættelse at finde sådan et dødsfald og fuldende tipoldemor med alle nødvendige data. Jeg ved, jeg finder hende, for jeg vil! Og hun er næppe stadig i live.

Hun er ikke noteret død i disse 39 ministerialbøger

Holbæk Amt, Ods, Asnæs, 1890-1891, KM, Døde kvinder
Holbæk Amt, Ods, Asnæs, 1892-1900, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Holbæk Amt, Ods, Asnæs, 1901-1910, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Holbæk Amt, Ods, Egebjerg, 1862-1891, KM, Døde kvinder
Holbæk Amt, Ods, Egebjerg, 1892-1903, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Holbæk Amt, Ods, Egebjerg, 1904-1916, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Holbæk Amt, Ods, Fårevejle, 1880-1891, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede og Døde
Holbæk Amt, Ods, Fårevejle, 1892-1898, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Holbæk Amt, Ods, Fårevejle, 1899-1909, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Holbæk Amt, Ods, Fårevejle, 1910-1917, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Holbæk Amt, Ods, Grevinge, 1880-1890, KM, Døde kvinder
Holbæk Amt, Ods, Grevinge, 1891-, KM, Døde kvinder
Holbæk Amt, Ods, Grevinge, 1892-1897, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Holbæk Amt, Ods, Grevinge, 1898-1909, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Holbæk Amt, Ods, Grevinge, 1910-1918, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Holbæk Amt, Ods, Højby, 1866-1891, KM, Døde kvinder
Holbæk Amt, Ods, Højby, 1892-1898, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Holbæk Amt, Ods, Højby, 1899-1906, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Holbæk Amt, Ods, Højby, 1906-1915, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Holbæk Amt, Ods, Hørve, 1879-1891, KM, Døde kvinder
Holbæk Amt, Ods, Hørve, 1892-1909, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Holbæk Amt, Ods, Hørve, 1910-1920, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Holbæk Amt, Ods, Nykøbing Sjælland, 1889-1891, KM, Døde kvinder
Holbæk Amt, Ods, Nykøbing Sjælland, 1892-1900, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Holbæk Amt, Ods, Nykøbing Sjælland, 1901-1908, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Holbæk Amt, Ods, Nykøbing Sjælland, 1909-1915, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Holbæk Amt, Ods, Nørre Asmindrup, 1877-1891, KM, Døde kvinder
Holbæk Amt, Ods, Nørre Asmindrup, 1892-1915, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Holbæk Amt, Ods, Odden, 1860-1891, KM, Døde kvinder
Holbæk Amt, Ods, Odden, 1892-1906, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Holbæk Amt, Ods, Odden, 1906-1918, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Holbæk Amt, Ods, Rørvig, 1880-1891, KM, Døde kvinder
Holbæk Amt, Ods, Rørvig, 1892-1921, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Holbæk Amt, Ods, Rørvig, 1908-1921, KM, Viede, Døde
Holbæk Amt, Ods, Vallekilde, 1882-1891, KM, Døde kvinder
Holbæk Amt, Ods, Vallekilde, 1892-1905, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Holbæk Amt, Ods, Vallekilde, 1905-1920, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Holbæk Amt, Ods, Vig, 1874-1892, KM, Døde kvinder
Holbæk Amt, Ods, Vig, 1892-1900, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Holbæk Amt, Ods, Vig, 1901-1912, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Fra yderste kartoffelrække til fine folk i byer

Fra yderste kartoffelrække til fine folk i byer

Slægtsforskning fører vidt omkring

Fra yderste kartoffelrække til fine folk i byer

Det er ingen nyhed, at jeg på min mors side er af fattig bondeslægt med en morfar Carl Frederik KRISTENSEN (1899-1982), der, efter at være gået konkurs med et lille husmandssted i 1925, gravede tørv på den jyske hede. Så jeg er vant til husmænd, der knoklede og puklede livet igennem.

Min fars søster Kirsten STEGEMÜLLER (1919-1985) giftede sig med Sigvard KAAE (1913-2001), der havde en søster Bodil Marie KAAE (1916-1989). Bodil Marie KAAE giftede sig i 1937 med Peter Nicolai BAUMANN (1901-1979) og hun har en datter ved navn Inge, som jeg har lavet tre interviews med. De tre interviews har været hyggelige og lærerige. Inge er et virkelig rart og hjælpsomt menneske, der beredvilligt har berettet om mange aspekter af sit liv.

Der kommer en artikel om det i medlemsbladet “Slægtsforskeren” nummer 1 i 2025. I artiklen prøver jeg at uddrage en række tips til det at lave interviews som led i slægtshistorien. Et af disse er, at man skal være velforberedt, inden man ringer til et menneske, der måske er vildt fremmed.

Fra yderste kartoffelrække til fine folk i byerDet viser sig, at Inge er af særdeles “god familie”. Det vrimler med præster, sagførere, borgmestre, byfogeder, assistenter ved Kongens Fogedcontoir og sågar en kongelig operasangerinde i Honduras. En har endda været med til at grundlægge “Glud & Marstrand” (fabrikken der fremstillede “Madam blå” og alt det andet blå køkkentøj). Det er noget nemmere at finde oplysninger om disse mennesker end om fattige husmænd på heden. Der er skrevet om dem i diverse stater, der findes nekrologer og endda billeder taget i anledning af preussernes belejring af Thisted i 1864.

Fra artiklen “Støvletramp og militærmusik i Thisted” af Flemming Skipper har jeg hentet disse to billeder af henholdsvis Ulrik Frederik Rossing SCHOW (1822-1899) og Sophie Nicoline Ferdinanda GLUD (1823-1897). Billederne er taget i 1864:

Fra yderste kartoffelrække til fine folk i byer

Rigdom og fattigdom i generationer – social opstigning er svær

Det interessante er, at henholdsvis rigdom og fattigdom nedarves. Er man født ind i en familie, hvor det er kutyme, at man tager en uddannelse, tager man også selv en uddannelse. Lidt firkantet sagt: Gravede familien kartofler, graver man også selv kartofler. Lavede ens far hatte på Brede Klædefabrik, laver man også selv hatte og flytter med til Skodsborg Hattefabrik i 1913. Det har jeg adskillige eksempler på.

I sommeren 2003 lavede jeg et interview med Aase Grethe STENLUND, født STEGEMÜLLER (1922-2007) og hun fortalte blandt andet følgende om at tage en uddannelse:

Selv ville Aase gerne have haft en uddannelse dvs. have været på kontor, og ville også gerne have lært lidt tysk. Hendes yndlingsfag i skolen var gymnastik og historie, og hun har altid holdt meget af at “røre sig”. Selv nu hvor hun er gammel (81 år i sommeren 2003) tager hun sin cykel med i byen, men hun tør ikke cykle på den i trafikken. Hun forsøgte engang at tage kørekort men var så flov over at dumpe til køreprøven 1. gang, at hun ikke forsøgte sig igen.

Den sociale opstigning ville for hende at være at komme “på kontor”, men det lykkedes ikke.

Selv er jeg den første i min familie, der har taget en universitetsuddannelse, men det stod ikke skrevet i kortene. Lige da jeg var flyttet til København i sommeren 1980, gjorde jeg rent i De Gamles By og fandt det naturligt. I min barndom var jeg ofte med min såkaldte “mor” på morgenrengøring i lægehuset i Assens. Jeg tror, vi begyndte kl. 5:00, for eller havde jeg ikke kunnet nå hjem og cykle de fem kilometer til skolen i Hårby.

Jeg stiftede bekendtskab med længerevarende uddannelser hos min fars ungdomskæreste, hvis sønner gik på hhv. Arkitektakademiet og universitetet. Jeg tror, det var den familie, der var medvirkende til, at jeg flyttede på kollegie, tog studentereksamen fra kursus og senere begyndte på universitetet. Jeg har lavet social opstigning.

Social opstigning er ikke noget, man lige laver. Man skal have nogen forbilleder. Det skal være almindeligt at uddanne sig. Det var det ikke, der hvor jeg kommer fra.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Legacy tilbyder meget fine interviewspørgsmål

Legacy tilbyder meget fine interviewspørgsmål

Interviews til slægtsforskning med Legacy

Legacy tilbyder meget fine interviewspørgsmål

Da jeg startede på at slægtsforske for herrens mange år siden, lavede jeg mange interviews med dem, jeg kunne finde, der hed “Stegemüller” eller “Stenlund”, som nogle ændrede navn til i 1935. Så gik der 20 år med at registrere rå data om alle mulige andre mennesker, hvoraf nogle jo nok er lidt langt ude, men det har været sjovt 🙂 Nu, hvor jeg sidder og rydder op, falder jeg igen over de gamle interviews, og er glad for at have dem, men det kunne være gjort bedre, ser jeg nu.

Jeg har fundet frem til en utrolig sød dame på 82 år ved navn Inge, som er en halvkusine til mig, fordi hendes morbror var min onkel Sigvard KAAE (1913-2001), som jeg var ret knyttet til som barn. Fra min tidlige barndom (før 11/1972) husker jeg, at ægteparret “Peter og Bodil” blev omtalt, men hvad det nærmere gik ud på, husker jeg ikke. Peter Nicolai BAUMANN (1901-1978) og Bodil Marie KAAE (1916-1989” var Inges forældre.

Efter vi havde talt første gang og lavet aftalen om et interview, var Inge kommet i tanke om, at hun havde set mig hos sine forældre, sammen med min onkel Sigvard og tante Kis, da jeg var ganske lille. Det spændende er, at når man begynder at tale om gamle hændelser, begynder hjernen helt af sig selv at gå ombord i erindringen.

Da jeg havde fundet frem til Inge via en adresseforespørgsel, gik jeg på jagt i Legacy 10 efter de interviewspørgsmål, jeg mente at have set et sted. Jeg er mest interesseret i datadelen af Legacy, så jeg har ikke brugt rapportmulighederne ret meget. Det viste sig dog hurtigt, at Legacy tilbyder en lang række spørgsmål (mere end 200), der er utrolig anvendelige. Havde jeg dog bare brugt sådanne for 20 år siden. Så havde jeg fået meget mere ud af mine interviews og af den tid, mine interviewpersoner tildelte mig.

Du finder spørgsmålene under Rapporter > Andre rapporter > Interviewspørgsmål:

Legacy tilbyder meget fine interviewspørgsmål

  • Der findes også noget, der hedder Rapporter > Spørgeskema, men i mit tilfælde kender jeg på forhånd svarene på de fleste spørgsmål, når jeg taler med Inge, da de drejer sig om interviewofferets erindring om dem, hun er blodsbeslægtet med. Det har jeg jo allerede set i kirkebøger og folketællinger mv. Men de kan selvfølgelig være nyttige ved andre interviews.
  • “Interviewspørgsmål” gemmer meget mere på spørgsmål om vedkommendes liv og åbner for en samtale, hvor hun kommer på udflugt i sine erindringer. Det giver det, vi så gerne vil have, nemlig “Kød på slægten”.

Ydmyghed er en forudsætning

Ydmyghed er nærmest en forudsætning for, at det kan blive en god samtale. Jeg ringer jo til et menneske, som kun har en ganske vag erindring om, hvem jeg er, og hvis tid og kræfter, jeg tager. Det er da kun passende, at jeg siger “Tak for din tid og tak for, at du vil hjælpe mig. Jeg vil bruge dine oplysninger sådan og sådan”. Jeg gør fx også meget ud af at fortælle, at jeg aldrig nogensinde offentliggør data om nulevende. Jeg har også fortalt, at når vi er færdige med interviewet (“Du siger bare til, når du ikke gider mere”) skriver jeg det sammen til en historie, som jeg sender til hende, så hun kan kontrollere, om jeg forstået alt rigtigt, og som hun evt. kan dele med sine brødre.

Vi har talt sammen en time allerede, og vi har aftalt, at jeg har lov at ringe igen på torsdag. Inge har en alvorlig kræftsygdom og er ofte på Rigshospitalet, og hun kan ikke på forhånd vide, hvornår hun skal afsted igen. Derfor må vi tale sammen i telefon. Jeg var heldig, at hun sagde, “Jeg synes, det er rigtig hyggeligt”, og selvfølgelig vil jeg aldrig nogensinde udsætte et ældre menneske for samtlige 228 spørgsmål! Det kan man simpelthen ikke tillade sig.

Jeg bruger spørgsmålene fra Legacy som inspiration for “fri samtale”

Jeg havde ledt i adskillige sogne efter hendes konfirmation, så jeg indledte med et spørgsmål, der er ret neutralt: “Hvor er du konfirmeret – jeg kan simpelthen ikke finde din konfirmation nogen steder?” Inge svarede “Jamen jeg er ikke konfirmeret”. Det næste naturlige, nysgerrige spørgsmål er “Hvordan kan det være? Var det noget, du selv valgte?”. Det ledte naturligt over i at tale om tro og religion, som vi fik en god snak om, og som vi på mange måder var ret enige om.

Jeg giver også af mig selv! Inge skal jo ikke bare “pumpes”, hun skal også have noget retur. Jeg havde spurgt om, hvornår hun lod sig pensionere, hvad hun udfyldte sit pensionistliv med, og om hun var tilfreds med det? Derfor fortalte jeg selvfølgelig også lidt om, hvor skønt jeg selv synes, det er at have forladt arbejdsmarkedet. Jeg glæder mig allerede til vores næste seance på torsdag!

Jeg fik også spurgt lidt til hendes mand, som jeg ikke kendte på forhånd, Willy Frantz DAVIDSEN (1934-2014), til deres ægteskab osv. Og her fik jeg en masse af de nyere oplysninger efter 1960, som jeg jo ikke uden videre kan finde. Når vi taler sammen næste gang, skal jeg også huske at spørge, hvor hendes mand blev begravet, da det jo er en oplysning, som man ikke kan finde via adresseforspørgslerne.

Med interviews får kvinderne en stemme

Alle slægtsforskere ved, at i tidligere tider var kvinderne primært fødemaskiner og “Hans Jensens Hustru”, der ikke engang havde et navn. Jeg har en oldemor, Emilie Margrethe NIELSEN (1872-1934), der fødte ti børn, hvoraf otte nåede skelsår og alder, og det er stort set, hvad jeg ved om hende bortset selvfølgelig fra dåb, konfirmation, vielse og død. Tænk hvis jeg også kunne have lavet et interview med hende! Så havde jeg for alvor gjort slægten levende.

Selv mange nulevende, ældre kvinder har ikke sat sig mange spor. Ved at lave interviews med dem, får disse kvinder en stemme. Det er bare at gå i gang, mens tid er.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.