,

At slippe med skrækken

Mit ur var gået i stå…

I øjeblikket er jeg inde i en stime af ting, der går i stykker: 4-portsmodemmet, telefonen, kindtanden og printeren, så da mit nydelige Ole Mathiesen ur i starten af ugen blev ustabilt (gik, gik ikke) var jeg faktisk ikke engang overrasket, selvfølgelig skulle det da gå i stykker også.

Jeg slap imidlertid med skrækken og 60 kr. til et nyt batteri; det er til at blive helt glad af på sådan en forårsdag, hvor solen bare skinner og himlen er blå. Uret har gået i fem år på det batteri, der sad i ved købet. Det kan jeg ikke klage over.

,

Tandimplantat

I dag var det min tur hos tandlægen.

I 30 år har jeg døjet med en kindtand – ja det vil sige, jeg har jo ikke haft ondt i den, fordi jeg hele tiden har fået foretaget det der skulle til for at forebygge problemer. I 1980 blev den rodbehandlet, i ca. 1997 fik den en krone på og 2007 blev rodspidserne amputeret ved en større operation hos en specialtandlæge, da der var gået betændelse i dem. Nu har der så gennem et par år været en kronisk betændelse mellem rødderne og knoglen er blevet hul. Det er ikke noget, jeg mærker noget til, men tandlægen siger, at det ikke er sundt at gå rundt med en kronisk betændelse – og det kan jeg jo godt se. Immunforsvaret arbejder konstant på højtryk.

For selve den stakkels tand er der ikke mere at gøre, den må ud, uagtet at den har kostet mig formuer på tidspunkter i mit liv, hvor jeg sandt for dyden havde andet at bruge mine penge til, idet jeg i mange mange år betalte af på min uddannelse.

Tanden skal erstattes af et implantat og det koster 20.000 kr. Du milde kineser hvor er det dog mange penge, Jeg må sige, at jeg spurgte lidt til hvad der skete, hvis man bare trak tanden ud og ikke erstattede den med et implantat. Hun svarede, at der så er risiko for at de andre tænder begynder at vandre eller at sprænges, der er risiko for huller og mange andre ubehageligheder. Da jeg trods alt stadig er “ung”, ville hun ikke tilråde mig at fravælge et implantat.

Heldigvis er det en langvarig proces, hvilket betyder, at man ikke skal hoste op med 20.000 kr med det samme, men udgifterne bliver fordelt, efterhånden som arbejdet laves. Jeg er dog ikke i tvivl om, at jeg vil have det lavet; jeg skal simpelthen ikke gå rundt og mangle en tand!

Tanken om Polen, Sverige eller Thailand strejfer mig naturligvis – men heller ikke mere. Jeg har fuld tillid til min tandlæge, som jeg nu har haft i over 30 år. Min kindtand var noget af det første, hun lavede som ung ansat tandlæge ude på Nørrebrogade. Nu kan hun får lov at afslutte den samme tand som mangeårig indehaver af en klinik på Rådhuspladsen, inden hun går på pension. I griner måske, men jeg må sige, at tiden for hendes pensionering påvirker min beslutning om at gå i gang med “projektet” om fire måneder. Det tager nærmest flere år inden hele processen med et implantat er forbi og jeg har ganske enkelt ikke lyst til at skifte tandlæge midt i den proces.

Hvem siger for resten, at vi i Danmark ikke har brugerbetaling på sundhedsydelser? Og hvad gjorde man egentlig, hvis man var på kontanthjælp eller på førtidspension?

, , ,

NemID er ikke nemt

Hvordan har ordningen fået sit navn?

Jeg må melde mig i det hylekor, der slet ikke synes, at NemID er nemt, for trods briller til både skærm og almindelig brug har jeg ganske enkelt svært ved at se de 6-cifrede tal på papkortet. Jeg begriber ikke, hvordan denne lavteknologiske metode med et papkort er kommet til at hedde NemID.

NemID er indført af hensyn til sikkerhed og det er jo en plausibel forklaring. Problemet er bare – har jeg læst mig til – at langt de fleste benytter deres CPR-nummer som brugernavn og så deres “sædvanlige” password, altså har hackerne kun tilbage at knække den 6-cifrede kode, og det siges at være relativt let for dem, der har forstand på den slags.

Nuvel  jeg skal ikke kunne sige, om sikkerheden er blevet hverken værre eller bedre, men det irriterer mig gang på gang at skulle føle mig som en blind høne, når jeg dårligt kan aflæse den 6-cifrede kode. Jeg er trods alt kun 47 – hvad nu hvis jeg var 87? Så havde jeg ærlig talt ikke en chance for at komme på netbank, for jeg kunne ikke aflæse mit nøglekort.

I denne artikel fra Computerworld (kun et halvt år gammel – jeg er sidst med det første) står der ganske vist, at nøglekortløsningen er “ældrevenlig”. Sådan noget sludder! Bare man er halvgammel, er det ikke særlig nemt og for mit vedkommende tror jeg faktisk, at den gamle løsning med en nøglefil på pc’en var noget mere sikker.