, , , ,

På nettet igen

Jeg er på nettet igen!

Fredag ankom min TDC HomeBox med posten. Jeg læste den 19 siders fyldige vejledning, og gav op på forhånd, og ringede i stedet til en ven, der bor lige om hjørnet, og klagede min nød. Heldigvis havde han tid til at komme og hjælpe mig lørdag formiddag, og hans tilgang til problemet var meget bedre end min. Jeg var bange for at ødelægge et eller andet, medens hans tilgang var: “Det kan ikke blive værre!”

Det var lige det, der skulle til, for efter en times tid var vi på nettet og det med en forrygende fart. Det eneste, der ikke virkede var telefonen. Jeg ringede til TDCs hotline, som kunne se, at der var fuld power på, men ikke uden videre kunne løse det med telefonen. Det måtte vente til mandag, hvor en TDC-tekniker i forvejen ville ringe og følge op på sagen. Nå pyt, mobilen kunne tage over, det vigtigste var internettet.

Jeg gik i gang med at pakke alle ledningerne sammen i kabelboksen og glædede mig over alle de strømforsyninger, der pludselig var blevet overflødige, fordi HomeBox indeholder det hele (modem, router, switch, firewall samt trådløst net). Jeg hader hele det lednings-mareridt og glæder mig til den dag, alle enheder er trådløse. Det tager mig altid flere timer at få arrangeret kablerne i kabelboksen, og jeg starter altid med at ville gøre det så godt med et kabel ad gangen, og det ender altid med, at jeg bare er lykkelig over bare at få det hele stoppet ind.

Pludselig kom jeg til at tænke på, hvor selve telefonen egentlig fik sin strøm fra? Vi havde fået sparet lidt vel rigeligt på strømforsyningerne, og da jeg havde fået etableret strøm til telefonen, virkede den sandelig. Jeg var egentlig ret tilfreds med mig selv.

Det kræver bare én uges nedetid, så er man lykkelig over at få sit internet igen. Ganske vist har jeg det lille mobile bredbåndsmodem, så jeg har været i forbindelse med omverdenen, men det lille modem virker kun på min notebook, hvor de ergonomiske forhold er elendige Modemmet burde naturligvis virke på enhver pc, men min tekniske indsigt rakte ikke langt nok. Jeg glæder mig nærmest til TDC ringer og følger op på sagen (hvilket jeg synes er en rigtig god service), og hvor jeg så kan sige “Alt virker!”

, , ,

Snart med homebox

Dagens oplevelser med TDC.

Med usvigelig præcision ringede TDC kl. 08:14 og meddelte mig, at mit internet igen virkede. Heldigvis havde jeg sagt på arbejdet, at jeg først kunne komme, når jeg havde haft kontakt med TDC. Jeg var nemlig på forhånd sikker på, at det ville gå sådan, at de ville fortælle, at alt virkede, men at det gjorde det så ikke. Ergo var jeg heldigvis hjemme og kunne fortælle dem med det samme, at jeg fortsat ikke kunne komme på nettet.

På ingen tid besluttede den superflinke medarbejder at sende mig nyt udstyr, da det gamle åbenbart er kaput – så nu er jeg forhåbentlig snart på nettet igen – denne gang med TDC Homebox. Jeg er i virkeligheden ikke meget for at skulle i gang med at sætte det op, for jeg har på forhånd fornemmelsen af, at det kan jeg ikke finde ud af. På den anden side er vejledningen sikkert lavet for folk, der er endnu mere hardware-mongoler end mig, og alting er holdt i farvekoder (fortalte den flinke medarbejder beroligende). Hvis jeg nu er rigtig heldig og der ikke er for meget stormvejr, skulle jeg have udstyret i hånden på torsdag.

TDC følger endda op på, hvordan det går, hvilket jeg synes er meget imponerende. Det betyder, at de vil ringe om en uge og spørge, om det er gået godt. Nu håber jeg så, at det går godt, for ellers bliver jeg jo nødt til at tage endnu en møde-sent-dag, for at kunne få hjælp og vejledning. Hvad hjælper eventuel hjælp, hvis jeg sidder inde på arbejdet?

Samlet set har jeg det bare sådan, at ens hardware bare skal virke, og det interesserer mig dybest set ikke, hvordan det fungerer. Det er på den anden side lærerigt at være uden ordentlig internetforbindelse i bare nogle dage. I guder, hvor er man handicappet.

Den høflige slagter

Det er underligt at være “frue”.

Jeg skal have en middagsgæst i morgen, og derfor har jeg været hos slagteren og købe noget ordentligt kød. Hvidovre Stationscenter, som nu bare hedder Hvidovre C, er et mærkeligt sted, der – trods en årelang ombygning – stadig minder om et eller andet i Østeuropa før murens fald, men en rigtig god slagter byder stedet altså på.

Det er også en meget høflig stab hos slagteren. Den unge mand nåede at sige “Frue” til mig mindst tre gange i løbet af den tid, det tog at gøre indkøbet. Jeg har det lidt underligt med at være blevet en, man siger frue til. Nuvel, jeg er efterhånden ganske gråhåret og når jeg har min grå vinterfrakke på, så bliver jeg mere “fruet”, og frakken er da ganske vist også købt i en vaskeægte dametøjsbutik, men fruestørrelse er det altså ikke, og alt kan gemme sig i min pragtfulde frakke. Jeg ville bare have en frakke, som går godt ned om benene, som var tidløs og i en god kvalitet – ellers er det simpelthen for koldt at stå i minusgrader og vente på bussen endsige at gå ned at ryge. Jeg endte derfor med en skøn østrigsk “mantel” i ren ny uld, og nu er jeg så blevet “frue”.

Jeg tror, jeg tager hævn og kommer i min spritnye korte North Face fiberjakke i morgen 🙂