En forsinket fødselsdagsgave

Jeg var i Tanzania på min fødselsdag, så derfor har jeg nu fået en forsinket fødselsdagsgave – herligt! Et par filtstøvler fra Glerups – den originale koksgrå udgave med skindsål.

Jeg sidder her i snestormen med varme fødder og kan til fulde erklære mig enig i det Glerup skriver på deres hjemmeside: det er vanedannende!

Sædvanligvis klarer jeg mig med Irmas klassiske Maosko, men når man er meget hjemme og sidder meget ved computeren, får man nemt kolde fødder. Men det er slut nu – nu er det bare at stikke de bare fødder ned i disse herlige støvler, så har man fluks varmen. Jeg tror så mænd, jeg vil tage dem med på arbejde også 🙂

Tænk om det nu havde været fredag om to uger, så havde jeg haft et passende indlæg til “F” i ABC Scandinavias bogstavleg, men så længe kan jeg ikke vente…

,

Jordbærsæson

Det er skønt at være voksen!

Det er måske nærmest latterligt, men det kan stadig ske, at jeg i min høje alder sætter pris på at tjene min egne penge og på at kunne bruge dem præcis, som jeg vil.

Jeg har fx her på matriklen (også selv om det “bare” er en lejlighed til leje) en fast og helt ufravigelig regel, og det er, at jeg må spise alle de danske jordbær med fløde, jeg overhovedet orker at spise på en sæson. I dag så de rigtig godt ud, og jeg kørte en bakke ned som aftensmad. Spise med Price og Kirsten Hüttemeyer ville have været grønne af misundelse.

Det er ganske vist 30 år siden, jeg flyttede hjemmefra, men det var først, da studiegælden omsider var betalt, jeg rigtig begyndte at tillade mig så ekstravagante vaner. Da jeg boede hjemme, var jordbær en dessert, der skulle naturligvis deles og fløden skulle iblandes mælk. Nu er jeg snart halvtreds, og det er vidunderligt at spise den mængde jordbær, der passer mig og slet ikke rode mælk ind i den fine smag!

Det minder mig om den allerførste gang, jeg købte ind efter at være flytte hjemmefra. Jeg boede til leje på et hummer på Nørrebro og gik ned i den nærmeste Irma og købte peanutbutter (jordnøddesmør), for nu skulle det fejres, at jeg havde mine egne penge mv.

Jeg kendte kun peanutbutter fra TV og vidste dybest set ikke, hvordan man brugte det. Så jeg gik hjem og pakkede ud og tog en ordentlig skefuld. Uha – det kan ikke anbefales, og der gik mange år, før jeg kunne spise det igen. Det nys indkøbte glas stod på “min hylde” i køleskabet en tid lang, og så røg det ud, for jeg fik kvalme bare af at se på det.

Så er det lidt lettere med danske jordbær…

,

Spar 75 pct. på to minutter

Her er historien om, hvordan man sparer 75 pct. på to minutter

Min kære dagligcykel var begyndt at smide kæden og i morges måtte jeg af to gange på de ni kilometer for at sætte kæden på. Det bageste tandhjul var slidt op. Det holder selvfølgelig ikke i længden, så jeg gik hen til cykelmanden i Haraldsgade og bad ham kigge på det. Efter arbejde gik jeg hen for at hente cyklen. Den var også fin og færdig.

Jeg spurgte, hvad det kostede. “200 kroner” sagde han. Jeg så vist meget overrasket ud, og spurgte hvad han havde lavet. Han havde sat ny krans på. “Nårh ja” tænkte jeg, “det har vel taget en ½ time og så er der det løse og sådan, for kransen koster vel i sig selv 20 kroner”. Han tager ikke dankort og jeg havde ikke flere kontanter, så jeg gav ham mit visitkort og lovede at komme igen i morgen med kontanter (det er et sted jeg ofte kommer, men det var ikke ejeren selv, der var der).

Under denne lille passiar faldt prisen drastisk. Nu blev det kun 50 kroner, og han behøvede ikke mit kort! Lidt forundret gik jeg ud af forretningen og satte mig op på min cykel og kørte glad hjem – 150 kr. mindre fattig. Sært ikke?