/2 Kommentarer/i , , /af , ,

Dictus

Ren underholdning – gæt selv hvad der skulle have stået 🙂 🙂 Det er ikke så svært, hvis man siger ordene inde i sig selv, og så prøver sig frem. Jeg kan se, at der er en del af mine ord, jeg skal have trænet Dictus til at forstå.

Herfra starter dikteringen:

Nu virker Dictus så! Dette er en test post, hvor jeg vil prøve hvor godt Dictus kender mig og mine ord. Indtil videre går det meget godt.

Jeg er bøvlet lidt med værktøj linje dansk sprog, jeg kunne ikke få den til at se ud som vi bruger vejledningen og det er ikke specielt pædagogisk. Man lyder jo som ny bruger efter noget der helt mage til det man ser i vejledningen.

Det viste sig, at man i stedet skulle trykke på gennemrejse testen til talegenkendelse. Lige i dette afsnit går det ikke helt godt for Dictus. Jeg håber, at I alligevel kan forstå hvad jeg mener. Kan kan du ikke skrive den Weiss tast. Nej det går ikke. Det virker som om, at der er flere computer specifikke ord, som Dictus ikke kender. Det vil sikkert tage et stykke tid at få Dictus til at genkende mine ord bedre. Imidlertid tror jeg, at det er arbejdet værd.

Dette var en test post og I må gerne grine ad dem.

/9 Kommentarer/i , , /af , ,

Dictus

Dictus er et dansk talegenkendelsesprogram, der gør, at man kan diktere sine tekster frem for at skrive dem med tastaturet, og det er intet mindre end genialt: Man siger det, der skal stå, og så skriver computeren det selv på skærmen.

Jeg havde Dictus i en af de allerførste versioner og var meget begejstret for det. Så kom Windows 7, som programmet ikke kunne køre under, og så glemte jeg det ærlig talt. Kirsten B. R. genopfriskede for nyligt min erindring i en kommentar. Nu har jeg købt det igen i den nyeste version, og selv om jeg synes, det er dyrt (1.600 kr. inkl. headset), har jeg alligevel prioriteret det, fordi:

  • jeg kan skåne min skulder, så den ikke hele tiden skal hænge ude i yderstillinger for at nå musen (for det gør stadig ondt),
  • vi kan bedre “skrive” vores historier om de kriminelle i 1800-tallet i et mundret sprog, hvis vi dikterer i stedet for at sidde og rode med hver enkelt sætning,
  • jeg skriver rigtig mange mails, som det ville være rart at få lidt hjælp til, og selvfølgelig
  • blogskrivning.

Inden man rigtig kan gå i gang med Dictus, skal man træne programmet, så det lærer ens måde at tale på. I programmet er inkluderet seks træningstekster, som man kan gå igennem. Det siges at være tilstrækkeligt at træne i fem minutter. Jeg har nu valgt at gennemgå alle seks tekster for at få bedst mulig genkendelse fra starten, og jeg har trænet programmet i næsten 50 minutter.

Jeg har fået sorte ører, for jeg har – indtil videre – kun det gamle headset, hvor “puderne” er helt frønnede og falder fra hinanden i store stykker. Jeg har nu hevet dem af, men det er ikke en videre behagelig oplevelse at sidde med den hårde plastik direkte på ørerne. Jeg glæder mig til det nye headset kommer med posten.

En anden måde at træne programmet på er, at indlæse tekster, man selv har skrevet, således at Dictus lærer ens vokabularium at kende. Man kan indlæse DOC-filer fra Word (men af en eller anden grund ikke DOCX – og det er irriterende) og så txt-filer fra Notepad. Dictus løber så teksten igennem, og markerer de ord, det ikke kender. Herefter kan man tilføje ordene og træne dem med stemmen. Jeg har prøvet at tage nogle mails om slægtsforskning, omdanne dem til txt, og så indlæse dem. Programmet genkendte overraskende mange af min specielle ord.

Nu ville det jo være dejligt, hvis jeg kunne sige, at denne blogpost var dikteret med Dictus. Det er den desværre ikke, for af en eller anden grund virker min værktøjslinje DA ikke som den skal. Jeg burde få en række Dictus-specifikke punkter i værktøjslinjen, men det gør jeg ikke. Øv. Jeg har skrevet til supporten, om hvordan fejlen rettes, for jeg er meget ivrig efter at komme i gang med at bruge programmet.

/29 Kommentarer/i , /af ,

Mit og dit

Jeg bliver så eddikesur, når folk ikke kan kende forskel på mit og dit.

Endnu engang har jeg fået stjålet en cykel. Den stod nede ved hoveindgangen og den var selvfølgelig låst med en godkendt lås. Jeg begynder at tænke på, om jeg bor i et rabarberkvarter, hvor folk virkelig ikke kan kende forskel på mit og dit, for det er ikke et halvt år siden jeg fik stjålet min dejlige røde racer. Det er simpelthen for ringe. Jeg håber, at tyveknægtene får et farligt mas med at få låsen brudt op. Men de er jo sikkert i træning.

Cyklen var 13 år gammel og meget velholdt; den kørte lige så godt, som var den ny, netop fordi jeg har holdt den godt vedlige i alle årene. Jeg ved, at den var fra år 2000, for jeg købte den præcis til at køre til Høje Tåstrup, hvor min tidligere arbejdsplads lå. Jeg vil ikke få så meget som en krone fra for forsikringen, netop fordi, den er så gammel, så jeg anmelder ikke tyveriet. Chancen for at den bliver fundet er minimal. Jeg forestiller mig, at de samler til hobe på en lastvogn, og at de derefter kører det hele til østlandene, hvor der sikkert er et fint marked for brugte cykler.

Jeg har så været ude og kigge på en ny cykel, for jeg kan simpelthen ikke undvære en cykel (jeg bryder mig ikke om at køre i bus, og jeg vil også gerne holde mig lidt i form). Jeg kørte ud til Heino på Roskildevej 527 og kiggede lidt på, hvad de havde, og jeg fandt også det, jeg mangler, nemlig en sund og solid hverdagscykel med 8 udvendige gear. Billeder følger mandag, når jeg har hentet cyklen. Jeg fik den for 5.397 kr, og det, synes jeg, er en meget rimelig pris, bortset fra, at der overhovedet ikke stod ny cykel på mine penge. Nu er der ikke andet at gøre at bære den ned i kælderen og sætte den i mit aflåske kælderrum, hver eneste gang, jeg kommer hjem. Så kan jeg vel regne med at have min cykel i fred.

/12 Kommentarer/i , , /af , ,

Diskplads

Jeg manglede diskplads

Jeg advarer: dette er et nørded indlæg.

Ved et tilfælde opdagede jeg, at både mit C-drev og mig D-drev var ved at løbe over med data, og at det var kritisk, og jeg ringede derfor til min forhandler og fik dem til at komme og installere et G-drev. Nu har jeg fået 1000 GB på G-drevet og det er rigtig dejligt. C-drevet skulle der lige tænkes over. På C har jeg kun Windows og så de filer, der automatisk bliver placeret der ved installationer. Jeg installerer aldrig selv noget på C.

Efterfølgende: Backuppen, der kørte på D-drevet, kunne ikke køre færdig, fordi drevet var fuldt, men programmet spurgte selv, hvilket drev det i stedet skulle sende data til. Jeg valgte bare mit fine nye G-drev, og så var der ingen problemer med den. Jeg valgte at slette de gamle backupfiler fra D-drevet, og det frigjorde oceaner af plads, faktisk så meget, at jeg slet ikke havde behøvet at købe det nye drev. Jeg var godt klar over at backupfiler fyldte meget, men at det var så meget, var jeg ikke klar over. Nu er status således, at jeg har 348 GB ud af 500 ledig på D og 1000 GB på G. Det er helt vildt, og jeg glæder mig bare over det. Jeg kan lagre data helt uden at tænke over det i flere år frem i tiden.

Da jeg slettede de gamle backupfiler fra D-drevet, frigjorde det af mærkelige årsager også plads på C-drevet. Der var ellers under 2 GB tilbage af de oprindelige 60 GB, nu er der pludselig 11 GB ledige. Jeg forstår ikke helt, hvordan det hænger sammen. Nu kan jeg ikke finde ud af, om jeg skal aflyse min ordre på en ny solid state disk på 256 GB. Gode råd modtages gerne. Hvis jeg køber den nye disk, er jeg fremtidssikret i flere år, og jeg får en hurtigere disk, men det er spørgsmålet, om jeg i det hele taget har brug for det? Jeg er faktisk godt tilfreds med min nuværende solid state disk, og det var kun pladsproblemet, der fik mig til at overveje en ny.

Bonus: Da de installerede det nye G-drev, fik jeg dem til at støvsuge min pc indvendigt, så nu har jeg igen en dejligt lydsvag pc. Bare jeg turde udføre den slags operationer selv; det ser så let ud, når de gør det, men jeg tør ikke. Jeg er sikker på, at det går galt, hvis jeg selv forsøger mig.