/4 Kommentarer/i , /af ,

At slippe med skrækken

Mit ur var gået i stå…

I øjeblikket er jeg inde i en stime af ting, der går i stykker: 4-portsmodemmet, telefonen, kindtanden og printeren, så da mit nydelige Ole Mathiesen ur i starten af ugen blev ustabilt (gik, gik ikke) var jeg faktisk ikke engang overrasket, selvfølgelig skulle det da gå i stykker også.

Jeg slap imidlertid med skrækken og 60 kr. til et nyt batteri; det er til at blive helt glad af på sådan en forårsdag, hvor solen bare skinner og himlen er blå. Uret har gået i fem år på det batteri, der sad i ved købet. Det kan jeg ikke klage over.

/12 Kommentarer/i , , , /af , , ,

NemID er ikke nemt

Hvordan har ordningen fået sit navn?

Jeg må melde mig i det hylekor, der slet ikke synes, at NemID er nemt, for trods briller til både skærm og almindelig brug har jeg ganske enkelt svært ved at se de 6-cifrede tal på papkortet. Jeg begriber ikke, hvordan denne lavteknologiske metode med et papkort er kommet til at hedde NemID.

NemID er indført af hensyn til sikkerhed og det er jo en plausibel forklaring. Problemet er bare – har jeg læst mig til – at langt de fleste benytter deres CPR-nummer som brugernavn og så deres “sædvanlige” password, altså har hackerne kun tilbage at knække den 6-cifrede kode, og det siges at være relativt let for dem, der har forstand på den slags.

Nuvel  jeg skal ikke kunne sige, om sikkerheden er blevet hverken værre eller bedre, men det irriterer mig gang på gang at skulle føle mig som en blind høne, når jeg dårligt kan aflæse den 6-cifrede kode. Jeg er trods alt kun 47 – hvad nu hvis jeg var 87? Så havde jeg ærlig talt ikke en chance for at komme på netbank, for jeg kunne ikke aflæse mit nøglekort.

I denne artikel fra Computerworld (kun et halvt år gammel – jeg er sidst med det første) står der ganske vist, at nøglekortløsningen er “ældrevenlig”. Sådan noget sludder! Bare man er halvgammel, er det ikke særlig nemt og for mit vedkommende tror jeg faktisk, at den gamle løsning med en nøglefil på pc’en var noget mere sikker.

/6 Kommentarer/i , /af ,

Ny telefon

Jeg har flottet mig.

Man kan sikkert få en ganske udmærket telefon i Silvan for 300 kroner, men sådan en kan jeg bare ikke holde ud at se på, så jeg har flottet mig med en BeoCom 4, som i mine øjne er den pæneste trådløse telefon, der fås for tiden. Det er ganske vist lige før, man skal aftale et møde med bankrådgiveren, inden man begiver sig ind i en B&O-butik. De havde fx et 100″ fjernsyn til 700.000 kr. Jeg tror ikke, de sælger mange af dem her i Hvidovre.

I ca. fem dage har jeg været uden fastnet til omverdenen og det har generet mig meget. Det er egentlig ikke, fordi jeg telefonerer så ofte, men når jeg gør det, bliver det tit lange samtaler, og det er simpelthen for dyrt fra en mobiltelefon; eller måske rettere: det er jeg for nærig til, når jeg nu har et fastnet-abonnement.

Jeg gik hjem fra butikken med min nyerhvervelse og var spændt på, om det overhovedet afhjalp mit problem, for i realiteten vidste jeg ikke, om det var HomeBoxen eller den gamle telefon, der var noget galt med. På den anden side havde jeg i flere år været utilfreds med den gamle telefon, og skulle det være boxen, der var problemet, havde jeg i hvert tilfælde argumenterne klar overfor TDC: “Min telefon er spritny, så det er jeres box, der er noget galt med.”

Jeg var også spændt på, om jeg overhovedet kunne få liv i telefonen. Forbi er de gode gamle dage, hvor man stak telefonens stik i et telefonstik på væggen og så virkede det bare. Næh nej, nu er der fine små fordelerkabler og det hele fungerer via HomeBoxen. Heldigvis har BeoCom 4 helt samme type stik som den gamle telefon, så det var bare at “abe efter”. Efter en genstart af HomeBoxen var der liv i telefonen. Jeg burde sikkert ikke være stolt af mig selv, men det er jeg alligevel.

Nu kan jeg så bruge tre aftener på at lægge telefonnumre ind i telefonbogen… Er der for resten nogen der tilfældigvis ved, hvordan man laver et mellemrum mellem fx for- og efternavn? Det fremgår nemlig ikke af den medfølgende vejledning.

/4 Kommentarer/i , /af ,

Tycho Brahes-dag?

Efter kalenderen er det ingen Tycho Brahes-dag i dag.

Alligevel er min printer overgået til alene at ville tegne alskens mærkelige streger i breve, og hverken stor eller lille dysetest hjælper. Jeg har prøvet alle de muligheder der er for at rense og afhjælpe problemet, men intet hjælper. Det kan da ikke være, fordi jeg forleden var så dum at udskrive ét stykke papir, efter den sagde, at nu var der ikke mere blæk.

Min telefon udstødte underlige pip-lyde, hvorefter den lagde sig til at dø. Jeg håber, den har det bedre i morgen efter at være fuldt ud genopladet. Men jeg tror ikke helt på det, for den bekræftelseslyd, der gerne skal komme, når man lægger røret på plads, udebliver helt. Jeg kunne selvfølgelig genåbne fejlsagen hos TDC, men hvad skulle de nu stille på med en defekt Jacob Jensen telefon?

I forbrugersamfundet går man straks over til at tænke i nye løsninger.

Jeg tror snildt, jeg kan finde en erstatning for min gode gamle Canon i865-printer, der har tjent mig i mange år. Nu om dage står valget mellem en inkjet-printer og en laserprinter – og jeg må gennemtænke, hvad mit behov i realiteten er. Nuvel af og til ønsker jeg at kunne printe et billede ud i helt fantastisk kvalitet, typisk et gammelt billede, der har med slægtsforskning at gøre, men i 99 pct. af tilfældene er der tale om print fra Word eller mailprogrammet af emner, der ikke kræver den store kunsneriske akkuratesse.

Hvis telefonen ikke af sig selv vækkes til live igen, er jeg mere på Herrens mark. TDCs fejlservice bliver nødt til at blive udfordret først, for hvis det er en fejl hos dem, kan jeg jo uden resultat købe 17 nye smarte telefoner.

Det er ganske vist ikke en Tycho Brahes-dag, men det føles sådan.