Der skal to til tango

Jeg havde aldrig kunnet aktivere en enekat tilstrækkeligt

To killinger er ikke bare dobbelt så meget arbejde – de er også dobbelt så meget glæde. Jason og Josephine har fundet sig til rette i deres nye hjem, og hver dag bliver det tydeligere, hvor meget de betyder for hinanden. De leger, brydes, vasker hinanden, spiller fodbold og falder derefter omkuld i dyb søvn. Samtidig har Jason knækket koden til et nyt aktivitetslegetøj, mens Josephine har taget endnu et lille skridt mod tillid.

Topbilledet kan tolkes på flere måder: Jason ligger fuldstændig afslappet med bugen opad og halsen blottet. Det er en meget sårbar stilling for en kat. Josephine ligger lige ved siden af ham, også afslappet, uden spændinger i kroppen og uden at holde afstand.

Det fortæller formentlig flere ting:

• De føler sig trygge sammen.
• De har et stærkt søskendebånd.
• Ingen af dem er på vagt.
• De betragter dette område som en sikker base.

For killinger er det ret vigtigt. De er flyttet fra alt det kendte på Fyn til en lejlighed i Hvidovre, men de har stadig hinanden. Når den ene slapper af, påvirker det den anden.

Der er også noget interessant ved den indbyrdes placering: De ligger ikke oven på hinanden, som helt små killinger ofte gør. De ligger side om side med en lille smule afstand. Det er lidt “teenage-katte-udgaven” af nærhed: Det kan være et tegn på, at de både er selvstændige men også er stærkt knyttede til hinanden.

Og jeg kan lide at mene, at billedet siger noget om det nye hjem: Katte, der er utrygge, vælger ofte skjulte steder. Her ligger begge to midt på et åbent gulv. De har ikke valgt at gemme sig bag sofaen eller under et bord. De har valgt at sove på et sted, hvor de kan ses.

Samlet kan det måske tolkes sådan – når jeg nu absolut vil:

Jeg behøver ikke ligge oven på dig, men jeg vil gerne ligge ved siden af dig – og jeg føler mig godt tilpas her.

Når jeg ser på, hvor meget de leger med hinanden, står det klart, at jeg aldrig nogensinde kunne have aktiveret en enekat tilstrækkeligt.

De farer rundt, de hopper og danser, de brydes, de vasker hinanden, og de slås (vist) godmodigt.

De spiller med den samme fodbold og skiftes til at “sparke” med en forpote. Den, der sparker, venter på, at den anden farer efter bolden, og så lægger afsenderen sig på lur og venter på næste puf til bolden. Og sådan bliver de ved i en uendelighed. Jeg har mange gulve med glatte flader, og de er perfekte til fodbold. Køkkenet er den bedste boldbane, for det er selvfølgelig helt frit for tæpper.

Selvom jeg leger med dem siddende på gulvet 2 * ½ time pr. dag, leger de alligevel mere med hinanden. Når legen er overstået, er de totalt udmattede, øjnene glider langsomt i, og de lægger sig til at sove tungt. Og havde jeg forsøgt at lege tilstrækkeligt med en enekat, ville jeg ikke have været lige så sjov. Jeg ville ikke være en lige så god hverken bryde- eller fodbold-makker, som den anden er.

Vandmangel

De er begyndt at spise af tørfoderet, og pludselig opdagede jeg, at der ikke var mere vand i skålen. Det er første gang, der var drukket op. Jeg følte mig som en elendig “mor” og skyndte mig at råde bod på det.

Den knækkede kode

Jason har lige knækket koden med hensyn til denne karussel, hvor der ligger en bold indeni. Idéen er, at man skal stikke poten i og sparke til bolden, så den triller til den anden side og så sparke den den modsatte vej. Det fandt han uden videre ud af og gik helt amok i lang tid.

Det endte med, at han smed den op i luften, hvorpå den landede på den forkerte side. Jeg er spændt på, hvornår han gør et nyt forsøg.

For en 14 uger gammel killing er den slags legetøj rigtig godt. Det stimulerer jagtinstinktet, problemløsningsevnen og koncentrationen. Mange mennesker tænker, at killinger kun har brug for at løbe rundt, men mental aktivering er mindst lige så vigtig.

Jeg lægger mærke til flere små ting:

• Ørerne er fremadrettede og afslappede.
• Halen bæres neutralt.
• Kroppen er strakt frem mod legetøjet.
• Han bruger både syn, poter og sandsynligvis lugtesans på at løse “problemet”.

Det ligner en lille forsker i gang med et eksperiment: “Hvis jeg stikker poten herind, kan jeg så få fat i den gule kugle?”

(Teksten fortsætter under billedet)

Endnu et galleri

De er begge fotogene, og jeg kan slet ikke lade være at tage billeder af dem. Før de kom, tog jeg stort set aldrig billeder og undrede mig altid over andres mad- og hundebilleder etc.

Nu forstår jeg endelig ønsket om at dele glæden over ansvaret for nogle små væsener, der er helt afhængige af mig. Nærmest en form for stolthed over hvert trin, der går godt. Eksempelvis gned Josephine sig i dag for første gang sig op ad mine ben, mens jeg øste morgenmaden op til dem.

Når katte gør det, afsætter de duftmærker fra kinderne – og så er man accepteret. Det var måske, som når forældre ser deres børn tage de første skridt. Min “på gulvet uden at påkalde mig om opmærksomhed-træning” virker altså ganske, ganske langsomt.

Prev 1of12 Next

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.