/2 Kommentarer/i , , /af , ,

Egenomsorg

Gør noget godt…

Jeg har en rigtig kær ven, der er rigtig dygtig til at forkæle sig selv – fx med lækker mad. Hun har fx altid rejer i køleskabet. Nu er jeg  blevet inspireret, og vil til at udmønte det i lidt egenomsorg. I flere år har jeg ikke lavet ordentlig mad til mig selv. Jeg har ikke orket det, og har syntes, at det var for trist at spise alene. Egentlig var jeg tidligere ret ferm med potter og pander, men det er færdigheder, der skal holdes vedlige, og det har jeg ikke gjort, så nu er jeg lidt af et fjols derude.

Nu er det sådan, at jeg er single (og det er fint), hvilket jeg sikkert vil vedblive at være. Men jeg kan vel for søren ikke leve resten af mit liv af Nettos frosne pizzaer? 🙂  – selvom de er udmærkede.

Piben må have en anden lyd, og skeen tages i den anden hånd!

Irma på Nørrevold har ofte “Måltidsposer” – papirposer der indeholder to stykker godt oksekød, to * rösti, god hjemmelavet bearnaisesovs  i et lille glas og en ordentlig salat med fx grønkål eller kørvel. Det hele for en hund. Der har jeg mad til to – måske tre – dage. Størrelsen er passende og der bliver ikke noget, der skal smides ud. Det er nemlig ofte et problem, når man er single: portionerne er simpelthen så store, at jeg ikke kan nå at spise det. Jeg hader madspild, når der er 795 millioner i verden, der ikke får mad hver dag. Der er jo en grund til, at Folkekirkens Nødhjælp driver Wefood.Og vi har stor succes med det.

I dag havde Irma ikke poserne, så det blev i stedet til oksemørbrad, rösti, godt italiensk brød og øko jordbær med fløde. Jeg glæder mig faktisk til at lave det og spise det.

Jeg tror, der er noget sundt i at begynde at drage lidt omsorg for mig selv. Sådan lidt mentalhygiejne. Velbekomme.

God weekend til dig.

/6 Kommentarer/i , , , , /af , , , ,

Oprydning

At rydde op

Jeg rydder op på alle fronter: I går tandlægen, i dag psykologen og i morgen øjenlægen. Jeg ender vel med at få styr på det hele – og at hitte ud af, hvem jeg egentlig er.

For så vidt angår øjenlægen er jeg lidt nervøs for, at han siger “grå stær” Jeg kan ikke se oplysninger på betalingskort, NemID, varedeklarationer, ordbøger, Krak-kort (men dem bruger man jo ikke mere), jeg har ofte en lup fremme, kan ikke se Facebook på iPad, som om øjnene skal “vågne” om morgenen og ekstremt lysfølsomt; kan ikke se blade der er skrevet med fx hvid skrift på grå baggrund, jeg kan næsten ikke gå ude, når solen skinner. Nu må vi se 🙂

cHosting

Jeg er gået i gang med processen med at skifte webhotel/vært/host/udbyder, nu hvor jeg har vundet en lille sejr over Meebox. Indledningsvist havde jeg 70 GB data, som er sindssyg meget. cHosting – den nye host – tilbød at gennemgå det for at se, om det tal kunne reduceres. De fandt ret hurtigt 40 GB i skraldespanden (Trash), som jeg aldrig har interesseret mig for. Selv kunne jeg bidrage med en database, der kunne slettes. Så kom vi ned på 27 GB. Jeg er lidt imponeret over cHosting. Det havde jo været så uendeligt let og bekvemt for dem at sige, at jeg havde de 70 GB og så måtte jeg betale for det. Nu hjalp de med at rydde op og reducerede dermed prisen ganske betragteligt.  Det er god service.

Det er meget tænkeligt, at der nu vil komme lidt stilstand på bloggen, når nu alting skal flyttes. Der er nemlig en del arbejde ved det.

Vi ses.

Identitet

Vi kommer alligevel til at ses. Se bare billedet her: alle siger, at vi på billedet ligner hinanden – måske ikke min farfar og jeg, men så i hvert fald min far og jeg.  Billedet er: farfar, far og mig. Jeg synes, det er helt rigtigt, når det gang på gang påpeges, at vi ligner hinanden.

Billedet hænger i min entre, så der er tit nogle, der påpeger ligheden.

Jeg er stolt af at ligne min far. Han døde, da jeg var ni, og psykologen fortæller, at alle de grundlæggende værdier dannes/gemmes op til man er tre år gammel. Jeg var på børnehjem det meste af den tid (til jeg var 2½), så hvem skulle jeg så spejle mig i?

Jeg slås lidt med at finde ud af, hvem jeg så egentlig er. Det er fint at gå igennem processen, samtidig er det svært at finde ud af, hvilke roller henholdsvis far og mor spillede. Det er trods alt så mange år siden, at det er svært at finde ud af, hvad der er op og ned.

Det var min far, der “havde bukserne på” og som ønskede at adoptere. Han var infertil, og skulle det lykkes at adoptere, skulle det ske, forinden han blev før 40. De nåede det lige. Tilligemed var der den regel, at der ikke måtte være mere end mellem 14 år mellem ægtefællerne. Han rummede mange feminine træk (broderede i sin ungdom – jeg har dækkeservietterne); han var en smuk mand, der ønskede at gøre noget ud af sig selv. Rummede han bare en rummelighed? Var han i stand til at se ud over sig selv? Han var direktør for en stor tekstilvirksomhed i Brande: Martensens Fabrikker. Han tog mig med om aftenen, vi legede mellem klædet, der hang til tørre. Vi pendlede mellem arbejderne og fik sodavand hos hver af dem.

Min mor spiller gennem hele mit liv en tilbagetrukken rolle. Hun ville mig aldrig. Psykologen siger meget rigtigt “Hun straffede dig fordi, hun ikke selv ville dig, men fordi din far ville dig”. Det giver god mening. Jeg var delvist uønsket, og 100 pct. uønsket, da han døde i november 1972.

Normalt har pigebørn spejlbilleder i deres mor, og på den baggrund opbygger de deres kønsidentitet. Sådan har det aldrig været for mig. Min mor har aldrig betydet noget som helst for mig. Det er min far, der har betydet det hele for mig. Han døde i 1972 50 år gammel.

Henvisning

Dette her er så svært og indviklet, at jeg har bedt egen læge om en ny henvisning til psykologen. Egen læge er så sød, så den har hun uden videre bevilget det. Tusind tak Dorte Ramsing i Vanløse.

Indviklet

Nuvel – det hele er indviklet. Men jeg skal nok komme igennem det… Men jeg må sige, at jeg godt tænke mig at have haft et liv, der var bare lige udadtil. Jeg har kun oplevet op ad bakke.

/i /af

Grønkålssalat

At spise alene

Som oftest får jeg ikke rigtig noget at spise herhjemme, da jeg synes, det er temmelig trist at spise alene. Jeg spiser mig af med yoghurt – og jeg er udmærket klar over, at det ikke er sundt! Belær mig venligst ikke.

Jeg får endvidere dejlig og økologisk frokost på arbejdet mandag og onsdag. Af en eller anden grund eksisterer vores frokostordning ikke om fredagen. Den er ellers god! Og vi må tage rester med hjem, da de ellers skulle smides ud. Og vi kan ikke både bekæmpe madspild af hensyn de 800 mio. i verden, der sulter, og så selv smide mad ud! Jeg synes, det er rigtig fedt sådan!

Logistikken

Der tager 30 minutter at købe ind, 20 minutter at tilberede, 20 minutter at vaske op bagefter – men det tager 13 minutter at spise. Og derfor springer jeg som oftest over.

Ordentlig mad fra Irma

Nu har jeg så opdaget, at Irma på Nørrevold har “måltidsposer”, hvor det hele er med, og det er dejlig og lødig mad.

I dag står den fx på Rösti, Grønkålssalat med peberrodsdressing (spidskål, gulerod, gule beder og forårsløg) og to stykker velhængt oksefilet med fedtkant. Der er mad til til to – tre dage og det koster 100 koner inkl. den hjemmelavede bearnaisesovs.

Jeg har så tit kigget på Årstidernes måltidskasser for en person, men jeg synes, det er for dyrt, når jeg ikke kan nå at spise det hele, selvom det ser lækkert ud, og det er af ordentlig og bæredygtig kvalitet.

Hvis jeg nu skulle købe spidskål, gulerod, gule beder og forårsløg ville mindst det halve ligge og blive dårligt, for jeg kan ikke nå at spise det. Pakningerne er aldrig til singler.

Og jeg synes ikke, jeg kan arbejde et sted, hvor vi administrerer Wefood og så selv generere madsplid. Selv i min private husholdning er jeg optaget af vores mission, for den er så rigtigt Og jeg synes, det er naturligt sådan, også selvom nogle vil kalde mig naiv af den grund. Jamen så er jeg (sgu) naiv!

Irmas poser kan jeg bedre overskue. Der er det, jeg skal bruge og ikke mere. Det er bæredygtigt og en ordentligt kvalitet. Det er lige noget for mig.

Jeg har en tilknytning til Irma:

De år jeg læste, var jeg en stor del af tiden nede i butik 135 (de mærkeligste ting at huske) på Kongelundsvej 155 på Amager – 1.000 m. fra kollegiet. Søde kolleger, gode opgaver, vi hjalp hinanden, og jeg sad mest i kassen. Det var dengang, vi lukkede 17:30 til hverdag og kl. 14:00 om lørdagen.

Det var også dengang, vi selv slog varerne ind. Jeg kan fx huske, at “den gule mel – to kilo” kostede 7,95 kr. Nu er tanken jo helt sygelig. Ingen unge mennesker vil kunne forstå, at det var sådan, vi gjorde, og egl. fungerede det jo alligevel godt..

Jeg blev student fra kursus (dvs. det tog kun to år, mens andre brugte tre år) i 1983, og ville gerne nogle tjene penge til fremtidens studier, så jeg søgte stillingen som bestyrer af frugt- og grøntafdelingen på Søborg Hovedgade og fik den. Det var fedt arbejde, også selvom jeg skulle op kl. 05:00 for at åbne kl. 07:00 i den anden ende af byen –  øh ja faktisk uden for byens grænser.

Omsætningen var rigtigt god – jeg husker ikke tallene – men der skal flyttes ret mange poser kartofler for at nå et ordentlig resultat. Desværre havde/har jeg et ret dårlig højre knæ, så vores samarbejde måtte skilles. Adskillelsen var ikke bitter, og de behandlende mig efterfølgende kun godt. Derfor handler jeg kun gerne i dag hos Irma.

Og sådan kom vi fra almindelige skavanker til arbejdsmarkedspolitik 🙂 Vi talte ikke så meget om det rummelige arbejdsmarked dengang; det var der bare.

Men man skal huske på, at det beroede på den enkelte arbejdsgiver og den enkelte medarbejder for at det kunne gå op.

Sådan kan/skal arbejdsmarkedet selvfølgelig ikke fungere, for det kommer til at bero på tilfældigheder fremfor rettigheder. Og det går selvfølgelig ikke.

 

/9 Kommentarer/i , /af ,

Farvel Nordea

Opsummering

Efter flere dårlig oplevelser med Nordea, hvor jeg altså har været kunde i 37 år, og ikke har skyldt en krone, besluttede jeg, at finde en anden bank.

Google er min ven, så jeg fandt denne beregner, som blandt andet kan vise de gennemsnitlige årlige omkostninger pr. pengeinstitut. Skjern Bank ligger helt i bund, altså er de billigst, mens Nordea ligger som den fjerde dyreste. Min økonomi er sund og god om end lille, men jeg kan ikke se, hvorfor jeg skal forære et mastodontisk pengeinstitut 2.500 kr. ekstra om året. De må finansiere deres virksomhed uden mig.

Jeg føler ingen loyalitet overfor Nordea, og de er ligeglade med mig. De fik tandlægen til at agere bank, hvilket forekommer mig at være absurd efter et virkelig mangeårigt partnerskab.

Så jeg kontaktede Skjern Bank og aftalte et møde til i dag.

Det første møde med Skjern Bank

Privatrådgiveren serverede kaffe, og vi gik ind i et separat lokale med en kæmpe fladskærm og et trådløst tastatur. Formålet med udstyret var, at vi i fællesskab kunne kigge ind hos Nordea, hos SKAT og Topdanmark. Han stillede nogle få spørgsmål, men de havde på ingen måde karakter af forhør.

Jeg havde på forhånd printet en del forskellige bilag ud, som jeg regnede med, at han skulle bruge. Derudover havde jeg lavet et lille Worddokument, der startede med “Jeg kommer ikke for at låne, men for at få bedre service og færre gebyrer”.

Resten af siden var en gennemgang af bilagene med kommentarer. Han kiggede løseligt på det, men gik ikke i detaljer. Jeg sagde selvfølgelig til ham, at årsopgørelsen fra 2015 er temmelig uinteressant, da jeg var på sygedagpenge hele det år. Ingen anmærkninger og han tog mine ord og dokumenter for gode varer.

Jeg vil gerne fortsat have en kassekredit, hvis opgave det er at opsuge de naturlige udsving henover året. Intet problem. Til sammenligning: Da jeg bad Nordea om et lån til tandlægen, fik jeg oplyst, at hvis de skulle låne mig beløbet, ville de sløjfe de to kreditter.

En anden uacceptabel oplevelse hos Nordea er følgende: Efter aftale med tandlægen skulle jeg lægge et ret stort beløb som en slags udbetaling. Jeg havde lovet at sørge for det samme dag. Jeg kunne ikke få netbanken til at fungere, så jeg måtte ringe til dem. Indledningsvist talte han til mig som om, jeg ikke kunne bruge en PC og aldrig tidligere havde lavet en overførsel. Til sidst måtte han modstræbende erkende, at deres side ikke fungerede. Han lavede så overførslen i sit system. Dagen efter kiggede jeg ind på kontoen for at forvisse mig om, at beløbet virkelig var hævet. Det var det, men samtidig havde det kostet mig 55,00 kr. i gebyr, at deres side var nede. Jeg bliver rasende over den slags.

Skjern Bank samarbejder med Købstædernes Forsikring. Han vil undersøge, om jeg kan spare noget ved at skifte fra endnu en mastodont. Det koster ikke noget.

Alt bøvlet med selve skiftet ordner han. Alle mine “arbejdsgivere” skal have besked om de nye kontonumre, alle PBS-aftaler skal ændres, der skal foretages et eller andet med NemID osv. Det koster ikke noget.

Kongeligt

Han sagde til slut “Velkommen i Skjern Bank”

Alt i alt var det en utrolig positiv oplevelse, og jeg kom til at føle mig som en god kunde fra dag et i en bank, hvis navn minder en del om Matador.